Denne publikation må ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et globalt bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag.

På donate.jw.org er der mulighed for at give et bidrag.

Når intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter – Studieudgave med noter og henvisninger.

Jehovah’s Witnesses and Education

Trykt i juli 2019

Danish (ed-D)

Udgivere: Jehovas Vidner

SPINOZA, den kendte hollandske filosof, har engang skrevet: „Jeg har omhyggeligt sørget for ikke at le ad eller sørge over eller forbande menneskenes gerninger, men har blot villet forstå dem.“ Som lærer stilles man over for den krævende opgave at skulle forstå den holdning, baggrund og overbevisning de enkelte elever har, deriblandt de elever der er børn af Jehovas vidner. Det viser sig måske nogle gange at disse elever har en utraditionel holdning til visse spørgsmål. Men når en sådan holdning tydeligvis skyldes elevens religiøse og moralske overbevisning, kræver det lærerens opmærksomhed. Denne brochure er udgivet af Vagttårnets Selskab (Jehovas Vidners forlag) udelukkende i den hensigt at hjælpe læreren til bedre at forstå de elever der er Jehovas vidner. Vi håber at du vil tage dig tid til at læse den.

At forstå andres religiøse overbevisning er ikke ensbetydende med selv at acceptere eller følge den, og at informere er ikke det samme som at hverve proselytter. Formålet med denne brochure er ikke at pådutte dig eller dine elever Jehovas Vidners religiøse synspunkter. Vi ønsker blot at oplyse dig om de principper og den tro som nogle af dine elever oplæres i af deres forældre, sådan at det vil være lettere for dig at forstå og samarbejde med børn af Jehovas vidner. I øvrigt kan der, som hos alle børn, til tider være forskel mellem det de lærer derhjemme og det de gør; vi forsøger at lære vore børn at de skal følge deres samvittighed.

Jehovas vidner ønsker ligesom de fleste andre forældre at deres børn skal få mest muligt ud af deres skolegang. Derfor tilskynder de deres børn til at samarbejde med lærerne. Til gengæld værdsætter Jehovas vidner og deres børn at lærerne viser dem forståelse og behandler deres holdninger med respekt.

Jehovas vidner er kristne og findes i hele verden. De bliver imidlertid nogle gange misforstået. Det er vort håb at denne brochure vil hjælpe dig til bedre at forstå de børn af Jehovas vidner du kommer i kontakt med. Vi håber især at den vil hjælpe dig til at forstå hvorfor de i visse situationer vil benytte sig af retten til at være anderledes.

DET fremgår af dette citat fra The World Book Encyclopedia at et af hovedformålene med skolegang er at udruste børn til at klare hverdagen, og blandt andet sætte dem i stand til en dag at forsørge en familie. Dette sidste betragter Jehovas vidner som en hellig pligt, for der siges i Bibelen: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Skoleårene forbereder børnene til det ansvar de får senere i livet. Derfor mener Jehovas vidner at man bør tage skoleundervisningen alvorligt.

Jehovas vidner bestræber sig for at følge det bibelske påbud: „Uanset hvad I gør, så arbejd på det af hele jeres hjerte, som om I arbejdede for Herren og ikke for mennesker.“ (Kolossenserne 3:23, Today’s English Version) Dette gælder alle sider af tilværelsen, også skolegangen. Jehovas vidner opfordrer altså deres unge til at være flittige og gå seriøst op i deres skolearbejde.

Bibelen lærer også at man skal underlægge sig lovene i det land hvor man bor, også lovene om undervisningspligt op til en vis alder. Det er blot endnu en grund til at Jehovas vidner betragter skolegang som noget naturligt. — Romerne 13:1-7.

Bibelen undervurderer altså ikke betydningen af at børn modtager undervisning for at kunne klare den daglige tilværelse, men den viser dog at dette hverken er det eneste eller det væsentligste af det som børn og unge skal lære. Hvis den undervisning børn modtager skal udruste dem bedst muligt, må den også lære dem at finde glæde ved livet og hjælpe dem til at finde deres plads i samfundet og blive harmoniske mennesker. Jehovas vidner mener derfor at det også er vigtigt hvad der foregår i familiens regi, uden for skoletiden. De mener at sunde adspredelser såsom musik, hobbyer, motion, besøg på biblioteker og museer og lignende udgør en vigtig del af deres undervisning i bred forstand. Desuden lærer de deres børn at vise respekt for de ældre og at have øje for at hjælpe dem.

Yderligere uddannelse

Den nye teknologi er medvirkende til at arbejdsmarkedet konstant forandres. Som følge heraf må mange unge finde arbejde på andre områder eller inden for andre fag end dem de har modtaget undervisning i. Derfor er det vigtigt at de har fået et godt, alsidigt grundlag, har gode arbejdsvaner og har lært at tilpasse sig forandringer. Det er bedre at eleverne som voksne har ’et hoved der er godt skruet på end et hoved der er godt proppet,’ som renæssanceforfatteren Montaigne udtrykte det.

Arbejdsløshed kendes i både rige og fattige lande og rammer ofte unge uden tilstrækkelig uddannelse. Når forholdene på arbejdsmarkedet gør det nødvendigt at tage yderligere uddannelse end den loven kræver, er det op til forældrene at vejlede deres børn i forbindelse med en sådan uddannelse og afveje de eventuelle fordele med de ofre den vil indebære.

De fleste er imidlertid enige om at et godt liv ikke blot afhænger af materiel velstand. I de senere år har mange som har ladet sig helt opsluge af deres karriere, mistet alt når de har mistet deres arbejde. Nogle forældre er blevet så optagede af deres arbejde at de har ofret deres familieliv og den tid de kunne have tilbragt sammen med deres børn, og er derved gået glip af muligheden for at hjælpe dem under opvæksten.

Hvis der skal være den rette balance i et menneskes uddannelse må man ikke glemme at der skal mere end materielle goder til for at gøre os lykkelige. Jesus Kristus sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’“ (Mattæus 4:4, da. aut.) Som kristne forstår Jehovas vidner vigtigheden af både at lære det nødvendige for at kunne forsørge sig selv, og at tillægge sig gode moralske og åndelige egenskaber.

DEN store vægt Jehovas vidner lægger på deres bibelundervisningsarbejde får måske nogle til at tro at de ikke interesserer sig for andre former for undervisning. Men det er ikke tilfældet. For at kunne undervise andre må en lærer først selv undervises og modtage den rette oplæring. Derfor gør Jehovas vidner god brug af offentlig skoleundervisning; men de har også i mange år haft gavn af forskellige former for undervisning som Vagttårnets Selskab har tilrettelagt. Dette har hjulpet dem selv og andre til at gøre fremskridt mentalt, moralsk og åndeligt.

I mange lande har Jehovas vidner undervist folk der kun har haft ringe adgang til skoleundervisning og som derfor ikke har kunnet læse eller skrive. Til dette formål har Vagttårnets Selskab iværksat læse- og skriveundervisning.

I Nigeria, for eksempel, har Vagttårnets Selskab haft læseklasser siden 1949. Ved hjælp af sådanne læseklasser har tusinder i Nigeria lært at læse. En nylig undersøgelse har vist at over 90 procent af Jehovas vidner i Nigeria kan læse. Til sammenligning er under 50 procent af befolkningen i almindelighed i stand til at læse. I Mexico har Jehovas Vidner haft læseklasser siden 1946. På ét år lærte mere end 6500 at læse og skrive. Faktisk har man hjulpet langt over 100.000 til at lære at læse og skrive. Gennem årene er der også foranstaltet læse- og skriveundervisning i andre lande, blandt andet i Bolivia, Cameroun, Nepal og Zambia. Jehovas Vidner har trykt mere end syv millioner eksemplarer af brochuren Apply Yourself to Reading and Writing (Læg vægt på at læse og skrive) på over 100 sprog.

Denne undervisning er ofte blevet rost af de pågældende landes undervisningsmyndigheder. I Mexico har en embedsmand for eksempel skrevet: „Jeg er meget taknemmelig for Deres samarbejde, og på regeringens vegne skal jeg overbringe Dem dens oprigtige lykønskninger i anledning af det storartede oplysningsarbejde hvormed De til gavn for folket tænder kundskabens lys for analfabeter.... Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres undervisning.“

Yderligere undervisning

Da Jehovas vidner lægger stor vægt på deres bibelundervisningsarbejde, søger de at forbedre deres evne til at forklare Bibelens lære for andre. I hver eneste af de mere end 119.000 menigheder i hele verden får elever for eksempel oplæring med henblik på at blive bedre til at læse op for andre og tale til en forsamling. Børn kan deltage i denne undervisning så snart de kan læse, hvilket også har vist sig at gavne dem på andre områder, deriblandt i deres skolegang. Mange lærere har bemærket at elever der er Jehovas vidner ofte er gode til at udtrykke sig.

Desuden opfordres alle menigheder af Jehovas Vidner til at have et bibliotek i deres rigssal (deres mødested) som indeholder bibelstudiehåndbøger, ordbøger og andre opslagsværker. Alle der overværer møderne i rigssalen har adgang til dette bibliotek. I menighederne gives der varme tilskyndelser til at læse, og hver familie opfordres til at have sit private bibliotek med et bredt udvalg af bøger for børn såvel som for voksne.

Særlig oplæring

Vagttårnets Selskab driver også skoler der uddanner missionærer, kvinder såvel som mænd, til tjeneste i fremmede lande. Desuden arrangerer Vagttårnets Selskab skoler og kurser der oplærer mænd til at varetage ansvarsopgaver i de lokale menigheder. Også disse skoler er et udtryk for at Jehovas vidner lægger stor vægt på undervisning — både almen og bibelsk.

I HELE middelalderen havde borgerne i et land normalt den samme tro. Helt op til slutningen af det 19. århundrede kendte man i Europa kun til nogle få store trosretninger: katolicismen og protestantismen i vest, den ortodokse tro og islam i øst, samt jødedommen. I dag er det langt mere almindeligt at der findes forskellige trosretninger, både i Europa og i den øvrige verden. Der findes fremmedartede trosretninger som enten er blevet antaget af lokalbefolkningen eller som er ført til landet af indvandrere og flygtninge.

I lande som Australien, De Forenede Stater, England, Frankrig og Tyskland findes der mange muslimer, buddhister og hinduer. Og der findes kristne Jehovas vidner i over 239 lande. I 14 lande findes der over 150.000 aktive Jehovas vidner. — Se oversigten „Jehovas Vidner — Et verdensomspændende trossamfund“.

Det kan være en udfordring for lærere at tage hensyn til de mange forskellige religiøse holdninger i lokalsamfundet. Der kan for eksempel opstå spørgsmål i forbindelse med fejring af helligdage. Kan skolen kræve at alle elever skal være med til at fejre disse, uanset hvilken tro de har? Flertallet har måske ikke noget at indvende mod sådanne helligdage. Men bør mindretallets holdning ikke også respekteres? Der er også noget andet der skal med i billedet. Vil det ikke være inkonsekvent at gøre fejringen af helligdage i skolen obligatorisk i de lande hvor religion og stat ifølge loven er adskilt, og hvor undervisningen ikke skal favorisere en bestemt tro?

Fødselsdage

Der kan også opstå misforståelser hvad angår fejringen af noget der tilsyneladende ikke har forbindelse med det religiøse. Det gælder blandt andet fødselsdage. Jehovas vidner respekterer andres ret til at fejre fødselsdag, men som bekendt deltager de ikke selv i en sådan fejring. Måske er du ikke klar over hvorfor de og deres børn har besluttet at lade være med at fejre fødselsdag.

Et udbredt fransk leksikon, Le livre des religions (Bogen om religionerne), kalder denne skik for et ritual og opfører den blandt „sækulare ritualer“. Selv om fødselsdagsfejring i dag betragtes som en harmløs skik, har den faktisk en hedensk oprindelse.

I The Encyclopedia Americana (1991-udgaven) hedder det: „I oldtidens ægyptiske, græske, romerske og persiske verden fejrede man guders, kongers og adelsfolks fødselsdage.“ Forfatterne Ralph og Adelin Linton har i deres bog The Lore of Birthdays peget på hvorfor man begyndte at fejre fødselsdage: „Mesopotamien og Ægypten, de steder hvor civilisationens vugge stod, var også de første lande hvori man huskede og fejrede sin fødselsdag. I fortiden var registrering af folks fødselsdato først og fremmest af betydning fordi man ikke kunne stille et menneskes horoskop uden at vide hvornår det var født.“ Denne direkte forbindelse til astrologi er af stor betydning for alle der holder sig fra astrologi på grund af det Bibelen siger herom. — Esajas 47:13-15.

Det er derfor ikke overraskende at læse følgende i The World Book Encyclopedia: „De første kristne fejrede ikke [Jesu] fødsel, eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik.“ — Bind 3, side 416.

Af grunde som disse vælger Jehovas vidner at lade være med at deltage i festligheder i forbindelse med fødselsdage. En barnefødsel er naturligvis en glædelig begivenhed. Det er naturligt for alle forældre at de som årene går glæder sig over at se deres børn vokse op og udvikle sig. Jehovas vidner er også glade for at give udtryk for deres kærlighed til familie og venner ved at give gaver og overvære festlige sammenkomster. Men i betragtning af fødselsdagsfesternes oprindelse vælger de at gøre dette på andre tidspunkter af året. — Lukas 15:22-25; Apostelgerninger 20:35.

Jul

Julen fejres i hele verden, selv i mange ikkekristne lande. Eftersom denne helligdag fejres af langt de fleste trossamfund i kristenheden, kan det virke overraskende at Jehovas vidner vælger ikke at gøre det. Hvad er grunden?

Som det tydeligt fremgår af mange leksika, har man rent vilkårligt sat Jesu fødselsdag til den 25. december for at den skulle falde sammen med en hedensk, romersk fest. Det fremgår af følgende uddrag fra forskellige opslagsværker:

„Datoen for Kristi fødsel kendes ikke. Evangelierne angiver hverken dagen eller måneden.“ — New Catholic Encyclopedia, bind III, side 656.

„De fleste af de nu almindelige juleskikke... er ikke ægte kristne skikke, men hedenske skikke der er blevet optaget i eller tolereret af kirken.... Saturnaliefesten i Rom har angivet mønsteret for de fleste af de lystige skikke der hører juletiden til.“ — Encyclopædia of Religion and Ethics (Edinburgh, 1910), redigeret af James Hastings, bind III, side 608, 609.

„Julen er blevet fejret den 25. december i alle kristne kirker siden det fjerde århundrede. På det tidspunkt var det datoen for den hedenske vintersolhvervsfest kaldet ’Solens fødsel’ (latin: natale), eftersom solen syntes at blive født igen når dagene begyndte at blive længere. I Rom optog kirken denne særdeles populære skik... ved at give den en ny betydning.“ — Encyclopædia Universalis, 1968, (fransk) bind 19, side 1375.

„Julefestens udvikling blev påvirket af kontrasten til de hedenske fester for Sol Invictus (Mithras). Men den 25. december, der var dagen for vintersolhverv, blev også identificeret med det lys der gennem Kristus brød frem i verden, og symbolismen fra Sol Invictus blev således overført på Kristus.“ — Brockhaus Enzyklopädie, (tysk) bind 20, side 125.

Hvordan har nogle reageret når de har lært sandheden om julen at kende? I The Encyclopædia Britannica siges der: „I 1644 forbød de engelske puritanere ved lov enhver munterhed eller gudstjeneste, med den begrundelse at [julen] var en hedensk fest, og de beordrede at den skulle fejres med faste. Charles II genoplivede festen, men skotterne bibeholdt den puritanske holdning.“ De første kristne fejrede ikke jul, og i dag fejrer Jehovas vidner den heller ikke; de tager ikke del i nogen af de aktiviteter der er forbundet med julen.

Bibelen taler dog positivt om det at give gaver og invitere familie og venner til glædelige sammenkomster ved andre lejligheder. Den tilskynder forældre til at lære deres børn at vise ægte gavmildhed, og ikke blot give gaver når man forventer det af dem. (Mattæus 6:2, 3) Jehovas vidners børn lærer at være tolerante over for andre og vise dem respekt; det indebærer at de anerkender at andre har ret til at fejre jul. Til gengæld sætter de også pris på at man respekterer deres ret til ikke at deltage i fejringen af julen.

Andre højtider

Jehovas vidner har den samme holdning til andre af skoleårets religiøse eller halvreligiøse helligdage i forskellige lande, såsom fastelavnsfesten i Danmark, junifesterne i Brasilien, helligtrekongersdag i Frankrig, karnevalet i Tyskland, setsubun i Japan og allehelgensaften i De Forenede Stater. Hvad angår disse, og andre særlige højtider som ikke er nævnt her, vil forældre eller børn der er Jehovas vidner med glæde besvare de spørgsmål du måtte have.

DE FØRSTE kristne viste et usædvanligt mod. Under de alvorlige forfølgelser i de første tre århundreder blev mange kristne slået ihjel af de hedenske romere, fordi de nægtede at tilbede kejseren. Nogle gange blev der opstillet et alter i arenaen. Hvis blot de kristne havde ofret en smule røgelse dér som tegn på at de anerkendte kejserens guddommelighed, kunne de have fået deres frihed. Men kun få gik på kompromis. De fleste foretrak at dø frem for at fornægte deres tro.

I nyere tid har kristne vidner for Jehova indtaget et lignende standpunkt og har forholdt sig politisk neutrale. Deres faste standpunkt i forhold til nazismen er et historisk faktum. Før og under den anden verdenskrig mistede cirka en fjerdedel af de tyske Jehovas vidner livet, hovedsagelig i koncentrationslejre, fordi de forblev neutrale og nægtede at sige „Heil Hitler“. Små børn blev tvangsfjernet hvis forældrene var Jehovas vidner. Trods dette pres stod børnene fast og nægtede at lade sig besmitte af den ubibelske lære andre forsøgte at påtvinge dem.

Flaghilsen

I dag udsættes Jehovas vidner normalt ikke for så voldsom en forfølgelse. Men der opstår nogle gange misforståelser når unge Jehovas vidner af samvittighedsgrunde beslutter sig for ikke at deltage i patriotiske ceremonier, som for eksempel flaghilsen.

Børn af Jehovas vidner lærer at de ikke skal forsøge at afholde andre fra at hilse flaget; det er en personlig afgørelse. Men selv indtager de et fast standpunkt: De hilser ikke flaget i noget som helst land. Deres holdning er afgjort ikke et udtryk for respektløshed. De respekterer flaget i det land hvor de bor, og de viser denne respekt ved at adlyde landets love. De deltager aldrig i nogen form for statsfjendtlig virksomhed. Faktisk tror Jehovas vidner at de regeringer der findes i dag er „Guds ordning“ i den forstand at han tillader dem at eksistere. De mener derfor også at de må betale skat og respektere sådanne „højere myndigheder“. (Romerne 13:1-7) Dette harmonerer med Jesu berømte udtalelse: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ — Mattæus 22:21.

’Men hvorfor vil Jehovas vidner så ikke ære flaget ved at hilse det?’ spørger nogle. Det skyldes at de betragter flaghilsen som en tilbedelseshandling, og da den eneste man bør tilbede er Gud, kan de ikke med god samvittighed tilbede nogen eller noget andet. (Mattæus 4:10; Apostelgerninger 5:29) Derfor sætter de pris på at lærerne respekterer deres overbevisning og lader børn af Jehovas vidner følge deres tro.

Det er ikke kun Jehovas vidner der mener at flaghilsen er en form for tilbedelse, hvilket fremgår af følgende udtalelser:

„De første flag var næsten udelukkende af religiøs natur.... Det ser faktisk ud til at man altid har søgt religionens bistand for at give nationale flag hellighed.“ (Kursiveret af os.) — Encyclopædia Britannica.

„Ligesom korset er flaget helligt.... I de regler og regulativer som vedrører folks holdning over for nationale symboler anvendes stærke, udtryksfulde ord, såsom ’tjeneste for flaget’,... ’ærefrygt for flaget’, ’hengivenhed for flaget’.“ (Kursiveret af os.) — The Encyclopedia Americana.

„Kristne nægtede at... ofre til kejserens genius — hvad der stort set svarer til i dag at nægte at hilse flaget eller aflægge troskabsed.“ — Those About to Die (1958), af Daniel P. Mannix, side 135.

Det skal understreges at når Jehovas vidner nægter at hilse et flag, er det ikke et udtryk for manglende respekt for landets styre eller dets herskere. De ønsker blot ikke at udføre en tilbedelseshandling over for et symbol der repræsenterer staten, ved at bøje sig for det eller hilse det. De sammenligner deres holdning med det standpunkt tre unge hebræere indtog på Bibelens tid da de nægtede at bøje sig for en statue som babylonierkongen Nebukadnezar havde opstillet på Durasletten. (Daniel, kapitel 3) Mens andre lærer at hilse flaget eller aflægge troskabsed, oplæres Jehovas vidners børn til at følge deres bibeloplærte samvittighed. Uden at blande sig i andres holdning afholder de sig stille og respektfuldt fra at deltage. Det er af samme årsag Jehovas vidners børn vælger ikke at deltage når der skal synges eller spilles nationalsange.

Forældrenes rettigheder

I dag respekterer de fleste lande forældres ret til at oplære deres børn i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning. Alle trossamfund går ind for denne ret, hvilket fremgår af den kirkelov som stadig er i kraft inden for den katolske kirke: „Eftersom forældre har givet deres børn livet, har de også en meget stor forpligtelse til at oplære dem, og de har også ret hertil; det er årsagen til at det især påhviler forældre at give deres børn en kristen oplæring i overensstemmelse med kirkens lære.“ — Kirkelov 226.

Det er det samme Jehovas vidner ønsker. Som forældre der er interesserede i deres børn, prøver de at bibringe dem sande kristne værdinormer og lære dem at elske deres næste og respektere andre menneskers ejendom. De ønsker at følge den vejledning apostelen Paulus gav de kristne i Efesus: „Forældre, I må ikke behandle jeres børn på en sådan måde at de bliver vrede. Opdrag dem derimod med kristen tugt og vejledning.“ — Efeserne 6:4, Today’s English Version.

Religiøst delte familier

I nogle familier er det kun den ene af forældrene der er et Jehovas vidne. Når det er tilfældet opfordres den af forældrene der er et Jehovas vidne, til at anerkende at ægtefællen også har ret til at oplære børnene i overensstemmelse med hans eller hendes religiøse overbevisning. Det er næppe skadeligt for børn at lære om forskellige religiøse opfattelser.a I praksis afgør alle børn på et tidspunkt selv hvilken tro de vil følge. Det er naturligvis ikke alle unge der vælger at følge deres forældres religiøse principper, hvad enten de er Jehovas vidner eller ej.

Børns ret til at følge deres samvittighed

Man må desuden være opmærksom på at Jehovas vidner lægger stor vægt på den kristnes samvittighed. (Romerne, kapitel 14) Konventionen om Børns Rettigheder, der blev vedtaget på De Forenede Nationers generalforsamling i 1989, anerkender et barns ret til „religionsfrihed samt frihed til at følge sin samvittighed og tænke som det vil“, og retten til „frit at give udtryk for sin mening og til at der tages hensyn til barnets mening i enhver sag eller procedure der berører det“.

Ikke to børn er nøjagtig ens. Derfor må man forvente at de afgørelser unge Jehovas vidner og andre elever træffer i forbindelse med visse aktiviteter og opgaver i skolen kan være forskellige. Vi sætter vor lid til at du som lærer også er tilhænger af menneskets ret til at følge sin samvittighed.

USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne har udgivet resultaterne af en undersøgelse blandt forældre der synes at have haft held med deres børneopdragelse. Alle børnene var nu over 21 år, og blev betegnet som „produktive voksne mennesker der efter alt at dømme havde fundet sig til rette i samfundet“. Man spurgte forældrene: ’Hvad er det bedste råd I ud fra jeres erfaringer kan give andre forældre?’ De hyppigste svar var: ’Giv dem rigeligt med kærlighed,’ ’giv dem konstruktiv tugt,’ ’brug tid sammen med dem,’ ’lær dem at skelne mellem rigtigt og forkert,’ ’opbyg gensidig respekt,’ ’lyt opmærksomt til dem,’ ’vejled i stedet for at formane,’ og ’vær realistisk’.

Forældrene har imidlertid ikke hele æren for at børnene bliver harmoniske voksne. Lærerne spiller også en væsentlig rolle. En erfaren skolevejleder har sagt: „Skoleundervisningens primære formål er at støtte forældrene i at frembringe ansvarsbevidste unge mennesker der er intellektuelt, fysisk og følelsesmæssigt veludviklede.“

Forældre og lærere har et fælles mål at arbejde mod, nemlig at de unge skal blive modne og ligevægtige voksne der glæder sig over livet og kan finde sig til rette i samfundet.

Medarbejdere, ikke konkurrenter

Der opstår problemer når forældrene ikke samarbejder med lærerne. Nogle forældre er fuldstændig ligeglade med deres børns skolegang; andre forsøger at konkurrere med lærerne. I den forbindelse har man kunnet læse følgende i et fransk tidsskrift: „Læreren er ikke længere den eneste kaptajn om bord. Forældre der er besat af tanken om at deres børn skal blive til noget, dissekerer deres skolebøger, bedømmer og kritiserer undervisningsmetoderne og bliver fornærmede så snart deres afkom får dårlige karakterer.“ Dette kan gribe forstyrrende ind i lærerens mulighed for at gøre sit arbejde.

Jehovas vidner mener at det er langt bedre for børnene at forældrene samarbejder med lærerne, tager aktivt del i og viser interesse for deres børns skolegang. Et sådant samarbejde er særlig vigtigt i betragtning af at arbejdet som lærer er blevet stadig mere krævende.

Vore dages skoleproblemer

Eftersom skolen afspejler det samfund der omgiver den, er den ikke skånet for de problemer der præger samfundet i almindelighed. I årenes løb er der blevet stadig større sociale problemer. The New York Times har givet en drastisk beskrivelse af en skole i USA: „Eleverne sover i timen, truer hinanden på gange der er skæmmet af graffiti og gør nar af de dygtige elever.... Næsten alle eleverne skal enten tage sig af spædbørn, leve med at forældre sidder i fængsel eller forsøge at overleve bandekriminalitet. Hver dag er næsten en femtedel af dem fraværende.“

Noget der er særlig alarmerende er det voksende internationale problem med vold i skolerne. Hvor man før hev og skubbede, har man nu nogle steder taget skydevåben og knive i brug. Det er blevet mere almindeligt at gå med våben, og overfaldene er blevet mere alvorlige. Børn er blevet hurtigere til at gribe til vold, og dét i en stadig yngre alder.

Nu er det selvfølgelig ikke i alle lande, eller i alle skoler, der hersker sådanne forhold. Men mange lærere overalt i verden kan nikke genkendende til følgende udtalelse i det franske ugeblad Le Point: „Lærerne bliver ikke længere respekteret; de har ingen autoritet.“

En sådan mangel på respekt udgør en reel fare for alle børn. Jehovas vidner forsøger derfor at lære deres børn at være lydige og vise respekt for myndighed, noget der i dag ofte mangler i skolen.

DENNE brochure er ikke en fyldestgørende gennemgang af alle aspekter af Jehovas Vidners tro. Vi har bestræbt os for at forklare nogle af de principper vi følger, og at give en klar beskrivelse af hvad det er forældrene søger at opnå hvis den ene eller begge forældre er Jehovas vidner.

Jehovas vidner lægger stor vægt på deres børns religiøse udvikling. De er desuden overbeviste om at dette også vil virke fremmende på deres børns udvikling på andre områder. Deres tro og de principper de følger, giver deres liv mening og hjælper dem til at klare dagligdagens problemer. Hvis de følger denne tro og disse principper, vil de hele livet igennem være ivrige efter at tilegne sig kundskaber og være gode samfundsborgere.

Jehovas vidner bestræber sig for at have et realistisk syn på tilværelsen og lægger derfor stor vægt på skoleundervisning. Det betyder også at de ønsker at samarbejde med dig så godt de formår. For deres eget vedkommende vil de i deres hjem og alle de steder i hele verden hvor de samles for at dyrke Gud, fortsat opmuntre deres børn til at bidrage til at der kan være et godt samarbejde mellem skolen, eleven og hjemmet.