Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/91 s. 1-4
  • Indled og afslut møderne til tiden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Indled og afslut møderne til tiden
  • Rigets Tjeneste – 1991
  • Lignende materiale
  • Få fuldt udbytte af samlingerne
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Samlinger der opfylder deres formål
    Tjenesten for Riget – 2015
  • Møder der tilskynder til kærlighed og gode gerninger
    Jehovas Vidner — forenede i hele verden for at gøre Guds vilje
Se mere
Rigets Tjeneste – 1991
km 4/91 s. 1-4

Indled og afslut møderne til tiden

1 Alle menighedens møder, deriblandt samlingerne, bør begynde og slutte til tiden. Hvorfor? Punktlighed vidner om orden og om hensyntagen til alle der overværer og deltager i mødet. (Præd. 3:17b; 1 Kor. 14:33) Vi kan vise hensyn ved at efterkomme følgende retningslinjer, der skal sikre at møderne indledes og afsluttes til tiden.

2 Vi bør altid planlægge at komme så tidligt til møderne at vi kan nå at tale med andre, ordne det nødvendige og deltage i den indledende sang og bøn. Generelt er der beregnet fem minutter til sang og bøn. De der beder på forsamlingens vegne bør tænke på mødets formål og nævne det i den indledende og afsluttende bøn, men disse bønner behøver ikke at være lange.

3 Det offentlige foredrag: Det offentlige foredrag må vare 45 minutter. Hvis tiden overskrides vil det gå ud over vagttårnsstudiet. De to møder, sange og bønner indbefattet, skal holdes inden for to timer. Offentlige talere skal følge tidsangivelserne på dispositionerne fra Selskabet og udelade alt uvedkommende, for eksempel hilsener. Hvis en taler ikke ved hvor en rigssal ligger, bør han spørge nogen i værtsmenigheden om hvordan han finder den og om hvor lang transporttid han skal beregne, så han ikke kommer for sent.

4 Vagttårnsstudiet: Der er sat en time af til vagttårnsstudiet. Inden for tiden skal alle paragrafferne læses og repetitionsspørgsmålene drøftes. Vagttårnsstudielederens korte og præcise indledende kommentarer bør vække interesse og lede ind til pensummet. Hans kommentarer og iagttagelser under studiet bør være begrænsede. Hvis vagttårnsstudielederen inddeler stoffet efter den tid der er til rådighed, kan han undgå at bruge for meget tid på den første halvdel af artiklen så man bliver nødt til at jage igennem den sidste halvdel.

5 Den teokratiske skole: Dette møde må vare 45 minutter. Selv om forelæsningen og bibelpensummet ikke afbrydes når tiden er gået, skal de brødre der har disse punkter overholde deres tildelte tid. Hvis de ikke gør det, bør de have vejledning om det privat. Skoletilsynsmandens vejledning og kommentarer bør også begrænse sig til den tid der er til rådighed. Det er tidsbesparende hvis alle der har opgaver sætter sig forrest i rigssalen og afbryder deres opgaver så snart tiden er gået. — Se Studieplan for den teokratiske skole i 1991.

6 Tjenestemødet: Også dette møde varer 45 minutter. Hele programmet — teokratisk skole, tjenestemøde, sange og bønner — bør ikke vare mere end en time og femogfyrre minutter. Brødre der har punkter på tjenestemødet skal overholde tiden. Det er kun nødvendigt med en kort indledning til punkter der skal behandles med spørgsmål og svar. Der er ingen grund til at forberede en lang indledning med mange ekstra oplysninger. Demonstrationer skal være godt gennemprøvede og deltagerne skal være parate til at fremholde dem, så tiden udnyttes bedst muligt.

7 Menighedsbogstudiet: Der er beregnet en time til dette møde, indledende og afsluttende bønner indbefattet. Alle paragrafferne skal læses. For at sikre sig at mødet slutter til tiden vil bogstudielederen inddele stoffet efter den tid der er til rådighed, så han ikke kommer til at jage igennem den sidste del af pensummet eller bliver for tidligt færdig. Bogstudielederen må vise dømmekraft med hensyn til hvor meget tid der bruges på de enkelte paragraffer. Hovedpunkterne skal fremhæves, så alle forstår dem. Dette er en udfordring som kræver at bogstudielederen er dygtig til at undervise. — Tit. 1:9.

8 Samlinger: Samlingerne bør ikke vare mere end 15 minutter, indbefattet tildeling af distrikt og afsluttende bøn. De der skal i tjenesten vil gerne kunne gå i gang så hurtigt som muligt. Den der har samlingen bør begynde til tiden og ikke vente indtil der måske er kommet flere. Når der er tildelt distrikt og afsluttet med bøn kan gruppen straks tage ud på arbejdsmarken. Dette er især vigtigt for de pionerer der overværer samlingen.

9 Det er til gavn for os alle at møderne begynder og slutter til tiden. Det værdsættes især af brødre og søstre der har ikketroende ægtefæller som venter dem hjem på et bestemt tidspunkt. Når disse brødre og søstre arrangerer transport til og fra mødet, og når de fortæller deres ægtefælle hvornår de kommer hjem, bør de huske at beregne hvor meget tid de har brug for før og efter mødet til at tale med andre, hente litteratur og så videre. Når møderne indledes og afsluttes til tiden vil det bidrage til at alt sker „sømmeligt og med orden“. — 1 Kor. 14:40.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del