Vi betragter verden
Er det opsøgende arbejde forældet?
Den amerikanske tv-evangelisme har aldrig vundet fodfæste i Japan. Kenji Ishii fra det japanske kulturinstitut i USA har til Vågn op! forklaret at japanske stationer ikke vil sende programmer hvori der anmodes om penge eller fremføres uvidenskabelige påstande. Men religiøse organisationer har fundet veje til at omgå disse restriktioner. Mange udbreder i stedet deres tro ved hjælp af videobånd, satellit-tv, datanet eller telefax. Nogle lægger større vægt på at missionere ved hjælp af de elektroniske medier end på at opsøge folk sådan som forkynderne på Bibelens tid og Jehovas vidner i Japan i vore dage har gjort med stor succes. „Vi har indset at tiden er løbet fra husbesøgene, der er vores traditionelle missionsmåde,“ siger en PR-mand fra en buddhistisk lægmandsorganisation med seks millioner medlemmer. „Der er sket en kommercialisering af religionen,“ siger Kenji Ishii i en kommentar til det at man opsender bønner via telefax. „Religiøse grupper slår mønt på tidens strømninger.“
Abortrejser
Hverken de juridiske love eller religionen lader til at kunne dæmme effektivt op for den foruroligende bølge af aborter. I 1989 blev der vedtaget en lov i Republikken Irland som forbød udgivelse af materiale om hvor og hvordan man kan få foretaget abort. For eksempel må bladene ikke længere bringe reklamer om abortklinikker. Derfor rejser flere og flere irske kvinder til England og Wales for at få foretaget abort. Ifølge Dublinavisen Irish Times tog 981 kvinder en sådan tur i de tre første måneder af 1989. I samme periode i 1990 steg antallet til 1027. Det britiskkontrollerede Nordirland er ikke omfattet af den engelske lov fra 1967 som tillader abort, så Mødrehjælpen i Ulster henviser årligt over et tusind nordirske kvinder til britiske abortklinikker.
Sværd til plovjern — hvordan?
„Hvordan slipper man af med materiel der er konstrueret til at kunne modstå hvad som helst?“ spørger The Wall Street Journal. Dette spørgsmål volder hovedbrud i Sovjetunionen, som i henhold til en traktat om våbenkontrol skal skrotte 40.000 af sine kampvogne. Man har overvejet at sprænge kampvognene i luften, at smadre dem ved at kaste dem ned fra luften, eller at dumpe dem i havet — efter at have fjernet olie, maling og bremsevæske. Man har endog leget med tanken om at anvende kampvognene som tunge traktorer eller brandbiler, men de „langsomme, benzinslugende monstrummer“ er for upraktiske til disse civile formål. En plan om opførelsen af ovne til omsmeltning af tanksene så metallet kan genbruges, har dog vundet gehør. Men da den fornødne teknologi endnu ikke er udviklet, er kampvognene på lange togstammer blevet sendt „østpå over Uralbjergene til depoter uden for det område der omfattes af traktatens tidsplan for nedskæring af pansertropperne“.
Uldpukkel
De australske fåreavlere, som leverer 70 procent af al uld til verdens beklædningsindustri, har for mange får — cirka 20 millioner for mange, skriver Sunday Correspondent, der udkommer i London. Prisen er faldet helt ned til fem cent pr. får, og patronerne til at aflive fåret med koster faktisk mere end fåret er værd. Hvorfor er efterspørgselen efter uld faldet så drastisk? Sunday Correspondent anfører tre grunde: Handelen med de arabiske lande er dalet som følge af Golfkrigen; nedrustningen har reduceret produktionen af militæruniformer, som almindeligvis fremstilles af uld; og den globale temperaturstigning har mindsket behovet for uldtøj.
Homoseksuelle forældre
I begyndelsen af 1991 skrev tidsskriftet Newsweek at syv millioner børn i De Forenede Stater boede hos deres homoseksuelle fader eller moder og dennes elsker af samme køn. Ifølge undersøgelser er der i de fleste tilfælde tale om lesbiske forældre, hvoraf mange har fået et barn ved kunstig befrugtning. Nogle eksperter mener ligefrem at USA oplever et ’lesbisk babyboom’. Et forlag udgiver nu børnebøger specielt for denne læsergruppe. En nylig udkommet bog for børn i alderen fra to til seks år handler om en dreng der i perioder er hos sin fader og dennes mandlige elsker. En bog for de tre- til otteårige handler om en pige med „to mødre“. Bøgerne skal overbevise børn om at sådanne familier er normale og at homoseksualitet „blot er en anden form for kærlighed“.
Plasticpengenes indtog i Indien
De store kontokortfirmaer er ved at nedbryde den modvilje mod at optage lån som længe har kendetegnet den indiske middelklasse. Tidsskriftet Asiaweek oplyser at der kun er 400.000 kontokort i Indien, men at flere og flere i middelklassen, som tæller omkring 150 millioner mennesker, har „den holdning at man bare skal leve i dag uden tanke for dagen i morgen“. Mange indiske banker ser derfor lyst på fremtiden. Som én har udtalt til Asiaweek: „Hvis denne vækstrate fortsætter vil Indien være verdens næststørste kontokortmarked inden udgangen af dette århundrede — kun overgået af USA.“
Selvmord blandt Frankrigs unge
Næst efter bilulykker er selvmord den hyppigste dødsårsag blandt Frankrigs unge. Pariseravisen Le Figaro fortæller at der inden for de sidste to årtier er sket en stigning på 130 procent i antallet af selvmord blandt unge mænd i 15- til 20-årsalderen og en 35 procents stigning blandt kvinder i samme aldersgruppe. Kun 3 procent af disse selvmord kan sættes i forbindelse med alvorlige sindslidelser. De fleste selvmordsforsøg blandt unge skyldes ikke et ønske om at dø, men er et desperat, og til tider dødeligt, nødråb om hjælp. Eksperter mener at den voksende fortvivlelse blandt nutidens unge skyldes familiens sammenbrud, materialismen og den daglige undergravning af sociale og åndelige værdier.
Unge mødre
„Hvert syvende barn i Nord- og Sydamerika, hvilket er 2,5 millioner børn om året, fødes af en teenagemoder,“ afslører en nordamerikansk undersøgelse omtalt i den brasilianske avis O Estado de S. Paulo. Brasilien ligger på førstepladsen med 601.023 teenagefødsler, Mexico på andenpladsen med 498.277 og De Forenede Stater på tredjepladsen med 430.389. De høje tal er kommet bag på initiativtagerne til undersøgelsen, som har troet at de sidste 25 års sociale og økonomiske forandringer havde mindsket antallet af teenagegraviditeter. Hvad kan der gøres ved problemet? Undersøgelsesrapporten anbefaler at man opmuntrer unge til at gå længere tid i skole, at man forbedrer kvinders vilkår og tilskynder dem til at forblive jomfruer indtil de bliver gift.
Gifte præster
For nylig har pave Johannes Paul II givet tilladelse til ordination af to gifte brasilianske præster. Ifølge den brasilianske avis O Estado de S. Paulo har „de nye præster skrevet under på at de vil afstå fra kønsligt samkvem med deres hustruer“. Avisen tilføjer at Aloísio Lorscheider, der er kardinal i Fortaleza, betragter „ordination af gifte mænd som en måde at afhjælpe præstemangelen på“. Kardinalen tager også til orde mod kirkens cølibatkrav. „Ifølge fader Aloísio er cølibatet en ’anakronistisk’ institution der savner bibelsk grundlag,“ oplyser tidsskriftet Veja. „Cølibatet er ikke foreskrevet i De Hellige Skrifter og er derfor ikke ufravigeligt.“ Vatikanet foretrækker dog stadig præster der lever i cølibat.
Skadeserstatning?
Ifølge National Catholic Reporter har myndighederne i Newfoundland lovet at betale skadeserstatning til misbrugte forældreløse børn på børnehjemmet Mount Cashel. I 1975 undersøgte politiet for første gang forlydenderne om at nogle „Kristne Brødre“ som drev børnehjemmet, mishandlede og misbrugte drengene dér seksuelt. Undersøgelsen blev imidlertid indstillet efter at to af de anklagede frivilligt rejste fra Newfoundland og tre andre forlod børnehjemmet. I 1989 blev efterforskningen dog genoptaget; otte „Kristne Brødre“ er nu under anklage for børnemisbrug. (Se Vågn op! for 8. november 1990, side 31.) Justitsminister Paul Dicks siger at myndighederne ikke har ydet de misbrugte, forældreløse børn tilstrækkelig beskyttelse og derfor vil betale skadeserstatning. Han mener imidlertid at det først og fremmest er „De Kristne Brødre“ og deres arbejdsgivere der bør klandres.
Udgifter til børn
Ifølge den brasilianske avis O Estado de S. Paulo er der hver dag 2000 af de 30 millioner forældreløse børn i Latinamerika i alderen fra 6 til 15 år der dør som følge af vold eller underernæring. UNICEF’s præsident, James Grant, siger imidlertid at de penge verden bruger på at bekæmpe børnesygdomme og hungersnød kun „svarer til de amerikanske tobakskompagniers årlige reklamebudget“. UNICEF skønner at der i dette årti må anvendes 2,5 milliarder dollars på at oplyse offentligheden om børns problemer. James Grant peger på at dette beløb er mindre end de daglige militærudgifter i verden eller de summer nordamerikanerne på årsbasis bruger på at købe mad til deres kæledyr.