Det første brev til korintherne
3 Brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige mennesker,+ kun som til uåndelige mennesker, nogle der er spædbørn+ hvad troen på Kristus angår. 2 Jeg gav jer mælk – ikke fast føde, for det var I ikke stærke nok til at tåle. Ikke engang nu er I stærke nok,+ 3 for I er stadig uåndelige.+ Ja, når der er misundelse og konflikter iblandt jer, er det så ikke fordi I er uåndelige+ og lever som folk i verden gør? 4 Når én siger “jeg holder mig til Paulus” og en anden “jeg til Apollos”,+ opfører I jer så ikke som folk i verden?
5 Hvad er Apollos? Og hvad er Paulus? De er bare tjenere+ som hjalp jer til at blive troende ved hjælp af de gaver Herren gav dem. 6 Jeg plantede,+ og Apollos vandede,+ men det var hele tiden Gud der fik det til at gro. 7 Hverken den der planter, eller den der vander, er altså noget. Det er Gud der er noget, for det er ham der får det til at gro.+ 8 Den der planter, og den der vander, arbejder enigt sammen,* men hver enkelt vil blive belønnet i forhold til sit eget arbejde.+ 9 Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark som bliver dyrket, et hus som Gud bygger.+
10 Med den ufortjente godhed Gud gav mig, lagde jeg fundamentet+ som en erfaren håndværker, men en anden bygger videre på det. Hver enkelt må være opmærksom på hvordan han bygger på det, 11 for ingen kan jo lægge noget andet fundament end det der allerede er lagt, det vil sige Jesus Kristus.+ 12 Når man bygger videre på fundamentet, hvad enten det er med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø eller halm, 13 vil kvaliteten af ens arbejde blive afsløret* når dagen bryder frem. Det vil blive afsløret ved hjælp af ild,+ for ilden vil vise hvilken slags arbejde den enkelte har udført. 14 Hvis det man har bygget oven på fundamentet, bliver stående, vil man få løn. 15 Men hvis det man har bygget, bliver brændt ned, vil man lide tab. Man vil selv blive reddet – men det vil være som gennem ild.
16 Er I ikke klar over at I selv er Guds tempel,+ og at Guds ånd bor i jer?+ 17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, vil Gud ødelægge ham, for Guds tempel er helligt, og I er det tempel.+
18 Lad ingen narre sig selv. Hvis nogen af jer betragter sig selv som vis i denne verden,* så må han blive tåbelig for virkelig at kunne blive vis. 19 Det der regnes for at være klogt i denne verden, er nemlig tåbeligt i Guds øjne, for der står skrevet: “Han fanger de kloge i deres egen snedighed.”+ 20 Og et andet sted: “Jehova* kender de vises ræsonnementer og ved at de er værdiløse.”+ 21 Lad derfor ingen prale af mennesker, for alt tilhører jer, 22 hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas,*+ hvad enten det er verden, livet eller døden, ting der er her nu, eller ting der kommer – det hele tilhører jer. 23 Til gengæld tilhører I Kristus,+ og Kristus tilhører Gud.