1:1

Fra Paulus: Paulus’ indledning, som fortsætter til vers 7, følger en stil der var meget almindelig for brevskrivning på den tid. I sådanne breve stod der som regel hvem brevet var fra, hvem det var stilet til, og en hilsen. (Ro 1:7) Paulus’ introduktion, hvor han beskriver sin kaldelse og sit budskab, er usædvanligt lang (på græsk er vers 1 til 7 én lang sætning). Nogle mener at dette skyldes at Paulus endnu ikke havde besøgt menigheden i Rom – mange af de kristne dér kendte ham dog. (Se også studienoter til ApG 15:23; 23:26). Han bliver introduceret i Skrifterne ved det hebraiske navn Saulus, men fra ApG 13:9 og fremefter bliver han omtalt ved sit romerske navn (Paulos, den græske form af det almindelige latinske navn Paulus). Han omtaler sig selv som Paulus i alle sine breve, med undtagelse af Hebræerbrevet, hvor hans navn slet ikke forekommer. Måske har han følt at det navn ville være mere acceptabelt for ikkejøder, som han havde fået til opgave at forkynde den gode nyhed for som “apostel for nationerne”. – Ro 11:13; ApG 9:15; Ga 2:7, 8; se studienoter til ApG 7:58; 13:9.

en træl for Kristus Jesus: Det græske ord doulos, der gengives med “en træl”, henviser som regel til en person der ejes af en anden, ofte en købt træl. (Mt 8:9; 10:24, 25; 13:27) Udtrykket bruges også i overført betydning om helhjertede tjenere for Gud og for Jesus Kristus. (ApG 2:18; 4:29; Ga 1:10; Åb 19:10) Jesus købte alle kristnes liv da han gav sit eget liv som en løsesum. Derfor tilhører kristne ikke sig selv, men betragter sig som “trælle for Kristus”. (Ef 6:6; 1Kt 6:19, 20; 7:23; Ga 3:13) De der skrev de inspirerede breve i De Kristne Græske Skrifter og gav vejledning til menighederne, viste alle at de underordnede sig Kristus, deres Herre, ved mindst én gang at omtale sig selv som ‘trælle for Kristus’. – Ro 1:1; Ga 1:10; Jak 1:1; 2Pe 1:1; Jud 1; Åb 1:1.

apostel: Det græske navneord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der betyder “at sende; at sende ud”. (Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32) Den grundlæggende betydning kommer tydeligt frem i Jesus’ udtalelse i Joh 13:16, hvor det er gengivet med “en der er sendt”. Paulus blev kaldet til at være apostel for nationerne, eller ikkejøderne, udvalgt direkte af den opstandne Jesus Kristus. (ApG 9:1-22; 22:6-21; 26:12-23) Paulus forsvarede sin stilling som apostel ved at forklare at han havde set den opstandne Jesus Kristus (1Kt 9:1, 2), og at han havde udført mirakler (2Kt 12:12). Han bekræftede yderligere det faktum at han var en sand apostel, ved at viderebringe den hellige ånd til døbte troende. (ApG 19:5, 6) Til trods for at han ofte omtaler sin opgave som apostel, inkluderer han aldrig sig selv blandt “de tolv”. – 1Kt 15:5, 8-10; Ro 11:13; Ga 2:6-9; 2Ti 1:1, 11.

udnævnt til: Eller “udtaget til”. Det græske ord aforizo, “at skille ud”, bruges her i betydningen at udvælge eller udpege en person til et specifikt formål. I dette tilfælde henviser Paulus til sin opgave med at forkynde Guds gode nyhed, dvs. budskabet om Guds rige og om at det er muligt at blive frelst hvis man tror på Jesus Kristus. (Lu 4:18, 43; ApG 5:42; Åb 14:6) I Romerbrevet bruger Paulus også udtrykkene “den gode nyhed om hans [Guds] Søn” (Ro 1:9) og “den gode nyhed om Kristus” (Ro 15:19).