Flydende fremførelse

NÅR du læser højt, er der da tit noget du snubler over? Når du skal tale til en forsamling, famler du da pludselig efter ordene? Så kan man sige at du har problemer med det vi her kalder „flydende fremførelse“. Den der taler eller læser flydende, kan få ordene og tankerne frem på en måde som virker let og ubesværet. Det betyder ikke at han taler uafbrudt, meget hurtigt eller uden at tænke. Men han udtrykker sig med en lethed der virker tiltalende. Derfor har vi dette punkt med på Den Teokratiske Skole.

Problemer med at tale flydende kan skyldes forskellige faktorer. Blandt følgende svagheder er der måske noget du kan arbejde på: (1) Ved højtlæsning standser man op ved ord man ikke genkender. (2) Talen er hakkende fordi der kommer små pauser for mange steder. (3) Manglende forberedelse kan være en årsag. (4) Stoffet er ikke ordnet i logisk rækkefølge; når man står over for en forsamling og famler efter ordene, er dette ofte årsagen. (5) Man mangler ordforråd og har derfor svært ved at udtrykke sig. (6) Man betoner for mange ord; talen bliver ujævn. (7) Man kender ikke grammatikken godt nok.

Hvis du ikke taler tilstrækkeligt flydende, bliver tilhørerne måske nok siddende i salen, men det kan godt være at deres tanker udvandrer. Så er meget af det du siger, forgæves.

På den anden side skal man heller ikke tale med en sådan kraft og tungefærdighed at det bliver overvældende og nærmest pinligt for tilhørerne. Hvis de — måske fordi de har en anden kulturel baggrund end du — opfatter din tale som glat, „smart“ og uoprigtig, så forfejler du din hensigt. Læg mærke til at apostelen Paulus var en erfaren taler, men alligevel henvendte sig til korintherne „i svaghed og i frygt og med megen bæven“ for ikke at henlede opmærksomheden for meget på sig selv. — 1 Kor. 2:3.

Vaner man skal undgå. Nogle har den uvane at sige „øhh“ eller „og-øhh“ mange gange når de taler. Andre begynder mange sætninger med samme ord (for eksempel „Altså, . . .“) eller slutter mange sætninger med samme udtryk (for eksempel „ikke?“ eller „ikke også?“). Måske er du ikke selv klar over at du bruger visse udtryk for meget. Men du kunne prøve at få en anden til at høre på dig og gentage disse udtryk hver gang du bruger dem. Du vil nok blive forbavset.

Nogle læser og taler med utallige tilbagespring. Det vil sige at de begynder på en sætning, men afbryder sig selv og gentager noget af det de lige har sagt.

Andre taler flydende nok, men begynder med at fortælle én ting og skifter så emne midt i sætningen. Ordene kommer hurtigt nok fra dem, men det virker ujævnt fordi der pludselig bliver skiftet retning.

Hvordan man kan gøre fremskridt. Hvis dit problem er at du ofte famler efter ordene, må du gøre en bevidst indsats for at udvide ordforrådet. Når du læser i Vagttårnet, Vågn op! eller andre publikationer, så læg særlig mærke til ord du ikke kender. Slå dem efter i en ordbog, find ud af hvad de betyder, og hvordan de skal udtales, og føj nogle af dem til dit ordforråd. Hvis du ikke har en ordbog, så bed om hjælp hos en der taler sproget godt.

Det hjælper også at man gør det til en vane at læse højt. Læg mærke til vanskelige ord, og sig dem højt flere gange.

For at kunne udtrykke sig flydende må man forstå hvordan ordene i en sætning hører sammen. Ved oplæsning skal man som regel læse ordene i grupper. Læg særlig mærke til sådanne ordgrupper der sammen danner en mening som ikke må brydes op. Markér dem, om nødvendigt. Hensigten er jo ikke blot at oplæse en række ord korrekt, men også at formidle nogle tanker. Når du har analyseret en sætning, gå så videre til den næste, indtil du har studeret en hel paragraf. Forstå hvordan argumentationen er bygget op. Derefter kan du øve dig i at læse højt. Læs paragraffen flere gange, indtil du kan gøre det uden at snuble eller stoppe op de forkerte steder. Gå så videre til næste paragraf.

Derefter kan du sætte tempoet op. Når du er begyndt at forstå hvordan ordene i en sætning hører sammen, vil du efterhånden kunne opfatte mere end ét ord ad gangen; ofte vil du endda kunne forudse hvad de næste ord er. Det er et stort fremskridt for din oplæsning.

Øv dig i at læse noget du ikke har set før; det giver god træning. Du kan for eksempel, uden at have øvet dig, oplæse dagens tekst og kommentaren til den. Gør det dag for dag. Væn dig til at lade øjet opfatte en hel ordgruppe ad gangen, det vil sige en hel tanke i stedet for bare ét ord.

Hvis man skal udtrykke sig flydende i en samtale, må man tænke over hvad man vil sige, før man siger noget. Øv dig på det hver dag. Beslut først hvad du vil sige, og i hvilken rækkefølge du vil sige det. Så kan du tage ordet. Hav ikke for travlt. Bestræb dig for at udtrykke en hel tanke uden at afbryde og uden at skifte retning midt i det hele. Det er lettest hvis du taler i korte, enkle sætninger.

Hvis man ved hvad man vil sige, vil ordene som regel komme af sig selv. I almindelighed behøver man ikke at tænke over hvilke ord man skal vælge. Faktisk er det en god øvelse at koncentrere sig om den tanke man vil udtrykke, og så bruge de ord der falder én naturligt ind. Hvis du gør det, vil du opdage at ordene til at udtrykke tankerne melder sig, og de vil gengive dine tanker meget præcist. Så snart du begynder at koncentrere dig om ord i stedet for tanker, risikerer du at tale hakkende og ujævnt. Med nogen øvelse vil du efterhånden kunne udtrykke dig flydende — en vigtig evne for den der taler til og læser højt for en forsamling.

Da Moses fik til opgave at tale til Israels folk og Ægyptens Farao på Jehovas vegne, følte han ikke at han var dygtig nok. Han var ikke veltalende; måske var han ligefrem talehæmmet. (2 Mos. 4:10; 6:12) Jehova godtog dog ikke nogen af Moses’ undskyldninger. Moses fik Aron som talsmand, men Jehova hjalp også Moses til selv at tale. Gang på gang talte Moses på dygtig vis, ikke bare til enkeltpersoner eller til grupper, men til hele nationen. (5 Mos. 1:1-3; 5:1; 29:2; 31:1, 2, 30; 33:1) Hvis du samvittighedsfuldt gør hvad du kan, og sætter din lid til Jehova, vil også du kunne tale på en måde der er til ære for Gud.