Ændring af mødernes længde
Begyndende med marts måned vil de offentlige foredrag i menigheden blive afkortet til 45 minutter. Dette gælder også det offentlige foredrag som kredstilsynsmanden holder under sit besøg i menigheden. Denne ændring betyder at det offentlige foredrag og menighedens vagttårnsstudium hver uge vil vare tilsammen to timer, sang og bøn indbefattet. Vagttårnsstudiet vil så kunne holdes på cirka en time.
Når kredstilsynsmanden besøger menigheden vil han holde et 45-minutters offentligt foredrag; i den næste halve time holdes vagttårnsstudiet, uden at man oplæser paragrafferne, og derpå følger kredstilsynsmandens afsluttende foredrag. Hele mødet, sang og bøn indbefattet, vil vare i alt to timer.
Offentlige foredragsholdere bruger fortsat de samme dispositioner som hidtil, men må skære ned på stoffet så foredraget kan afsluttes inden for 45 minutter. Fra tid til anden vil der være specielle offentlige foredrag som varer 55 minutter eller mere; det betyder så at møderne tilsammen overskrider to timer.
Med denne nyordning, hvor det sædvanlige offentlige foredrag og vagttårnsstudiet, sang og bøn indbefattet, altså holdes inden for to timer, vil retningslinjerne for disse møder være de samme som for tjenestemødet og den teokratiske skole, der også holdes inden for to timer, sang og bøn indbefattet.