Vær ikke en tavs makker
1. Hvordan kan vi efterligne Paulus’ indstilling når vi følges med andre i forkyndelsen?
1 Apostlen Paulus betragtede den tid han var sammen med sine trosfæller, som en lejlighed til at de kunne „opmuntres ved hinandens tro“. (Rom. 1:12) Når du følges med en anden forkynder i tjenesten, griber du så chancen for at opmuntre og støtte vedkommende? I stedet for blot at være en tavs makker kunne du fortælle hvad der har hjulpet dig til at blive en bedre forkynder.
2. Hvordan kan vi opbygge vores forkyndermakkers selvtillid, og hvorfor er det vigtigt?
2 Opbyg selvtillid. Nogle forkyndere mangler selvtillid, og det kan måske ses i ansigtsudtrykket eller høres på stemmen. Men ved at give oprigtig ros kan man styrke deres selvtillid. Hvad kan man ellers gøre? En kredstilsynsmand fortæller åbent sin makker hvad han selv er nervøs for ved forkyndelsen, og at han ofte må bede Jehova om hjælp til at overvinde det. En anden broder forklarer hvad der hjælper ham til at udstråle selvtillid: „Det begynder med et smil. Selvom det lyder enkelt, må jeg nogle gange bede en bøn for at få smilet frem.“ Er der noget der har hjulpet dig til at blive mere sikker i forkyndelsen? Så husk at dele det med din forkyndermakker.
3. Hvordan kan vi hjælpe den vi følges med, til at blive en dygtigere forkynder?
3 Drøft fremgangsmåder. Er der et par indledende sætninger eller et spørgsmål, måske om noget lokalt, som har hjulpet dig til at få gang i en samtale? Eller har du haft gode resultater med at tilpasse et forslag vi har fået i litteraturen? Så tal med din makker om det. (Ordsp. 27:17) Inden du aflægger et genbesøg, kan du fortælle hvilket mål du har med besøget, og hvordan du vil nå det. Efter et bibelstudium kan du forklare at du havde elevens behov i tanke da du valgte et bestemt punkt eller skriftsted eller en bestemt undervisningsmetode.
4. Hvorfor er det vigtigt at vi opmuntrer vores forkyndermakker?
4 Forkynderne i det første århundrede var ikke kun optaget af at hjælpe ikketroende. De forstod også hvor vigtigt det var at opmuntre og styrke hinanden. (Apg. 11:23; 15:32) Paulus oplærte den unge Timoteus og tilskyndede ham til at dele det han havde lært, med andre. (2 Tim. 2:2) Hvis vi husker at gøre godt mod vores trosfæller når vi er i forkyndelsen, vil vi ikke alene øge deres glæde og effektivitet, men vi vil også glæde vores himmelske Far. — Hebr. 13:15, 16.