En sejr ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
DEN 11. januar 2007 afsagde dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg en enstemmig kendelse til fordel for Jehovas Vidner i Rusland. Det var en sag Jehovas Vidner havde rejst imod Den Russiske Føderation, og afgørelsen var et forsvar for Jehovas Vidners trosfrihed og deres ret til at få en retfærdig behandling ved domstolene. Her er lidt om baggrunden.
I byen Tjeljabinsk i Rusland har Jehovas Vidner blandt andet en menighed der fortrinsvis består af døve. Menigheden mødtes tidligere i lokaler som var lejet på en fagskole. Søndag den 16. april 2000 blev et af dens møder imidlertid afbrudt da en kvindelig kommissær, formand for den lokale menneskerettighedskommission, greb ind sammen med to ledende politifolk og en betjent i civil. Især den kvindelige kommissær lå under for stærke fordomme, og mødet blev afbrudt under påskud af at det var ulovligt. Den 1. maj 2000 annullerede udlejerne kontrakten om leje af mødelokalet.
Jehovas Vidner indgav en klage til den offentlige anklager i Tjeljabinsk. Men intet skete. Både den russiske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention garanterer tros- og forsamlingsfrihed. Derfor anlagde Jehovas Vidner et civilt søgsmål ved distriktsdomstolen og indgav senere appel til næste instans. I øvrigt havde landets højesteret allerede den 30. juli 1999, i en anden sag, erklæret: „Udtrykket ’uden hindring’ betyder ifølge de russiske love om trosfrihed og religiøse forsamlinger at man ikke på forhånd behøver at indhente tilladelse hos eller indgive anmeldelse til de sekulære myndigheder for at kunne afholde religiøse ceremonier på [dertil beregnede] steder.“ Trods denne præcedens blev klagen afvist af både distriktsdomstolen og den højere instans i regionen.
Den 17. december 2001 blev sagen rejst ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den blev påhørt den 9. september 2004, og der er nu faldet dom i sagen. Her er et uddrag af afgørelsen:
„Retten finder at der blev grebet ind mod sagsøgernes trosfrihed da statslige myndighedspersoner den 16. april 2000 afbrød deres religiøse møde inden det var færdigt.
Der var en åbenlys mangel på juridisk grundlag for at afbryde et religiøst møde som blev afholdt i et lokale der i overensstemmelse med loven var lejet til dette formål.
[Retten] bemærker at der ved Ruslands Højesteret er konsekvent præcedens for at der ikke kræves forudgående tilladelse fra myndighederne til afholdelse af religiøse møder, og at disse ikke behøver at anmeldes på forhånd.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 9 [om trosfrihed] blev derfor overtrådt da den kvindelige kommissær og hendes ledsagere afbrød sagsøgernes møde den 16. april 2000.
Retten finder at de lokale domstole forsømte deres pligt til at . . . sikre at parterne var blevet hørt på en ret og rimelig måde. Der er . . . sket en overtrædelse af [Menneskerettigheds]konventionens Artikel 6 [der omhandler retten til fair sagsbehandling].“
Jehovas Vidner takker Gud for denne sejr ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. (Salme 98:1) Hvor langt vil virkningerne af Domstolens afgørelse nu nå ud? En kendt menneskerettighedsforkæmper, Joseph K. Grieboski, der er leder af Instituttet for Religion og Statsforvaltning, har denne kommentar: „Dette er endnu en skelsættende afgørelse; den har betydning for trosfriheden i hele Europa fordi den får indflydelse på de religiøse rettigheder i alle stater som anerkender Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.“