Hebr.: mikhtamʹ. KB2, s. 523, foreslår betydningen „soningssalme“; men KB3, s. 551, angiver som betydning „epigram (inskription)“, hvilket da skulle betyde at de seks salmer (Sl 16, 56-60) der bærer overskriften „miktam“, står som inskriptioner over de mange hændelser der skildres deri.