Rashi — en bibelkommentator med stor indflydelse

HVILKEN bog var en af de allerførste der blev trykt på hebraisk? Det var en kommentar til Pentateuken (de fem Mosebøger) som blev udgivet i 1475 i byen Reggio di Calabria i Italien. Hvem var forfatteren? En mand der var kendt under navnet Rashi.

Hvordan kan det være at denne ære overgik en kommentar til Bibelen? I sin bog Rashi — The Man and His World skriver Esra Shereshevsky at Rashis kommentar „blev en vigtig grundbog i det jødiske hjem og i lærehuset. Intet andet værk i den jødiske litteratur er nogen sinde blevet værdsat i samme grad . . . Der er udgivet mere end 200 supplerende og forklarende kommentarværker som direkte omhandler Rashis kommentar til Pentateuken.“

Er det kun jøder der er blevet berørt af denne kommentar? Selv om der ikke er mange der erkender det, har Rashis kommentar til De Hebraiske Skrifter i århundreder haft indflydelse på oversættelser af Bibelen. Men hvem var Rashi, og hvordan fik han så stor indflydelse?

Hvem var Rashi?

Rashi blev født i året 1040 i Troyes i Frankrig.a Som ung blev han uddannet ved de jødiske skoler i Worms og Mainz i Rhinlandet, hvor han blev undervist af nogle af de mest prominente jødiske lærde i Europa. Da han var omkring 25 år gammel, måtte han af personlige grunde vende tilbage til Troyes. Eftersom Rashi allerede havde opnået anerkendelse som en fremtrædende jødisk lærd, blev han hurtigt leder af det lokale jødiske samfund og oprettede sin egen jødiske skole. Med tiden fik dette nye center for jødisk lærdom endnu større betydning end de skoler i Tyskland hvor Rashis lærere underviste.

På det tidspunkt var forholdet mellem jøderne i Frankrig og dem af deres landsmænd som bekendte sig til kristendommen, relativt fredeligt, og det gav Rashi større frihed til hans videnskabelige studier. Han var dog ikke nogen verdensfjern forsker. Trods den prestige hans stilling som lærer og leder af den jødiske skole gav ham, tjente han til livets ophold ved at fremstille vin. Det kendskab han på den måde fik til almindelige borgerlige erhverv, bragte ham i nærmere kontakt med den jævne jødiske befolkning. Det hjalp ham til at forstå dem og få sympati for dem. Byen Troyes’ beliggenhed tæt ved store handelsveje bidrog også til at øge Rashis indsigt. Her mødtes mennesker af mange forskellige nationaliteter, og det gav Rashi mulighed for at få kendskab til hvad der var skik og brug i mange lande.

Hvorfor var der behov for en bibelkommentar?

Jøderne var kendt som bogens folk. Men „bogen“ — Bibelen — var skrevet på hebraisk, og „folket“ talte arabisk, fransk, spansk, tysk og mange andre sprog. Selv om de fleste jøder stadig lærte hebraisk fra de var børn, var der mange bibelske udtryk de ikke forstod. Desuden havde den rabbinske jødedom i århundreder haft en stærk tilbøjelighed til ikke at opfordre læseren til at undersøge den bogstavelige betydning af Bibelens tekst. Der fandtes en overflod af allegorier og legender om bibelvers og bibelske ord. Mange af disse kommentarer og historier var blevet nedfældet i omfangsrige skriftlige værker som under ét blev kaldt Midrasj (Midrash).b

Rabbi Samuel ben Meїr (Rashbam), der var barnebarn af Rashi, var også bibelforsker. I sin kommentar til Første Mosebog 37:2 skrev han at „de tidligere kommentatorer [før Rashi] . . . var tilbøjelige til at holde prædikener (derashot) og anså det for at være det vigtigste, [men] de var ikke vant til at gå i dybden med hensyn til den bogstavelige betydning af den bibelske tekst“. I en kommentar til denne tendens skriver dr. Abraham Cohen (chefredaktør af kommentarværket The Soncino Books of the Bible): „Ganske vist havde rabbinerne en regel om ikke at anerkende en fortolkning som ikke var i harmoni med peshat, det vil sige tekstens enkle, indlysende betydning; men i praksis tog de ikke meget hensyn til denne regel.“ I dette religiøse miljø følte den almindelige jøde sig usikker over for Bibelens tekst. Der var behov for en forklarende kommentar.

Rashis mål og metoder

Det var Rashis livsopgave at gøre De Hebraiske Skrifter forståelige for alle jøder. For at nå dette mål begyndte han at samle en række notesbøger med kommentarer om bestemte ord og vers som han mente kunne volde læseren besvær. I sine noter nævner Rashi både de forklaringer som hans lærere gav, og den omfattende viden han selv havde fra hele den rabbinske litteratur. I sin sproglige efterforskning gjorde han brug af alle tilgængelige kilder. Han var opmærksom på hvordan de vokalpunkter og accenttegn som masoreterne tilføjede, påvirkede forståelsen af teksten. For at belyse et ords mening refererer hans kommentar til Pentateuken ofte til den aramaiske oversættelse (Targum Onkelos). Rashi viste stor fleksibilitet og opfindsomhed i sin undersøgelse af hidtil uudforskede muligheder for forklaring af forholdsord, bindeord, udsagnsords betydning og andre grammatiske og syntaktiske aspekter. Hans kommentarer udgjorde et værdifuldt bidrag til forståelsen af det hebraiske sprogs grammatik og syntaks.

I modsætning til hvad der var den almindelige tendens i den rabbinske jødedom, søgte Rashi altid at fremhæve den enkle, bogstavelige betydning af en tekst. Dog kunne han ikke bare ignorere den omfattende midrasjiske litteratur, som jøderne kendte så godt. Et særligt træk ved Rashis kommentar er den måde hvorpå han henviser til netop den midrasjiske litteratur som så ofte havde fordunklet den bogstavelige betydning af den bibelske tekst.

I sin kommentar til Første Mosebog 3:8 forklarer Rashi: „Der findes mange aggadiskec midrasjim som vore vismænd allerede meget passende har anbragt i Bereshit Rabbah og andre midrasjiske antologier. Jeg er imidlertid udelukkende interesseret i versets direkte betydning (peshat) og i de aggadot som forklarer den bibelske beretning i dens sammenhæng.“ Ved kun at udvælge og redigere de midrasjim der efter hans opfattelse kunne være en hjælp til at klarlægge versets betydning og sammenhæng, udelukkede han dem der gav anledning til modsigelser og forvirring. Som følge af denne redigering blev eftertidens jøder mest kendt med de midrasjim Rashi havde udvalgt.

Selv om Rashi ikke var karrig med at give udtryk for påskønnelse af sine lærere, tøvede han ikke med at sige dem imod når han mente at deres udlægninger var i modstrid med en klar forståelse af teksten. Var der en passage som han ikke forstod, eller som han før havde forklaret ukorrekt, var han villig til at indrømme det. Han omtalte endda tilfælde hvor hans elever havde hjulpet ham til at ændre forståelsen af en tekst.

Påvirket af samtiden

Rashi var i høj grad på højde med tiden. En skribent har opsummeret det på følgende måde: „[Rashis] store bidrag til jødisk liv var hans genfortolkning af alle relevante passager på et dagligdags, klart og letforståeligt sprog. Han udtrykte sig med en sådan varme og medmenneskelighed og med så sjælden videnskabelig dygtighed at hans kommentarer blev betragtet som en autoritet og elsket som et litterært værk. Rashi skrev hebraisk med vid og elegance, som om det var fransk. Hver gang han manglede et hebraisk ord som kunne gengive tekstens mening præcist, brugte han i stedet et fransk ord skrevet med hebraiske bogstaver.“ Disse translittererede franske ord — hvoraf Rashi brugte mere end 3500 — har vist sig at være et værdifuldt kildemateriale for dem der studerer oldfransk filologi og udtale.

Rashis liv begyndte i relativt rolige og fredelige omgivelser, men hans senere år var mærket af et voksende spændingsforhold mellem jøder og såkaldte kristne. I 1096 kom det første korstog til at berøre de jødiske samfund i Rhinlandet, hvor Rashi havde studeret. Tusinder af jøder blev nedslagtet. Det lader til at nyheden om denne massakre havde indflydelse på Rashis helbred, som langsomt forværredes indtil hans død i 1105. Efter dette blodbad ændrede hans kommentarer til Bibelen sig markant. Et bemærkelsesværdigt eksempel herpå er Esajas, kapitel 53, som taler om Jehovas lidende tjener. Tidligere møntede Rashi teksten i dette kapitel på Messias, sådan som Talmud gør. Men efter korstogene mente han tilsyneladende at disse vers kunne anvendes på det jødiske folk, som havde lidt uretfærdigt. Dette viste sig at være et vendepunkt i den jødiske fortolkning af denne tekst.d Kristenhedens ukristne adfærd bevirkede således at mange, deriblandt jøder, vendte sig bort fra sandheden om Jesus. — Mattæus 7:16-20; 2 Peter 2:1, 2.

Hvordan påvirkede han oversættelsen af Bibelen?

Rashis indflydelse gjorde sig snart gældende uden for jødedommen. Den franske franciskanermunk og bibelkommentator Nicolaus Lyra (1270-1349) henviste så tit til „Rabbi Solomons [Rashis]“ synspunkter at man gav ham øgenavnet „Solomons efteraber“. Nicolaus Lyra havde igen indflydelse på mange andre bibelkommentatorer og oversættere, deriblandt forløberne for dem der stod bag den engelske King James Version, og reformatoren Martin Luther, som revolutionerede oversættelsen af Bibelen i Tyskland. Luther støttede sig i så høj grad til Nicolaus Lyra at et populært rim lød: „Hvis Lyra ikke havde spillet på lyre, havde Luther aldrig danset.“

Rashi var i høj grad præget af en rabbinsk tankegang som ikke er i harmoni med den kristne sandhed. Alligevel udgør hans kommentarer, på grund af hans dybe indsigt i Bibelens hebraiske ordvalg, syntaks og grammatik og hans vedholdende bestræbelser for at finde frem til tekstens enkle og bogstavelige betydning, et betydningsfuldt sammenligningsgrundlag for bibelforskere og bibeloversættere.

[Fodnoter]

[Kildeangivelse på side 26]

Tekst: Med venlig tilladelse af Ministero dei Beni Culturali e Ambientali