Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/95 s. 3
  • Gør god brug af din tid

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Gør god brug af din tid
  • Rigets Tjeneste – 1995
  • Lignende materiale
  • Udnyt tiden bedst muligt
    Rigets Tjeneste – 1999
  • Tillæg — Vær særlig opmærksom på personlig planlægning
    Rigets Tjeneste – 1989
  • Tiden — en ubarmhjertig herre eller en nyttig tjener?
    Vågn op! – 1987
  • Vil du have mere tid?
    Rigets Tjeneste – 1976
Se mere
Rigets Tjeneste – 1995
km 6/95 s. 3

Gør god brug af din tid

1 Jehova er tidsbevidst, og det ønsker han også at vi skal være. Han hjælper os gennem sin organisation til at være tidsbevidste. Vi tilskyndes til altid at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Kor. 15:58) Derved kan vi være mere effektive i tjenesten for Jehova.

2 Vi har alle lige meget tid at gøre godt med — 168 timer om ugen. Hvor godt bruger vi denne tid? Viser vi at vi forstår Jehovas syn på tiden? Distraheres vi af unødvendige gøremål?

3 Det er vigtigt at vi har system i tingene. Mange har en prioriteringsliste. Hvert forehavende føres på listen efter dets betydning. Men hvordan prioriterer man rigtigt? Bibelen siger at et menneske bør „nyde godt af al sin møje“. (Præd. 3:13) Ikke alle gøremål fører noget godt med sig. Overvej derfor den enkelte aktivitets resultater. Vil enderesultatet være gavnligt? Vil du komme til at „nyde godt“ af din møje? Hvis ikke, er det sikkert ikke et forehavende der fortjener højeste prioritet.

4 I tjenesten: Ved samlingerne værdsætter vi at alle kommer til tiden, lytter til de givne forslag og hurtigt begiver sig ud i tjenesten. Vi vil hellere være travlt optagede af at forkynde, frem for at sidde og vente. Paulus må have følt at der var et stort behov for god orden, da han skrev: „Lad alt ske sømmeligt og med orden.“ — 1 Kor. 14:40.

5 Når vi er ude i forkyndelsen kan værdifuld tid gå tabt ved kaffepauser. Dermed være ikke sagt at man ikke kan tage en kort pause hvis vejret bliver dårligt eller efter at have forkyndt i nogle timer. Mange foretrækker dog at være travlt beskæftigede i forkyndelsen, og undgår at bruge den tid der er sat af til tjeneste, til at holde kaffepauser med brødrene. Der er behov for dømmekraft.

6 „Selv storken . . . kender sine fastsatte tider“ til at drage af sted, og myren „gør . . . sin føde klar om sommeren“, for at kunne klare vinteren, siges der i Bibelen. (Jer. 8:7; Ordsp. 6:6-8) Deri ligger nøglen til at gøre god brug af sin tid. Vi må også kende vore „fastsatte tider“. Det er nødvendigt at være tidsbevidste. Vi må ikke blot vide hvad der skal gøres, men også hvornår det skal gøres. Vi må vænne os til at være forudseende, idet vi tager forbehold for eventuelle forsinkelser. Desuden må vi være villige til at skære ned på visse aktiviteter for at skaffe tid til de mere vigtige gøremål, som for eksempel forberedelse til møderne, deltagelse i tjenesten og andre teokratiske aktiviteter.

7 Vi ønsker at være som vor himmelske Fader, Jehova Gud, som siger til os: „Til alt er der en fastsat tid.“ (Præd. 3:1) Ved at gøre god brug af tiden kan vi ’fuldføre vor tjeneste’. — 2 Tim. 4:5.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del