Vi betragter verden

Teenagere forkaster organiseret religion

Canadiske teenagere sender ildevarslende signaler til de religiøse ledere: Præsterne har svigtet med hensyn til at undervise i Guds ord. En nylig landsdækkende opinionsundersøgelse har vist at færre teenagere end tidligere støtter organiseret religion. Kun 10 procent finder det vigtigt at være tilknyttet et trossamfund. Alligevel „vender mere end 80 procent sig til organiseret religion ved ceremonier i forbindelse med fødsel, ægteskab og død,“ oplyser The Toronto Star. Interessant nok tror 80 procent også på Guds eksistens og 60 procent tror på et liv efter døden. „Teenagere lader sig mere påvirke af jævnaldrende, af medierne, af film og populær musik end af præsterne,“ tilføjer avisen. Kun en lille håndfuld teenagere ser hen til kirkelederne efter vejledning i livets store spørgsmål.

Farligt indeklima

„Tobaksrøg er skyld i flere dødsfald end nogen anden menneskeskabt forureningsfaktor,“ siger dr. Michael Popkiss, der er embedslæge i Cape Town i Sydafrika. Han har taget til orde imod en folder udgivet af Sydafrikas Tobaksinstitut hvori det hævdes at problemet skyldes dårlig ventilation. Dr. Popkiss forklarer at „koncentrationerne af tobaksrøg generelt overskrider grænseværdierne for ren luft“, med lungekræft, hjerteanfald og hæmmet lungevækst hos børn til følge. Han siger at der ikke er nogen mulighed for at ventilere eller rense luften i en bygning så den bliver helt fri for tobaksrøg. Han tilføjer: „Den mest effektive måde at holde luften ren på er at stoppe de luftforurenende stoffer ved deres kilde.“

Ussel tilværelse for Faraos trælle

Nylige undersøgelser af skeletter fra de arbejdere der byggede faraonernes pyramider, grave og templer viser at de var underernærede, sygdomsplagede og overanstrengte. Mange af arbejderne led af artritis, siger den egyptiske antropolog Azza Sarry el-Din. Af hendes undersøgelser fremgår det at arbejderne blev slidt op. „Deres rygsøjler var sammensunkne af at bære tunge byrder,“ og „de led af knoglebetændelse, med mange gener til følge,“ siger hun. På begravelsespladser nær de store bygningsværker har man fundet skeletrester der viser spor af disse sygdomme i kranier, rygrad og dele af finger- og tåknogler. På ligrester fra overklassens gravsteder finder man ikke disse sygdomme. Den egyptiske antropolog skønner at arbejderklassens middellevetid var 18 til 40 år, mens de privilegerede klasser levede 50 til 70 år.

Uhyrerne viger pladsen

Kidnappere og røvere har erstattet uhyrerne i brasilianske børns mareridt. Ifølge Veja „har psykolog Lenise Maria Duarte Lacerda påvist en ny og skræmmende række fobier. Det som børn er mest bange for i 7-11-årsalderen er vold, overfald, kidnapning og ungdomsforbrydere.“ Eftersom hverken politiet eller børnenes forældre kan yde beskyttelse „har børnene mistet deres helteforestilling i fantasien,“ tilføjer hun. Børnelægen dr. José Henrique Goulart da Graça siger herom: „Den værste børnesygdom i dag er frygt. Det kan man se af at mange børn udvikler psykosomatiske lidelser som astma, diarré, hovedpine og mavekatar.“

Chagas’ sygdom og blodtransfusion

Hvert år pådrager 20.000 brasilianere sig Chagas’ sygdom. Direktøren for sundhedsstyrelsen i Brasilien, João Carlos Dias, har ifølge Globo Ciência sagt: „Vi risikerer at situationen forværres, for på grund af den store tilflytning af landboere til storbyerne vil sygdommen måske blive spredt i byområder.“ Eftersom den parasit der forårsager sygdommen ’kan opholde sig i et hvilket som helst organ, deriblandt hjertet, kan patienten til sidst dø af hjerteinfarkt’. Tidsskriftet oplyser at kun 8000 smittes gennem insektbid, og tilføjer: „En anden hyppig infektionskilde er blodtransfusion. Det anslås at der hvert år forekommer 12.000 nye tilfælde som følge af spredning fra mor til barn og på grund af blodtransfusion.“

Telefaxbudskaber til Gud?

Kan man henvende sig til Gud pr. telefax? Det mener Bezeq, det israelske telefonselskab, åbenbart. I januar oprettede Bezeq en ny telefontjeneste som gør det muligt for folk at sende budskaber til Gud via et telefaxnummer i Jerusalem, oplyser International Herald Tribune. Efter at have modtaget telefaxen folder telefonpersonalet budskabet og går ned og anbringer det i en af sprækkerne i Grædemuren, som menes at stamme fra Jehovas tempel, der blev ødelagt af romerske hære i år 70. Ifølge avisen opfattes dét at anbringe bønner i murens sprækker som „lykkebringende“ af troende der ønsker Guds hjælp til at finde en ægtefælle, få et bedre helbred eller nå andre mål. Første dag telefaxtjenesten fungerede kom der 60 budskaber.

Lysforurening

Det bekymrer astronomerne at kunstigt lys fra storbyer oplyser nattehimlen, og derved gør det vanskeligt at studere stjernerne. Alan MacRobert, der er med til at redigere tidsskriftet Sky and Telescope, har ifølge International Herald Tribune udtalt: „Den fuldkomne majestæt, det kulsorte, stjernebestrøede himmelhvælvs ufattelige magt var en del af hele menneskehedens fælles erfaring ned gennem historien. Nu er dette praktisk talt ukendt i de udviklede lande.“ Efter pres fra nærliggende observatorier har byen Tucson i Arizona, USA, udskiftet sine 14.000 gadelygter. I stedet for kviksølvdamp-lamperne har man fået natriumdamp-lamper med armaturer der retter lyset mod jorden.

Rom uden pave?

Ifølge pave Johannes Paul II er paverne Peters efterfølgere, og de har sæde i Rom fordi apostelen ifølge kirkens „ældste tradition“ led martyrdøden dér. Paven vakte imidlertid opsigt da han udtalte at „det på grund af tidens omstændigheder eller personlige grunde kunne tænkes at biskopperne af Rom midlertidigt flytter deres residens til et andet sted end den evige stad“. Vil pavedømmet måske midlertidigt flytte adresse? Der er nogle der mener at hvis det sker vil det være „et voldsomt nybrud i hele vor kultur“. De fleste tror imidlertid at traditionen er for grundfæstet og at paven vil blive hvor han er. „Der måtte en ny Sankt Peter til at flytte pavestolen,“ udtaler en lærer i kirkelov, Carlo Cardia, som dog erkender at der ikke er „noget teologisk grundlag for valget af Rom“.

Astrologer tager igen fejl

I begyndelsen af 1992 indsamlede Foreningen for Videnskabelige Undersøgelser af Paravidenskab i Tyskland 50 forudsigelser fra astrologer i hele verden, for at bedømme dem ved årets udgang. Foreningen havde gjort det samme i 1991. (Se Vågn op! for 8. juni 1992, side 29.) Var forudsigelserne for 1992 mere nøjagtige end dem for 1991? Langtfra. „Mens nogle tåget formulerede forudsigelser i 1991 fik i det mindste en delvis opfyldelse, var der denne gang ikke en eneste træffer,“ skriver Süddeutsche Zeitung. Blandt forudsigelserne for 1992 var at George Bush ville blive genvalgt og at Det Hvide Hus ville nedbrænde. Med henblik på 1993 tillod foreningen sig den frihed at komme med en forudsigelse: „Astrologerne vil også næste år skyde ved siden af.“

Farligt at trække vejret

Fra Buenos Aires til Beijing, fra Seoul til Calcutta og Cairo bliver luften i verdens storbyer farligere og farligere at indånde. Den franske avis Le Figaro citerer en rapport udarbejdet af FN’s Miljøprogram og WHO og siger at den stadige stigning i luftforureningen (i form af kulilte, svovldioxid, ozon og bly) tydeligvis nedbryder helbredet hos folk som lever i store byområder og kan endog forårsage tidlig død hos nogle byboere. Rapporten, der bygger på en undersøgelse fra 20 byer gennem 15 år, anbefaler at der bliver taget drastiske skridt for at nedbringe forureningen og beskytte verdens bybefolkning. FN anslår at knap halvdelen af verdens befolkning i år 2000 vil leve i byområder.

Europæernes tidsforbrug

I slutningen af 1991 blev 9700 europæere i 20 lande udspurgt om deres dagligdag af multimediegruppen Information et Publicité. Var der forskel på folks dagligdag fra det ene land til det andet? Süddeutsche Zeitung skriver at grækerne er dem der går senest i seng (0.40), mens ungarerne hører til dem der står tidligst op. (5.45) Irerne og luxembourgerne sover længere end de fleste. Tjekker, slovakker og schweizere ser mindst fjernsyn, kun to timer om dagen, hvorimod „kukkassen kører næsten fire timer om dagen i England“. I Sverige bruger folk mere end fem timer om dagen på at læse eller at høre radio, mens danskerne bruger halvanden time af deres fritid på at gå i biografen, teatret eller lignende.