Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 15/10 s. 3
  • Tror præsterne selv på det de lærer andre?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tror præsterne selv på det de lærer andre?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Lignende materiale
  • Udviklingen af treenighedslæren i trosbekendelserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Trosbekendelser — en del af sand tilbedelse?
    Vågn op! – 1985
  • Strid om lærespørgsmål
    Vågn op! – 1970
  • Deres søgen efter den sande religion blev belønnet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1973
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 15/10 s. 3

Tror præsterne selv på det de lærer andre?

KVINDENS ægtemand er lige død. Præsten forklarer hende at han hverken var god nok til at komme direkte i himmelen eller ond nok til at blive overgivet til helvedes flammer. Ifølge præsten vil hendes mand blive straffet indtil han er kvalificeret til at komme i himmelen. Enken betaler præsten for at bede bønner som kan udvirke at hendes mand kommer hurtigere igennem skærsilden. Hun er tilfreds med denne ordning og føler at præsten deler hendes oprigtige tro.

Mon enken ville blive desillusioneret hvis hun opdagede at præsten slet ikke tror på at man bliver straffet efter døden? Det har foruroliget mange at opdage at et stort antal præster ikke selv tror på meget af det de lærer andre. Avisen National Catholic Reporter har i sin omtale af hvad den kalder „et større problem for præster end sex“, skrevet: „Blandt gejstlige i almindelighed er der så mange der ikke længere tror på Guds eksistens, opstandelsen eller læren om belønning og straf, . . . at denne vantro er blevet en lige så almindelig del af gejstlighedens miljø som smoggen er en del af luften over Los Angeles.“

Andre kirker står over for et lignende problem. Et rundspørge foretaget blandt sognepræster i den engelske statskirke afslørede, ifølge den australske avis The Canberra Times, at mange „ikke tror på fundamentale elementer af den traditionelle kristne lære som jomfrufødselen, Jesu mirakler og Messias’ andet komme“.

George R. Plagenz, som skriver om religiøse emner, har spurgt en præst hvordan han med god samvittighed kan bekende en tro han ikke selv har. Præsten svarede at han ganske enkelt har ændret på trosbekendelsens indledning: „Jeg tror.“ Han siger: „Jeg begynder trosbekendelsen med ordene: ’DE tror på Gud den Almægtige . . .’“ George Plagenz kalder dette hykleri for „det største bedrageri [i USA]“.

Denne vantro og dette hykleri blandt gejstlige bevirker desværre at mange føler sig skuffede over religion i almindelighed. Men der er flere foruroligende aspekter ved religion i dag. Mange kirkegængere har lært at Bibelen er Guds ord. Mon ikke det vil overraske dem at erfare at flere af kirkernes gamle læresætninger ikke finder støtte i Bibelen? I den følgende artikel behandles et eksempel på dette.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del