Nyheder på nært hold

Fred og sikkerhed — snart?

Oversat til dansk lyder den kendte inskription på en mur ved De forenede Nationers hovedkontor i New York: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ (Esajas 2:4, da. aut.) Efter ’det internationale fredsår’ 1986 kan man nu spørge: Er der nogen grund til at tro at FN nogen sinde vil nå sit erklærede mål som den selvbestaltede vogter af „international fred og sikkerhed“?

Uanset hvilken rolle FN vil spille i forbindelse med den kommende proklamation om „fred og sikkerhed“, vil enhver fred der indføres af mennesker hvile på et eksplosivt grundlag. (1 Thessaloniker 5:3) Verdens militærudgifter anslås nu at nærme sig 8 billioner kroner årligt. Man har beregnet at opbygningen af kernevåbenarsenaler (konventionelle våben ikke medregnet) siden den anden verdenskrig har beløbet sig til 25-30 billioner kroner — næppe hvad man kunne forvente på et tidspunkt hvor FN opfordrer til bestræbelser i retning af fred og sikkerhed! Vernon Walters, USAs ambassadør i De forenede Nationer, siger at „De forenede Nationers organisation har fjernet sig fra sin rolle som konfliktløsende institution“ og dermed har den fået håbet til at briste hos dem der troede at „FN ville gøre mere end tilfældet er for at løse konflikter“.

De tidligere citerede ord fra Esajas 2:4 vil dog blive opfyldt — men de blev det ikke i 1986, og de vil aldrig blive det gennem nogen menneskeskabt organisations bestræbelser. Derimod vil en himmelsk regering hvis usynlige hersker med rette kan kaldes „Fredsfyrste“, snart indføre virkelig fred og sikkerhed. — Esajas 9:6, 7.

Ingen fred

Den 24. oktober 1985 udråbte De forenede Nationers generalforsamling året 1986 til ’internationalt fredsår’. I resolutionen stod der at året skulle være „viet til at forstærke den indsats som med alle til rådighed stående midler gøres af FN og af organisationens medlemslande for at fremme og nå fredens idealer“. Hvordan håbede FN at kunne udrette dette? Gennem „staters og folkeslags vedvarende og positive bestræbelser for at forebygge krig“.

Nu er fredsåret slut. Hvordan gik det da? De ædle hensigter er blevet gjort til skamme af de militære konflikter der uden ophold raser over hele jorden. „Ideologiske og racemæssige uoverensstemmelser, guerillakrige, grænsestridigheder og ’hellige’ krige bærer ansvaret for mindst 19 større konflikter, og mange mindre,“ skriver The West Australian. Avisen påpeger at næsten én million soldater i øjeblikket deltager i verdens væbnede konflikter. For disse kriges millioner af ofre er der tydeligvis ingen fred.

Kan de jordiske ledere håbe at finde en holdbar løsning gennem fremtidige ’fredsproklamationer’? Nej, for i Jeremias 10:23 står der: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jævnfør Jeremias 6:14.) Kun Jehova Gud kan indføre sand fred.

Liv før fødselen

„Tidligere end før formodet begynder sanserne at vise sig hos et foster. Og langt tidligere end man indtil for nylig har ment, begynder hjernen at udvikle evner og fine strukturer.“ Sådan kan man læse i en brochure som på dansk ville hedde Liv før fødselen, og som er udgivet i forbundsrepublikken Tyskland af ministeriet for ungdom, familie og sundhed. Heri kaldes et foster for „liv i sin skrøbeligste form“, og det nævnes at „barnets første bånd til forældrene allerede dannes i moderlivet“. Tidligere mente mange forskere at et foster gennemgik en „evolutionær“ proces fra celle til fisk og derfra til amfibieformen, før det blev til et menneske, nævner brochuren. Men nu er denne teori forkastet, fordi „videnskaben er gået fremad“. Det hedder: ’Ingen vil længere for alvor hævde at et foster ikke er et lille menneskeligt individ. Et menneske bliver ikke først et menneske ved fødselen.’

Disse opdagelser stemmer med Skaberens syn på det ufødte menneske. Guds tjener David skriver om Skaberen: „Du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. . . . Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 139:13, 14, 16.