Lad os stå fuldendte og med en fast overbevisning

De bevarede modigt deres uangribelighed trods nazisternes forfølgelse

„VÆR vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Denne inderlige opfordring viser at Guds fornuftbegavede skabninger er i stand til at glæde Jehovas hjerte ved at være trofaste og loyale mod ham. (Zefanias 3:17) Men Satan, den der mere end nogen anden har smædet Gud, er besluttet på at bryde Jehovas tjeneres uangribelighed. — Job 1:10, 11.

Satan har især vist stor vrede mod Jehovas folk siden begyndelsen af det 20. århundrede da han blev kastet ud af himmelen og ned i jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:10, 12) Alligevel har sande kristne stået „fuldendte og med en fast overbevisning“ og har bevaret deres uangribelighed over for Gud. (Kolossenserne 4:12) Et kort tilbageblik vil vise at Jehovas Vidner i Tyskland før og under den anden verdenskrig satte et bemærkelsesværdigt eksempel i denne henseende.

Nidkær virksomhed fører til trosprøver

I 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne havde die Bibelforscher, som Jehovas Vidner blev kaldt i Tyskland, spredt store mængder bibelsk læsestof. Mellem 1919 og 1933 havde hver husstand i Tyskland i gennemsnit modtaget otte bøger, brochurer eller blade.

På det tidspunkt var Tyskland et af de lande der havde den største koncentration af Kristi salvede disciple. Af de 83.941 der nød symbolerne da Herrens aftensmåltid blev fejret i 1933, boede næsten 30 procent i Tyskland. Ikke længe efter blev disse tjeneres uangribelighed prøvet til det yderste. (Åbenbaringen 12:17; 14:12) Afskedigelser fra arbejdspladserne, razziaer i hjemmene og bortvisning fra skolerne blev snart fulgt op af prygl, arrestationer og fængsling. (Billede 1) I årene op til den anden verdenskrig udgjorde Jehovas Vidner som følge heraf 5 til 10 procent af samtlige fanger i koncentrationslejrene.

Hvorfor nazisterne forfulgte Jehovas Vidner

Hvad var det ved Jehovas Vidner der vakte naziregimets vrede? Historikeren Ian Kershaw skriver i sin bog Hitler — 1889-1936: Hubris at Jehovas Vidner blev et angrebsmål fordi de nægtede at „underkaste sig nazistatens krav“.

Bogen Betrayal — German Churches and the Holocaust (Forræderi — De tyske kirker og Holocaust)a forklarer at Jehovas Vidner „nægtede at deltage i voldshandlinger eller at anvende militærmagt. . . . Jehovas Vidner ville være politisk neutrale, hvilket indebar at de hverken ville stemme på Hitler eller sige ’Heil Hitler’“. Ifølge samme kilde fremkaldte dette nazisternes vrede og gjorde Jehovas Vidner til et udsat angrebsmål da „nationalsocialismen ikke kunne tolerere en sådan afvisning“.

En verdensvid protest og et totalangreb

Den 9. februar 1934 fik Hitler personligt overbragt en protestskrivelse angående naziregimets intolerance. Brevet var skrevet af Joseph F. Rutherford, der på daværende tidspunkt ledede Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde. (Billede 2) Den 7. oktober 1934 sendte Jehovas Vidner i 50 lande, deriblandt Tyskland, efterfølgende 20.000 protestbreve og telegrammer.

Nazisterne svarede igen ved at intensivere deres forfølgelse. Den 1. april 1935 var der udstedt forbud mod Jehovas Vidner i hele landet, og den 28. august 1936 indledte Gestapo et totalangreb mod dem. Bogen Betrayal — German Churches and the Holocaust bemærker at Jehovas Vidner alligevel „fortsatte med at uddele traktater og på anden måde forsvare deres tro“.

For eksempel uddelte omkring 3500 Jehovas Vidner den 12. december 1936, lige for øjnene af Gestapo, titusinder af trykte eksemplarer af en resolution der protesterede mod den behandling de var udsat for. Om denne kampagne stod der i Vagttårnet for 1. juni 1937:„Det var en stor Sejr og et skarpt Dolkestød mod Fjenden til ubeskrivelig Glæde for de trofaste Arbejdere.“ — Romerne 9:17.

Forfølgelsen slår fejl

Nazisternes jagt på Jehovas Vidner fortsatte. I 1939 var 6000 af dem blevet fængslet, og tusinder var sendt i koncentrationslejre. (Billede 3) Hvordan var situationen ved slutningen af den anden verdenskrig? Omkring 2000 Jehovas Vidner havde mistet livet under fængselsophold, heraf over 250 ved henrettelse. De to historikere Robert Ericksen og Susannah Heschel skriver ikke desto mindre: „Størstedelen af Jehovas Vidner holdt fast ved deres tro under trængslerne.“ Da Hitlers regime gik til grunde, kom over tusind Jehovas Vidner derfor sejrende ud af koncentrationslejrene. — Billede 4; Apostelgerninger 5:38, 39; Romerne 8:35-37.

Hvad satte Jehovas folk i stand til at udholde forfølgelsen? Adolphe Arnold, en af de overlevende fra koncentrationslejrene, udtrykker det således: „Selv om du føler dig totalt kraftesløs, ser Jehova dig og ved hvad du må igennem, og han vil indgive dig den nødvendige styrke til at klare situationen og forblive trofast. Hans hånd er ikke for kort.“

Disse trofaste kristne har i høj grad erfaret sandheden i profeten Zefanias’ ord som lyder: „Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse. Han vil glæde sig over dig med fryd.“ (Zefanias 3:17) Måtte alle der nu i tiden tilbeder den sande Gud, udvise samme tro som disse loyale tjenere, der forblev uangribelige under nazismens forfølgelse, og ligeledes glæde Jehovas hjerte. — Filipperne 1:12-14.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 8]

Państwowe Muzeum Oświȩcim-Brzezinka, med tilladelse af USHMM Photo Archives