Vi betragter verden

Nyt liv til gamle bøger

Mange millioner bøger er mærket af høj alder, skader og forurening. Alene i Tyskland er cirka 60 millioner bøger så medtagne at de har måttet tages ud af brug, skriver avisen Leipziger Volkszeitung. Manuel restaurering er en lang og omstændelig proces. „På den tid det tager at restaurere én bog i hånden, går fire-fem andre til,“ oplyser dr. W. Wächter, der er teknisk direktør ved Center for Bogkonservering i Leipzig. Centret har satset på at udvikle maskiner der kan konservere bøger på stordriftsbasis. Man har blandt andet fremstillet et anlæg der på et år kan afsyre 100.000 bøger i én arbejdsgang. En anden maskine spalter papiret og indskyder et ultratyndt og stærkt ark papir mellem for- og bagside. På én dag kan man i hånden reparere mellem 100 og 200 ark, mens maskinen kan behandle 2000 ark til 94 procent lavere omkostninger. Ikke kun biblioteker og arkiver, men også private, bringer deres bøger til centret.

Pilgrimsdragter

Især i den varme sommer bliver en del turister afvist ved katolske helligdomme i Italien fordi de er klædt i T-shirts og shorts. Nu kan de få adgang til nogle af stederne mod at iføre sig en „pilgrimsdragt“, en knælang, beigefarvet kjortel. Den forhandles i Venedig og Rom og fås kun i én størrelse og model til begge køn. Rom-modellen er påtrykt det pavelige våbenskjold og ordene „Jubilæum 2000“. Men skaffer denne kjortel bæreren ind i alle katolske kirker? I Venedig accepteres den, men i Rom er nogle mandlige turister blevet nægtet adgang til Peterskirken skønt de havde købt og iført sig dragten. „Pavestolens folk fandt kun antrækket passende for kvinder,“ skriver avisen Corriere della Sera. „Mænd blev afvist med den begrundelse at bare ben ikke var tækkelige.“

Forholdet til adoptivbørn

Vordende adoptivforældre er tilbøjelige til at idealisere forholdet til barnet og tro at det altid vil være artigt, og at vanskeligheder let vil kunne overvindes i al fordragelighed. Men det er ifølge den brasilianske avis O Estado de S. Paulo utopi. Psykologen Heloísa Marton siger: „Som regel er forældrene uforberedte på konflikter.“ Professor Miriam Debieux Rosa fra São Paulos universitet nævner at „ægtepar der forventer at barnet til evig tid vil være dem taknemmeligt“, bør revidere deres holdning. Hun påpeger at ingen jo er glad hele tiden, og tilføjer: „Adoptivforældre giver ofte det manglende slægtskab skylden for at man ikke kommer godt ud af det med hinanden, men sådan forholder det sig ikke.“ Om adoptivbarnets behov for kærlighed fra forældrene siger hun: „Hjælpsomhed og saglighed forslår ikke.“ Man må være følelsesmæssigt engageret i barnet.

Uld uden klipning

Hvordan kan man få ulden af fårene uden at stresse dem og tilføje dem snitsår? I Australien har man fundet på at give dyrene en indsprøjtning med et protein der er naturligt forekommende i deres blodkredsløb. Proteinoverskuddet varer 24 timer og løsner uldfibrene fra huden. Uldpelsen går på en uge af i ét stykke og bliver siddende i et net som fåret har fået på, hvorefter den nye uld begynder at vokse ud igen. Metoden forbedrer uldkvaliteten, overflødiggør efterklipning og er desuden mere skånsom mod fårene fordi man sparer den kemiske bekæmpelse af lus og hudbetændelse. Fremgangsmåden vinder hastigt frem i Australien, skriver Londonbladet The Sunday Times, men den er knap så anvendelig i Storbritannien og andre lande hvor man er nødt til at tage vejret i betragtning når man planlægger klipning. Et pludseligt temperaturfald efter proteinindsprøjtningen vil betyde at man står med en flok stærkt forkomne får når ulden falder af, siger en talsmand for branchen.

Fund i smeltende gletschere

Flere og flere overraskelser kommer for dagens lys efterhånden som de stadige temperaturstigninger smelter dele af alpegletscherne. Det var sådan de mumificerede levninger af en forhistorisk jæger blev blotlagt i 1991 på grænsen mellem Østrig og Italien. I august sidste år måtte myndighederne i Norditalien forbyde adgang til bestemte bjergområder mens man fjernede de jordiske levninger af soldater og ueksploderede håndgranater og artillerigranater fra Første Verdenskrig da området var skueplads for voldsomme kampe mellem italienske og østrigske tropper. Under rydningen „blev alle beboere, og især turister og vandrere, bedt om at udvise den største agtpågivenhed“ og sikre sig myndighedernes godkendelse af deres planlagte færdsel på grund af „eksplosionsfaren“, beretter den italienske avis Corriere della Sera. Mange af genstandene er yderst farlige og forvolder nu og da dødsfald og alvorlige kvæstelser.

Sammenpresset jord

I Europa er godt 28 millioner hektarer jord „så sammenpresset at den er fuldstændig nedbrudt,“ oplyser bladet New Scientist. Forskere fra Kiels universitet har påvist at når tunge traktorer med et akseltryk på ti tons gennemkører en mark seks gange, mindskes antallet af små hvirvelløse dyr som spindlere og orm med hen imod 80 procent i en meters dybde. Det reducerer høstudbyttet, da smådyrene er med til at holde jorden frugtbar. Planterne tager skade i nedbørsfattige perioder, da deres rødder ikke kan trænge ned i den kompakte undergrund. Desuden trænger regnvandet ikke gennem overfladen, men ledes bort og eroderer det øverste muldlag. Regelmæssig pløjning gør kun ondt værre eftersom det overfører trykket til de dybere lag. Forskerne hævder at skaderne kan nedsættes med en tredjedel hvis man nøjes med at bearbejde jorden til 8 centimeters dybde.

Overbelastet af information

„Vore dages teknologisk avancerede kommunikationsmidler har skabt en ny arbejdsskaderisiko: Informationsstress,“ beretter informationsteknologibladet Computing Canada. Da firmaet Pitney Bowes, Inc. fra Stamford i Connecticut for nylig undersøgte emnet kommunikation på arbejdspladsen, erfarede man at en kontorist i gennemsnit sender eller modtager „skønsvis 190 beskeder daglig i diverse former“, telefonisk, pr. telefax eller personsøger eller som e-mail. Ifølge bladet betyder det at „arbejdet nu i et vist omfang beherskes af at folk tvinges til at reagere på beskeder, hvilket udløser en følelse af stress og overbelastning“. De fleste medarbejdere udtalte at de ville foretrække mere personkontakt, enten direkte eller i telefonen. Forskerne anbefalede at „alle ansatte får retningslinjer om tilladelig brug af deres kommunikationsmidler og om deres rette anvendelse“, så man kan skære ned på informationsstrømmen.

Mere der taler mod rygning

En nyere hollandsk undersøgelse viser at „rygning mere end fordobler risikoen for at blive ramt af demens eller Alzheimers sygdom,“ oplyser avisen International Herald Tribune. Undersøgelsen omfattede 6870 personer over 55 år og viste at risikoen for at få Alzheimers sygdom er 2,3 gange større hos rygere end hos dem der aldrig har røget. I forhold til sidstnævnte havde eksrygere kun en let forhøjet risiko. Alzheimers sygdom, der gradvis nedbryder hjernecellerne, er „den almindeligste form for demens“.

Skriften der unddrager sig tydning

„Nobelprisen venter muligvis den der kan tyde Indusfolkets skrift,“ står der i tidsskriftet India Today. „Den og etruskernes skrift i Italien er de sidste alfabeter der mangler at blive tydet.“ En af grundene er at man endnu ikke har fundet nogen genstand med påskrift på to sprog. Ægyptens hieroglyffer blev tydet da Napoleons mænd havde fundet Rosettestenen med dens inskription af hieroglyfskrift, demotisk (ægyptisk) og græsk. Og da Henry Rawlinson opdagede Behistun-indskriften, kom han på sporet af hvordan den sumeriske kileskrift skulle tydes. Om Indusfolkets skrift ved man indtil videre kun at den blev skrevet fra højre mod venstre (hvilket fremgår af strøgene), og at det muligvis var en stavelsesskrift. Den bestod hovedsagelig af figurer og havde cirka 419 tegn.