Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w99 15/12 s. 4-8
  • Hvorfor fejres julen i Østen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor fejres julen i Østen?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Udvekslingen af gaver
  • Julens oprindelse
  • Hvad Bibelen siger om julen
  • Hvorfor er julen så populær i Japan?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Bør jeg holde jul?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Er julen en kristen fest?
    Vågn op! – 1988
  • Julen — hvad betyder den for Dem?
    Vågn op! – 1974
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
w99 15/12 s. 4-8

Hvorfor fejres julen i Østen?

DER findes en gammel orientalsk fortælling der minder om historien om julemanden. Det er den koreanske fortælling om en der hed Chowangshin, og der findes lignende beretninger blandt kineserne og japanerne.

Koreanerne betragtede Chowangshin som en gud der førte tilsyn med køkkenet, en ildens gud der var forbundet med den gamle koreanske ilddyrkelse. (Når koreanerne i gamle dage rejste fra sted til sted, medbragte de brændende trækul, som de omhyggeligt sørgede for ikke gik ud.) De mente at denne gud holdt øje med hvordan familiens medlemmer opførte sig i løbet af året, hvorefter han steg til himmelen gennem køkkenets brændeovn og skorsten.

Efter sigende aflagde Chowangshin rapport hos himmelens konge på den treogtyvende dag i december. Chowangshin forventedes at vende tilbage til jorden i slutningen af året gennem køkkenets skorsten og brændeovn for enten at belønne eller at straffe hver enkelt efter vedkommendes gerninger. På dagen for hans ankomst skulle familierne tænde stearinlys i køkkenet og andre steder i huset. Billeder af denne køkkengud viser et andet træk han havde tilfælles med julemanden — han var klædt i rødt. Det var skik at svigerdøtre strikkede et par traditionelle koreanske sokker som de forærede deres svigermor på dagen for vintersolhvervet. Det skulle, nu da dagene blev længere, symbolisere deres ønske om at svigermoderen måtte få et langt liv.

Kan du se nogle lighedspunkter mellem det foregående og julen? Nogle af sagnene og skikkene går igen i begge versioner: skorstenen, stearinlysene, gaveudvekslingen, sokkerne, en gammel mand klædt i rødt og datoen for højtiden. Men det at koreanerne hurtigt tog julen til sig, kan ikke tilskrives disse ligheder. Troen på Chowangshin var praktisk taget forsvundet da julen blev introduceret i Korea. De fleste koreanere i dag kender faktisk slet ikke beretningen om Chowangshin.

Dette viser ikke desto mindre hvordan skikke der har forbindelse med vintersolhvervet og årets udgang, ad mange forskellige veje har spredt sig til hele verden. I det fjerde århundrede ændrede den herskende kirke i Romerriget navnet på saturnaliefesten, romernes hedenske højtid der markerede solgudens fødselsdag, og gjorde den til en del af julen. Julen blev en genoplivelse af lokale skikke med en ny etiket. Hvordan gik det til?

Udvekslingen af gaver

At give gaver er en skik som aldrig er gået af mode. Koreanernes store glæde ved at give og modtage gaver går langt tilbage, og den har været med til at gøre julen populær i Korea.

Efter den anden verdenskrig var kirkerne et mødested hvor de udstationerede amerikanske soldater i Korea kunne uddele gaver og nødhjælp for at styrke deres forhold til folket. Det skete især juledag. Mange børn kom i kirken af nysgerrighed, og det var dér de stiftede bekendtskab med chokolade, som de fik af soldaterne. Mange af dem så forståeligt nok frem til den næste jul.

For disse børn var julemanden en amerikansk soldat med rød nissehue. Ordsprogene 19:6 siger: „Alle er ven med en mand der giver gaver.“ At uddele gaver viste sig at være meget virkningsfuldt. Men som man kan udlede af skriftstedet, er gaver ikke nogen garanti for et varigt venskab. Den eneste berøring mange voksne i Korea har haft med kirken, har i de fleste tilfælde blot været en bid chokolade i deres yngre år. Julen blev dog ikke glemt. Kommercialismen i Korea voksede i takt med den hurtige økonomiske vækst, og udvekslingen af julegaver var en oplagt måde at sætte skub i forbruget på. Forretningsvirksomheder brugte julen til at øge deres fortjeneste.

Det giver et indblik i hvad østerlændinge lægger i julen i dag. For at øge omsætningen udvikles der nye produkter som kan bruges som julegaver. Reklamefremstød tilrettelægges allerede midt om sommeren. Salgstallene topper ved årets slutning, ikke mindst på grund af folks indkøb af gaver, julekort og julemusik. Alene reklamerne kan få næsten ethvert ungt menneske til at føle sig ulykkelig hvis han eller hun må være hjemme juleaften uden at få gaver.

Efterhånden som juleaften nærmer sig, bliver forretningerne og indkøbscentrene i Seoul fyldt med mennesker der er på juleindkøb, og det samme sker i andre asiatiske byer. Der er trafikpropper, og hoteller, forretningskvarterer, restauranter og natklubber vrimler med kunder. Højrøstet sang fra vilde fester kan høres overalt. Juleaften ser man fulde mænd og kvinder i gaderne, der ofte flyder med affald.

Sådan er julen i Østen. Dér er det ikke længere en „kristen“ højtid. I Korea, som alle andre steder, er det tydeligvis mest kommercialismen denne højtid kommer til gode. Men er det kommercialismen alene der bærer skylden for det store misforhold der er mellem julen og Kristi ånd? Det er vigtigt at sande kristne undersøger emnet nærmere.

Julens oprindelse

Et vildt dyr der sættes i bur i en zoologisk have, er stadig et vildt dyr. Det ville være forkert at tro at det er blevet tamt blot fordi det i en periode har været holdt i bur og tilsyneladende trives sammen med sine unger. Som bekendt har der været tilfælde hvor dyr er gået til angreb på dyrepassere.

Noget af det samme kan siges om julen. I begyndelsen var julen et „vildt dyr“ der ikke hørte hjemme i kristendommen. Under afsnittet „Forbindelsen til den romerske saturnaliefest“ skriver opslagsværket The Christian Encyclopedia (på koreansk)a om julen:

„De hedenske højtider saturnalia og brumalia var for dybt forankrede i den folkelige tradition til at de kunne fortrænges af kristen påvirkning. Kejser Konstantins anerkendelse af søndagen (Føbus’ og Mithras’ dag og Herrens dag) . . . kan have fået de kristne i det fjerde århundrede til at finde det hensigtsmæssigt at lade datoen for Guds søns fødselsdag falde sammen med solens fødselsdag. Den hedenske højtid med dens ståhej og lystigheder var så populær at de kristne var glade for at have en undskyldning for at kunne fortsætte med at fejre den på næsten samme måde og i stort set samme ånd.“

Kunne en sådan udvikling foregå uden modstand? Samme opslagsværk siger: „Kristne præster i Vesten og i Det Nære Østen protesterede mod den upassende munterhed hvormed Kristi fødselsdag blev fejret, mens de kristne i Mesopotamien beskyldte deres vestlige brødre for afgudsdyrkelse og soltilbedelse fordi de som kristne havde antaget denne hedenske højtid.“ Der var tydeligvis noget galt lige fra begyndelsen. Opslagsværket tilføjer: „Festen vandt dog hurtigt indpas og var til sidst så dybt rodfæstet at end ikke den protestantiske revolution i det sekstende århundrede kunne fjerne den.“

Solgudens festdag, der oprindelig ikke var en del af den sande kristendom, blev antaget af den herskende kirke. Højtiden fik navneforandring, men dens hedenske islæt forblev det samme. Den bidrog til at bringe hedenskabet ind i de navnkristne kirker og ødelægge folks åndelighed. Historien viser at efterhånden som kristenheden udviklede sig, blev den oprindelige indstilling med at man skulle ’elske sin næste’, erstattet med moralsk fordærv og frygtelige krige.

Med tiden stod det klart at selv om julen mentes at have tilknytning til Jesus, afspejlede den sin hedenske oprindelse ved umådeholdent drikkeri, morskab, dans, gaveudveksling og dét at udsmykke hjemmet med stedsegrønt. For at nå kommercialismens endelige mål — større omsætning — er julen blevet udnyttet på enhver tænkelig måde. Massemedierne priser den, og den brede befolkning bliver underholdt. I Seouls centrum blev en undertøjsforretning nyhedsstof i fjernsynet fordi der i dens udstillingsvindue var et juletræ pyntet udelukkende med undertøj. Julestemningen var tydelig nok, men der var ingen som helst antydning af at man bød Kristus velkommen.

Hvad Bibelen siger om julen

Hvad kan vi lære af julens historiske baggrund og udvikling? Hvis en skjorte eller en bluse er blevet knappet forkert allerede fra starten, kan man kun rette fejlen ved at begynde forfra. Alligevel fremfører nogle det argument at selv om julen har rod i hedensk soldyrkelse, er den blevet antaget af kristendommen. De mener derfor at denne højtid er blevet godkendt som Jesu fødselsdag og har fået ny betydning.

Vi kan lære noget vigtigt af en historisk begivenhed der fandt sted i fortidens Juda. I 612 f.v.t. indførte judæerne hedensk soltilbedelse i templet i Jerusalem. Kunne en sådan afgudsdyrkelse retfærdiggøres med at den foregik på det sted der var viet til den rene tilbedelse af Jehova Gud? Bibelskribenten Ezekiel skrev om den soldyrkelse der blev praktiseret i Jerusalems tempel: „Se, ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og alteret, var der omkring femogtyve mænd med . . . ansigtet mod øst, og de bøjede sig mod øst, for solen. Og han sagde videre til mig: ’Har du set dette, menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet med vold og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet frem til min næse.’“ — Ezekiel 8:16, 17.

Frem for at blive godkendt satte denne hedenske tilbedelse af solen hele templet i fare. De afguderiske handlinger bredte sig i hele Juda og bidrog til volden og det moralske fordærv i landet. Noget lignende gør sig gældende i kristenheden, hvor skikke der har rod i soldyrkernes saturnaliefest, træder tydeligt frem ved julen. Det er værd at bemærke at Jerusalem blev ramt af Guds dom få år efter at Ezekiel fik dette syn, idet den blev tilintetgjort af babylonierne. — 2 Krønikebog 36:15-20.

Du har muligvis moret dig over den beskrivelse som den lærde koreanske mand der blev omtalt i forrige artikel, gav af Jesusbarnet. Men faktum er at denne mands reaktion, på trods af hans manglende kendskab til Jesus, i høj grad var berettiget. Den burde få folk der holder jul, til at gøre sig nogle overvejelser. Hvorfor? Fordi julen giver en forkert fremstilling af Kristus. Faktisk tilslører den hans sande stilling i dag. Jesus er ikke længere et lille barn i en krybbe.

Bibelen understreger gentagne gange at Jesus nu regerer som Messias, den mægtige konge i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 11:15) Inden længe vil han fjerne den fattigdom og elendighed som nogle tænker på ved juletid når de giver penge til velgørende formål.

I virkeligheden har julen hverken gavnet de såkaldt kristne lande eller andre lande, som for eksempel de asiatiske. Den har tværtimod bortledt opmærksomheden fra det sande kristne budskab om Guds rige og afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning. (Mattæus 24:14) Vi vil varmt tilskynde dig til at tale med Jehovas vidner om hvordan denne afslutning vil indtræffe. De kan også fortælle dig om de varige velsignelser på jorden som derefter vil blive indført under ledelse af Guds rige og den regerende konge, Jesus Kristus. — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Fodnote]

a Baseret på The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge.

[Tekstcitat på side 6]

Julen bidrog til at bringe hedenskabet ind i de navnkristne kirker

[Illustration på side 5]

Mange børn kom i kirken af nysgerrighed og fik chokolade. Det fik dem til at se frem til den næste jul

[Illustration på side 7]

Jul i Seoul, Korea

[Illustration på side 8]

Jesus er ikke længere et lille barn, men en mægtig konge i Guds rige

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del