Hvad siger Bibelen?

Selvforsvar — hvor langt kan en kristen gå?

„Hvorfor leve i frygt? Lær nogle praktiske selvforsvarsmetoder. Lær hvordan man flygter fra en voldsmand. Detaljeret skildring af effektive forsvarsteknikker. Denne undervisningsfilm kan betyde at du overlever frem for selv at blive et voldsoffer.“ — Annonce for en videofilm om selvforsvar.

SÅDANNE videofilm bliver naturligvis en salgssucces i dag. I Philadelphia i Pennsylvanien, USA, kan man se ungdomsbander strejfe omkring i gaderne på udkig efter nogle de kan overfalde, idet de taktfast råber „bank, bank, bank“. Tidsskriftet Time siger om indbyggerne i Rio de Janeiro: „Frygt for kriminalitet præger alle folk i byen.“ I Hongkong rapporteres der om væbnede røverier og skyderier i områder hvor voldsforbrydelser hidtil har været et næsten ukendt begreb.

Overalt på jorden hører man om lignende forhold. Hvad resulterer dette i? „Borgere tænker på at tage kampen op,“ siger tidsskriftet Newsweek. Også kristne berøres af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“, men kan det at forsvare sig virkelig betyde forskellen mellem at overleve og selv at blive et voldsoffer? — 2 Timoteus 3:1.

Skal vold bekæmpes med vold?

Nogle tror at blot de har et våben på sig er der ingen fare på færde. De tænker: ’Jeg skyder ham før han skyder mig. Om ikke andet kan jeg skræmme ham bort!’ Men så enkelt er det ikke.

George Napper, der beskæftiger sig med den offentlige sikkerhed i Atlanta i Georgia, USA, siger: „Hvis man er i besiddelse af et skydevåben må man være forberedt på at leve med eftervirkningerne af at have dræbt et andet menneske.“ Er en kristen indstillet på at leve med konsekvensen af blodskyld? — Jævnfør Fjerde Mosebog 35:11, 12.

Desuden befaler Guds ord at vi skal ’smede vore sværd til plovjern’ og „søge fred og jage efter den“. (Mika 4:3; 1 Peter 3:11) Hvordan kan kristne søge at beskytte sig med skydevåben og samtidig leve i overensstemmelse med Bibelens bud? Under alle omstændigheder vil voldsmanden højst sandsynligt være betydeligt hurtigere på aftrækkeren end vi.

Jesus godkendte ikke væbnet modstand. Sandt nok bad Jesus sine apostle tage to sværd med til Getsemane Have, hvor han skulle arresteres. Men hvorfor gav han apostlene denne besked? Fordi han, ved at lade dem tage våben med og ikke bruge dem, på en magtfuld måde viste at hans disciple ikke skulle ty til kødelige våben. Det er værd at lægge mærke til at Peter impulsivt tog sværdet i brug eftersom han havde det lige ved hånden. Men han blev kraftigt irettesat af Jesus for denne overilede handling, for, som Jesus sagde: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ — Mattæus 26:36, 47-56; Lukas 22:36-38, 49-51.

’Ja, denne beretning kan muligvis bruges i forbindelse med at eje skydevåben,’ siger du måske. ’Men kan man så ikke lære selvforsvar gennem kampsportsgrene som judo, karate eller kendo?’ Her kunne man spørge: Er formålet med denne undervisning ikke at bekæmpe eller uskadeliggøre andre? Vil en sådan oplæring ikke udruste en med et dødsensfarligt våben? (1 Timoteus 3:3) Selv i træningstimerne er nogle blevet alvorligt kvæstet, ja, endog slået ihjel.

I Romerbrevet 12:17-19 gives der et godt råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ Det græske ord Paulus gengiver med „ondt“ (kakosʹ) kan også betyde „det der volder fortræd, skade eller ulykke“. Kristne må derfor afholde sig fra alle former for hævngerrighed og fra at tilføje andre skade.

I stedet for ubesindigt at lade sin vrede komme til udtryk, bør den kristne sætte hele sin lid til den Gud der siger til sit folk: „Den der rører jer, rører min øjesten.“ I tråd med dette lover Gud at han til sin tid vil ’tilintetgøre alle de ugudelige’. — Zakarias 2:8; Salme 145:20.

Skal man aldrig forsvare sig?

’Jeg giver ikke mine penge fra mig uden kamp,’ siger nogle. Dick Mellard, der underviser ved USA’s Kriminalpræventive Råd, siger advarende: „Det er menneskeligt at sætte sig til modværge, men i den forkerte situation kan det koste en livet.“ Mange voldsmænd bærer farlige våben og er nervøse og anspændte. De penge man mister kan altid erstattes, men hvad hvis man mister livet? Er penge mere værd end livet?

George Napper giver dette råd: „Den bedste måde at beskytte sig selv på, er ved at sætte sine ejendele og ikke sit liv på spil. De fleste tyve er ude på at stjæle, ikke at dræbe.“ Hvis man blot bliver antastet eller bedt om at aflevere sine penge, kan man følge dette sunde princip: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen.“ — 2 Timoteus 2:24.a

Der tænkes ikke her på den form for pacifisme der ikke tillader én at gøre modstand under nogen omstændigheder. I Anden Mosebog 22:2, 3 beskrives en situation hvor en tyv bryder ind i et hus ved højlys dag og bliver slået ihjel. Dette blev betragtet som mord, eftersom man kunne have identificeret tyven og bragt ham for retten. Men hvis indbruddet skete om natten ville husets herre vanskeligt kunne se den ubudne gæst og finde ud af hvad hans hensigter var. Hvis han derfor kom til at dræbe den ubudne gæst i mørket blev han betragtet som skyldfri.

Bibelen billiger altså ikke impulsive selvforsvarsforsøg. Den går imidlertid heller ikke ind for pacifisme, men viser at der kan være tidspunkter hvor man må forsvare sig. Kristne kan blive nødt til at afværge overfaldsforsøg på dem selv, deres familie eller andre som virkelig har brug for hjælp.b Men kristne vil ikke gå til angreb og vil heller ikke give igen med samme mønt i et forsøg på at redde deres ejendele. De vil ikke bære våben som en beskyttelse mod overfald. Nej, kristne vil bestræbe sig på at ’holde fred’. — 2 Korinther 13:11.

[Fodnoter]

[Illustration på side 12]

Jesus forrådes, af Albrecht Dürer, 1508