Erfaringer
◼ Australien: John, en veluddannet mand, kom som barn i kirken, men blev med tiden en „indædt ateist“. En dag gav en pioner ham brochuren Er livet en Skabers værk? og på et efterfølgende besøg Fem gode spørgsmål om livets oprindelse. Vores broder fortsatte med at pleje interessen ved at give John bladene og fremhæve de artikler der handlede om skabelse og Bibelens profetier. Da han mente at John var klar til det, forærede han ham bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers? Efter en gennemlæsning beskrev John sig selv som „moderat agnostiker“. Dernæst viste pioneren John ’Hvad Bibelen lærer’, side 20, paragraf 8, og side 23-24, paragraf 13-16. De skriftsteder der er henvist til i bogen, gjorde så stort et indtryk på John at han sagde: „Det kan godt være at jeg skal give Bibelen endnu en chance.“
◼ Mexico: En mand fortalte en forkynder at han ikke troede på at Bibelen var Guds ord. Broderen foreslog at de sammen gennemgik nogle beviser på at Bibelen kommer fra Gud. Efter nogle drøftelser begyndte manden at acceptere Bibelens lære. Det gjorde især indtryk på ham at lære om de normer der gælder for kristne. Han sagde til forkynderen: „Til at begynde med virkede Bibelens ord som råd fra en hvilken som helst anden bog — de sagde mig ikke noget særligt. Men når vi nu læser i Bibelen, og især dens vejledning om moral, rammer det mig lige i hjertekulen.“
◼ USA: Et ægtepar der deltog i særlig offentlig forkyndelse i storbyer, blev kontaktet af en kvinde fra Taiwan. Kvinden troede ganske vist på Gud, men mente at Bibelen var en bog for folk i Vesten. Hun havde en privilegeret tilværelse, men kom hen til standen fordi hun følte sig fortabt og håbede at Bibelens budskab kunne give hende en mening med livet. Ved hjælp af ’Hvad Bibelen lærer’ og brochuren Lasting Peace and Happiness — How to Find Them (ikke oversat til dansk, men findes på flere sprog på jw.org) begyndte parret at studere med hende. I stedet for at studere kapitel 2 i bogen, gennemgik de kapitel 4 i brochuren. Efter at de havde drøftet de første seks paragraffer i kapitlet, gav kvinden udtryk for at hun følte at Bibelen var noget helt særligt i forhold til andre religiøse skrifter. Og da de havde drøftet opfyldelsen af nogle bibelprofetier, udbrød hun: „Bibelen er den mest nøjagtige bog jeg kender!“
◼ Japan: En mand sagde til en forkynder at han ikke troede på Gud, men forkynderen fortsatte med at aflægge korte besøg hos ham. Han gjorde især opmærksom på artiklerne „Står der en designer bag?“ i Vågn op! Lige så stille begyndte manden at forandre mening og gav udtryk for at der måske alligevel var en Skaber. I dag tror han på Gud, og sammen studerer de brochuren Gode nyheder fra Gud!
◼ Canada: En søster afsatte et par blade til en kvinde der var på vej ud til sin bil. Da søsteren senere vendte tilbage, sagde kvinden meget bestemt at hun ikke var interesseret, og at hun ikke troede på Gud. Søsteren ville dog ikke opgive hende og besluttede at komme tilbage med brochuren Hvordan man får et godt liv. Da hun traf kvinden igen, sagde hun til hende at hun udmærket var klar over at hun ikke troede på Gud, men at hun havde tænkt på hende fordi hun havde fortalt at hun var eneforsørger. Vores søster viste kvinden paragraf 6 på side 4 i brochuren, der handler om hvor man kan få gode råd. Dernæst viste hun kvinden de forslag der gives i kapitel 2 om børneopdragelse. Kvinden var meget glad for at få brochuren.