Vi betragter verden

Erstatning til smittede blødere

Civilretten i Rom har dømt det italienske sundhedsministerium til at betale erstatning til 385 blødere der har pådraget sig hepatitis eller hiv-virus fra inficerede blodprodukter. Retten tiltalte sundhedsministeriet for „manglende omhu og tilsyn“ og for at have „udsat tilbagekaldelsen af de inficerede produkter“. En tredjedel af bløderne er allerede døde. Advokaten Mario Lana, der er formand for Sammenslutningen af Italienske Jurister til værn for Menneskerettighederne, siger: „Med denne dom anerkender man den direkte sammenhæng mellem den italienske stats uagtsomme og ukloge handlemåde og den skade bløderne har lidt.“ I Italien er omtrent 2000 blødere blevet smittet med hiv-virus, og næsten 5000 har fået hepatitis C. Indtil nu er 1246 italienere døde fordi de har modtaget disse inficerede blodprodukter.

Dødbringende koleraudbrud

I februar tvang et dødbringende koleraudbrud i Lusaka i Zambia byrådet til at udstede et forbud mod at „sælge friske fødevarer på gaden,“ skriver Times of Zambia. Hoteller og restauranter blev ’holdt under opsyn i 24 timer da antallet af koleraens dødsofre var steget til 42 i hovedstaden,’ hedder det i artiklen. Sundhedsmyndighederne udtrykte bekymring for at diarrésygdommen også „fortsat havde bredt sig i andre dele af landet“. For at bekæmpe problemet har embedsmænd fra sundheds- og undervisningsministeriet oprettet en arbejdsgruppe der skal ansætte flere renovationsarbejdere og sørge for at lavvandede brønde bliver tilsat klor fordi de let bliver inficeret af grundvandet. En talsmand for Lusakas byråd, Daniel M’soka, siger: „Det er vores mål at indskrænke koleraens svøbe.“

Forsømte hjerter

„Canadiske kvinder gør ikke meget for at forbedre deres helbred, de er tværtimod dårlige til at passe på deres hjerte,“ oplyser avisen The National Post. For nylig har Den Canadiske Hjerteforening sponsoreret en undersøgelse af 400 kvinder i alderen 45 til 74 år, der viser at „kun 30 procent holder en sund vægt, at 36 procent er fysisk aktive, og 74 procent siger at de er under pres fordi de nu skal klare så mange forskellige opgaver samtidig“. Konklusionen er ifølge foreningens talskvinde Elissa Freeman at „kvinder passer bedre på manden i deres liv end på sig selv“. Ifølge rapporten „tegner hjertesygdomme og slagtilfælde sig for 40 procent af alle dødsfald blandt kvinder — det er mere end 41.000 om året“.

Mænds frugtbarhed er dalende

„Siden slutningen af 1930’erne er antallet af sædceller hos mænd i USA og Europa faldet brat med mere end 50 procent,“ oplyser tidsskriftet World Watch. „Resultaterne giver næring til den vedvarende bekymring for at mænds forplantningsevne muligvis bliver dårligere, og at miljøforurening kan være årsagen.“ Denne konklusion er baseret på 61 undersøgelser der er blevet offentliggjort siden 1938, og hvori mere end 14.000 har deltaget. Det menes at visse kemikalier i miljøet kan skabe kaos i kroppens kirtler og hæmme deres evne til at styre vækst, udvikling og forplantning. Omkring 60 kemikalier er kendt for at forårsage et sådant kaos. Imidlertid „er kun en forsvindende lille del af de skønsvis 80.000 kemikalier der fremstilles og bruges i dag, blevet screenet for deres forstyrrende virkning på kirtlerne,“ skriver World Watch.

En „usynlig sygdom“

„Det skønnes at mellem 15 og 18 millioner børn i udviklingslandene påvirkes af høje blymængder i blodet,“ oplyser miljønyhedsbureauet. I Indien har man eksempelvis fundet en sammenhæng mellem børns intellektuelle formåen og den mængde bly de har indtaget. Ifølge dr. Abraham George „mister børn deres åndsevner . . . da deres hjerne påvirkes når de gennem længere tid udsættes for bly,“ skriver The Indian Express. Hovedårsagen til blyforgiftning i indiske byer er at bilerne stadig kører på benzin tilsat bly. Da blyforgiftning ikke prioriteres højt i forhold til problemer som fattigdom og sult, kalder dr. George den for en „usynlig sygdom“.

Influenzaen dræber stadig

Over 300 førende influenzaeksperter var for nylig samlet i Verdenssundhedsorganisationens hovedsæde i Genève for at drøfte hvordan man kan bekæmpe den dødbringende sygdom. Selv om der er blevet gjort store fremskridt i de forløbne 50 år, dræber influenzaen fortsat hundredtusinder hvert år, oplyser FN’s Informationsafdeling. For at forbedre influenzaforebyggelse og -kontrol vil WHO offentliggøre en ’beredskabsplan’ der skal være klar ved „en eventuel influenzapandemi“. WHO’s generaldirektør Gro Harlem Brundtland siger: „Vi får måske kun kort tid til at reagere — fra det tidspunkt da en ny underart af sygdommen bliver opdaget, og til at en decideret pandemi bryder ud.“

Monarksommerfuglen er truet

Hvert efterår flyver millioner af monarksommerfugle over 3000 kilometer fra Canada til deres vinterhjem i Californien og Sierra Madre-bjergene i det centrale Mexico. Men for nylig er monarkens tilflugtssted blevet truet af erosion og skovningen af fyrretræet Abies religiosa (gavntræ af abietaceae-familien). Resultatet er at „antallet af monarker der overvintrer dér, er faldet med 70 procent gennem de sidste to år,“ skriver Mexico City-avisen The News. Mens turismen er en indtægtskilde for nogle af de lokale indbyggere, har andre tjent til livets ophold ved at slæbe hele vognladninger af de fredede træer bort om natten. „Hvis ødelæggelsen fortsætter, kan det medføre at Nordamerikas sommermonarker helt uddør,“ oplyser avisen.

Er man blevet mere opmærksom på børnemisbrug?

Ifølge El Universal, en avis i Caracas, er antallet af seksuelt misbrugte børn i Venezuela steget; i 1980 var det ét ud af ti børn, og i dag er det tre ud af ti der bliver misbrugt. I 1980 lå gennemsnitsalderen på de misbrugte børn mellem 12 og 14 år. I dag er flertallet under tre år. Hvem er det hovedsagelig der begår sådanne skændige og rædselsvækkende handlinger? Forestillingen om at det er luskede ukendte mænd der lurer omkring legepladser og venter på at kunne friste børn med slik, er ikke realistisk. El Universal forklarer at 70 procent af forbryderne er slægtninge eller venner til familien. Heraf er over halvdelen stedforældre, og de resterende er generelt nogle der har en eller anden form for myndighed over barnet, som for eksempel en storebror, en fætter eller en lærer.

Vilde med biler

Ifølge Sammenslutningen af Amerikanske Bilfabrikanter er USA for nylig kommet op på en samlet produktion af hundrede millioner motorkøretøjer. „Det tog 25 år at fremstille den første million køretøjer,“ oplyser tidsskriftet Compressed Air. Men i dag „produceres der almindeligvis 30 personbiler og ti lastbiler og busser i minuttet hver arbejdsdag“. Hvis man medregner montagefabrikker, fabrikker der fremstiller løsdele til biler, salgsmedarbejdere, servicefolk og professionelle chauffører, beskæftiger motorindustrien i USA omkring 1 ud af 7 lønmodtagere. For tiden tæller USA’s bilpark skønsvis 40 millioner køretøjer.

Uddannelseskrise

„Udviklingslandene står over for en krise fordi 125 millioner børn, hvoraf de fleste er piger, ikke går i skole, og yderligere 150 millioner forlader skolen inden de kan læse og skrive,“ oplyser den engelske internetavis News Unlimited. I udviklingslandene er hver fjerde voksne analfabet, hvilket svarer til 872 millioner analfabeter. Uddannelseskrisen bliver yderligere forværret når lande med høj analfabetisme låner penge af mere velstående lande. Hvorfor? Fordi de penge der er hårdt brug for til undervisning, ofte bliver anvendt til at afdrage gæld. På den måde fortsætter analfabetismens onde cirkel, og det samme gør fattigdommen.

Stress og bilulykker

Den holdning en person har til sit arbejde, har stor betydning for hvordan han optræder som bilist, hedder det i en undersøgelse foretaget af Social- og Sundhedstjenesten i Tyskland. De der bliver stressede på deres arbejde, risikerer i højere grad end normalt at blive årsag til trafikulykker, skriver avisen Süddeutsche Zeitung. „Indestængte frustrationer over chefen eller over kolleger kan svække koncentrationsevnen under kørselen,“ bemærker avisen. Undersøgelsen viser at 75 procent af dem der havde været skyld i et færdselsuheld på vej til eller fra arbejde, mente at årsagen lå i „manglende koncentrationsevne, for meget hastværk, tidspres eller stress“. Selv om mænd efter sigende skulle være mest tilbøjelige til at forårsage uheld når de udsættes for skadeligt stress, viser undersøgelsen at også mødre til mindreårige børn befinder sig i farezonen. Avisen skriver om disse mødre: „De er ofte under stort pres eftersom de skal hente deres børn til tiden i børnehaven eller må lave mad i deres middagspause.“