Er det skæbnen eller blot et tilfælde?

„SKÆBNEN forårsagede manges død og skånede andre,“ skrev avisen International Herald Tribune. Sidste år blev næsten 200 dræbt og hundreder såret ved terroristangreb på amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Men „timingen beskyttede ambassadens seniordiplomater,“ skrev avisen.

Diplomaterne reddede livet fordi de var til et møde der blev holdt i en del af bygningen som lå et stykke fra eksplosionsstedet. Anderledes gik det generalkonsulen, der plejede at deltage i mødet, men som ikke gjorde det den dag. Han befandt sig i nærheden af hvor eksplosionen fandt sted, og blev dræbt.

„Skæbnen var også grusom mod Arlene Kirk,“ skrev avisen. Da Arlene var på vej hjem til Kenya efter en ferie, tilbød hun at give afkald på sin plads i det overbookede fly. Men da andre før hende også havde tilbudt at give afkald på deres plads, kunne hun gå om bord i flyet som planlagt. Som følge heraf vendte hun tilbage til sit arbejde på ambassaden den dag eksplosionen skete, og blev dræbt.

Mennesker kan blive ramt af ulykker, men det er aldrig let at forstå hvorfor ulykkerne sker. I hele verden bliver nogle ofre for ulykker og katastrofer, mens andre overlever. Det er dog ikke kun når der sker ulykker at nogle tænker: ’Hvorfor lige mig?’ Også når det gælder de positive sider af livet, synes nogle at have bedre chancer end andre. For mange er tilværelsen en stadig kamp; for andre synes tingene altid at falde ud til deres fordel. Kan det tænkes at det hele på en eller anden måde er forudbestemt? ’Styres mit liv af skæbnen?’ spørger du måske.

En søgen efter en forklaring

For cirka 3000 år siden gjorde en vís konge sig nogle betragtninger angående livets uventede tildragelser. Han fremsatte følgende forklaring på disse begivenheder: „Tid og tilfælde berører dem alle.“ (Prædikeren 9:11) Nogle gange sker der noget uventet. Der er simpelt hen ingen måde hvorpå man kan forudsige det. Bemærkelsesværdige begivenheder, både positive og negative, skyldes ofte tid og tilfælde.

Men måske hører du til dem der mener at det der sker, ikke skyldes et tilfælde, men en anden kraft, nemlig skæbnen. Skæbnetroen er en af de ældste og mest udbredte religiøse opfattelser. Professor François Jouan, der er leder af Mytologisk Forskningscenter ved universitetet i Paris, siger: „Der er ingen tidsalder eller kultur som ikke har troet på en skæbnegud . . . for at forklare det uforklarlige i tilværelsen.“ Det er derfor man ofte hører folk sige: „Hans tid var endnu ikke inde,“ eller: „Det skulle nu være sådan.“ Men hvad går skæbnetroen ud på?

Hvad er „skæbnen“?

Det danske ord „skæbne“ går tilbage til oldnordisk og er beslægtet med ordet „skabe“, der betyder „at forme“, „at tildanne“. Det vil sige at ordet „skæbne“ egentlig betyder „det skabte“, „det tildannede“, og i videre betydning „det bestemte“, „det beskikkede“. Det danske ord „skæbne“ defineres som „en højere magt der bestemmer over og styrer menneskets liv“. — Politikens Store Nye Nudansk Ordbog.

Religionshistorikeren Helmer Ringgren siger: „En væsentlig faktor ved den religiøse holdning er tanken om at menneskets skæbne ikke er meningsløs eller tilfældig, men er forårsaget af en kraft der kan tilskrives vilje eller hensigt.“ Skønt nogle giver rum for at skæbnen til en vis grad kan ændres, betragter mange mennesket som en forholdsvis magtesløs brik i et spil det ikke kan kontrollere. De bruger udtrykket at ’man møder sin skæbne’.

Teologer og filosoffer har længe beskæftiget sig med dette emne. The Encyclopedia of Religion siger: „Skæbnetanken vil altid, uanset forskelle i opfattelse, sprog og betydningsnuance, indeholde et grundlæggende element af noget gådefuldt.“ Et gennemgående træk ved de mange udlægninger af skæbnelæren er dog forestillingen om at en højere magt styrer menneskenes anliggender. Man mener at denne magt på forhånd bestemmer enkeltpersoners og nationers endelige skæbne, hvorved fremtiden lige så lidt kan ændres som fortiden.

En afgørende faktor

Har det nogen betydning om man tror på skæbnen eller ej? „De forhold mennesker lever under, har stor indflydelse på deres filosofi, og deres filosofi har stor indflydelse på deres forhold,“ siger den engelske filosof Bertrand Russell.

Troen på en skæbne kan altså påvirke den måde vi handler på. Mange der tror at guderne bestemmer deres skæbne, affinder sig passivt med deres situation, hvor uretfærdig eller undertrykkende den end er, som om det var deres lod i livet. Troen på en skæbne underminerer således tanken om at man er personligt ansvarlig for sine handlinger.

Men skæbnetroen har også påvirket andre i modsat retning. For eksempel har historikere peget på læren om prædestination, forudbestemmelse (der jo er en slags skæbnetro), som en af de mange årsager til kapitalismens vækst og den industrielle revolution. Visse protestantiske trossamfund havde den lære at Gud har forudbestemt nogle til frelse. Den tyske sociolog Max Weber har sagt: „Spørgsmålet: ’Er jeg da udvalgt?’ . . . måtte jo straks opstå for hver enkelt troende.“ Nogle søgte at finde ud af om de havde Guds velsignelse og derfor var forudbestemt til frelse. Ifølge Weber gjorde de dette gennem deres „verdslige kaldsliv“. Velstand og succes i forretningslivet mentes at være et bevis på at man havde Guds gunst.

Skæbnetroen har drevet nogle til yderliggående handlinger. Under den anden verdenskrig troede japanske selvmordspiloter på kamikaze, der betyder „guddommelig vind“. Forestillingen om at guderne havde en hensigt, og at det var muligt for mennesker at indtage en plads i denne hensigt, gav piloternes uhyggelige død et religiøst skær. I de sidste ti år har rædselsvækkende selvmordsangreb i Mellemøsten ofte givet anledning til store avisoverskrifter. Ifølge et opslagsværk spiller fatalismen, skæbnetroen, en vigtig rolle i disse „religiøst inspirerede selvmordsangreb“.

Men hvorfor er skæbnetroen så udbredt? En kort gennemgang af dens oprindelse kan hjælpe os til at finde svaret.