Unge spørger:

Er abort løsningen?

„Da min graviditetsprøve viste sig at være positiv, krævede min kæreste øjeblikkelig at jeg fik foretaget en abort,“ fortæller Judy. „Han gav mig endda penge til det.“ Judy var 17 år gammel.a

DA MARTA på 15 år opdagede at hun var gravid, opsøgte hun en rådgiver på en abortklinik. „Hun fremlagde alle valgmuligheder,“ siger Marta. „Hun sagde at jeg kunne få foretaget en abort, eller hun kunne hjælpe mig med at finde en fødeklinik og få barnet bortadopteret, hvis det var det jeg ville.“

Alene i De Forenede Stater er der hvert år over en million teenagere der bliver gravide. Blandt dem er der også nogle unge som, til trods for at de har fået en kristen opdragelse, har overtrådt Guds bud om at ’afholde sig fra utugt’, eller sex før ægteskabet. (1 Thessaloniker 4:3) Det resulterer i mange unødige problemer. Adskillige af disse unge har imidlertid fortrudt det de har gjort og ønsker at rette op på deres liv. Men for nogle virker det skræmmende at skulle have et barn uden for ægteskab, og måske forestiller de sig at en abort vil kunne løse alle deres problemer. Faktisk er der hvert år næsten en halv million gravide piger i De Forenede Stater der vælger abort. I Danmark er der tale om cirka 3000. Er dette virkelig den bedste løsning på en uønsket graviditet?

Hvorfor nogle vælger abort

Det er forståeligt at man oplever stærke og endog modstridende følelser. En ung pige vil uvægerlig have nogle naturlige følelser for det barn der vokser i hende, men hun vil måske også være bange og bekymret.

Vicky på 18 år ville for eksempel „gerne have en universitetsuddannelse“. Et barn ville i hendes øjne ødelægge disse planer. (Tidsskriftet ’Teen for marts 1992) Marta siger ligeledes: „Hvis man bliver mor er man nødt til at være hjemme hos sit barn, og så kan man godt skyde en hvid pind efter en uddannelse. Det var jeg ikke parat til.“ Ifølge én undersøgelse frygtede 87 procent af de adspurgte teenagere der havde fået foretaget abort, at et barn ville have ændret deres liv så radikalt at de fandt det uacceptabelt.

Andre grunde til at mange vælger abort, er frygten for økonomiske vanskeligheder og bekymringen for om man kan skuldre ansvaret som enlig mor. Vicky udtrykker det på denne måde: „Jeg er skilsmissebarn, og min mor har været alene om at opdrage os tre børn. Jeg har set hvilken kamp det er . . . Jeg kunne ikke bære tanken om at jeg skulle igennem det samme og ende som enlig mor.“

Presset fra andre, især ens kæreste, kan også tvinge en til at afbryde en graviditet. Judys kæreste gav hende dette ultimatum: „Hvis ikke du får en abort er det slut med os to.“ I Nancys tilfælde var det hendes mor og andre slægtninge der pressede hende til at få foretaget en abort.

Mange er også påvirket af den gængse opfattelse, at man ved en abort ikke slår et lille barn ihjel. Vicky siger: „Jeg tillod ikke mig selv at tænke på det som et lille barn. . . . Jeg læste at når man er fem uger henne er fosteret mindre end ens lillefingernegl. Det var utroligt så meget den tanke optog mig. Jeg bildte mig selv ind at hvis det kun var på størrelse med en lillefingernegl var det ikke et rigtigt barn. Jeg forsøgte at skubbe tanken fra mig, så jeg kunne gennemføre svangerskabsafbrydelsen.“

Nogle hævder også at abort er ufarligt, i hvert fald i de højtudviklede lande, formentlig langt mindre farligt end en teenagefødsel. Alt taget i betragtning virker abort måske derfor ønskværdigt. Ikke desto mindre viser kendsgerningerne at mange som har valgt at få foretaget abort, senere har fortrudt det. En kvinde siger: „Jeg fik en abort da jeg var 20 år. Nu er jeg 34 og har det stadig svært med det jeg gjorde. Jeg ville gerne have haft barnet, men det ville min kæreste ikke. Jeg har stadig følelsesmæssige traumer; smerten vil plage én resten af livet.“

Følelsesmæssige ar

I stedet for at aborten bliver en nem udvej, kan den forværre problemet. Under alle omstændigheder krænker man sin indre fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert — den samvittighed som Gud har nedlagt i menneskene. (Romerne 2:15) Derudover er den unge kvinde nødt til at lukke sin inderlige medfølelses dør for det spæde liv der udvikler sig i hende. (Jævnfør Første Johannesbrev 3:17.) Hvor demoraliserende!

Marta siger: „Det var først et par uger [efter aborten] at jeg begyndte at få skyldfølelse, og jeg skammede mig over det jeg havde gjort.“ Hun fik det endnu værre da det blev februar — den måned hvor barnet skulle have været født. Eliasa siger: „For femten år siden fik jeg foretaget en abort. Bagefter fik jeg en alvorlig depression og har adskillige gange måttet behandles på en klinik. Jeg har endda haft lyst til at begå selvmord.“

Nu er det ganske vist ikke alle unge piger der reagerer på denne måde. Mange er af den overbevisning at et foster ikke er et liv. Men hvad mener Skaberen, „livets kilde“, om dette? (Salme 36:9) Bibelen gør det klart at for Jehova Gud er det ufødte barn i moders liv langt mere end blot fostervæv. Han inspirerede kong David til at skrive: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ (Salme 139:16) Skaberen betragter selv et foster som en person, et levende menneske. Derfor bestemte han at man ville blive krævet til regnskab hvis man forvoldte skade på et ufødt barn. (2 Mosebog 21:22, 23) Ja, i Guds øjne er dét at slå et ufødt barn ihjel, det samme som at tage et andet menneskes liv. En ung pige der gerne vil behage Gud kan derfor ikke få foretaget en abort, uanset hvor stort pres der lægges på hende.b

Søg hjælp

Judy, som blev nævnt i indledningen, valgte ikke at få foretaget en abort. Hun fortæller: „Min storesøster blev klar over at jeg var gravid, og lige fra begyndelsen støttede hun mig, især følelsesmæssigt. Hun lovede endda at hun nok skulle hjælpe mig når jeg havde født. Det var lige hvad jeg havde brug for at høre for at kunne gennemføre det jeg inderst inde følte var rigtigt. Jeg besluttede derfor at føde barnet.“ Det er ni år siden. Mens Judy ser på sin søn på otte år, siger hun: „En abort ville have været mit livs største fejltagelse.“

En ung kvinde ved navn Natisa har oplevet noget lignende: „For fem år siden sad jeg på en abortklinik og ventede på at det skulle blive min tur. Mens jeg sad der tænkte jeg det igennem en ekstra gang og besluttede mig for ikke at gå ind til lægen, men i stedet at forlade klinikken. Jeg har nu en skøn dreng på fire år, et andet barn er på vej, og jeg er gift med en mand der er en kærlig far.“

Man bør ikke gøre noget forhastet hvis man er blevet gravid uden at være gift. Selv om det måske ser sort ud, er situationen ikke håbløs. Men man har behov for støtte og moden vejledning. Det vil være godt ’at give sine forældre sit hjerte’, især hvis de er kristne. (Ordsprogene 23:26) De vil sikkert først føle sig sårede og blive vrede. Men senere vil de sandsynligvis hjælpe én. De vil måske sørge for at man får de nødvendige svangerskabsundersøgelser. De kan også hjælpe én med at få den økonomiske støtte fra det offentlige som man eventuelt er berettiget til. Vigtigst af alt kan de opmuntre én til at modtage åndelig hjælp fra menighedens ældste. — Jakob 5:14, 15.

Nogle enlige mødre har valgt at bortadoptere deres barn fordi de har følt at de ikke selv ville kunne give barnet den ideelle opvækst. Det er afgjort bedre at bortadoptere barnet end at slå det ihjel, men Gud har givet forældre det ansvar at ’sørge for sine egne’. (1 Timoteus 5:8) En enlig mor er måske ikke i stand til at opfylde alle barnets materielle ønsker, men hun kan give det noget der er langt vigtigere — kærlighed. (Ordsprogene 15:17) I de fleste tilfælde vil det derfor være bedst at moderen selv opdrager barnet.

Men hvordan skal man betragte den store opgave det er at opdrage et barn, og de drastiske forandringer det uden tvivl vil medføre i ens tilværelse? Alt dette virker måske overvældende. Men Bibelen indeholder praktisk vejledning som kan hjælpe én til at klare disse udfordringer. Enlige mødre der fortryder hvad de har gjort og ændrer sind, kan også have gavn af åndelig hjælp fra Guds ord. Ja, med kærlig støtte og den rette vejledning kan de få det bedste ud af situationen.c Abort er ikke løsningen!

[Fodnoter]

[Illustration på side 26]

Unge mænd prøver ofte at presse deres gravide kæreste til at få en abort