Bevar din integritet når din tro prøves
„I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed.“ — Jak. 1:2, 3.
1. Hvad forsøger Satan især, eftersom hans magt ikke kan måle sig med Guds?
DET har altid været Satans mål at overliste mennesker til at vende sig imod Gud. Dette var hans plan i begyndelsen da han forårsagede at den første trofaste mand blev dræbt af sin broder Kain, og det har været hans stræben helt op til vor tid. I fortiden var det især Guds udvalgte folk Israel der blev udsat for hans angreb.
2. (a) Hvilket hverv gav Jehova Jeremias? Hvordan blev hans budskab modtaget? (b) Hvad skete der med Jeremias, og hvem kom ham til hjælp?
2 Af den almægtige Gud fik Jeremias til opgave i en længere årrække at forkynde Jerusalems ødelæggelse på grund af de synder som folket, der var bukket under for Satans bestræbelser, havde begået. De israelitiske præster og folket på hans tid tog ikke velvilligt imod hans forkyndelse. Han fik befaling om at holde op. Men Jeremias gav ikke efter for dette pres. Så blev der truffet mere drastiske forholdsregler imod ham. Selv mens han blev holdt i varetægt formanede han folket til at overgive sig til kaldæerne for at redde livet. Det medførte at de, uden tvivl tilskyndet dertil af Satan, „tog . . . Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtforgården, idet de hejsede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, men dynd, og Jeremias sank i dyndet“. På dette tidspunkt så situationen håbløs ud for Jeremias, men alligevel mistede han ikke troen. En ætiopisk hofmand ved navn Ebed-Melek som tjente i kongens hus kom ham til hjælp og trådte frem for kong Zedekias og talte Jeremias’ sag, idet han forklarede hvad der var sket. Med kongens godkendelse fik Ebed-Melek med stor forsigtighed Jeremias reddet op af cisternen, uden at han kom til skade. (Jer. 38:6-16) Dette viser hvordan Jehova hjælper sine tjenere når de bevarer deres integritet, selv under svære prøver og under trusler om døden. Til sidst blev Jerusalem indtaget og ødelagt, sådan som Jeremias havde profeteret. Den trofaste Jeremias og hans medarbejder og ven blev skånet.
Nationalismen i den før-kristne tid
3. Hvad kræver regeringer ofte af kristne, og hvad kan det føre til?
3 Mange regeringer, autoritære såvel som andre, tilsidesætter den enkeltes ret til frit at tilbede Gud i overensstemmelse med sin samvittighed, og udsteder egenmægtigt love der kræver at man viser loyalitet mod nationen. Disse krav har været årsag til voldsomme forfølgelser, fængselsstraffe, ja endog død. Dette er ikke blot sket i vort århundrede men også mange gange i fortiden.
4. (a) Hvilket autoritært dekret udstedte Nebukadnezar? (b) Hvilken handlemåde fulgte de trofaste hebræere? (c) Hvem greb ind til gavn for de tre hebræere, og på hvilken måde?
4 En sådan situation opstod for eksempel på kong Nebukadnezars tid. Vi husker hvordan han opstillede den imponerende guldbilledstøtte der var næsten tredive meter høj, på dalsletten Dura. Denne billedstøtte skulle gøres til genstand for folks hengivenhed og tilbedelse, og der blev udstedt det dekret at når musikken lød skulle alle falde ned og tilbede billedstøtten. Et sådant påbud var i direkte modstrid med Guds befaling om at mennesker ikke måtte tilbede noget billede eller afbillede af „det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden“. Hvis de gjorde det ville de nedkalde Jehovas straf over sig selv og deres efterkommere indtil tredje og fjerde generation. (2 Mos. 20:4-6) Da musikken lød kastede alle de tilstedeværende sig til jorden, bortset fra de tre trofaste jøder Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, der skilte sig ud ved at blive stående. Da kongen blev gjort opmærksom på dette blev han rasende, og de fik derpå endnu en lejlighed til at kaste sig ned for billedstøtten og gå på kompromis. Musikken skulle spilles igen og alle ville endnu en gang få befaling til at falde ned og tilbede billedstøtten. Dette forsøg var lige så forgæves som det første, for selv ikke truslen om at blive kastet i den gloende ovn kunne bryde disse mænds integritet med hensyn til at tilbede Jehova og tjene ham alene. (Dan. 3:1, 5, 6, 16-19) Selv om de var klar over at det kunne koste dem livet hvis de blev kastet i den gloende ovn, svarede de uforfærdet Nebukadnezar at de ikke ville falde ned for guldbilledstøtten. De forklarede at deres Gud kunne udfri dem, men selv om han ikke gjorde det ville de ikke hylde denne billedstøtte. Beretningen viser at de mænd der kastede disse tre i den gloende ovn, selv brændte ihjel, mens der ikke engang var brandlugt ved de tre hebraiske mænd som bevarede deres integritet. — Dan. 3:27.
5. Hvilken loyalitetsprøve blev Daniel stillet på? Hvad blev resultatet?
5 Profeten Daniel blev ligeledes stillet på prøve. Det skyldtes at han tre gange om dagen plejede at bede i det vindue der vendte mod Jerusalem. Nogle af Darius’ rigsråder og satraper fik i deres ondskab udstedt et dekret om at ingen i en periode på tredive dage måtte tilbede eller bede til nogen anden gud end kongen. Forordningen blev forseglet med kongens ring. Den anklagende finger blev naturligvis straks rettet mod Daniel fordi han fortsatte med at bede til den sande Gud, Jehova. Straffen for at overtræde dekretet var at enhver der bad i modstrid med det, skulle kastes i løvekulen. Daniel forblev loyal, og vi ser hvordan Jehova trofast kom ham til hjælp ved at lukke løvernes gab. I dette tilfælde udeblev straffen naturligvis heller ikke, for de mænd der havde anklaget Daniel og havde været årsag til at han blev kastet for løverne, blev selv fortæret af løver. — Dan. 6:4-11, 20-28.
6. Ved hvilken anden lejlighed kunne Daniel og hans tre venner have gået på kompromis, og hvordan reagerede de?
6 Dette havde ikke været disse trofaste tjeneres første prøve, for tidligere var de blevet tilbudt at leve i luksus idet de kunne drikke vin og spise den særlige mad som man nød i det palads de boede i. Som det fremgår af Daniel 1:8 var deres standpunkt urokkeligt: „Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad [som det ikke var tilladt at spise ifølge israelitternes lov] eller den vin, kongen drak; derfor bad han overhofmesteren om at blive fri for at gøre sig uren dermed.“ Han bad: „Lad os få grøntsager at spise og vand at drikke!“ — Dan. 1:12.
7. Hvilken behandling blev mange af de trofaste før-kristne tjenere udsat for, fordi de bevarede deres integritet?
7 Mange andre af den almægtige Guds tjenere i den før-kristne, tid blev på lignende måde prøvet, idet nogle blev slået ihjel og andre alvorligt mishandlet. Mange af fortidens trofaste mænd „blev lagt på pinebænk og tog ikke mod befrielse . . . Andre igen måtte udstå spot og pisk, ja lænker og fængsel; de blev stenet, martret, gennemsavet, dræbt med sværd . . . led nød og trængsel og blev mishandlet, dem var verden ikke værd“. — Hebr. 11:35-38.
De første kristnes tro prøvet
8. Hvad var den største prøve Kristus Jesus blev sat på? Hvem kom ham til hjælp?
8 Hvilket eksempel med hensyn til at bevare sin integritet har vi ikke i Jehovas søn, Kristus Jesus! Ved hjælp af falske anklager fik jødernes religiøse ledere ham dømt til døden for forbrydelser han ikke havde gjort sig skyldig i. Når man anklages for noget man ikke har gjort sig skyldig i, kan det føre til de alvorligste prøver, og vi ser at det i Jesu tilfælde førte til hans død på marterpælen. Han blev dog ikke forladt af Jehova, for på den tredje dag blev han oprejst til en ophøjet, kongelig stilling i himmelen. — Ap. G. 10:40; 1 Kor. 15:4.
9. Hvad sagde Jesus at der ville ske hans trofaste disciple, og hvilke begivenheder bekræfter det han forudsagde?
9 Vi får at vide at en discipel ikke står over sin mester, ej heller en tjener over sin herre. (Matt. 10:24) Jesus sagde også til sine disciple: „Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres . . . ja, den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud.“ (Joh. 15:20; 16:2) På grund af denne og andre kloge formaninger som Jesus havde givet disciplene, forstod de at deres tro ville blive prøvet på lignende måde når de fortsatte med at forkynde budskabet om Guds rige. Det var ikke alene deres egne landsmænd der mishandlede dem på denne måde, men også de ikke-jødiske herskere. Jakob var den første apostel der blev slået ihjel, og det skete på foranledning af den ikke-jødiske kong Herodes. „Jakob, Johannes’ broder, lod han [Herodes] henrette med sværd.“ Han mishandlede også andre. „På den tid lagde kong Herodes hånd på nogle af menigheden og mishandlede dem.“ Dette behagede imidlertid jøderne, sådan som det berettes: „Da han mærkede, at det vandt bifald hos jøderne, fortsatte han og lod også Peter gribe . . . [og] sætte i fængsel.“ — Ap. G. 12:1-4.
10. Hvem blev forfulgt foruden apostlene?
10 Det var ikke alene apostlene der blev forfulgt, men også mange af disciplene. Stefanus var en af disse. Han udtalte sig med stor frimodighed da han sandfærdigt beskrev den falske gudsdyrkelse som israelitterne havde vendt sig til og stadig øvede. Han sagde til de tilstedeværende: „Jeres fædre . . . dræbte dem, som forud forkyndte, at den Retfærdige skulle komme, og hans forrædere og mordere er I blevet. . . . Da de hørte dette, blev de forbitrede i deres hjerter og skar tænder. . . . Da skreg de med høj røst og holdt sig for ørene og stormede alle som én ind på ham; og de . . . stenede ham. Og . . . han [sov] hen.“ — Ap. G. 7:52, 54, 57-60.
11 Holdt Paulus op med at forkynde da han blev fængslet?
11 Apostelen Paulus kom i fængsel fordi han holdt fast ved sin integritet over for Gud, men det hindrede ham ikke i at forkynde. Under sit første fangenskab i Rom tog han imod „alle, som kom til ham, . . . og forkyndte dem Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus med al frimodighed, uden at nogen hindrede ham deri“. (Ap. G. 28:30, 31) I sit sidste brev, som han skrev under sit andet fangenskab i Rom hvor han stod over for sin henrettelse, formanede han modtageren til at være trofast.
Kristne i det tyvende århundrede
12, 13. (a) Hvad forudsagde Jesus der skulle ske i det tyvende århundrede? (b) Hvad er kristne der har bevaret deres integritet blevet udsat for?
12 Jesus forudsagde den forkyndelse af den gode nyhed om afslutningen på „tingenes ordning“ der skulle foregå i det tyvende århundrede. Hans formaning til disciplene i „de sidste dage“ viste dem hvad de kunne forvente: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ „Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:9, 13, 14, NW.
13 Mens der er nogle der bevarer deres integritet og nægter at slække på deres loyalitet mod Jehova, søger de der tilhører denne tingenes ordning og underordner sig dens nationalistiske krav, rasende at få sådanne kristne til at bryde deres pagt med den almægtige Gud. Kristenheden har støttet nationerne i disse bestræbelser. Under den første verdenskrig befandt mange Jehovas vidner (bibelstudenter) sig i fængsel fordi de ikke gik ind i nationernes væbnede styrker. I de sidste halvtreds år, ja endnu længere, er Jehovas vidner næsten uafbrudt blevet forfulgt enten det ene eller det andet sted på jorden. Under den anden verdenskrig var forfølgelsen meget voldsom. Mange tusind unge mænd blev fængslet fordi de var ordets tjenere og i lydighed mod Guds lov urokkeligt nægtede at dræbe andre.
14. (a) Hvilken erklæring fremsatte Hitler om Jehovas vidner? (b) Beskriv hvad der skete med en kristen forkynder der ikke ville give efter for den grusomme behandling nazisterne udsatte ham for.
14 Under nazistyret blev Jehovas vidner grusomt forfulgt af Hitler og hans stormtropper. Ja, Hitler erklærede at Jehovas vidner skulle udryddes. Som følge heraf blev forfølgelsen overordentlig grusom, og det krævede en urokkelig tro hos de kristne forkyndere. En af dem, Robert A. Winkler, havde været arresteret og været i koncentrationslejr. Han var derpå blevet løsladt en kort tid som en mærket mand, idet gestapo alle vegne var forsynet med hans billede. Senere blev han taget igen og blev tilbudt at samarbejde med dem ved at oplyse dem om hvor hans hustru og menighedens ledende mænd befandt sig. Svaret var NEJ. Så blev han ubarmhjertigt pryglet indtil han mistede bevidstheden. Dette gentog sig adskillige gange. Da de ikke kunne bryde hans integritet selv om de slog tænder ud på ham og pryglede ham så han ikke var til at genkende, blev han anbragt i en mørk celle. En af de civilklædte politifolk der havde ført ham til gestapo kom forbi og spurgte: „Er De hr. Winkler?“ Han svarede: „Ja.“ Denne gestapoagent var chokeret over den brutalitet man havde anvendt. På dette tidspunkt spurgte en fangevogter som viste lidt forståelse, om han kunne gøre noget for ham. „Ville De være så venlig at skaffe mig en bibel?“ var det svar han fik. Lidt senere blev en bibel kastet ind i hans celle og døren blev straks låst igen. Han havde hvad han behøvede: Guds ord. Bøn til Jehova gav ham styrke så han kunne forblive trofast mod Jehova uanset hvad der skete ham. I dag tjener denne mand stadig Jehova trofast og loyalt, og han er lykkelig over at han forblev standhaftig under denne alvorlige trosprøve.
15. Hvilke styrkende ord udtalte en dødsdømt kristen forkynder da han forlod retssalen?
15 I et andet tilfælde var et af Jehovas vidner blevet dømt til døden for sin trofasthed mod Gud. Da vagtposterne førte ham ud af retssalen opfordrede han de andre vidner til at være ved godt mod. Hvilken opmuntring for de andre!
16. Beskriv hvad der skete en kristen forkynder i Quebec fordi han fortsatte sin forkyndergerning.
16 I Quebec i Canada blev vidnerne udsat for voldsom forfølgelse. En forkynder blev arresteret 103 gange og afsonede adskillige fængselsstraffe foruden at han led fysisk overlast, blot fordi han nægtede at holde op med sin forkyndelse fra dør til dør. Mange andre led på lignende måde. Men de bevarede deres integritet, og til sidst vandt de sejr i Canadas højesteret. Hvor der for femogtyve til tredive år siden blot var en håndfuld vidner, findes der nu tusinder.
17. Hvilke grusomme lidelser har Jehovas vidner udholdt bag jerntæppet fordi de bevarer deres integritet?
17 Ligesom Jehovas vidner tidligere blev forfulgt under nazistyret, udsættes de nu for lignende lidelser på den anden side af jerntæppet, hvor kommunisterne har benyttet voldsom forfølgelse for at bryde deres integritet. I mange tilfælde bliver de der stræber efter at forblive trofaste, stillet for en arbejderdomstol og truet med at de vil miste deres arbejde, hjem, pension og så videre, hvis de ikke offentligt fornægter deres tro. De har forsvaret deres standpunkt, og nogle af dem er blevet sendt til tvangsarbejdslejre. I mange af disse lejre findes der grupper af Jehovas vidner som bliver brutalt behandlet, ja værre end dyr. Nogle af disse fanger havde allerede afsonet lange straffe i Hitlers koncentrationslejre og er nu af kommunisterne blevet idømt endnu flere års fængsel som de afsoner. Men deres tro er stærk, og de vil ikke gå på kompromis og opgive deres integritet over for Gud.
18. Hvad er der sket med kristne forkyndere i Afrika?
18 For nogle få år siden var nationalisme årsag til stor forfølgelse af Jehovas vidner i Afrika, og mange blev slået brutalt. I den senere tid er Jehovas vidner blevet forbudt i flere afrikanske lande. Ja, fordi de ikke vil melde sig ind i landets politiske parti og bære partiets identifikationskort er de ikke alene blevet forbudt, men pøbelsværme har slået dem, voldtaget mange kvinder og misbrugt dem seksuelt på forskellig måde. Heller ikke her har de ledende dog været i stand til at bryde disse sande kristnes integritet.
Andre forsøg på at bryde de kristnes integritet
19. Hvilke trosprøver er andre blevet stillet over for?
19 Nogle af de alvorligste prøvelser møder man mange gange inden for sin egen familie, fordi nogle familiemedlemmer ved hjælp af hån og spot søger at få en til at holde op med at være et Jehovas vidne.
20. Hvad skete der i Tyskland efter at nogle af de forfulgte kristne var blevet løsladt fra fangelejrene?
20 Man véd at mange Jehovas vidner som under nazismen udholdt den voldsomste forfølgelse i forskellige koncentrationslejre, og derefter blev løsladt og vendte tilbage til deres hjemby eller et andet sted for at få arbejde, senere er blevet overlistet og fanget i materialismens snare. Vi ser altså at selv om Djævelen måske ikke er i stand til at underkue kristne ved hjælp af forfølgelse, kan det undertiden lykkes ham at bryde deres integritet ved hjælp af underfundige midler. Nogle har måske udholdt prøvelser i form af mishandling men er alligevel blevet ofre for deres egne lidenskaber og har begået utugt og ægteskabsbrud, hvilket har nødvendiggjort at de blev fjernet fra Jehovas organisation.
21. Hvad skete der i den første menighed? Hvorfor bør det ikke rokke vor tro når lignende situationer opstår nu?
21 Ja, mange er af forskellige grunde faldet ved vejen, og dette skete også på den første menigheds tid. Paulus henleder vor opmærksomhed på dette i sit andet brev til Timoteus, hvor vi læser: „Thi Demas forlod mig af kærlighed til den nuværende verden.“ Paulus advarede om en anden der gjorde fortræd: „Aleksander Smed har voldet mig meget ondt, Herren vil gengælde ham hans gerninger. Ham skal også du tage dig i agt for; thi han trådte skarpt op mod det, vi sagde.“ (2 Tim. 4:10, 14, 15) For nitten hundrede år siden var der altså nogle kristne der holdt op med at vandre trofast, og vi kan forvente at noget lignende vil ske nu, fordi det er blevet forudsagt. Skulle vi da lade det rokke vor tro? Nej, for vi ved at Jehova vil fjerne dem der krænker hans lov.
22. (a) Hvad har vi set ske uden varsel, noget som bør belære os om at vi sikkert ikke kan undgå nogle vanskelige trosprøver? (b) På hvilken måde var Paulus et eksempel, og hvordan kan hans adfærd være en hjælp for os?
22 Af samme grund bør vi heller ikke mene at vi kan slippe uden om de kommende prøver. Mange vil sikkert få deres udholdenhed prøvet under vanskelige forhold eller ved at blive udsat for en uretfærdig behandling, ligesom det er sket med nogle i fortiden. Vi lægger mærke til at nationalismen i mange tilfælde er blusset op, og det har bevirket at der uden varsel og næsten fra den ene dag til den anden er udbrudt en voldsom forfølgelse. Ved at iføre os den åndelige rustnings brynje kan vi modstå fjendens pile. Ifølge det Kristus Jesus sagde kan vi forvente at møde alle former for spot. „’Spotten fra dem, der spotter dig, er faldet på mig.’ . . . ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan [vi] bevare vort håb. Og udholdenhedens og trøstens Gud give jer at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det.“ (Rom. 15:3-5) Vi husker også at Paulus gav særlig vejledning om udholdenhed da han skrev sit andet brev til korinterne: „Som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed i trængsler, under nød og angst, under hug og slag, i fængsler, under oprør, i slid og slæb, i nattevågen, i sult.“ (2 Kor. 6:4, 5) Vi behøver mange tilskyndelser for at kunne opbygge tilstrækkelig styrke i vort sind til at holde ud.
Bevar din integritet
23. Hvordan bør vi føle med hensyn til det indvielsesløfte vi har givet Jehova?
23 Nogle har undladt at leve op til deres indvielsesløfte til Jehova. Når vi har besluttet at indvi vort liv til at gøre Jehovas vilje, kan vi ikke vende om. Jehova forventer med rette at vi ’holder vore løfter’. (Præd. 5:3-5) De der bevidst og med vilje undlader at holde deres forpligtelser over for Jehova, fortjener døden.
24, 25. (a) Af hvem kan vi forvente at blive angrebet? Hvorfor? (b) Hvordan bør vi reagere selv om vi bliver stillet over for en prøve der kan koste os livet?
24 Vi må huske at Satan er de sande kristnes store fjende, og at han har en mægtig organisation der er besluttet på at ødelægge al tro på Jehova. Vi bør også gøre os klart at hele verden er underlagt Djævelens magt, og at han er denne tingenes ordnings gud og har slået de vantros tanker med blindhed. — 2 Kor. 4:4.
25 Eftersom hele verden er underlagt ham, lader han al sin ondskab og magt komme til udtryk gennem sine jordiske styrker. Han er som en brølende løve der jager sit bytte. Peter skrev: „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.“ Det kunne være dig der blev opslugt, en oprigtig kristen der har indviet sig til Jehova. Peter advarede videre: „Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.“ (1 Pet. 5:8, 9) Lad dig ikke skræmme af dette, giv ikke op. Det ville være fejt, ja det ville være at begå selvmord, og en sådan handlemåde vil ikke give dig adgang til livet i Guds rige. (Åb. 21:8) Hav tværtimod den indstilling som Jesus omtalte i Åbenbaringen 2:10: „Frygt ikke for det, du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal stilles på prøve, . . . Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans.“