Kan du gøre mere for at ære Jehova?
1 Det er et vigtigt spørgsmål som vi alle må overveje. Som trofaste efterlignere af Jesus Kristus ærer vi Jehova ved at bekende hans navn offentligt. Det er et ansvar vi må påtage os hvis vi ønsker at opnå hans godkendelse. (Mark. 13:10; Luk. 4:18; Apg. 4:20; Hebr. 13:15) Det er en stor forret — ja, en ære — at bringe den gode nyhed ud til de symbolske får som endnu ikke er en del af Jehovas universelle hjord. — Joh. 10:16.
2 Kan du og dine børn gøre mere for at ære Jehova ved at øge jeres indsats i tjenesten? Flere og flere i hele verden tager pionertjenesten op. I sidste tjenesteår var der i gennemsnit hver måned 605.610 der tjente som enten specialpionerer, almindelige pionerer eller hjælpepionerer, og det højeste antal i en måned var 931.521. Har du nøje overvejet dine muligheder for at begynde som pioner? Tilskynder du dine børn til at stræbe efter at begynde i heltidstjenesten?
3 Prøv at analysere din indstilling til pionertjenesten. Hvordan reagerer du når emnet bringes på bane? Er du hurtig til at konkludere at dine muligheder ganske enkelt ikke tillader dig at tjene som pioner? Sandt nok står denne mulighed ikke åben for alle. Bibelske forpligtelser og andre begrænsninger hindrer mange i at være heltidsforkyndere. (1 Tim. 5:8) Men har du for nylig overvejet din situation under bøn? Har I som familie overvejet om én af jer kunne være pioner? I Vagttårnet for 15. februar 1983 var der et tankevækkende ræsonnement på side 15. Der stod: „Enhver kristen ordets tjener bør under bøn overveje om han eller hun kan være pioner. Et ægtepar fra Sydafrika som har været pionerer i femten år, siger: ’Hvorfor vi er pionerer? Kunne vi overhovedet forsvare det over for Jehova hvis vi ikke var det?’ Mange som ikke er pionerer kunne måske stille sig det samme spørgsmål: ’Kan jeg overhovedet forsvare over for Jehova at jeg ikke er pioner?’“
4 I en anden vagttårnsartikel om emnet står der: „Vi må hver især være ærlige over for os selv. Siger du: ’Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt’? Men er ånden virkelig villig? Lad os ikke bruge kødets skrøbelighed som en undskyldning for åndens uvillighed.“ — w79 1/3, s. 23.
5 Forældre som ønsker at det skal gå deres børn godt: I Ordsprogene 15:20 står der: „En viis søn fryder sin fader.“ Gudfrygtige forældre glæder sig uden tvivl når deres børn sætter sig det mål at tjene Jehova. Men det sker ikke automatisk at de får dette mål. Denne verdens tillokkelser er meget stærke. Jeres børns værdinormer formes i vid udstrækning efter jeres. Hvis I altid taler positivt om heltidstjenestens velsignelser, tilskynder jeres børn til at være sammen med nidkære pionerer og er fuldstændig overbeviste om at heltidstjenesten er den bedste livsform jeres børn kan vælge, vil jeres indstilling have en meget positiv indflydelse på jeres børn. Hjælp dem til at forstå værdien af at få et godt navn hos Jehova frem for hos mennesker.
6 I Ordsprogene 22:1 omtales det valg som I unge må træffe: „Et navn er at foretrække fremfor stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld.“ Hvilket navn ønsker du at skabe dig? Tænk på de mænd og kvinder vi læser om i Bibelen som skabte sig et godt navn hos Gud ved at tjene ham trofast. Der var Lukas, den elskede læge, og Enok, som vandrede med den sande Gud. Der var også Samuel, som fik den bedst tænkelige uddannelse idet han begyndte at tjene i Jehovas tempel som lille dreng. Tror du at disse trofaste tjenere nogen sinde fortrød det valg de havde truffet? Hvorfor skulle de det? De levede alle et lykkeligt, meningsfyldt og spændende liv. Og de opnåede at forblive i Jehovas gunst! — Sl. 110:3; 148:12, 13; Ordsp. 20:29a; 1 Tim. 4:8b.
7 Når det går børnene godt i livet, føler forældrene en vis stolthed. Alt det de har investeret i deres „arv fra Jehova“ i form af opdragelse, tugt og uddannelse, bliver tilbagebetalt mange gange. (Sl. 127:3) Hvad kan gøre forældre mere stolte end det at se deres børn gøre alt hvad de kan for at ære Jehova? Der findes mange unge i dag som går i Lukas’, Enoks og Samuels fodspor, som det fremgår af følgende brev: „Jeg er 16 år. Jeg begyndte som almindelig pioner . . . ni måneder efter min dåb, og jeg har mærket Jehovas velsignelse lige siden. . . . Pionertjenesten er også en hjælp for mig i skolen. Førhen drillede mine klassekammerater mig fordi jeg er et af Jehovas vidner. Nu hvor jeg er nødt til at studere mere, kan jeg ’svare den der smæder mig’“. — Se Ordsprogene 27:11.
8 En uddannelse der udruster én til tjenesten: Her er det på sin plads at se på spørgsmålet om verdslig uddannelse. Det er et område hvor det er særlig påkrævet at have en ligevægtig indstilling. Vagttårnet for 1. november 1992 bragte artiklen „Uddannelse — med et mål for øje“. I afsnittet „Tilstrækkelig uddannelse“ står der: „Kristne bør være i stand til at forsørge sig selv, også selv om de er pionerer, altså heltidsforkyndere. (2 Thessaloniker 3:10-12) . . . Hvor stor en uddannelse skal en ung kristen have for at kunne efterleve disse bibelske principper og opfylde sine kristne forpligtelser? . . . Hvad kan siges at være ’tilstrækkeligt’ [hvad løn angår] til . . . pionerforkyndere af den gode nyhed? Pionerer må som regel have deltidsarbejde for at undgå at ligge deres brødre eller deres familie til byrde. — 1 Thessaloniker 2:9.“
9 Hvis en kommende pioner skønner at det er nødvendigt at tage en videregående uddannelse for at kunne klare sig, anbefaler Vagttårnet for 1. november 1992 „at [uddannelsen], om muligt, tages mens den unge forkynder bor hjemme, så han eller hun kan bevare de sunde kristne studievaner, komme til møderne og deltage i forkyndelsen“.
10 Fra Afrika kommer følgende erfaring fra en 22-årig forkynder som var nødt til at gå på fagskole, selv om han havde mest lyst til at være pioner. Mens han gik på skolen var han fast hjælpepioner, og når hans klassekammerater gjorde nar af ham og sagde at han helt sikkert ville dumpe, fik de altid dette svar: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ Hver morgen stod han tidligt op for at læse lektier i et par timer inden han gik i skole, så han kunne deltage i forkyndelsen om eftermiddagen. Hele skolen var forbløffet da han ved en særlig prøve blev udvalgt som den tredjebedste elev, og modtog et stipendium. Den næstbedste var en som han studerede Bibelen med i skolen, og den bedste var en anden nidkær forkynder.
11 De ældste kan også hjælpe til: Ældste i menigheden som er stolte af det arbejde de nidkære pionerer udfører, vil give dem megen opmuntring. Og de vil gøre det med glæde fordi de ved at flittige pionerer som opnår resultater, er til velsignelse for menigheden. Når nogle har tjent som pionerer i et års tid, har de mulighed for at modtage ekstra oplæring på pionerskolen. Denne skole har hjulpet mange pionerer til at udføre en mere virkningsfuld tjeneste. Selv om de arbejder i forreste linje, har de brug for kærlig opmuntring, og det bør de ældste være opmærksomme på. — 1 Pet. 5:1-3.
12 Hvordan kan de ældste fremme pionertjenesten? For det første vil det være godt at de med mellemrum overvejer hvem der har mulighed for at begynde som pionerer og henvender sig til dem. Det kunne for eksempel være faste hjælpepionerer, efterlønsmodtagere og pensionister, husmødre og skoleelever. Ingen bør føle sig presset til at blive pioner; hvis nogen på den anden side har et ønske om at blive pioner, men holder sig lidt tilbage, skal de måske blot have nogle praktiske tilskyndelser for at opdage at muligheden ligger inden for rækkevidde.
13 Når de ældste taler med en der gerne vil ansøge om at blive pioner, må de huske at det ikke er noget krav at vedkommende har været hjælpepioner i flere måneder. (kmt 8/86, § 24-26) Men de vil selvfølgelig sikre sig at ansøgeren har en rimelig mulighed for at opfylde timekravet.
14 Når menighedens tjenesteudvalg har overvejet en ansøgning og sekretæren omhyggeligt har checket at alle spørgsmål er besvaret, bør ansøgningen straks sendes til Selskabet. Normalt vil der gå cirka en måned før udnævnelsen kommer retur til menigheden.
15 Sekretæren bør underrette de øvrige ældste om pionerernes eventuelle problemer. Det er særlig vigtigt i de menigheder hvor der er mange pionerer. Ved slutningen af tjenesteåret gennemgår sekretæren og tjenestetilsynsmanden pionerernes rapporter i forbindelse med udarbejdelsen af Menighedsanalysen (S-10-D). Men derudover bør sekretæren mødes med tjenestetilsynsmanden i begyndelsen af marts for at sikre sig at pionererne når timemålet eller finde ud af om de har behov for personlig hjælp. (Se Rigets Tjeneste for februar 1993, Bekendtgørelser.) Hvis der ydes hjælp med det samme, har pioneren måske mulighed for at øge sin indsats og opfylde timekravet inden tjenesteårets udløb.
16 Mange pionerer er unge og relativt nye i sandheden. Det er meget glædeligt at se deres villige indstilling. Men de har stadig brug for oplæring i hus-til-hus-forkyndelsen, i at aflægge virkningsfulde genbesøg og i at lede bibelstudier. Hvis de ikke får en sådan oplæring bliver de måske mismodige allerede i løbet af det første års tid og holder op som pionerer fordi de ikke opnår gode resultater. Opmærksomme ældste vil være vågne for selv små problemer eller tegn på nedgang i pionerernes indsats. Hvis der straks tages initiativ til at hjælpe pionererne med at løse eventuelle problemer, kan de måske fortsat glæde sig over mange års frugtbærende tjeneste.
17 Kan du flytte til nye fangstpladser? Nogle af Jesu disciple var fiskere. Det skete af og til at deres net efter en hel nats fiskeri stadig var tomme. (Joh. 21:3) Her i landet, hvor der har været fisket efter mennesker i årevis, føler nogle pionerer måske at der ikke er så mange „fisk“ tilbage i menighedens „vande“. (Matt. 4:19) I modsætning hertil får vi opmuntrende rapporter fra andre lande hvor forkyndere og pionerer leder mange bibelstudier. Det er tydeligt at pionerer og missionærer i disse lande erfarer stor glæde. (w92 1/9, s. 20, § 15) Hvis nogle flittige pionerer mener at de er i stand til at flytte til et land hvor der er større behov, bør de drøfte det med afdelingskontoret før de foretager sig yderligere.
18 Nogle er måske begyndt i pionertjenesten ganske enkelt fordi de vidste at det var det rigtige at gøre, men uden at vide om de kunne klare det. De har måske haft visse betænkeligheder og har måske ikke opnået de store resultater til at begynde med. Men som tiden er gået er de blevet dygtigere og har mærket Jehovas velsignelse i deres tjeneste. Det har ført til større glæde og selvtillid. For nogle er pionertjenesten endog blevet et springbræt til beteltjenesten, rejsetjenesten eller til Gileadskolen med efterfølgende missionærtjeneste.
19 Du har måske ikke mulighed for at flytte til et andet land eller at komme på Gilead, men du kunne måske flytte til nye fangstpladser her i landet, hvis dit nuværende distrikt ikke giver de store resultater. Det kan medføre visse forandringer i din tilværelse, men du vil erfare store åndelige velsignelser. — Matt. 6:19-21.
20 Det kan også være at du har mulighed for at støtte en af nabomenighederne i din egen kreds. Hvis denne mulighed står åben for dig, vil din kredstilsynsmand med glæde oplyse dig om hvilke menigheder i kredsen der har brug for flere pionerer.
21 Nogle pionerer og forkyndere har kunnet dække et særligt behov uden at skulle flytte, fordi de kan tale et fremmed sprog. Er der mange i dit distrikt som ikke taler dansk? Er der behov for at forkynde Rigets budskab på tegnsprog? De der taler et fremmed sprog kan være til stor hjælp i forbindelse med at nå alle slags mennesker med budskabet om Riget. Selv om det kan være en stor udfordring at lære et fremmed sprog, kan det også vise sig at være meget lønnende. — 1 Tim. 2:4; Tit. 2:11.
22 Hvis du allerede gør hvad du kan for at ære Jehova, bør du glæde dig over dine tjenesteforrettigheder. Hvis du føler at du kan gøre mere, bør du lægge det frem for Jehova i bøn. Foretag en realistisk vurdering af hvilke forandringer du kan gøre. Tal med en pionersindet ældste eller med kredstilsynsmanden om dine planer. Når du under bøn har truffet en fornuftig beslutning bør du ikke tøve med at realisere dine planer i tillid til Jehovas løfte om at han vil ære dem der ærer ham. — Hebr. 13:5, 6; 1 Sam. 2:30.