Hvad skyldes frygten for dommedag?

„KRISTNE fundamentalister har i årtier forudsagt at der snart vil indtræffe et verdensomspændende sammenbrud af en slags,“ siger Damian Thompson, der skriver om religiøse emner i bladet Time. „Til deres store overraskelse bliver sådanne fremtidsbilleder i dag ikke blot taget alvorligt, men også fremsat af de selv samme personer som plejede at latterliggøre dem: computerprogrammører, erhvervsledere og politikere.“ Han siger at bekymringen for at der vil ske et verdensomspændende computersammenbrud i år 2000, „har forvandlet helt igennem verdsligsindede mennesker til millenarister“ der frygter for kommende katastrofer som „massehysteri, lammelser af statsapparatet, optøjer fordi der mangler mad, og ulykker der skyldes fly som styrter ned i skyskrabere“.

Noget andet der bidrager til den almindelige bekymring, er de foruroligende aktiviteter som forskellige små religiøse grupper, ofte kaldet dommedagssekter, giver sig af med. I januar 1999 bragte den franske avis Le Figaro en artikel med titlen „Jerusalem og Apokalypsens sirener“, hvori det hed: „Den [israelske] sikkerhedstjeneste anslår at der er over et hundrede ’millenarister’ på eller i nærheden af Oliebjerget som venter på Jesu andet komme, eller dommedag.“

Britannica Book of the Year for 1998 indeholder en artikel om „dommedagssekter“. Den nævner blandt andet selvmordskulter som Heaven’s Gate, Folkets Tempel, Soltemplets Orden og Aum Shinrikyo (Den Højeste Sandhed), der i 1995 stod bag et giftgasangreb i undergrundsbanen i Tokyo hvor 12 mistede livet og tusinder blev lettere forgiftet. Martin E. Marty, der er teologiprofessor ved universitetet i Chicago, opsummerer rapporten med ordene: „At vende kalenderbladet til år 2000 vil virke inspirerende på mange og næsten med sikkerhed give anledning til alle mulige forudsigelser og idéer til mange slags bevægelser. Nogle af dem vil muligvis udgøre en fare. Det vil være en tid man ikke bare kan se i møde med sindsro.“

Dommedagsprofetier op gennem tiden

Den sidste bog i Bibelen kaldes Åbenbaringens Bog eller Apokalypsen, og den blev skrevet i slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning. På grund af bogens indhold af profetier og symbolske vendinger blev betegnelsen „apokalyptik“ efterhånden anvendt om genrer der blev skrevet i længe før Åbenbaringens Bog. Disse værkers mytologiske symbolik går helt tilbage til oldtidens Persien og længere endnu. Opslagsværket The Jewish Encyclopedia omtaler „den tydelige babyloniske indflydelse på de fleste af de mytologiske elementer der indgår i denne [jødiske apokalyptiske] litteratur“.

Den jødiske apokalyptiske litteratur blomstrede fra begyndelsen af det andet århundrede før vor tidsregning til slutningen af det andet århundrede efter vor tidsregning. En bibelforsker forklarer baggrunden for disse værker: „Jøderne delte tiden op i to tidsaldre. Der var den nuværende tidsalder, som er helt igennem ond . . . Jøderne ventede derfor på alle tings ende. Så var der den kommende tidsalder, som ville blive helt igennem god, Guds gyldne tidsalder, hvor der ville herske fred, velstand og retfærdighed . . . Hvordan skulle dette gennemføres? Da jøderne var overbeviste om at en sådan forandring ikke kunne ske ved hjælp af en jordisk instans, satte de deres lid til Guds indgriben . . . Dagen for Guds komme blev kaldt Herrens dag, som ville være en frygtelig tid med rædsel, ødelæggelse og dom — veer der indvarslede den nye tidsalder. Al apokalyptisk litteratur beskæftiger sig med disse begivenheder.“

Er frygten for dommedag velbegrundet?

I Åbenbaringens Bog i Bibelen omtales „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, eller Harmagedon, hvor de onde tilintetgøres. Denne krig vil blive efterfulgt af en tusindårig periode (også kaldet tusindårsriget) hvor Satan vil være bundet i afgrunden, og hvor Kristus vil dømme menneskene. (Åbenbaringen 16:14, 16; 20:1-4) I middelalderen blev disse profetier misforstået af nogle fordi Augustin (354-430 e.v.t.) havde sagt at tusindårsriget begyndte ved Kristi fødsel og ville blive efterfulgt af den yderste dom. Augustin lagde åbenbart ikke så stor vægt på tidsrammen; men efterhånden som år 1000 nærmede sig, blev folk mere og mere ængstelige. Historikere er uenige om hvor udbredt middelalderens frygt for dommedag egentlig var. Hvorom alting er, viste den sig at være ubegrundet.

Også i dag frygter både religiøse og ikkereligiøse mennesker at der vil ske en verdensødelæggelse i år 2000 eller år 2001. Men er denne frygt velbegrundet? Giver det budskab vi finder i Åbenbaringens Bog, Apokalypsen, anledning til frygt eller håb? Læs svaret i næste artikel.

[Illustration på side 4]

Middelalderens frygt for dommedag var ubegrundet

[Kildeangivelse]

© Cliché Bibliothèque Nationale de France, Paris

[Kildeangivelse på side 3]

Maya/Sipa Press