Tiltagende lovløshed — et tegn på verdens ende?
„HVAD vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“
Da Jesus Kristus besvarede dette spørgsmål, forklarede han at en periode i historien ville være præget af internationale krige, fødevaremangel og jordskælv i uhørt målestok, og han tilføjede: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 24:3, 7-13.
Tiltagende lovløshed — en truende udvikling, eftersom det originale græske ord indebærer at man med overlæg viser foragt for Guds love. Det vil sige at man lader sit liv dreje sig om én selv, og ikke om Gud. Jesus sagde ikke at der skulle komme en ’begyndelse’ til lovløshed, men at den ville ’tiltage’, altså øges og sprede sig. Denne udvikling ville være så slående at størstedelen, „de fleste“, af dem der bekendte sig til kristendommen ville blive berørt af det. Deres kærlighed til Gud, til hans love og til deres næste ville kølnes, ligesom en varm drik afkøles af en iskold vind.
Der er meget der tyder på at vort tyvende århundrede, og navnlig den første verdenskrig, indvarslede en stigning i lovløsheden i langt højere grad end nogen anden periode siden Jesus udtalte disse ord. Hvis det virkelig er sådan, betyder det at vi lever i „de sidste dage“ — den sidste del af „afslutningen på tingenes ordning“. (2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:3) Længes du ikke efter afslutningen på denne lovløse ordning der har fyldt vor jord med vold, umoralitet og uretfærdighed, og efter at se den erstattet af et kærligt samfund af mennesker, „en ny jord“ hvor retfærdighed bor? — 2 Peter 3:13.
’Men stop nu lidt,’ siger de der kender lidt til historie. ’Er det tyvende århundrede måske ikke det mest civiliserede nogen sinde? Var tidligere tiders rå vold og umoralitet ikke langt værre?’
Hvor slemt var det før i tiden?
„Ingen kan være uvidende om hvilken fare man udsætter sig selv og sin ejendom for hvis man går på gaden efter mørkets frembrud, og ikke engang i sin seng kan man vide sig sikker,“ klagede statsadvokaten i London i 1785. Også andre på den tid udtrykte stor frygt for kriminalitet.
Men hvor udbredt var kriminaliteten egentlig i fortiden? Ingen kan sige det med sikkerhed, for retsprotokollerne er mangelfulde. Da der ikke findes pålidelige og nøjagtige oplysninger om befolkningen før i tiden, er der ingen sikker måde hvorpå man kan sammenligne antallet af forbrydelser pr. person med vor tid. Noget tyder på at tidligere tider var forholdsvis fredelige. „På intet tidspunkt i Massachusetts’ historie,“ udtalte denne stats rigsadvokat i 1859, „har liv, frihed og ejendom været sikrere end nu.“
Men i de 150 år umiddelbart før 1914 skete der på flere områder en udvikling der er uden sidestykke i historien, og som lagde grunden til en enestående lovløshed i det tyvende århundrede.
Den industrielle revolution
„Den mest gennemgribende revolution i hele menneskehedens historie.“ Med disse ord beskriver historieprofessorerne M. Klein og H. A. Kantor i bogen Prisoners of Progress (Fremskridtets fanger) hvilken virkning den industrielle revolution mellem 1850 og 1920 havde på USA. Masseproduktionen, og den omfattende industrielle anvendelse af nyudviklede maskiner som dampmaskinen, begyndte i England. Som en flodbølge skyllede den hen over Europa og USA, og ændrede livsstilen.
Med hensyn til perioden før den industrielle revolution, skriver Klein og Kantor videre: „Sammenlignet med vor egen tid virkede livet mere ordenspræget og stabilt. Man tillagde stadig religionen stor betydning og lod troen være midtpunktet for ens liv og værdinormer.“
De fleste var dengang selverhvervende og var stolte af deres arbejde — man arbejdede ikke kun for pengenes skyld. Der fandtes ganske vist tyve og mordere, og de fremherskende religioner var gennemsyret af magi og overtro, men gennemsnitsmennesket i såkaldt kristne lande respekterede som regel Guds love.
Mellem 1880 og 1913 steg verdensproduktionen tre gange så hurtigt som verdens befolkning; det er aldrig sket hverken før eller siden. Som følge deraf fik flere arbejdere flere penge at bruge på de nye færdigvarer. Men mange lod sig besnære efter at have hørt historier om dem der var blevet rige i en fart, og tilbad succes som en gudinde.
„De der er besluttede på at ville være rige,“ advarer Bibelen, „falder i fristelse og en snare . . . og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen.“ (1 Timoteus 6:9, 10) Dette skete for mange. Nogle mænd gjorde arbejdet til hele deres liv. Arbejdsugen var på næsten 60 timer, og det gik ud over familielivet. Da mange kvinder begyndte at arbejde ude, stod børnene ofte tilbage uden nogen form for vejledning, og blev kriminelle. For mange blev det en hel lidenskab at tjene penge, og religionen trådte i baggrunden.
Den indflydelsesrige tyske filosof Friedrich Nietzsche tilskyndede: „Bliv den du er!“ Selviskhed og begærlighed førte til voldsomme arbejdskonflikter — 2093 strejker og lockouter i USA alene i den første halvdel af 1916! Det var almindeligt at anvende hensynsløse forretningsmetoder. Mange efterlignede den købmand der beskrives i en roman fra 1905: „Han er den største hund, og i vor branche æder den største hund de andre.“ Ja, næstekærligheden begyndte at kølnes overalt.
Hurtigtvoksende byer
På jagt efter uddannelse, berømmelse, eventyr, underholdning, mere personlig frihed — og navnlig penge — strømmede folk ind til byerne. I 1815 boede mindre end 2 procent af alle europæere i byer med over 100.000 indbyggere; i 1910 var det steget til 15 procent — mens befolkningen i samme tidsrum kun var fordoblet. I USA steg antallet af mennesker der boede i byer med flere end 8000 indbyggere fra 131.000 i 1790 til over 18 millioner i 1890 — fra 3 procent til 29 procent af hele befolkningen!
Overalt i industrilandene voksede byerne med utrolig hast. „Urbaniseringen er i virkeligheden gået langt hurtigere og har antaget langt større proportioner i løbet af det sidste halvandet århundrede end nogen sinde før i verdenshistorien,“ skriver Kingsley Davis, der er en autoritet hvad angår byernes vækst. — Kursiveret af os.
De fleste af dem der flyttede fra landet til byen var unge og ugifte. I byen hvor ånden var meget liberal, kunne de færdes i ubemærkethed og var ikke længere underlagt landsbysamfundets snævre begrænsninger. „Det ville være svært at finde en ung mand eller en ung kvinde over 17 år, der er ren,“ skrev en klartseende iagttager om arbejderklassen i en bestemt by. Denne mand, der levede ved begyndelsen af det tyvende århundrede, tilføjede: „Kønslig omgang, i stor udstrækning en følge af disse dansehaller, har antaget enorme dimensioner blandt nutidens unge. Man betragter det simpelt hen som noget naturligt og almindeligt.“
Ja, mange viste foragt for Guds morallove. Bibelen befaler: „[Afhold] jer fra utugt; . . . den der lader hånt om dette, lader ikke hånt om et menneske men om Gud.“ (1 Tessaloniker 4:3, 8) Nogle unge mænd i Europa forsøgte at bevise deres mandighed ved at prale af at have været sammen med prostituerede — og var endda stolte af det hvis de blev smittet med en kønssygdom. En undersøgelse der i 1914 blev foretaget i et europæisk land, viste at hver femte mand i landet havde syfilis.
„Byerne må virke som en slags drivhuse for umoralitet,“ skrev historikeren Adna Weber i 1899. Han påviste at der i en stor del af Europa gennemsnitlig fødtes dobbelt så mange børn uden for ægteskab i byerne som på landet. På den tid var kriminaliteten i engelske byer dobbelt så stor, og nogle steder endda fire gange så stor, som i landsbysamfundene.
Men det var ikke kun den industrielle revolution og de voksende byer der banede vejen for den tiltagende lovløshed vi ser nu i det tyvende århundrede; noget andet — der også er enestående for vor tid — skulle få stor indvirkning.
„Den store krig“
Den krig der udbrød i 1914 blev kaldt „den blodigste og mest kostbare konflikt i menneskehedens historie“ indtil da. De der først og fremmest tog del i denne afskyelige lovløse handling var „kristne“ nationer! I et læserbrev i en avis i 1914 kunne man læse en ironisk protest mod krigens grusomheder: „Nationerne burde kæmpe som kristne, eller, i det mindste, som gentlemen.“
På grund af denne krig begyndte man at betragte magtanvendelse og vold som acceptabelt. „Når reglerne i et civiliseret samfund sættes ud af kraft, og dét at dræbe bliver en profession og et tegn på tapperhed og mod,“ skrev præsten Charles Parsons i 1917, „så virker det næsten nytteløst at tale om kriminalitet i almindelig forstand.“ Det er ikke så mærkeligt at forskerne D. Archer og R. Gartner, der foretog en undersøgelse i nogle af de lande der havde været indblandet i den første verdenskrig, fandt at de fleste havde oplevet en „betragtelig stigning efter krigen“ i antallet af mord — Italien havde en 52 procents stigning og Tyskland en 98 procents stigning i forhold til tiden før krigen! Men krigen førte også til en anden form for lovløshed.
Jehova Gud, der „hader skilsmisse“, betragter det som en alvorlig synd hvis man på et ubibelsk grundlag skiller sig fra sin ægtefælle og gifter sig igen. (Malakias 2:16) Lige efter den første verdenskrig kom der en uhørt stigning i antallet af skilsmisser. For eksempel var der i England og Wales i gennemsnit 516 skilsmisser om året i de 50 år før 1911. I 1919, det første efterkrigsår, var der 5184 — mere end ti gange så mange som der havde været i gennemsnit i de foregående 50 år.
Krigen mobiliserede 65.000.000 mænd, og adskilte mange fra deres familie i flere år. Ifølge historikerne G. Rowntree og N. H. Carrier førte „de unormale belastninger og tvungne adskillelser i forbindelse med krigen 1914-18“ ikke kun til flere skilsmisser, men fik også på en snigende måde „folk til at acceptere mere uden forargelse. . . . Den mere liberale holdning man anlagde i efterkrigstiden ser ud til at have bredt sig“. Denne frisindede indstilling begyndte dengang og varer ved den dag i dag.
Folkevandringen i de såkaldt kristne nationer fra landet til de industrialiserede byer, sammen med den vold man lærte af den første verdenskrig, lagde grunden til en langt større stigning i lovløsheden end man nogen sinde før havde set. Hvordan er det gået siden 1914? Er kærligheden virkelig blevet kold hos de fleste af dem der hævder at være kristne?
Nutidens bølge af lovløshed
I 1945 var mange i USA overraskede over at det samlede antal forbrydelser der blev meldt til politiet steg til 1.566.000. Men 35 år senere nåede tallet op på 13.295.000 — og det stiger stadig! Det er en stigning på 750 procent, mens befolkningstallet kun er steget med omkring 60 procent! Antallet af voldtægtsforsøg steg med over 600 procent. Voldsforbrydelser i almindelighed steg med næsten 900 procent. Tænk dig, i 1981 blev én ud af tre husstande berørt af en eller anden form for kriminalitet. Og denne udvikling sker ikke kun i USA. „Det man lægger mærke til når man betragter kriminaliteten på verdensbasis,“ skriver den førende kriminolog sir Leon Radzinowicz i sin bog The Growth of Crime, „er en almen og vedvarende stigning alle steder. De undtagelser der er, falder i øjnene fordi de er så få, og snart vil de sikkert blive overskyllet af flodbølgen.“
Skyldes denne stigning simpelt hen at man nu i højere grad melder forbrydelserne til politiet? For at få svar på det, har et hold under ledelse af dr. Herbert Jacob fra et center for forskning i bymæssige anliggender ved Northwestern University, analyseret kriminalitetsstatistikker, politiets udgifter og metoder, arrestationsprocenter og mange andre oplysninger fra 396 byer i USA i tidsrummet 1948 til 1978. I et interview med en repræsentant for bladet Vagttårnet siger dr. Jacob: „Antallet af anmeldte forbrydelser er steget alle vegne i USA. Til dels er det uden tvivl en følge af at politiet og borgerne giver flere og bedre oplysninger om forbrydelserne. Men det forklarer ikke hele stigningen.“
„Det der er overraskende,“ fortsætter dr. Jacob, „er at kriminaliteten i hver eneste slags by — i nord eller syd, med stigende eller faldende indbyggertal, med en stor eller en lille minoritetsgruppe — steg med omtrent samme hastighed. Det var en landsdækkende tendens.“ Kan politiet standse denne ildevarslende tendens? „Politiet har stort set ikke kunnet gøre noget på grund af flere sociale kræfter der ligger uden for dets kontrol,“ svarer dr. Jacob.
Kriminalitet er naturligvis ikke det eneste der vidner om at lovløsheden tiltager. Se blot på den ringeagt folk i almindelighed nærer for Guds love. I 1940 fødtes der i USA gennemsnitlig 7,1 illegitime børn for hver 1000 ugifte kvinder, men i 1979 var det steget til 27,8. De 83.000 skilsmisser i 1910 er steget brat til 1.182.000 i 1980, en stigning på 1300 procent! USA har nu én skilsmisse for hver to ægteskaber, i modsætning til at der i 1910 var én skilsmisse for hver 11 ægteskaber i løbet af et år. Jorden over melder man om lignende tendenser.
Tænk også på de chokerende grusomheder der er blevet begået i vort tyvende århundrede. Hvornår i hele menneskehedens historie er der sket noget der kan sammenlignes med den omhyggeligt planlagte udryddelse af 6 millioner jøder i de nazistiske koncentrationslejre under den anden verdenskrig? Eller det samlede antal ofre for samme krig — 55.000.000? Af det der er sket i nyere tid kunne vi tænke på de rapporter der i 1979 indløb om en nedslagtning af over 2 millioner indbyggere i Cambodia. Hvilken anden generation har nogen sinde udviklet og anvendt et våben der i en enkelt sprængning dræbte op mod 140.000 mennesker, sådan som den atombombe der blev nedkastet over Hiroshima i Japan gjorde?
Pladsen tillader ikke at vi giver flere eksempler på foragt for Guds love, men oplysningerne i denne artikel viser tydeligt at lovløsheden siden 1914 er tiltaget i langt større omfang end i noget andet tidsrum i historien. Ja, blandt de fleste af dem der hævder at være disciple af Jesus, er kærligheden til Gud og næsten kølnet, nøjagtig som Jesus forudsagde.
Men lad ikke den tiltagende lovløshed påvirke dit hjerte. Hold din kærlighed til Gud og hans love varm. Så kan det være at du vil få den glæde at leve på den lovede ’nye jord’, hvor den nuværende lovløshed aldrig vil gentage sig. — 2 Peter 3:13; Mattæus 24:12, 13.
[Grafisk fremstilling på side 6]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Det samlede antal anmeldte alvorlige forbrydelser i USA er steget med over 1000 procent fra 1935 til 1980, mens befolkningstallet kun er steget med omkring 78 procent i samme periode!
1935: 1.138.000
1950: 2.220.000
1965: 2.780.000
1980: 13.295.000
[Kildeangivelse]
Kilde: FBI’s samlede rapporter over det totale antal mord, voldtægtsforsøg, røverier, voldelige overfald, indbrud, tyverier og biltyverier der er anmeldt til politiet. På grund af ufuldstændige rapporter er tallene for 1935 og 1950 blevet tilpasset så de repræsenterer hele befolkningen.
[Illustrationer på side 5]
Den industrielle revolution
Første verdenskrig
Hurtigtvoksende byer
Denne udvikling, der er enestående for vor moderne tid, har bidraget til historiens største stigning i lovløsheden