Vor tids mest oversete kunstner

„Naturen er Guds kunstværk.“ — Sir Thomas Browne, læge fra det 17. århundrede.

LEONARDO DA VINCI, Rembrandt og van Gogh er navne som kendes af millioner. Selv om vi måske ikke har set deres originale malerier, anser vi disse mænd for at være store kunstnere. Deres værker har på en måde gjort dem udødelige.

På et lærred har de kunnet fastholde et gådefuldt smil, et udtryksfuldt ansigt eller et betagende landskab som stadig taler til fantasien. Vi fascineres af det samme som fascinerede dem, selv om de levede for flere hundrede år siden.

Man behøver ikke at være kunstner eller kunstkritiker for at kunne glæde sig over kunstværker. Vi ejer også sans for skønhed ligesom de kunstnere hvis værker vi beundrer. Måske er vi tilbøjelige til at tage dét at kunne se farver, former, mønstre og lys for givet, en evne vi gør brug af hver eneste dag. De fleste kan lide at indrette deres hjem med pæne ting eller smukke malerier. Vi har ikke alle den samme smag, men de fleste mennesker er udstyret med sans for skønhed. Og denne egenskab kan drage os nærmere til Skaberen.

Skønhedssansen er en gave

Sans for skønhed er en af de mange egenskaber der adskiller os fra dyrene. I værket Summa Artis — Historia General del Arte (En omfattende afhandling om kunst — en almen kunsthistorie) står der at „mennesket kan betegnes som det dyr der har æstetisk sans“. Vi opfatter naturen på en anden måde end dyr gør. En hund kan for eksempel ikke påskønne en smuk solnedgang.

Hvem har skabt os på den måde? Bibelen fortæller at „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det“. (1 Mosebog 1:27) Det vil ikke sige at vore første forældre så ud ligesom Gud, men de blev skabt med egenskaber som Gud selv besidder, deriblandt sans for skønhed.

Det er svært at sige hvad det er der sætter menneskets hjerne i stand til at opfatte skønhed. Når vor opmærksomhed fanges af lyde, lugte, former og farver, viderebringer vore sanser disse informationer til hjernen. Men skønhedssansen omfatter langt mere end summen af nogle elektrokemiske impulser, som blot fortæller hvad der foregår omkring os. Vi opfatter imidlertid ikke et træ, en blomst eller en fugl på samme måde som et dyr gør. Sådanne ting har måske ikke nogen umiddelbar praktisk værdi for os, men de fylder os ikke desto mindre med glæde, fordi hjernen sætter os i stand til at vurdere deres æstetiske værdi.

Denne evne taler til vore følelser og beriger vor tilværelse. Mary, der bor i Spanien, husker tydeligt hvordan hun en novemberaften for mange år siden stod ved bredden af en ensomt beliggende sø og betragtede solnedgangen. „Imod mig kom den ene flok traner efter den anden mens de kaldte på hinanden. I tusindvis af fugle var spredt ud over den højrøde aftenhimmel i spindelvævsagtige mønstre. Deres årlige træk fra Rusland og Skandinavien havde bragt dem til denne spanske rasteplads, og synet af dem gjorde så stort et indtryk på mig at jeg begyndte at græde.“

Hvorfor har vi fået evnen til at opfatte skønhed?

Mange peger på at vor sans for skønhed vidner om en kærlig Skaber der ønsker at hans fornuftbegavede skabninger skal kunne glæde sig over hans skaberværk. Det er både logisk og tilfredsstillende at give en kærlig Skaber æren for denne sans. Bibelen forklarer at „Gud er kærlighed“, og essensen af kærlighed er at give. (1 Johannes 4:8; Apostelgerninger 20:35) Jehova har ønsket at give os mulighed for at nyde hans fantasifulde kunstværker. Hvis et musikalsk mesterværk aldrig blev hørt eller et smukt maleri aldrig blev set, ville deres skønhed gå tabt. Kunst er til for at andre kan opleve og nyde den; uden publikum er den gold.

Ja, Jehova har skabt smukke ting med et formål, nemlig at menneskene skulle glæde sig over dem. Selv navnet på vore første forældres hjem — en stor paradisisk have som blev kaldt Eden — antyder dette; Eden betyder nemlig „glæde“. Gud har ikke alene fyldt jorden med sine kunstværker men også givet os evnen til at iagttage og værdsætte dem. Og hvor er der meget smukt at se på. Det er som Paul Davies engang har sagt: „Nogle gange er det som om naturen har gjort sig umage for at frembringe en verden der er interessant og berigende.“ Ja, vi synes at verden er interessant og berigende netop fordi Jehova har „gjort sig umage for“ at skabe os med evnen til at udforske og glæde os over den.

Det er derfor ikke overraskende at folk fra alle kulturer, lige fra hulemalere til impressionister, har glædet sig over naturens skønhed og haft lyst til at gengive den. For tusinder af år siden malede indbyggere i det nordlige Spanien vellignende og detaljerede dyr i klippehulen Altamira i provinsen Cantabria. For godt hundrede år siden forlod impressionister deres atelierer for at prøve at fastholde farverne på en blomstereng eller det skiftende lys over havet. Også børn er opmærksomme på smukke ting, og hvis de bliver udstyret med farver og papir vil de som regel forsøge at tegne det der taler til deres fantasi.

Mange voksne foretrækker i dag at lade fotografiapparatet fastholde et minde der betager dem. Men også uden et kamera er vort sind i stand til at genkalde sig smukke scenerier vi har set for mange år siden. Gud har tydeligvis skabt os sådan at vi — endog i erindringen — kan glæde os over det pragtfulde jordiske hjem han har givet os. (Salme 115:16) Der er dog også en anden grund til at Gud har udstyret os med sans for skønhed.

’Hans egenskaber ses klart’

Når vi får større værdsættelse af naturens kunstværker, vil vi også få mere kundskab om Skaberen, der er ophav til alt det smukke vi ser omkring os. Ved en lejlighed opfordrede Jesus sine disciple til at se nærmere på de vilde blomster der voksede i Galilæa. „Lær af liljerne på marken,“ sagde han, „af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ (Mattæus 6:28, 29) Den skønhed vi finder hos en lille vild blomst kan minde os om at Gud også vil sørge for at dække vore behov.

Jesus sagde desuden at man kan kende en person på vedkommendes „frugter“ eller gerninger. (Mattæus 7:16-20) Vi kan altså med rette forvente at Guds skaberværk vil give os et indblik i hans personlighed. Hvilke af hans egenskaber kan vi ’klart se fra verdens skabelse af’? — Romerne 1:20.

„Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom,“ udbrød salmisten. (Salme 104:24) Guds visdom kan blandt andet ses i de farver han har givet jordens dyr og planter. „Farver er til stor glæde for sindet og øjnene,“ siger Fabris og Germani i deres bog Colore, Disegno ed estetica nell’arte grafica (Farver, design og æstetik i billedkunst). Overalt findes der farveharmonier og farvekontraster der fryder øjet og sætter os i godt humør. Noget af det mest iøjnefaldende er måske den virkning det giver når iriserende eller regnbueagtige farver spiller i lyset — et slående vidnesbyrd om en vís Skaber.

Denne farvevirkning forekommer især hos mange kolibrier.a Hvad er det der gør deres fjerdragt så fascinerende? Den øverste tredjedel af deres helt specielle fjerlag bryder sollyset i forskellige regnbuelignende farver, næsten på samme måde som en brillant. Navne som rubinstrube, ametystkolibri og smaragdkolibri bekræfter at disse fugle, med deres røde, blå og grønne farver, har en udsøgt skønhed. I sin bog Hummingbirds (Kolibrier) spørger Sara Godwin: „Hvad er formålet med den overdådige skønhed der kendetegner disse smukke skabninger?“ Hun svarer selv: „Så vidt videnskaben kan fastslå, har den intet andet formål på jorden end at fascinere iagttageren.“ Ingen anden kunstner har nogen sinde behersket en sådan palet!

Guds kraft kan fornemmes i et tordnende vandfald, i tidevandets skiften, i en buldrende brænding eller i høje træers svajen i et voldsomt stormvejr. Sådanne dynamiske udtryk for kunstnerisk dygtighed kan gøre lige så stort et indtryk på os som et fredfyldt landskab. Den berømte amerikanske naturalist John Muir beskrev engang den virkning et uvejr havde på nogle douglasgraner i Sierra Nevada i Californien:

„Det var forholdsvis unge træer, men de var alligevel omkring 30 meter høje, og deres smidige, buskede toppe gyngede og svajede i vild ekstase. . . . Det voldsomme uvejr hev og sled i de spinkle trætoppe, så de svajede fra side til side og rundt og rundt i ubeskrivelige lodrette og vandrette buer.“ For flere tusind år siden skrev salmisten at ’stormvinden lovsynger Jehova’, ja, den giver os et indtryk af hans umådelige kraft. — Salme 148:7, 8.

Japanerne har længe symboliseret kærligheden ved en fugl — den smukke japanske trane, hvis kunstfærdige parringsdans minder om en yndefuld ballet. Japanerne sætter så stor pris på denne kunstner fra fuglenes verden at de har fredet den som „særlig bevaringsværdig“. Og eftersom traner danner par for livet og kan leve i 50 år eller mere, er de i Japan indbegrebet af ægteskabelig troskab.

Hvad så med Guds kærlighed? Interessant nok sammenligner Bibelen den kærlige omsorg Jehova viser sine loyale tjenere, med den beskyttelse en fugl yder sine unger ved hjælp af sine vinger. I Femte Mosebog 32:11 tales der om ørnen som „purrer sin rede ud, svæver over sine flyvefærdige unger, breder sine vinger ud, tager dem, bærer dem på sine svingfjer“. Ørnen gør dette for at få ungerne til at forlade reden og flyve. Selv om det sjældent er blevet observeret, har nogle iagttaget hvorledes ørne har hjulpet deres unger ved at bære dem på vingerne. — Salme 17:8.

Når vi ser nærmere på naturen omkring os, lægger vi mærke til nogle principper der fortæller os noget om Guds personlighed.

Variation sætter krydderi på tilværelsen

Alt hvad Gud har skabt er præget af stor variation. Det er utroligt hvor mange forskellige planter, fugle, dyr og insekter der findes. En enkelt hektar tropisk regnskov kan rumme 300 forskellige slags træer og 41.000 insektarter; blot tre kvadratkilometer kan være tilholdssted for 1500 sommerfuglearter, og et enkelt træ kan huse 150 billearter! Og ligesom der ikke findes to mennesker der er ens, er der heller ikke to egetræer eller to tigre der er ens. Originalitet, noget der sættes højt blandt kunstnere, præger hele naturen.

Vi har selvfølgelig kun overfladisk berørt nogle få facetter af naturens kunst. Hvis man har øjnene med sig vil man lægge mærke til mange andre sider af Guds personlighed. Men det kræver at man gør brug af den sans for kunst Gud har givet os. Hvordan kan man lære at få større værdsættelse af det som den største Kunstner har skabt?

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Vi må vide hvem der har frembragt os

Bibeloversætteren Ronald Knox havde engang en teologisk drøftelse med videnskabsmanden John Scott Haldane, der spurgte: „Er det ikke sandsynligt at der i et univers med millioner af planeter skulle opstå liv på mindst én af dem?“

„Mr. Haldane,“ svarede Knox, „hvis Scotland Yard fandt et lig i Deres bagagerum, ville De så sige: ’Der findes millioner af bagagerum, så ét af dem må naturligvis indeholde et lig’? Mon ikke politiet gerne ville vide hvem der havde lagt det der?“ — The Little, Brown Book of Anecdotes.

Men ikke blot nysgerrighed skulle få os til at ønske at vide hvem der har frembragt os. Der er endnu en grund, nemlig ønsket om at give ham den ære der tilkommer ham. Hvordan ville en talentfuld kunstner reagere hvis en arrogant kritiker beskrev hans værk som noget der blot lignede et uheld i en malerforretning? Det er på samme måde yderst respektløst over for universets Skaber at beskrive hans kunstværk som en blind tilfældighed.

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af ROE/Anglo-Australian Observatory. Foto: David Malin

[Illustrationer på side 8]

Flyvende traner

Hulemalerier i Altamira i Spanien

[Illustrationer på side 9]

Delfiner, kolibrier og vandfald fortæller alt sammen noget om den største Kunstners personlighed

[Kildeangivelser]

Godo-Foto

Godo-Foto

G. C. Kelley, Tucson, AZ