Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ’Jeg har lagt mine ord i din mund’
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL ET

      ’Jeg har lagt mine ord i din mund’

      1, 2. Hvorfor har du tillid til det du læser i Bibelen?

      „EN VEN kan vise større troskab end en broder.“ (Ordsp. 18:24) Har du erfaret sandheden i disse inspirerede ord? Du ved at du kan stole på hvad en sand ven siger. Når han lover dig noget godt eller fortæller dig om noget han har tænkt sig at gøre, tror du på det. Hvis han påpeger at der er noget du bør ændre, er du tilbøjelig til at acceptere det og følge hans råd. I årenes løb har han vist at han ønsker det bedste for dig, selv når han har måttet vejlede dig. Han ønsker at det skal gå dig godt, og du ønsker det samme for ham så jeres venskab kan bestå.

      2 Du kan på mange måder betragte de mænd Gud brugte til at skrive Bibelens bøger, som den slags venner. Det de fortæller, er noget du kan tro på, og du kan være sikker på at det de siger, kan gavne dig. Sådan burde fortidens israelitter have betragtet de mænd som „udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. (2 Pet. 1:20, 21) En af de mænd var Jeremias. Gud brugte ham til at skrive den længste af de profetiske bøger, og han skrev også Klagesangene og to andre af Bibelens bøger.

      3, 4. Hvordan betragter nogle Jeremias’ Bog og Klagesangene, men hvorfor er det en fejlagtig opfattelse? Giv et eksempel.

      3 Måske har du lagt mærke til at nogle bibellæsere mener at det Jeremias har skrevet, ikke er noget for dem. De forestiller sig måske at Jeremias’ Bog og Klagesangene kun indeholder skræmmende advarsler og dystre forudsigelser.a Men forholder det sig virkelig sådan?

      4 Det er rigtigt at Jeremias udtrykte sig i ærlige og utvetydige vendinger, men er det ikke sådan en ven somme tider gør? Selv Jesus irettesatte uden omsvøb sine venner, apostlene, når de viste at de havde en forkert indstilling. (Mark. 9:33-37) Men hans budskab var først og fremmest positivt og viste hvordan man kan vinde Guds godkendelse og få en lykkelig fremtid. (Matt. 5:3-10, 43-45) Det samme gælder det som Jeremias har skrevet; det hører med til „hele Skriften“ der er gavnlig „til reformering“. (2 Tim. 3:16) Jeremias forkyndte klart og tydeligt hvordan Gud så på dem der hævdede at de tjente Jehova, men som fortjente at mærke følgerne af deres onde handlemåde. Dog indeholder Jeremias’ Bog og Klagesangene også et budskab om håb og viser hvordan vi kan opnå en lykkelig fremtid. Nogle af Jeremias’ profetier handler om hvordan Guds hensigt vil blive opfyldt, og i dag er vi direkte berørt af denne opfyldelse. I disse to bøger vil vi desuden finde udtalelser som er både positive og opmuntrende. — Læs Jeremias 31:13, 33; 33:10, 11; Klagesangene 3:22, 23.

      5. Hvordan kan det Jeremias skrev, være til gavn for os?

      5 Noget af det Jeremias skrev, kan få indflydelse både på den glæde vi i dag oplever som en del af Guds folk, og på vores fremtidsudsigter. Et eksempel på dette er den enhed vi erfarer i det internationale brodersamfund. Det han har skrevet, vil hjælpe os til at styrke denne enhed og efterleve apostelen Paulus’ vejledning: „Brødre, glæd jer, lad jer bringe i den rette tilstand, lad jer trøste, vær enige, hold fred; og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ (2 Kor. 13:11) Der er også en direkte forbindelse mellem det Jeremias skrev, og det budskab vi forkynder. Vi fortæller folk om de sidste dage og advarer om at enden nærmer sig for denne verdensordning, men vores budskab er samtidig positivt og giver grundlag for håb. Endelig kan det Jeremias skrev, hjælpe os i vores daglige liv. Der er mange lighedspunkter mellem hans liv og budskab og det vi kommer ud for i dag. For bedre at kunne forstå dette vil vi nu se nærmere på denne trofaste profets baggrund og den opgave han fik da Jehova sagde til ham: „Her har jeg lagt mine ord i din mund.“ — Jer. 1:9.

      Illustration på side 6

      6, 7. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud var interesseret i Jeremias, og hvordan var forholdene i Juda da han blev født?

      6 Vordende forældre er meget optaget af det barn de venter. Hvilke karaktertræk vil det få, og hvad vil det vælge at bruge sit liv på? Hvilke interesser og hvilken løbebane vil det vælge, og hvad vil det udrette i livet? Dine forældre har sikkert også haft sådanne tanker. Og Jeremias’ forældre må have tænkt noget lignende. Der var dog noget særligt der gjorde sig gældende i Jeremias’ tilfælde. Hvad var det? Universets Skaber var specielt interesseret i Jeremias’ liv og gerning. — Læs Jeremias 1:5.

      7 Ja, før Jeremias blev født, gjorde Gud brug af sin forudviden. Han viste særlig interesse for en dreng der ville blive født i en præstefamilie som boede nord for Jerusalem. Det var midt i det syvende århundrede før vor tidsregning, og på grund af kong Manasses dårlige styre var det bestemt ikke en glædelig tid i Juda. (Se side 19). I det meste af sin 55 år lange regeringstid gjorde Manasse hvad der var ondt i Jehovas øjne. Efter ham fortsatte hans søn Amon i samme spor. (2 Kong. 21:1-9, 19-26) Men med den næste konge i Juda skete der en dramatisk omvæltning. Ja, kong Josias valgte at søge Jehova. Da han nåede sit 18. regeringsår, havde han renset landet for afgudsdyrkelse. Dette må have glædet Jeremias’ forældre; det var i løbet af Josias’ regeringstid at Gud gav deres søn den opgave at være profet. — 2 Krøn. 34:3-8.

      Hvilke grunde er der til at være interesseret i Jeremias’ Bog og Klagesangene?

      GUD UDVÆLGER EN TALSMAND

      8. Hvilken opgave fik Jeremias, og hvordan reagerede han?

      8 Vi ved ikke hvor gammel Jeremias var da Gud sagde til ham: „Til profet for nationerne gjorde jeg dig.“ Han kan have været hen ved 25 år, den alder hvor en levit kunne begynde at tjene ved Guds hus. (4 Mos. 8:24) I hvert fald svarede Jeremias: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ (Jer. 1:6) Måske mente han at han var for ung og ukvalificeret til at påtage sig dette store ansvar og til at træde frem offentligt og tale som profet.

      9, 10. Hvordan var forholdene i Juda da Jeremias begyndte sin profetgerning, men hvorfor viste hans opgave sig med tiden at kræve mod?

      9 Da Jeremias blev kaldet som profet, var kong Josias i færd med at fjerne afskyelig falsk tilbedelse og fremme sand tilbedelse. Vi ved ikke hvor meget Jeremias og Josias havde med hinanden at gøre, men for en sand profet var det tydeligvis gunstige forhold at virke under. Zefanias og Nahum tjente sammen med Jeremias i Juda i begyndelsen af Josias’ regeringstid.b Profetinden Hulda tjente også mens Josias regerede, men hun forudsagde at der lå dårlige tider forude. Og det kom Jeremias til at opleve. (2 Kong. 22:14) Der var ligefrem situationer hvor nogle af Jeremias’ venner, som for eksempel Ebed-Melek og Baruk, måtte redde ham fra den visse død eller beskytte ham mod hævngerrige fjender.

      10 Hvordan ville du reagere hvis Gud sagde til dig at din særlige opgave som profet var at forkynde et skarpt domsbudskab? (Læs Jeremias 1:10). Lad os se på et af de mange budskaber Jeremias skulle overbringe. I 609 f.v.t. rykkede en babylonisk hær frem mod Jerusalem. Kong Zedekias bad Jeremias om et gunstigt budskab fra Gud. Men det var slet ikke hvad Jeremias fik besked på at sige til kongen. — Læs Jeremias 21:4-7, 10.

      ET MENNESKE SOM OS

      11. Hvorfor kan Jeremias have følt at det var en vanskelig opgave han havde fået, men hvorfor kunne han udføre den tillidsfuldt?

      11 Lad os forestille os at vi skulle fremsætte sviende fordømmelser og forkynde hårde domme over onde konger, korrupte præster og falske profeter. Det måtte Jeremias gøre. Samtidig ved vi dog at Gud er med os, ligesom han var med Jeremias. (Jer. 1:7-9) Gud viste tillid til den unge Jeremias og satte mod i ham med ordene: „Jeg har i dag gjort dig til en befæstet by og til en jernsøjle og til kobbermure mod hele landet, mod Judas konger, mod dets fyrster, mod dets præster og mod landets folk. Og de skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ — Jer. 1:18, 19.

      12. Hvorfor er det ikke svært at sætte sig i Jeremias’ sted?

      12 Der er ingen grund til at mene at Jeremias havde usædvanlige evner eller kræfter. Han var et menneske som os. Det er også værd at lægge mærke til at han, selvom han levede i en anden tid, kom ud for situationer der ligner dem vi kommer ud for. Vi kommer i berøring med forskellige slags mennesker i vores daglige liv og i menigheden, ligesom Jeremias måtte omgås folk af forskellig slags. Der er derfor meget vi kan lære af Jeremias’ eksempel; han var, ligesom profeten Elias, „et menneske med de samme svagheder som vi“. (Jak. 5:17) Lad os se nogle eksempler på hvad vi kan lære af det Jeremias kom ud for.

      13, 14. Hvorfor vil nogle kristne kunne identificere sig med de følelser Jeremias havde da han blev forfulgt af Pasjhur, som illustreret på side 10?

      13 Du har uden tvivl oplevet både gode og dårlige tider i dit liv. Det samme gjorde Jeremias. Engang blev han slået og sat i blokken af Pasjhur, en fremtrædende præst. I mange timer sad han fastspændt i en træramme der måske holdt både hans hænder, fødder og hals i en forvreden stilling. Foruden den fysiske smerte har han måttet udholde den hån og spot hans modstandere udsatte ham for. Tror du at du ville kunne klare det hvis du kom ud for ondsindet spot eller ligefrem fysiske overgreb? — Jer. 20:1-4.

      Illustration på side 10

      14 I betragtning af det Jeremias var blevet udsat for, er det ikke overraskende at han udbrød: „Forbandet være den dag jeg blev født! . . . Hvordan kan det være at jeg kun kom ud af moders liv for at se besvær og sorg og for at mine dage skulle ende i skam?“ (Jer. 20:14-18) Det er tydeligt at han vidste hvad det vil sige at være fortvivlet. Har du nogen sinde været så modløs at du begyndte at tvivle på om du selv eller det du udrettede, havde nogen værdi, eller om det overhovedet kunne betale sig at fortsætte? Alle der på et tidspunkt har følt det sådan, kan høste gavn af at få et nærmere indblik i Jeremias’ liv og i hvordan det gik ham til sidst.

      Hvad gør indtryk på dig i forbindelse med Jehovas bemyndigelse af Jeremias? Hvorfor kan vi identificere os med Jeremias?

      15. Hvorfor kan det gavne os at lægge mærke til Jeremias’ skiftende sindsstemninger?

      15 De fortvivlede ord vi læste i Jeremias 20:14-18, følger lige efter at profeten har talt om at lovprise Jehova i sang. (Læs Jeremias 20:12, 13). Har du somme tider oplevet at din sindsstemning skiftede hurtigt? Det ene øjeblik var du meget glad, og i det næste øjeblik var du modløs. Vi kan sikkert alle høste gavn af at se nærmere på det Jeremias kom ud for. Det er tydeligt at han var et menneske med de samme følelser som os. Så vi kan lære meget af at undersøge hvordan denne mand som Skaberen på en magtfuld måde brugte som sin talsmand, handlede og reagerede. — 2 Krøn. 36:12, 21, 22; Ezra 1:1.

      16. Hvem vil kunne lære noget af at Jeremias var ugift?

      16 En anden grund til at nogle kan identificere sig med Jeremias, er at han forblev ugift. Det var Gud der gav Jeremias den usædvanlige befaling om ikke at gifte sig, hvilket måske var en svær udfordring for ham. (Læs Jeremias 16:2). Hvorfor gav Jehova ham den befaling, og hvordan berørte det ham? Hvad er der ved denne beretning som ugifte brødre og søstre vil kunne identificere sig med, hvad enten de selv har valgt den ugifte stand eller ej? Er der også noget i Guds ord til Jeremias som de der er gift, burde tænke over? Og hvad med ægtepar som ikke har „sønner og døtre“? Hvordan kan beretningen om Jeremias hjælpe dig?

      17. Hvad kan profetens ord i Jeremias 38:20 få os til at tænke over?

      17 Det er interessant at Jeremias engang gav den regerende konge af Juda denne tilskyndelse: „Adlyd dog Jehovas røst i det jeg siger dig, og det vil gå dig vel, og din sjæl skal blive i live.“ (Jer. 38:20) Denne beretning giver os glimrende vejledning om hvordan vi kan appellere til nogle der endnu ikke følger Jehovas veje, men som vi måske kan hjælpe til at gøre det. Og den måde Jeremias handlede på over for dem der tjente Gud, er også et godt eksempel for os i dag. Ja, vi kan lære meget af Jeremias.

      HVAD DU KAN FORVENTE

      18, 19. Hvordan kunne man studere Jeremias’ Bog og Klagesangene?

      18 Denne bog vil hjælpe dig til at undersøge og tage ved lære af Jeremias’ Bog og Klagesangene. Hvordan? Under inspiration skrev apostelen Paulus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Tim. 3:16) Det gælder også disse to bøger.

      19 Der er naturligvis flere måder hvorpå man med udbytte kunne undersøge Jeremias’ Bog og Klagesangene. For eksempel kunne man studere dem vers for vers og søge at forstå baggrunden for og betydningen af hvert enkelt vers. Eller man kunne fokusere på de personer og begivenheder der er beskrevet, og se på hvordan de danner en parallel eller en kontrast til nutidige modstykker eller begivenheder. (Sammenlign for eksempel Jeremias 24:6, 7 med Første Korintherbrev 3:6). Man kunne også vælge at studere den historiske baggrund for de begivenheder der er skildret i disse to bøger. (Jer. 39:1-9) I et vist omfang er det faktisk nødvendigt at vide noget om den historiske baggrund for at få udbytte af studiet af Jeremias’ Bog og Klagesangene. Derfor vil vi i kapitel 2, „Tjeneste i ’de sidste dage’“, få et overblik over forholdene i den historiske periode som Jeremias levede i, og over hvordan Gud ledede begivenhedernes gang.

      20. Hvilken indfaldsvinkel til studiet af Jeremias’ Bog og Klagesangene har vi valgt i denne bog?

      20 I denne bog vil vi dog først og fremmest se på Jeremias’ Bog og Klagesangene som gaver fra Gud der kan hjælpe os til at leve et kristent liv i dag. (Tit. 2:12) Vi vil mere end nogen sinde komme til at indse at disse to bøger rummer rigtig meget som er ’gavnligt til undervisning’. De indeholder praktiske råd og eksempler som vi kan tage ved lære af, og som kan sætte os i stand til at klare livets udfordringer. Det gælder uanset om vi er ugifte, gifte, ældste, pionerer, familieforsørgere, husmødre eller skoleelever. Gennem disse to inspirerede bøger hjælper Gud os hver især til at blive „fuldt udrustet til enhver god gerning“. — 2 Tim. 3:17.

      Illustration på side 12

      21. Hvorfor ser du frem til at studere denne bog?

      21 Efterhånden som du studerer hvert kapitel i denne bog, så vær på udkig efter noget du kan bruge i dit liv. Du vil helt sikkert erfare at Jeremias’ Bog og Klagesangene bekræfter det Paulus skrev: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Rom. 15:4.

      Hvad kan du lære med henblik på dit daglige liv ved at studere Jeremias’ Bog og Klagesangene?

  • Tjeneste i „de sidste dage“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL TO

      Tjeneste i „de sidste dage“

      1, 2. (a) Hvilket syn fik Jeremias som anslog temaet for hans profetiske budskaber? (b) Hvorfor bør vi være interesseret i Jeremias’ budskab?

      „HVAD ser du?“ spurgte Gud sin nyudnævnte profet. „En gryde hvis ild der bliver pustet til, det er hvad jeg ser,“ svarede den unge Jeremias, „og dens åbning vender bort fra nord.“ Dette syn var et tidligt fingerpeg om hvilken slags budskab Jeremias skulle forkynde. (Læs Jeremias 1:13-16). Der blev pustet til ilden så den flammede op under denne billedlige gryde. Ja, Jehova forudsagde at ulykke, som en skoldhed væske, ville blive udøst over Juda på grund af folkets vedvarende troløshed. Hvorfor mon grydens åbning vendte mod syd? Det betød at ulykken ville komme nordfra — invasionen fra Babylon ville komme fra den retning. Og sådan gik det. I løbet af de år Jeremias tjente som profet, blev han gentagne gange vidne til at indholdet fra denne kogende gryde blev udgydt, og det endte med at Jerusalem blev ødelagt.

      2 Babylon findes ikke mere, men vi har god grund til at være interesseret i Jeremias’ profetiske budskaber. Hvorfor? Fordi vi lever i „de sidste dage“ hvor mange hævder at være kristne; men de og de kirker de tilhører, har ikke Guds behag. (Jer. 23:20) Som Jehovas Vidner forkynder vi derimod, ligesom Jeremias, ikke blot et domsbudskab, men også et budskab om håb.

      Illustration på side 14

      3. (a) Hvordan er indholdet af Jeremias’ Bog ordnet? (b) Hvad er formålet med dette kapitel?

      3 Det ser ikke ud til at Jeremias nedskrev begivenhederne efterhånden som de indtraf, men snarere dikterede sin beretning til en sekretær langt henne i sin profetgerning. (Jer. 25:1-3; 36:1, 4, 32) Bogen er ikke skrevet i kronologisk orden, for Jeremias ordnede meget af indholdet emnevis. Det er derfor meget nyttigt at få et overblik over den historiske baggrund for de begivenheder der er beskrevet i Jeremias’ Bog og i Klagesangene, og over den rækkefølge de indtraf i. Se oversigten på side 19. Når man ved hvem der var konge i Juda på et givet tidspunkt, og i nogle tilfælde hvad der foregik i og omkring Juda, kan man bedre forstå det Jeremias sagde og gjorde. Og man vil få mere udbytte af de budskaber fra Gud som Jeremias forkyndte for hans folk.

      DEN HISTORISKE BAGGRUND

      4-6. Hvordan var forholdene for Guds folk i de årtier der gik forud for Jeremias’ tid som profet?

      4 Jeremias profeterede i en tid med store omvæltninger. Der foregik en magtkamp mellem Assyrien, Babylon og Ægypten. Omkring 90 år før Jeremias begyndte sin profetgerning, besejrede Assyrien det nordlige tistammerige, Israel, og førte mange af dets indbyggere i landflygtighed. På det tidspunkt forsvarede Jehova byen Jerusalem og dens trofaste konge, Ezekias, mod assyrerne. Du husker nok hvordan Gud mirakuløst dræbte 185.000 assyriske soldater. (2 Kong. 19:32-36) En af Ezekias’ sønner var Manasse. Jeremias blev sikkert født på et tidspunkt i løbet af hans 55 år lange regeringstid; på den tid blev Juda underlagt Assyriens politiske magt. — 2 Krøn. 33:10, 11.

      5 Jeremias skrev Første og Anden Kongebog, og heri læser vi at Manasse genopbyggede de offerhøje som hans far havde ødelagt. Manasse byggede altre for Ba’al og hele himmelens hær, endda i Jehovas tempel. Han udgød også meget uskyldigt blod og bragte sin egen søn som et brændoffer til en falsk gud. Kort sagt: „Han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne.“ På grund af al denne ondskab erklærede Gud at Jerusalem og Juda ville blive ramt af ulykke, ligesom det var sket for Samaria og Israel. (2 Kong. 21:1-6, 12-16) Efter Manasses død fortsatte hans søn Amon med de former for afgudsdyrkelse som hans far havde praktiseret, men det kom ikke til at vare længe. Efter to år blev Amon myrdet, og hans otte år gamle søn Josias kom på tronen i 659 f.v.t.

      6 Under Josias’ 31 år lange regeringstid begyndte Babylon at få overtaget over Assyrien. Josias så dette som en mulighed for at Juda kunne frigøre sig fra fremmede magters overherredømme. I modsætning til sin far og farfar tjente Josias trofast Jehova og gennemførte store religiøse reformer. (2 Kong. 21:19–22:2) I sit 12. regeringsår ødelagde Josias offerhøjene, de hellige pæle og afgudsbillederne i hele sit rige, og senere gav han befaling om at Jehovas tempel skulle istandsættes. (Læs Anden Krønikebog 34:1-8). Interessant nok var det i Josias’ 13. regeringsår (647 f.v.t.) at Jeremias begyndte sin profetgerning.

      Hvis du havde været en profet på Jeremias’ tid, hvordan ville du så have følt det?

      7, 8. (a) Hvordan adskilte kong Josias sig fra sine forgængere Manasse og Amon? (b) Hvad kendetegnede Josias? (Se rammen på side 20).

      7 Mens templet blev istandsat, i den gode kong Josias’ 18. regeringsår, fandt ypperstepræsten „lovbogen“. Kongen lod sin statsskriver læse den højt for ham. Josias forstod at hans folk havde syndet, så han rådspurgte Jehova gennem profetinden Hulda og tilskyndede indtrængende sine undersåtter til at holde Guds bud. Hulda oplyste Josias om at Jehova ville bringe „ulykke“ over Judas folk på grund af deres troløshed. Men fordi Josias havde vist at han ønskede at fremme den rene tilbedelse, ville ulykken ikke komme i hans levetid. — 2 Kong. 22:8, 14-20.

      Oversigt på side 19

      8 Kong Josias tog igen fat på at fjerne alt hvad der havde tilknytning til afgudsdyrkelse. Han gik endog så vidt at han trængte ind i det område som havde hørt under nordriget Israel, for at nedbryde offerhøjen og alteret i Betel. Han organiserede også en enestående fejring af påsken. (2 Kong. 23:4-25) Tænk på hvor meget dette må have glædet Jeremias! Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få folket til at ændre handlemåde. Manasse og Amon havde fået folket til at være så optaget af fordærvet afgudsdyrkelse at der var meget lidt interesse for den sande tilbedelse. Gud lod Jeremias påpege at Judas folk, på trods af Josias’ reformer, havde lige så mange guder som de havde byer. Jeremias’ landsmænd var som en utro hustru — de havde forladt Jehova og bedrevet utugt med fremmede guder. Jeremias erklærede: „Lige så talrige som Jerusalems gader er de altre I har rejst for Skændselen, altre til at bringe røgofre på til Ba’al.“ — Læs Jeremias 11:1-3, 13.

      9. Hvilke internationale begivenheder prægede de sidste år af Josias’ regeringstid?

      9 Ligesom Jeremias’ budskab ikke fik jøderne til at ændre sind, ændrede det heller ikke noget ved den magtkamp der var mellem de omliggende nationer. I 632 f.v.t. besejrede babyloniernes og medernes samlede styrker Nineve, den assyriske hovedstad. Tre år senere førte Ægyptens Farao Neko sin hær nordpå for at hjælpe de hårdt pressede assyrere. Af årsager som ikke er nævnt i Bibelen, forsøgte Josias at drive de ægyptiske styrker tilbage ved Megiddo, men han blev dødeligt såret. (2 Krøn. 35:20-24) Hvilke politiske og religiøse forandringer ville kongens tragiske død medføre for Juda? Og hvilke nye udfordringer ville Jeremias komme til at stå over for?

      DET RELIGIØSE KLIMA ÆNDRER SIG

      10. (a) I hvilken forstand ligner vores tid den tid der fulgte efter Josias’ død? (b) Hvordan kan det gavne os at se nærmere på Jeremias’ eksempel?

      10 Forestil dig hvordan Jeremias må have følt det da han fik at vide at Josias var død. Han udtrykte sin sorg i klagesange over kongen. (2 Krøn. 35:25) Det var i forvejen en urolig tid, hvor den internationale ustabilitet lagde pres på Juda. De rivaliserende magter — Ægypten, Assyrien og Babylon — kæmpede om at få kontrol over området. Og det religiøse klima i Juda havde ændret sig efter Josias’ død. Efter et styre der i det store og hele var gunstigt stemt over for Jeremias’ profetgerning, begyndte nu en tid med et styre der var ham fjendtligt stemt. Mange af vores brødre i nyere tid har også oplevet at en tid med relativ frihed til at tilbede Gud er blevet afløst af en tid med forfølgelse og forbud. Hvor mange af os vil mon komme ud for lignende omvæltninger i den nærmeste fremtid? Hvordan vil vi reagere? Hvad kunne vi blive nødt til at gøre for at bevare vores uangribelighed? Med disse spørgsmål i tanke vil det være en hjælp for os at se hvordan Jeremias klarede de udfordringer han kom ud for.

      JOSIAS — DEN SIDSTE AF JUDAS GODE KONGER

      Illustration på side 20

      Efter Amons død blev hans søn Josias konge over Juda i en alder af otte år. Da Josias var 15 år gammel, begyndte han at søge Gud og at ’vandre helt i sin forfader Davids spor’. Som 19-årig begyndte han at rense Juda og Israel for de steder der blev brugt i forbindelse med afgudsdyrkelse, og at knuse afgudsbillederne. Da han var 25 år gammel, begyndte han at istandsætte Jehovas tempel. — 2 Kong. 21:19–22:2; 2 Krøn. 34:2-8.

      Lovbogen, sandsynligvis originaleksemplaret skrevet af Moses, blev fundet under istandsættelsen af templet og blev læst højt for Josias. Han ydmygede sig, sønderrev sine klæder og græd. Josias sammenkaldte præsterne, levitterne og alle sine undersåtter, fra den største til den mindste, for at de kunne høre bogen blive læst op. Ved den lejlighed sluttede kongen en pagt „om at følge Jehova og holde hans bud . . . af hele sit hjerte og af hele sin sjæl“. Derpå iværksatte han en mere omfattende udrensning af falsk tilbedelse. Josias holdt også en stor påske for Jehova. En påske som den havde ikke været holdt siden profeten Samuels dage. — 2 Krøn. 34:14–35:19.

      11. Hvad skete der i Juda efter Josias’ død?

      11 Judas indbyggere gjorde Josias’ søn Jehoahaz til konge i Jerusalem. Jehoahaz, også kaldet Sjallum, regerede kun i tre måneder. Da Farao Neko kom tilbage efter at have kæmpet mod babylonierne, afsatte han den nye konge og tog ham med til Ægypten, og Jeremias forkyndte om Jehoahaz: „Han kommer ikke tilbage mere.“ (Jer. 22:10-12; 2 Krøn. 36:1-4) Neko gjorde Jojakim, en anden af Josias’ sønner, til konge i hans sted. Jojakim fulgte ikke sin fars gode eksempel. Han fortsatte ikke de reformer hans far havde påbegyndt, men praktiserede tværtimod afgudsdyrkelse. — Læs Anden Kongebog 23:36, 37.

      12, 13. (a) Hvordan var det religiøse klima i begyndelsen af Jojakims regeringstid? (b) Hvordan behandlede de religiøse ledere Jeremias?

      12 I begyndelsen af Jojakims regeringstid bad Jehova Jeremias om at gå hen i templet og åbent fordømme jøderne for deres ondskab. De betragtede Jehovas tempel som en talisman der mirakuløst ville beskytte dem. Men hvis de ikke holdt op med at „stjæle, myrde og begå ægteskabsbrud og sværge falsk og bringe røgofre til Ba’al og vandre efter andre guder“, ville Jehova forkaste sit tempel. Og han ville gøre det samme med de hyklere der tilbad i det, ligesom han havde forkastet tabernaklet i Silo i ypperstepræsten Elis dage. Judas land ville blive „et fuldstændig øde sted“. (Jer. 7:1-15, 34; 26:1-6)a Det må have krævet mod af Jeremias at forkynde et sådant budskab. Sandsynligvis gjorde han dette i fuld offentlighed foran fremtrædende og indflydelsesrige mennesker. I dag har det også krævet et vist mål af mod af nogle brødre og søstre at deltage i gadearbejde eller at forkynde for velhavende eller betydningsfulde mennesker. Vi kan imidlertid være forvissede om at Gud vil være med os, ligesom han var med Jeremias. — Hebr. 10:39; 13:6.

      Illustration på side 22

      13 I betragtning af det religiøse og politiske klima der rådede i Juda, hvordan reagerede de religiøse ledere da på det Jeremias sagde? Ifølge hans egen beretning „greb præsterne og profeterne og hele folket fat i ham og sagde: ’Du skal visselig dø.’“ De var rasende og erklærede: „Denne mand har fortjent en dødsdom.“ (Læs Jeremias 26:8-11). Det lykkedes dog ikke Jeremias’ modstandere at få ham ryddet af vejen. Jehova var med sin profet og udfriede ham. Og Jeremias selv lod sig ikke skræmme af sine modstandere selvom de var mange og så truende ud. Vi har heller ikke grund til at være bange.

      Hvordan vil du beskrive de vekslende forhold under henholdsvis Manasses, Amons og Josias’ regeringstid? Hvad kan vi lære af Jeremias’ måde at klare udfordringer på?

      „SKRIV ALLE DE ORD . . . SOM JEG HAR TALT“

      14, 15. (a) Hvilket arbejde påbegyndte Jeremias og hans sekretær, Baruk, i det fjerde år af Jojakims regeringstid? (b) Hvad kendetegnede Jojakim? (Se rammen på side 25).

      14 I Jojakims fjerde regeringsår bad Jehova Jeremias om at nedskrive alle de ord som han havde talt til ham siden Josias’ dage. Til sin sekretær, Baruk, dikterede Jeremias derfor alt hvad Gud havde sagt til ham i de foregående 23 år. Hans domsbudskaber omfattede omkring 20 konger og riger. Jeremias befalede Baruk at læse denne bogrulle højt i Jehovas hus. Hvad var formålet med dette? „Måske vil de der tilhører Judas hus høre på budskabet om hele den ulykke som jeg tænker på at volde dem,“ sagde Jehova, „således at de vender om, hver fra sin onde vej, og jeg vil så tilgive deres misgerning og deres synd.“ — Jer. 25:1-3; 36:1-3.

      15 Da en embedsmand læste bogrullens indhold op for Jojakim, skar kongen den i stykker og brændte den. Derpå gav han ordre til at man hentede Jeremias og Baruk. „Men Jehova holdt dem skjult.“ (Læs Jeremias 36:21-26). På grund af Jojakims helt igennem dårlige indstilling erklærede Jehova ved sin profet at kongen ville blive begravet „som et æsel begraves“. Han ville blive ’slæbt bort og kastet ud uden for Jerusalems porte’. (Jer. 22:13-19) Mon Jeremias overdrev da han udtalte denne dramatiske profeti?

      16. Hvilket opmuntrende budskab forkyndte Jeremias?

      16 Selvom Jeremias måtte forkynde sådanne domsbudskaber, var han ikke en dommedagsprofet. Hans budskab bragte også håb. Jehova ville udfri en rest af israelitter fra deres fjender og bringe dem tilbage til deres eget land, hvor de ville bo trygt. Gud ville oprette „en ny“ og „varig pagt“ med sit folk og skrive sin lov på deres hjerte. Han ville tilgive deres misgerning og ikke mere huske deres synd. Og en efterkommer af David ville „øve ret og retfærdighed i landet“. (Jer. 31:7-9; 32:37-41; 33:15) Disse profetier ville få deres opfyldelse årtier eller århundreder senere, og deres opfyldelse berører endda os i dag og hjælper os til at se lyst på fremtiden. Men lad os nu vende tilbage til Jeremias’ tid, hvor Judas fjender fortsatte deres magtkamp. — Læs Jeremias 31:31, 33, 34; Hebræerbrevet 8:7-9; 10:14-18.

      BABYLON SOM VERDENSMAGT

      17, 18. Hvilke internationale begivenheder prægede de sidste år af Jojakims regeringstid og Zedekias’ tid som konge?

      17 I 625 f.v.t. udkæmpede babylonierne og ægypterne et afgørende slag ved Karkemisj, tæt ved Eufratfloden, omkring 600 kilometer nord for Jerusalem. Kong Nebukadnezar besejrede Farao Nekos styrker, og Ægypten mistede dermed sin magt over området. (Jer. 46:2) Nebukadnezar fik nu herredømme over Juda, og Jojakim blev tvunget til at tjene ham. Efter tre år som vasalkonge gjorde Jojakim imidlertid oprør. (2 Kong. 24:1, 2) Som følge heraf marcherede Nebukadnezar og hans hær ind i Juda i 618 f.v.t. og omringede Jerusalem. Man kan forestille sig hvor urolig en tid det var, selv for Guds profet Jeremias. Det ser ud til at Jojakim døde under belejringen.b Hans søn Jojakin overgav sig til babylonierne efter blot tre måneder som konge. Nebukadnezar plyndrede Jerusalem for dets rigdomme og førte Jojakin i landflygtighed sammen med kongens og fyrsternes familier samt landets dygtige krigere og dets håndværkere. Blandt de landflygtige var Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. — 2 Kong. 24:10-16; Dan. 1:1-7.

      18 Nebukadnezar gjorde nu Zedekias, endnu en af Josias’ sønner, til konge over Juda. Han skulle blive den sidste jordiske konge i Davids slægtslinje. Hans styre endte da Jerusalem og dets tempel blev ødelagt i 607 f.v.t. (2 Kong. 24:17) De 11 år Zedekias regerede, var præget af stærke sociale og politiske spændinger i Juda. Jeremias havde virkelig brug for at stole helt og fuldt på Jehova, der havde givet ham opgaven som profet.

      JOJAKIM — KONGEN DER DRÆBTE JEHOVAS PROFET

      Illustration på side 25

      Jojakim var 25 år gammel da han blev konge over Juda, og han regerede i omkring 11 år. Anden Krønikebog 36:5-8 beretter om ham at han ikke blot gjorde hvad der var ondt, men ligefrem øvede „vederstyggeligheder“. Han ignorerede Jeremias’ advarsler, og hans styre var præget af uretfærdighed, udbytning og mord. Da profeten Urija forkyndte et budskab der stemte overens med Jeremias’, fik Jojakim ham myrdet. Kongen selv døde øjensynlig under babyloniernes belejring af Jerusalem. — Jer. 22:17-19; 26:20-23.

      19. Hvordan reagerede folk på Jeremias’ budskab, og hvorfor er det af interesse for os?

      19 Forestil dig hvordan det må have været for Jeremias. Efter Josias’ død havde Jeremias været vidne til store politiske omvæltninger og et frafald fra den sande tilbedelse blandt Guds folk. Og han vidste at forholdene kun ville blive værre. Indbyggerne i hans hjemby sagde til ham: „Du må ikke profetere i Jehovas navn, hvis du ikke vil dø for vor hånd.“ (Jer. 11:21) Selv da Jeremias’ profetier gik i opfyldelse, sagde jøderne: „Hvad det ord angår som du har talt til os i Jehovas navn, så hører vi ikke på dig.“ (Jer. 44:16) Men det gjaldt disse menneskers liv, ligesom det gør i dag. Det budskab vi forkynder, kommer fra Jehova, ligesom Jeremias’ budskab gjorde. Derfor kan det styrke vores nidkærhed for forkyndelsen at se på hvordan Jehova beskyttede sin profet i tiden før Jerusalems fald.

      Hvad kan vi lære af Jeremias’ indstilling i Jojakims regeringstid? Hvilken betydningsfuld profeti som rækker frem til vor tid, udtalte Jeremias?

      DE SIDSTE DAGE FOR ET DYNASTI

      20. Hvorfor var Zedekias’ regeringstid en særlig vanskelig tid for Jeremias? (Se rammen på side 29).

      20 De sværeste år af Jeremias’ tid som profet var måske de år da Zedekias regerede. Som mange af sine forgængere „gjorde [han] hvad der var ondt i Jehovas øjne“. (Jer. 52:1, 2) Han var underlagt babylonierne, og Nebukadnezar lod ham sværge ved Jehovas navn på at han ville underordne sig Babylons konge. Til trods for dette gjorde Zedekias til sidst oprør, og Jeremias’ fjender lagde hårdt pres på profeten for at få ham til at støtte oprøret. — 2 Krøn. 36:13; Ez. 17:12, 13.

      21-23. (a) Hvordan var Judas folk delt i Zedekias’ regeringstid? (b) Hvordan blev Jeremias behandlet på grund af sit standpunkt, og hvorfor er det af interesse for os?

      21 Det var tilsyneladende tidligt i Zedekias’ regeringstid at der kom sendebud til Jerusalem fra kongerne af Edom, Moab, Ammon, Tyrus og Zidon. Måske havde de til hensigt at få Zedekias til at indgå i et forbund mod Nebukadnezar. Jeremias tilskyndede imidlertid Zedekias til at underordne sig Babylon. For at understrege dette lavede Jeremias ågstænger og gav dem til sendebuddene som billede på at deres nationer også ville komme til at tjene babylonierne. (Jer. 27:1-3, 14)c Det var ikke et populært budskab, og den falske profet Hananja gjorde det ikke lettere for Jeremias at forkynde det. Denne selvbestaltede profet hævdede offentligt i Guds navn at det babyloniske åg ville blive brudt. Men Jehova sagde gennem Jeremias at Hananja ville dø inden der var gået et år, og sådan gik det. — Jer. 28:1-3, 16, 17.

      22 Juda var nu delt i to grupper — dem der gik ind for at man underordnede sig Babylon, og dem der opfordrede til oprør. I 609 f.v.t. valgte Zedekias at gøre oprør ved at søge militærhjælp fra Ægypten. Jeremias blev da konfronteret med oprørernes nationalistiske hysteri. (Jer. 52:3; Ez. 17:15) Nebukadnezar og hans hær vendte tilbage til Juda for at slå oprøret ned; han erobrede alle Judas byer og belejrede igen Jerusalem. På dette kritiske tidspunkt var Jeremias’ budskab til Zedekias og hans undersåtter at Jerusalem ville falde for babyloniernes hånd. De der blev i byen, ville dø. De der gik ud og overgav sig til kaldæerne, ville overleve. — Læs Jeremias 21:8-10; 52:4.

      23 Judas fyrster hævdede at Jeremias var en forræder der gik babyloniernes ærinde. Da han fortalte dem sandheden, slog de ham og satte ham i arresthuset. (Jer. 37:13-15) Jeremias nægtede stadig at udvande Jehovas budskab. Derfor fik fyrsterne Zedekias overtalt til at lade Jeremias dræbe. De kastede ham i en tom cisterne hvor han kunne have lidt døden i det dybe dynd. Men Ebed-Melek, en etiopier der tjente i kongens hus, reddede ham. (Jer. 38:4-13) I nyere tid har Jehovas tjenere ofte befundet sig i livstruende situationer fordi deres samvittighed ikke tillod dem at tage del i politiske stridigheder. Det Jeremias erfarede, kan styrke os til at være modige og klare de trængsler vi kommer ud for.

      ZEDEKIAS — DEN SIDSTE JORDISKE KONGE AF JUDA

      Illustration på side 29

      Zedekias var en svag og ubeslutsom hersker der lod sig dominere af sine fyrster og af sin egen frygt. Under babyloniernes endelige belejring af Jerusalem søgte Zedekias vejledning fra Gud gennem Jeremias. Men da kongen fik det budskab at han skulle overgive sig, rettede han sig ikke efter det. Zedekias satte Jeremias i fængsel fordi han ikke brød sig om hans budskab. (Jer. 21:1-9; 32:1-5) Alligevel fortsatte han med at rådspørge Jeremias, men i det skjulte for ikke at pådrage sig Judas fyrsters vrede. Da de søgte at få Jeremias slået ihjel, svarede Zedekias blot: „Se! Han er i jeres hånd. For kongen formår intet imod jer.“ Efter at Jeremias var undsluppet fyrsternes forsøg på at dræbe ham, rådspurgte kongen ham igen og indrømmede at han frygtede for at blive mishandlet af folket hvis han adlød Gud. — Jer. 37:15-17; 38:4, 5, 14-19, 24-26.

      Men Zedekias „ydmygede sig ikke for profeten Jeremias . . . ; han gjorde fortsat sin nakke stiv og sit hjerte hårdt så han ikke vendte om til Jehova“. — 2 Krøn. 36:12, 13; Ez. 21:25.

      24. Beskriv det der skete i 607 f.v.t.

      24 I 607 f.v.t. gennembrød babylonierne endelig Jerusalems mure, og byen faldt. Nebukadnezars styrker brændte Jehovas tempel, nedbrød bymurene og dræbte Judas fornemme. Zedekias forsøgte at flygte, men blev taget til fange og ført frem for Nebukadnezar. Zedekias’ sønner blev dræbt for øjnene af ham, og derpå lod Nebukadnezar hans øjne blinde, bandt ham med kobberlænker og førte ham til Babylon. (Jer. 39:1-7) Ja, Jeremias’ ord om Juda og Jerusalem var gået i opfyldelse. Men i stedet for at glæde sig over det sørgede Guds profet over sit folks ulykke. Det er meget rørende at læse hvordan han udtrykker sin sorg i Klagesangene.

      HVORDAN DET GIK EN REST AF JUDA

      25, 26. (a) Hvad skete der efter Jerusalems fald? (b) Hvordan reagerede Jeremias’ samtidige på hans budskab efter at Jerusalem var faldet?

      25 Hvordan gik det Jeremias mens disse dramatiske begivenheder fandt sted? Jerusalems fyrster havde sat ham i fængsel, men babylonierne behandlede ham venligt og satte ham på fri fod. Senere befandt Jeremias sig iblandt en gruppe jøder der var ved at blive ført bort til fangenskab, men han blev sat fri. Der var mere at gøre for ham i Guds tjeneste; han havde et arbejde at udføre blandt de overlevende. Nebukadnezar udnævnte Gedalja til at være statholder over det erobrede land og lovede de tilbageværende jøder fred så længe de tjente ham, Babylons konge. Nogle utilfredse jøder snigmyrdede imidlertid Gedalja. (Jer. 39:13, 14; 40:1-7; 41:2) Jeremias tilskyndede resten af jøderne til at blive boende i landet og til ikke at frygte Babylons konge. Deres ledere kaldte imidlertid Jeremias en løgner, flygtede til Ægypten og tvang Jeremias og Baruk til at følge med. Men Jeremias forudsagde at Nebukadnezar også ville invadere og undertrykke Ægypten og bringe ulykke over de judæiske flygtninge. — Jer. 42:9-11; 43:1-11; 44:11-13.

      26 Endnu en gang nægtede Jeremias’ landsmænd at lytte til Guds sande profet. Hvorfor? De sagde: „Siden vi holdt op med at bringe røgofre til ’himmelens dronning’ og udgyde drikofre til hende, har vi manglet alt, og ved sværd og ved hungersnød har vi mødt vort endeligt.“ (Jer. 44:16, 18) Hvor sørgeligt at Jeremias’ samtidige havde fjernet sig så langt fra den sande tilbedelse! På den anden side er det opmuntrende for os at vide at et ufuldkomment menneske kan forblive trofast mod Jehova til trods for at det er omgivet af troløshed.

      27. Hvad ved vi om de sidste år af Jeremias’ liv?

      27 Den sidste begivenhed Jeremias omtaler — at Nebukadnezars efterfølger, Evil-Merodak, frigav Jojakin fra fængselet — fandt sted i 580 f.v.t. (Jer. 52:31-34) På det tidspunkt må Jeremias have været omkring 90 år gammel. Vi har ingen sikre oplysninger om hans sidste leveår. Det ser ud til at han tilbragte dem i Ægypten og døde dér efter omkring 67 års trofast tjeneste for Jehova. Han tjente både i en tid hvor den sande tilbedelse havde fremgang, og i en lang periode hvor falsk tilbedelse og frafald var udbredt. Nogle frygtede Gud og lyttede til Jeremias, men de fleste afviste hans budskab og var endog direkte fjendtlige over for ham. Betød det at Jeremias’ tjeneste var slået fejl? Nej, slet ikke! Lige fra begyndelsen havde Jehova sagt til ham: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig.’“ (Jer. 1:19) Som Jehovas Vidner har vi i dag en opgave der ligner Jeremias’. Derfor kan vi forvente en lignende reaktion på vores budskab. (Læs Mattæus 10:16-22). Så hvad kan vi lære af Jeremias, og hvordan skal vi gribe vores tjeneste an? Lad os se nærmere på disse spørgsmål.

      Hvordan gik det Zedekias og dem af hans undersåtter der afviste Jeremias’ budskab? Hvordan betragter du Jeremias?

      a De mange ligheder mellem Jeremias 7:1-15 og 26:1-6 har fået nogle til at konkludere at begge passager omtaler samme begivenhed.

      b Ifølge Daniel 1:1, 2 blev Jojakim overgivet i Nebukadnezars hånd i sit tredje regeringsår, åbenbart som vasalkonge. Dette kan betyde at kongen døde under belejringen, som endte med at byen overgav sig. Ifølge Josefus dræbte Nebukadnezar Jojakim og befalede at hans lig skulle kastes uden for Jerusalems mure uden at blive begravet, men dette bekræftes ikke af Bibelen. — Jer. 22:18, 19; 36:30.

      c Jeremias 27:1 siger „Jojakims“, men dette er muligvis en afskriverfejl eftersom vers 3 og 12 taler om Zedekias.

  • „Du skal sige dem dette ord“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL TRE

      „Du skal sige dem dette ord“

      1. (a) Hvad havde Jesus og Jeremias tilfælles? (b) Hvorfor kan vi have gavn af at efterligne Jeremias i vores tjeneste?

      JESUS KRISTUS er det største forbillede vi har som forkyndere af den gode nyhed. Det er imidlertid værd at lægge mærke til at folk i det første århundrede somme tider kom til at tænke på Jeremias når de iagttog Jesus. (Matt. 16:13, 14) Ligesom Jesus fik Jeremias befaling af Gud om at forkynde. For eksempel sagde Gud engang til ham: „Du skal sige dem dette ord: ’Således har Jehova . . . sagt.’“ (Jer. 13:12, 13; Joh. 12:49) Og Jeremias lignede på mange måder Jesus i den måde han udførte sin tjeneste på.

      2. Hvad har de fleste folk i dag tilfælles med jøderne på Jeremias’ tid?

      2 Nu vil nogle måske sige: ’Forkyndelsen i dag er ikke som den var på Jeremias’ tid. Han var Guds talsmand til en nation der var indviet til Jehova, men de fleste af dem vi forkynder for, kender ikke Jehova.’ Det er rigtigt. Men på Jeremias’ tid var de fleste jøder blevet „uvise“ og havde forladt den sande Gud. (Læs Jeremias 5:20-22). De havde brug for at ændre indstilling for at kunne tilbede Jehova på en måde han kunne godkende. På samme måde har folk i dag — uanset om de kalder sig kristne eller ej — brug for at lære at frygte Jehova og tilbede ham på rette måde. Lad os se hvordan vi ved at efterligne Jeremias kan tjene Gud og hjælpe folk.

      Illustration på side 33

      ’JEHOVA RØRTE VED MIN MUND’

      3. Hvad gjorde Gud ved Jeremias da han skulle begynde sin gerning, og hvad betød det for ham?

      3 Husk at Jeremias hørte disse ord da han begyndte sin profetgerning: „Du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om. Vær ikke bange for dem, for ’jeg er med dig for at udfri dig,’ lyder Jehovas udsagn.“ (Jer. 1:7, 8) Derpå gjorde Jehova noget uventet. Jeremias fortæller: „Da rakte Jehova sin hånd ud og lod den røre ved min mund. Og Jehova sagde til mig: ’Her har jeg lagt mine ord i din mund. Se, jeg har i dag sat dig over nationerne.’“ (Jer. 1:9, 10) Fra det tidspunkt vidste Jeremias at han talte på den almægtige Guds vegne.a Med denne vished om Guds støtte voksede Jeremias’ nidkærhed for den hellige tjeneste han havde fået betroet. — Es. 6:5-8.

      Illustration på side 34
      Illustration på side 34
      Illustration på side 34

      4. Fortæl om nogle der er nidkære i forkyndelsen.

      4 Jehova rører ikke rent bogstaveligt ved sine tjeneres mund i dag. Men ved sin ånd indgiver han dem et stærkt ønske om at forkynde den gode nyhed. Mange af dem udviser stor ildhu. Det gælder for eksempel Maruja i Spanien. I mere end 40 år har hun været lam i både arme og ben. Det er svært for hende at forkynde fra dør til dør, så hun holder sig aktiv i forkyndelsen på andre måder. For eksempel skriver hun breve. Maruja dikterer brevene til sin datter. I løbet af en kampagne der varede en måned, sendte Maruja og hendes „sekretær“ over 150 breve med en traktat i hver konvolut. Ved deres indsats blev der aflagt et vidnesbyrd for de fleste husstande i en nærliggende landsby. Maruja sagde til sin datter: „Hvis et af vores breve bliver læst af et retsindigt menneske, vil Jehova velsigne os med et bibelstudium.“ En lokal ældste skriver: „Jeg takker Jehova for søstre som Maruja, der lærer andre at værdsætte det der virkelig er vigtigt.“

      5. (a) Hvordan bevarede Jeremias sin nidkærhed på trods af folks ligegyldighed? (b) Hvordan kan du bevare din nidkærhed i forkyndelsen?

      5 På Jeremias’ tid fandt de fleste af Jerusalems indbyggere „ikke behag“ i sandheden fra Gud. Holdt Jeremias op med at forkynde fordi så mange ikke var interesseret i budskabet? Nej, tværtimod! Han sagde: „Jeg er fyldt med Jehovas forbitrelse. Jeg er træt af at holde igen.“ (Jer. 6:10, 11) Hvordan kan du bevare en lignende nidkærhed? Blandt andet ved at meditere over hvor stor en forret det er at gå bud for den sande Gud. Du ved at fremtrædende mennesker i denne verden har vist foragt for Guds navn. Tænk også på hvordan religiøse ledere har bedraget folk, ligesom præsterne på Jeremias’ tid gjorde. (Læs Jeremias 2:8, 26, 27). I modsætning hertil er den gode nyhed om Guds rige som du forkynder, virkelig et udtryk for at Gud ønsker det bedste for menneskene. (Klages. 3:31, 32) Ja, når du tænker over disse kendsgerninger, kan det motivere dig til nidkært at forkynde den gode nyhed og hjælpe retsindige mennesker.

      6. Hvilke store udfordringer kom Jeremias ud for?

      6 Det er ikke altid let at bevare sin nidkærhed i den kristne tjeneste. Jeremias kom også ud for store udfordringer i sin tjeneste for Jehova, blandt andet i form af falske profeter. Vi kan læse om et tilfælde i Jeremias, kapitel 28. De fleste blandt folket lyttede ikke til hans budskab, og somme tider følte han sig ret alene. (Jer. 6:16, 17; 15:17) Undertiden stod han ligefrem over for fjender der truede ham på livet. — Jer. 26:11.

      Hvorfor kan du have tillid til at Jehova vil hjælpe dig til at klare udfordringer i forkyndelsen af den gode nyhed?

      „DU HAR NARRET MIG, JEHOVA“

      7, 8. På hvilken gavnlig måde ’narrede’ Gud Jeremias?

      7 På et tidspunkt hvor Jeremias blev latterliggjort og hånet dag efter dag, klagede han sin nød til Gud. Men i hvilken forstand kan det siges at Jehova ’narrede’ sin trofaste profet, som vi læser i Jeremias 20:7, 8? — Læs.

      8 Jehova havde bestemt ikke narret eller bedraget Jeremias ved en eller anden underfundig list. Nej, Gud ’narrede’ sin profet på en positiv, gavnlig måde. Jeremias følte at modstanden var for hård, og at han ikke længere i egen kraft kunne fuldføre den opgave Gud havde givet ham. Men han fuldførte den trods alt, nemlig med den Almægtiges hjælp og støtte. Derfor kunne man sige at Jehova overmandede ham og viste sig langt stærkere end Jeremias, der kun var et menneske. Da denne tjener for Gud mente at han havde nået grænsen for hvad han kunne klare, og ikke følte at han kunne fortsætte, trådte Jehova til med en så overbevisende styrke at Jeremias så at sige blev „narret“. Gud viste sig at være stærkere end hans svagheder. Til trods for ligegyldighed, modstand og vold kunne Jeremias fortsætte sin forkyndelse.

      9. Hvilken opmuntring ligger der i ordene i Jeremias 20:11?

      9 Jehova viste sig som „en vældig kriger“ der stod ved siden af Jeremias og hjalp ham. (Jer. 20:11) Gud kan også give dig styrke til at forblive nidkær for den sande tilbedelse og fortsætte trods vanskelige omstændigheder.

      10. Hvad vil du være besluttet på at gøre når du møder modstand?

      10 Apostelen Paulus understregede dette da han opmuntrede kristne som mødte modstand. Han skrev: „I [skal] leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt, for at jeg . . . kan høre . . . at I står fast i én ånd, idet I med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed og i ingen henseende skræmmes af jeres modstandere.“ (Fil. 1:27, 28) Ligesom Jeremias og de kristne i det første århundrede kan og bør du støtte dig til den almægtige Gud i din tjeneste for ham. Hvis nogen gør nar af dig eller angriber dig, må du huske at Jehova står ved din side og kan give dig styrke. Sådan hjalp han Jeremias, og sådan har han hjulpet mange af dine brødre, og han kan gøre det samme for dig. Bed ham om hjælp, og hav tillid til at han vil besvare din bøn. Også du vil måske erfare at du bliver „narret“ når Gud giver dig styrke til modigt og uden frygt at klare de trængsler du kommer ud for. Ja, du vil måske kunne klare langt mere end du nogen sinde havde troet var muligt. — Læs Apostelgerninger 4:29-31.

      11, 12. (a) Hvordan kan du tilpasse din forkyndelse så du kan træffe så mange som muligt? (b) Giver billedet på side 39 dig nogle idéer til hvor du kan forkynde?

      11 Det vi læser om Jeremias’ tjeneste, kan på forskellige måder hjælpe os til at være mere effektive som forkyndere af den gode nyhed. Efter at han havde tjent som Jehovas profet i mere end 20 år, kunne han sige: „Jeg er blevet ved med at tale til jer, idet jeg talte igen og igen [ordret: stod tidligt op og talte], men I hørte ikke efter.“ (Jer. 25:3) Ja, som det fremgår af den ordrette gengivelse, begyndte han hellere tidligt end sent. Kan vi lære noget af hans eksempel? I mange menigheder er der forkyndere som står tidligt op for at tale med folk ved busstoppesteder og på jernbanestationer. På landet er der mange som bruger de tidlige morgentimer til at besøge landmænd og andre som allerede er i gang med dagens arbejde. Er der andre måder hvorpå du personligt kan følge Jeremias’ eksempel med hensyn til at begynde tjenesten tidligt? Står du for eksempel op så tidligt at du kan nå at være med fra begyndelsen af en samling til tjenesten?

      12 Mange steder er det også glimrende at forkynde om eftermiddagen og om aftenen. Nogle forkynder endda om natten, hvor de besøger dem der arbejder på tankstationer, i restauranter og andre steder der har åbent mange timer i døgnet. Har du mulighed for at tilrettelægge din tid så du kan forkynde på de tidspunkter hvor du bedst kan træffe folk, enten i deres hjem eller andre steder?

      Hvorfor har du tillid til at Jehova er med dig når du forkynder hans budskab?

      13, 14. (a) Hvad kan vi lære af Jeremias med hensyn til at aflægge genbesøg? (b) Hvilken hændelse illustrerer vigtigheden af at overholde aftaler om genbesøg?

      13 Jehova sagde nogle gange til Jeremias at han skulle stille sig i Jerusalems eller i templets porte og dér forkynde et profetisk budskab. (Jer. 7:2; 17:19, 20) Ved at forkynde i portene nåede Jeremias ud til mange med Jehovas ord. Og eftersom en del, deriblandt fremtrædende folk i byen og handelsfolk, sikkert plejede at benytte den samme port når de skulle ind i byen, har han måske talt til nogle af dem gentagne gange og hjulpet dem til at forstå noget de havde hørt om ved en tidligere lejlighed. Hvad kan vi lære af dette med hensyn til at aflægge genbesøg hos dem der har vist interesse?

      14 Jeremias vidste at andres liv afhang af at han udførte sin tjeneste som Guds profet. Da han engang selv var forhindret i at forkynde et budskab fra Gud til folket, sendte han i stedet for sin ven Baruk. (Læs Jeremias 36:5-8). Hvordan kan vi efterligne det Jeremias gjorde? Når vi siger til en vi besøger, at vi vil komme tilbage, holder vi så ord? Hvis vi ikke kan overholde en aftale om et genbesøg eller et bibelstudium, sørger vi så for at en anden besøger vedkommende? Jesus sagde: ’Lad jeres ja betyde ja.’ (Matt. 5:37) Det er vigtigt at vi holder ord, for vi tjener en Gud der er kendt for sin sandfærdighed og gode orden. — 1 Kor. 14:33, 40.

      Illustration på side 39

      Har du tilpasset din timeplan og dine forkyndelsesmetoder så du kan nå ud til flere mennesker?

      15, 16. (a) Hvordan har mange fulgt Jeremias’ eksempel og udvidet deres tjeneste? (b) Hvad kan vi lære af oplevelsen fra Chile, som illustreret på side 40?

      15 Jeremias opmuntrede jøderne i Babylon ved at skrive et brev til dem om Jehovas „gode ord“ om genoprettelse. (Jer. 29:1-4, 10) På samme måde kan vi i dag bruge brevskrivning og telefonforkyndelse til at viderebringe det „gode ord“ om hvad Jehova snart vil gøre. Kunne du benytte disse metoder til at hjælpe dine slægtninge eller andre som bor langt væk, eller som er svære at træffe?

      16 Jeremias fuldførte sin tjeneste, og forkyndere i dag har ofte opnået gode resultater ved at følge hans eksempel. En søster i Chile henvendte sig til en kvinde der kom op fra en undergrundsstation. Hun blev meget glad for at høre Bibelens budskab og tog imod tilbuddet om en bibeldrøftelse i sit hjem. Forkynderen fik imidlertid ikke kvindens adresse skrevet ned. Da søsteren var klar over hvor vigtigt det var at pleje kvindens interesse for sandheden, bad hun Jehova om hjælp. Næste dag ved samme tid gik hun tilbage til undergrundsstationen. Der traf hun kvinden igen. Denne gang fik hun skrevet adressen ned, og senere besøgte hun kvinden for at hjælpe hende til at forstå Bibelen. Guds domme vil snart ramme Satans verden. Men der er håb for dem der ændrer sind og får tro på den gode nyhed. (Læs Klagesangene 3:31-33). Lad os med dette i tanke samvittighedsfuldt søge at træffe alle i vores distrikt.

      Illustration på side 40

      Gør du alt hvad du kan, for at pleje den interesse du finder?

      „MÅSKE VIL DE HØRE EFTER OG VENDE OM“

      17. Hvordan kan vi efterligne Jeremias’ indstilling når vi forkynder i vores distrikt?

      17 Jehova ønskede ikke at nogen skulle miste livet. Omkring ti år før Jerusalems ødelæggelse lod han Jeremias forkynde et budskab om håb for de landflygtige i Babylon. Vi læser: „Jeg vil rette mine øjne mod dem med godt i tanke, og jeg vil lade dem vende tilbage til dette land. Og jeg vil bygge dem op, og jeg vil ikke rive ned, og jeg vil plante dem, og jeg vil ikke rykke op.“ Jeremias kunne sige til folket: „Der er håb for din fremtid.“ (Jer. 24:6; 26:3; 31:17) Jeremias valgte at betragte folk på samme måde som Gud gjorde. Han viste ægte omsorg for andre når han på Jehovas vegne tilskyndede dem: „I må vende om, hver fra sin onde vej, og forbedre jeres handlinger.“ (Jer. 35:15) Hvordan kan vi vise oprigtig personlig interesse for dem der bor i vores distrikt?

      18, 19. (a) Hvordan bør vi undgå at betragte vores forkyndelse af den gode nyhed? (b) Hvilken indstilling som Jeremias havde, bør vi tilegne os?

      18 Jeremias’ dybe kærlighed til folket kølnedes aldrig. Da Jerusalem blev ødelagt, følte han stadig medlidenhed med sit folk. (Læs Klagesangene 2:11). Jøderne var selv skyld i deres ulykke. Men Jeremias sagde ikke: ’I var selv ude om det.’ Han var oprigtigt bedrøvet over det der havde ramt dem. Vores forkyndelse må heller ikke blive overfladisk, noget vi kun gør af pligt. Den måde vi forkynder på, bør afspejle hvor meget vi elsker vores uforlignelige Gud og vores medmennesker, der som vi er skabt i hans billede.

      Illustration på side 42

      Viser du personlig interesse for andre?

      19 Ingen karriere eller fremtrædende position i denne verden kan måle sig med det at være en forkynder for den sande Gud. Det var sådan Jeremias så på det. Han skrev: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova.“ (Jer. 15:16) Forkyndelsen af den gode nyhed giver mange mulighed for at lære deres Skaber at kende og komme til at elske ham. Ved at tjene med nidkærhed og kærlighed ligesom Jeremias gjorde, kan vi have en andel i dette.

      Når du betragter Jeremias’ eksempel, hvilke måder at forkynde Jehovas „gode ord“ på kunne du så tænke dig at prøve?

      a I dette og mange andre tilfælde lod Jehova engle tale som om det var ham selv der talte. — Dom. 13:15, 22; Gal. 3:19.

  • Pas på — hjertet er forræderisk
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL FIRE

      Pas på — hjertet er forræderisk

      1, 2. Hvorfor er det svært at vide hvordan det står til med vores symbolske hjerte?

      FORESTIL dig at du vågner en morgen og mærker en skarp smerte midt i brystet og har svært ved at trække vejret. Du tænker straks: ’Kunne det være et hjerteanfald?’ Det vil ikke hjælpe at ignorere problemet. Der skal handles hurtigt, så du ringer efter en ambulance for at få lægehjælp. En læge undersøger dig grundigt, og måske får du taget et elektrokardiogram. Det kan betyde liv eller død for dig at der hurtigt bliver stillet en diagnose og givet den rette behandling.

      2 Hvad med vores symbolske hjerte? Det er ikke altid let at vide hvordan det står til med det. Hvorfor? Vi læser i Bibelen: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jer. 17:9) Så vores hjerte kan bedrage os og få os til at tro at der ikke er noget galt med vores åndelige helbred, mens andre måske ser nogle symptomer hos os som bekymrer dem. Hvad er det der kan få os til at bedrage os selv? Vores syndige tilbøjeligheder kan føre os på afveje, og Satan og verden omkring os kan få os til at tro at alt er i orden. Vi kan lære at ransage vores hjerte ved at se nærmere på Jeremias og Judas folk på hans tid.

      3. Hvad har mange gjort til deres gud?

      3 De fleste i Juda viste at de havde en dårlig hjertetilstand. Uden samvittighedskvaler forlod de den eneste sande Gud til fordel for kana’anæiske guder. Jehova udfordrede disse afgudsdyrkere med ordene: „Hvor er dine guder som du har lavet dig? Lad dem rejse sig, hvis de kan frelse dig i din ulykkestid. For som tallet på dine byer, sådan er dine guder blevet.“ (Jer. 2:28) Vi opfatter naturligvis ikke os selv som afgudsdyrkere. Ifølge en ordbog bruges ordet „gud“ imidlertid også om noget „der er genstand for stor (som regel: overdreven) kærlighed eller beundring“. Mange i verden sætter deres karriere, helbred, familie og endda kæledyr over alt andet i deres liv. Andre tillægger sport, berømtheder, teknologi, rejser eller traditioner meget stor betydning. Mange er så optaget af sådanne ting at det går ud over deres forhold til Skaberen. Kunne det også gælde for os som kristne, ligesom det gjaldt for folk i Juda på Jeremias’ tid?

      DET FORRÆDERISKE HJERTE KAN BEDRAGE

      4. Hvor oprigtige var de der sagde: „Hvor er Jehovas ord? Lad det dog indtræffe“?

      4 Det er interessant at se i hvilken sammenhæng Jeremias udtalte at hjertet er desperat. Han var klar over at folk sagde: „Hvor er Jehovas ord? Lad det dog indtræffe.“ (Jer. 17:15) Men var de oprigtige? Dette kapitel i Jeremias’ Bog indledes med ordene: „Judas synd er skrevet ned med jerngriffel. Indgraveret med diamantspids står den på deres hjertes tavle.“ Det var et fundamentalt problem at disse judæere ’satte deres lid til det jordiske menneske og gjorde kød til deres arm og vendte deres hjerte bort fra Jehova’. I modsætning hertil var det kun et mindretal der satte deres lid til Jehova og søgte hans vejledning og velsignelse. — Jer. 17:1, 5, 7.

      5. Hvordan reagerede Jeremias’ landsmænd på Jehovas vejledning?

      5 Flertallet afslørede gennem deres ulydighed mod Guds ord hvad der boede i deres hjerte. (Læs Jeremias 17:21, 22). For eksempel skulle sabbatten være en dag med hvile fra det daglige arbejde så man havde tid til at være optaget af gudsdyrkelsen. Jeremias’ landsmænd burde ikke løbe omkring og lave forretninger på sabbatsdagen. Men der siges om dem: „De hørte ikke efter og bøjede ikke deres øre, og de blev ved med at gøre deres nakke stiv for ikke at høre og for ikke at tage imod tugt.“ Selvom de kendte Guds lov, gjorde de som de selv ville — de havde meget der skulle ordnes på sabbatten! — Jer. 17:23; Es. 58:13.

      6, 7. (a) Hvordan kunne en kristen begynde at ræsonnere, på trods af vejledningen fra den trofaste træl? (b) Hvordan kunne det berøre ens mødedeltagelse?

      6 Vi er ikke underlagt en sabbatslov i dag. Men disse jøder som ved deres ulydighed viste hvad der boede i deres hjerte, kan tjene som et advarende eksempel for os. (Kol. 2:16) Som kristne har vi sat selviske interesser til side for at gøre Guds vilje. Vi forstår hvor tåbeligt det ville være at tro at vi kan behage Gud samtidig med at vi sætter vores egne selviske interesser først. Og vi kender sikkert mange der har koncentreret sig om at gøre Guds vilje, og som har erfaret at det er styrkende og forfriskende som en hvile. Men hvordan kunne vi alligevel blive vildledt?

      7 En kristen i dag kunne fejlagtigt tro at han aldrig, som mange på Jeremias’ tid, ville lade sig bedrage af sit hjerte. For eksempel kunne en mand tænke: ’Jeg er nødt til at have et arbejde for at kunne forsørge min familie,’ hvilket er helt forståeligt. Hvad nu hvis det fik ham til at tænke: ’Jeg har brug for mere uddannelse for at kunne få eller beholde et ordentligt arbejde’? Det kunne også lyde meget fornuftigt, og det får ham måske til at konkludere: ’Tiderne har ændret sig, og i dag er man nødt til at have en højere uddannelse for at beholde sit arbejde.’ Ja, det er meget nemt at begynde at tage let på den gode og ligevægtige vejledning vi har fået fra den trofaste og kloge træl om videregående uddannelse, og begynde at svigte møderne. På dette område er nogle lidt efter lidt blevet formet af verdens måde at tænke og ræsonnere på. (Ef. 2:2, 3) Det er ikke uden grund at Bibelen advarer os: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning.“ — Rom. 12:2.a

      Illustrationer på side 46

      Har du ladet dit hjerte forlede dig til at forsømme møderne?

      8. (a) Hvad kan en kristen være stolt af? (b) Hvorfor er det ikke nok at have en vis viden om Gud og hans gerninger?

      8 Nogle kristne i det første århundrede var ganske vist velhavende og havde en vis position i verden. Det gælder også nogle kristne i vor tid. Hvordan bør de betragte sig selv og det de har udrettet, og hvordan bør vi se på dem? Vi får Jehovas svar gennem Jeremias. (Læs Jeremias 9:23, 24). I stedet for at prale af det vi som mennesker kan udrette, gør vi klogt i at anerkende at intet er mere betydningsfuldt end at kende universets Suveræn. (1 Kor. 1:31) Men hvad vil det sige at have indsigt og at have kundskab om Jehova? Jøderne på Jeremias’ tid kendte godt Guds navn. De vidste også hvordan han havde frelst deres forfædre ved Det Røde Hav og dengang de gik ind i det forjættede land, og hvad han havde gjort for dem i løbet af dommertiden og mens trofaste konger regerede. Men de kendte ikke virkelig Jehova, og deres tro på ham var ikke ægte. Alligevel sagde de: „Jeg er uskyldig. [Guds] vrede har visselig vendt sig fra mig.“ — Jer. 2:35.

      Hvorfor er det vigtigt at erkende at vores hjerte er forræderisk? Hvordan kan vi undersøge vores hjerte og finde ud af hvordan Jehova, som ransager hjerter, betragter os?

      HVORDAN JEHOVA FORMER OS

      Illustration på side 48

      Lader du Jehova forme dig?

      9. Hvorfor kan vi være sikre på at det er muligt at ændre sind og vende om, og hvordan kan det lade sig gøre?

      9 De jøder som Jeremias forkyndte Guds budskab for, havde brug for at ændre sind og vende om til Jehova. Det ville være muligt, for Gud sagde om dem der ville vende tilbage fra landflygtigheden: „Jeg vil give dem hjerte til at kende mig, at jeg er Jehova; og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, for de vil vende om til mig.“ (Jer. 24:7) En sådan sindsændring er også mulig i dag. Desuden kan de fleste af os gøre noget for at styrke vores symbolske hjerte. Tre ting er vigtige: et grundigt personligt studium af Guds ord, indsigt i hvordan Guds ord gavner os i vores eget liv, og at vi efterlever det vi har lært om Jehova. I modsætning til de fleste på Jeremias’ tid burde vi ønske at få vores hjerte undersøgt af Jehova, den der ransager alle hjerter. Og vi kan selv undersøge vores hjerte ved at betragte det i lyset af Bibelen og ved at lægge mærke til hvordan Jehova leder os i vores liv. (Sl. 17:3) Det vil være meget klogt at gøre!

      10, 11. (a) Hvorfor gik Jeremias hen til en pottemager? (b) Hvad afgør hvordan Jehova former folk?

      10 Satan ønsker at forme folk ved at presse dem alle ind i den samme form, men Gud former os individuelt. Det ses af det der skete for Jeremias. En dag sagde Gud til ham at han skulle gå hen til en pottemagers hus. Pottemageren arbejdede ved sin drejeskive, men da det kar han var ved at lave, blev ødelagt, formede han blot det våde ler til et andet kar. (Læs Jeremias 18:1-4). Hvorfor skulle Jeremias se dette, og hvad kan vi lære af det han så?

      11 Jehova ønskede at vise Jeremias og Israel at han har myndighed til at forme folk og nationer som han vil. Hvordan behandler Gud leret? I modsætning til jordiske pottemagere begår Jehova ingen fejl; han ødelægger heller ikke det han har frembragt, uden grund. Hvad Jehova vælger at gøre, afhænger af hvordan folk reagerer når han former dem. — Læs Jeremias 18:6-10.

      12. (a) Hvordan reagerede Jojakim da Jehova søgte at forme ham? (b) Hvad synes du man kan lære af beretningen om Jojakim?

      12 Hvordan former Jehova så enkeltpersoner? I dag bruger han først og fremmest Bibelen. Når vi læser Guds ord og reagerer på det, kommer vores indstilling til udtryk, og så kan Gud forme os. Lad os nu betragte kong Jojakims eksempel og se hvordan folk på Jeremias’ tid kunne være blevet formet af Gud i sager der havde med dagliglivet at gøre. Loven påbød at man ikke måtte „besvige en daglejer“, men det var netop hvad kongen gjorde; han udnyttede sine landsmænd ved at bruge dem som billig arbejdskraft til at bygge „et rummeligt hus“. (5 Mos. 24:14; Jer. 22:13, 14, 17) Gud prøvede at forme Jojakim ved hjælp af sit ord gennem profeterne. Men kongen fulgte sit forræderiske hjerte. Han sagde: „Jeg adlyder ikke,“ og han fortsatte i det spor han havde fulgt siden sin ungdom. Derfor sagde Gud: „Som et æsel begraves, vil [Jojakim] blive begravet, idet man slæber ham bort og kaster ham ud uden for Jerusalems porte.“ (Jer. 22:19, 21) Hvor ville det være tåbeligt hvis vi sagde: ’Sådan er jeg nu engang, og det kan jeg ikke lave om på.’ I dag sender Gud ikke profeter som Jeremias, men han tilbyder os vejledning. Den trofaste og kloge træl hjælper os til at forstå og anvende bibelske principper. Disse kan lede os i vores daglige liv, for eksempel når det gælder tøjstil og frisure eller valg af musik og dans ved bryllupper og andre selskabelige sammenkomster. Vil vi lade os forme af Guds ord?

      13, 14. (a) Hvorfor gik de der havde hebraiske trælle i Jerusalem, med til at frigive dem? (b) Hvordan afslørede de der havde trælle, deres egentlige hjertetilstand?

      13 Lad os se på endnu et eksempel. Babylonierne indsatte Zedekias som vasalkonge over Juda. Men i strid med det råd Gud havde givet gennem Jeremias, gjorde Zedekias oprør. (Jer. 27:8, 12) Derfor kom babylonierne og belejrede Jerusalem. Kongen og hans fyrster følte nu at de skulle gøre noget for at overholde Loven så de kunne vinde Guds gunst. De vidste at hebraiske trælle skulle frigives efter syv år, så Zedekias sluttede en pagt om at lade dem få deres frihed. (2 Mos. 21:2; Jer. 34:14) Ja, nu hvor Jerusalem var omringet af fjender, fandt man det pludselig tilrådeligt at frigive sine trælle! — Læs Jeremias 34:8-10.

      14 Senere kom en ægyptisk hær Jerusalem til undsætning, og det fik babylonierne til at ophæve belejringen. (Jer. 37:5) Hvad ville de som havde frigivet deres trælle, nu gøre? De tvang dem til igen at være trælle. (Jer. 34:11) Så da jøderne var i fare, begyndte de altså at overholde Guds bestemmelser, som om det ville kunne opveje deres tidligere ulydighed. Men da faren drev over, var alt ved det gamle. Selvom de havde givet det udseende af at de var enige i det Loven sagde, viste deres senere handlinger at de inderst inde ikke ønskede at følge vejledningen i Guds ord og lade sig forme af den.

      Hvad kan vi lære af det Jeremias skrev om en pottemager? Hvordan former Jehova os i dag?

      LAD JEHOVA FORME DIG

      15. Hvor meget vil du lade Jehova forme dig? Giv et eksempel.

      15 Gennem Jehovas verdensomspændende menighed bliver vi måske opmærksomme på nogle bibelske principper der har særlig aktualitet for os. Hvis vi for eksempel har en uoverensstemmelse med en broder, ved vi måske godt hvordan vi bør reagere. (Ef. 4:32) Vi erkender måske at Bibelens vejledning er den bedste og klogeste. Men hvilken slags ler vil vi vise os at være? Vil vi virkelig lade Jehova forme os? Hvis vores hjerte er føjeligt, vil vi ændre os til det bedre; den store Pottemager vil forme os til et kar der er mere brugbart for ham. (Læs Romerbrevet 9:20, 21; Andet Timoteusbrev 2:20, 21). Vi bør ikke ligne Jojakim eller dem der havde trælle på Zedekias’ tid, men villigt lade Jehova forme os så vi kan bruges til et ærefuldt formål.

      16. Hvilken vigtig sandhed erkendte Jeremias?

      16 Selv Jeremias blev formet af Gud. Hvilken indstilling havde han? Det fremgår af hans ydmyge ord: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Og han bad indtrængende: „Tugt mig, Jehova.“ (Jer. 10:23, 24) I unge, vil I efterligne Jeremias? I står sikkert over for mange beslutninger der skal tages. Nogle unge ønsker at ’styre deres egne skridt’. Vil I søge vejledning fra Gud når I skal træffe beslutninger? Vil I, ligesom Jeremias, ydmygt erkende at mennesker ikke har vist sig egnede til at styre deres egne skridt? Husk at hvis I søger vejledning fra Gud, vil han kunne forme jer.

      17-19. (a) Hvorfor foretog Jeremias en lang rejse til Eufrat? (b) Hvorfor kunne det have sat Jeremias’ lydighed på prøve? (c) Hvilket formål tjente Jeremias’ billedhandling med bæltet?

      17 For at kunne udføre sin opgave måtte Jeremias lydigt følge Guds anvisninger. Hvis du havde været Jeremias, ville du så have været villig til at gøre nøjagtigt som du fik besked på? Engang sagde Jehova til Jeremias at han skulle anskaffe sig et lærredsbælte og tage det på. Derpå befalede Gud ham at rejse til Eufrat. På et kort kan du se at det var en rejse på cirka 500 kilometer. Når Jeremias nåede frem, skulle han skjule bæltet i en klippekløft og derpå rejse hele vejen tilbage til Jerusalem. Og senere sendte Gud ham af sted igen for at hente bæltet. (Læs Jeremias 13:1-9). Alt i alt kom Jeremias til at rejse omkring 2000 kilometer. Nogle bibelkritikere har svært ved at tro at han virkelig foretog så lang en rejse, hvor han måtte gå i flere måneder.b (Ezra 7:9) Men det var det Gud sagde at Jeremias skulle gøre, og sådan gjorde han.

      18 Se for dig hvordan profeten vandrede gennem Judas bjerge og derpå, afhængigt af hvilken rute han valgte, gennem en ørken på vej mod Eufrat. Alt dette blot for at skjule et lærredsbælte! Det må have vakt hans landsmænds nysgerrighed at han var bortrejst så længe. Da han kom tilbage, havde han ikke lærredsbæltet med sig. Senere befalede Gud ham at foretage den lange rejse en gang til for at hente bæltet, som nu var mørnet og ’ikke duede til noget’. Hvor ville det have været nærliggende at tænke: ’Det er altså bare for meget. Jeg kan ikke se hvad det skulle gøre godt for.’ Men eftersom Jeremias havde ladet sig forme af Gud, reagerede han ikke sådan. I stedet for at beklage sig gjorde han som Gud havde sagt.

      Illustration på side 53

      Hvorfor bør vi altid gøre det Jehova beder os om, selv når vi ikke helt forstår betydningen af det?

      19 Det var først efter den anden rejse at Gud forklarede hvad det hele gik ud på. Det Jeremias havde gjort, tjente til at understrege et vigtigt budskab: „Dette onde folk, de som nægter at adlyde mine ord, som vandrer i deres hjertes trods og som bliver ved med at vandre efter andre guder for at dyrke dem og for at bøje sig for dem, vil blive som dette bælte der ikke duer til noget.“ (Jer. 13:10) Ja, Jehova underviste sit folk på en magtfuld måde! Han ønskede at nå sit folks hjerte, og Jeremias’ oprigtige lydighed mod Jehova i en tilsyneladende mindre vigtig sag bidrog til dette. — Jer. 13:11.

      20. Hvorfor kunne din lydighed undre nogle, men hvad kan du være forvisset om?

      20 I dag bliver kristne ikke bedt om at gå hundreder af kilometer for at understrege et budskab fra Gud. Men kunne det tænkes at de valg du træffer som kristen, får dine naboer eller bekendte til at undre sig eller endog kritisere dig? Det kunne være i forbindelse med din tøjstil og frisure, dit valg af uddannelse, det du har valgt at bruge dit liv på, eller måske dit syn på alkohol. Vil du være lige så besluttet på at følge Guds vejledning som Jeremias var? De valg du træffer fordi du har ladet Gud forme dit hjerte, kan give dig mulighed for at aflægge et godt vidnesbyrd. Under alle omstændigheder vil det være til evig gavn for dig at du lydigt følger den vejledning Jehova giver gennem sit ord og gennem den trofaste træl. I stedet for at lade dig lede af et forræderisk hjerte kan du være som Jeremias. Vær fast besluttet på at lade Gud forme dig til et ærefuldt kar som han kan bruge for evigt.

      Hvorfor er det vigtigt at modstå presset fra Satan, vores ufuldkomne hjerte og verden?

      a Den engelske bibeloversættelse NET Bible (2005) siger: „Bliv ikke tilpasset til den nuværende verden.“ En fodnote tilføjer: „Det er meget sigende at det at blive ’tilpasset’ til den nuværende verden betragtes som et passivt begreb, for det kunne antyde at det sker delvis ubevidst. Samtidig kunne [den grammatiske form] antyde at tilpasningen sker delvis bevidst. Sandsynligvis er det både det ene og det andet.“

      b Nogle mener at Jeremias rejste til et sted i nærheden og ikke helt til Eufrat. Hvorfor? „Det eneste formål med denne kritik,“ siger en bibelforsker, „er at spare profeten for besværet med at skulle rejse to gange fra Jerusalem til Eufrat.“

  • Hvem vil du vælge som venner?
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL FEM

      Hvem vil du vælge som venner?

      1, 2. (a) Hvilke udfordringer står kristne over for med hensyn til deres omgangskreds? (b) Hvorfor er Jeremias’ valg af venner af interesse for os?

      HVAD ville du gøre hvis nogle kolleger, naboer eller skolekammerater inviterede dig til en julefest? Hvad nu hvis din arbejdsgiver bad dig om at lyve eller gøre noget ulovligt? Eller hvad hvis myndighederne pålagde dig at gøre noget som ville krænke din kristne neutralitet? Din samvittighed ville uden tvivl ikke tillade dig at gøre noget af dette, ikke engang hvis du blev latterliggjort eller udsat for noget der var værre.

      2 Som vi skal se, blev Jeremias ofte stillet over for lignende udfordringer. Vi kan helt sikkert lære noget af at betragte nogle af de enkeltpersoner og grupper som Jeremias kom i kontakt med. Nogle af dem prøvede at overtale ham til at holde op som profet, men selvom han var nødt til at have en vis kontakt med dem, var det afgjort ikke dem han valgte at have som sine venner. Det er derimod værd at lægge mærke til hvem Jeremias valgte som venner — nogle der hjalp ham og styrkede ham i hans beslutning om at forblive trofast. Ja, vi kan lære af de beslutninger Jeremias traf med hensyn til sin omgangskreds.

      HVILKE VENSKABER KNYTTER DU?

      3. Hvad ville Zedekias gerne have Jeremias til at gøre, og hvordan reagerede Jeremias?

      3 I tiden før Jerusalems ødelæggelse blev Jeremias ved flere lejligheder rådspurgt af kong Zedekias. Hvorfor? Kongen håbede at få et opmuntrende budskab angående sit riges fremtid. Han ønskede at Jeremias skulle forkynde at Gud ville gribe ind og frelse Juda fra sine fjender. Zedekias lod nogle sendebud sige til Jeremias: „Rådspørg dog Jehova for os, for Nebukadrezar, Babylons konge, fører krig imod os. Måske vil Jehova handle med os i overensstemmelse med alle sine underfulde gerninger, så [Nebukadrezar] trækker sig tilbage fra os.“ (Jer. 21:2) Kongen ville ikke følge Guds vejledning om at overgive sig til Babylon. En bibelkommentator har sammenlignet Zedekias med „en patient der opsøger en læge igen og igen i håb om at blive erklæret rask, men som ikke er villig til at tage den ordinerede medicin“. Hvad med Jeremias? Han kunne have vundet Zedekias’ gunst ved at fortælle ham det han gerne ville høre. Hvorfor ændrede Jeremias så ikke bare sit budskab og gjorde det nemmere for sig selv? Fordi Jehova havde sagt at han skulle forkynde at Jerusalem ville blive ødelagt. — Læs Jeremias 32:1-5.

      Illustration på side 54, 55

      Når du læser om Jeremias og Ebed-Melek, føler du dig da overbevist om at de virkelig har eksisteret? For nylig fandt man støtte for det der siges om dem i Jeremias, kapitel 38, da man gjorde to fund i den gamle Davidsby.

      Arkæologen Eilat Mazar fandt et lille seglaftryk af ler, en såkaldt bulla . Bullaen blev fundet i 2005 under udgravningen af et jordlag fra tiden for Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. På aftrykket står det hebraiske navn „Jehukhal ben Sjælæmjahu“, som på dansk ville lyde „Jukal, søn af Sjelemja“.

      Senere fandt man i samme jordlag, kun få meter derfra, endnu en bulla . På den forekommer navnet „Ghedhaljahu ben Pasjhur“, eller „Gedalja, søn af Pasjhur“.

      Læs nu Jeremias 38:1 og læg mærke til navnene på to af de fyrster som tilskyndede kong Zedekias til at få Jeremias slået ihjel, en plan som Ebed-Melek forhindrede. Ja, de personer der nævnes ved navn i Jeremias, kapitel 38, har virkelig eksisteret.

      4. Hvilket valg må vi træffe med hensyn til at knytte venskaber, for eksempel på vores arbejdsplads?

      4 På nogle måder ligner vores situation Jeremias’. Vi har sikkert en vis berøring med naboer, kolleger eller skolekammerater. Men vil vi gå et skridt videre og knytte venskaber med dem, selvom de har vist at de ikke er interesseret i at høre eller følge Guds vejledning? Jeremias kunne ikke helt undgå at have noget at gøre med Zedekias; han var stadig landets konge, selvom han nægtede at adlyde Gud. Men Jeremias var ikke forpligtet til at tilpasse sig kongens fejlagtige tankegang eller søge at indynde sig hos ham. Hvis Jeremias havde rettet sig efter kongens ønsker, kunne Zedekias have overøst ham med gaver og begunstigelser. Ikke desto mindre nægtede Jeremias at lade sig presse eller friste til at gøre fælles sag med Zedekias. Hvorfor? Fordi Jehova havde fortalt ham hvilket standpunkt han skulle indtage, og Jeremias havde ikke tænkt sig at gå på kompromis. Jeremias’ eksempel bør få os til at overveje om de mennesker vi vælger at have som venner, er nogle der tilskynder os til at være loyale over for Gud. Vi kan ikke undgå al kontakt med mennesker der ikke tjener Gud — på vores arbejde, i skolen eller i nabolaget. (1 Kor. 5:9, 10) Men vi ved at hvis vi vælger nogle af dem som vores nære venner, kan det bringe vores venskab med Gud i fare.

      Illustration på side 57

      VIL DU VÆRE VEN MED SKEPTIKERE?

      5, 6. Hvordan forsøgte nogle at bringe Jeremias til tavshed?

      5 Zedekias var ikke den eneste der prøvede at påvirke Jeremias i en negativ retning. En præst ved navn Pasjhur „slog“ Jeremias; måske fik han 39 slag. (Jer. 20:2; 5 Mos. 25:3) En anden gang slog nogle af Judas fyrster ham også og satte ham „i fangehuset“. Forholdene i dette fængsel var så dårlige at Jeremias efter mange dages ophold frygtede at han ville dø der. (Læs Jeremias 37:3, 15, 16). Jeremias blev løsladt, men nogen tid senere opfordrede nogle andre fyrster Zedekias til at lade ham lide døden. De mente at han svækkede moralen blandt Judas soldater. Han blev derfor kastet i en cisterne med dynd, hvor han ville dø. (Jer. 38:1-4) Vi ved at Jeremias blev reddet fra at lide denne forfærdelige død. Disse tildragelser viser imidlertid hvordan nogle der skulle have vidst bedre, blev skeptiske over for det Guds profet havde at sige, og vendte sig imod ham.

      6 Jeremias havde ikke kun myndighedspersoner som fjender. Engang var der nogle mænd fra Anatot, hans hjemby — man kunne sige hans naboer — der truede med at dræbe ham hvis han ikke holdt op med at profetere. (Jer. 11:21) De kunne ikke lide det budskab han forkyndte, og de truede ham. Jeremias valgte imidlertid at sætte sit venskab med Jehova højere end venskabet med sine naboer. Andre af hans samtidige brugte ikke kun ord imod ham. Da Jeremias meget malende brugte et åg for at tilskynde jøderne til at bøje deres hals under Babylons konges åg og således blive i live, fjernede Hananja ågstangen af træ fra Jeremias’ nakke og brækkede den i stykker. Denne falske profet hævdede at Jehova havde sagt: „Jeg vil brække Babylons konges åg i stykker.“ Hananja døde samme år, og vi ved hvem af profeterne der talte sandt. (Jer. 28:1-11, 17) Efter at Jerusalem var blevet ødelagt, sådan som Jeremias havde forudsagt, nægtede Johanan og andre øverster for kampstyrkerne at rette sig efter Guds befaling om at blive i Judas land. De sagde til Jeremias: „Det er løgn, det du siger. Jehova vor Gud har ikke sendt dig og sagt: ’I må ikke drage til Ægypten for at bo dér.’“ Desuden trodsede de Jehova ved at tage Jeremias og Baruk med sig til Ægypten. — Jer. 42:1–43:7.

      Illustration på side 58

      Hvilken slags mennesker var Jeremias nødt til at omgås? Hvad kan vi lære af Jeremias’ eksempel?

      7. Hvad kunne sætte din trofasthed mod Jehova på prøve?

      7 Jeremias var i mange år omgivet af skeptikere og modstandere. Han kunne let have begyndt at affinde sig med at folk ikke havde meget respekt for Gud og hans ord, og gjort sig til venner med dem. Hvad med dig? Du har sikkert været i berøring med folk der minder om dem Jeremias var omgivet af. Uanset om sådanne mennesker åbenlyst modstår dig og din Gud eller de synes at være ret venlige, vil du så vælge dem som venner? Ville det være klogt at omgås selskabeligt med nogle der ikke tager Guds profetier alvorligt? Kan man forestille sig at Jeremias ville have knyttet venskab med nogle der ved deres livsform fornægtede sandheden fra Guds ord, eller som satte deres lid til mennesker? (2 Krøn. 19:2) Gud fortalte i utvetydige vendinger Jeremias om følgerne af at stole på mennesker frem for på Gud. (Læs Jeremias 17:5, 6). Hvad er dit syn på alt dette?

      Illustration på side 63

      8. Giv nogle eksempler på udfordringer som kristne kunne komme ud for i dag.

      8 Nogle kristne mener at de ved at beværte og underholde verdslige forretningsforbindelser kan fremme deres forretning eller karriere. Men risikerer de derved at komme i dårligt selskab og under farlig påvirkning i form af for eksempel sjofel tale og drikkeri? Det er let at forstå hvorfor mange kristne i denne situation vælger at undgå dårligt selskab selvom det betyder at de må give afkald på muligheden for en god fortjeneste eller en forfremmelse. Sande kristne vil heller ikke gå på kompromis selvom deres arbejdsgiver eller kolleger rask væk snyder kunderne. Somme tider er det måske ikke let at skulle træffe den slags beslutninger. Vi kan være taknemmelige for at der er gode forbilleder vi kan efterligne, som for eksempel Jeremias, der altid sørgede for at bevare en ren samvittighed og, endnu vigtigere, et godt forhold til Gud.

      9. Hvilken fare er der ved at ville være accepteret af andre?

      9 Nogle af Jeremias’ samtidige spottede ham for hans klare standpunkt og faste tro. (Jer. 18:18) Han var dog villig til at skille sig ud fra dem der fulgte „den vante kurs“. (Jer. 8:5, 6) Han var endog villig til at være alene somme tider og ’sidde helt for sig selv’. Det foretrak han frem for at være i dårligt selskab og være ven med dem der kunne have en negativ indflydelse på ham. (Læs Jeremias 9:4, 5; 15:17). Hvad med dig? Ligesom på Jeremias’ tid er „den vante kurs“ i dag at være ulydig mod Gud. Jehovas tjenere har længe været nødt til at være forsigtige med hvem de vælger at omgås. Men betød det så at Jeremias ikke havde nogen venner? Nej, der var enkeltpersoner som forsvarede og hjalp ham. Det vil være interessant for os at lære noget om dem.

      HVILKE VENNER VALGTE JEREMIAS?

      10, 11. (a) Hvilke principper lod Jeremias sig lede af i sit valg af venner? (b) Hvem var Jeremias’ venner, og hvad vil vi gerne vide om dem?

      10 Hvem ville Jeremias pleje venskab med? Ledet af Jehova fordømte han igen og igen dem der var onde, bedrageriske, uretfærdige, voldelige, ufølsomme og umoralske — dem der forkastede den rene tilbedelse til fordel for afgudsdyrkelse og således bedrev åndelig utugt. Han sagde indtrængende til sine landsmænd: „Vend dog om, hver fra sin onde vej, og sørg for at forbedre jeres veje og jeres handlinger.“ (Jer. 18:11) Selv efter Jerusalems ødelæggelse priste Jeremias Jehova for hans „loyale hengivenhed“, hans „barmhjertighed“ og hans „trofasthed“. (Klages. 3:22-24) Jeremias ønskede kun at have trofaste tjenere for Jehova som sine venner. — Læs Jeremias 17:7.

      11 Vi har faktisk en del oplysninger om dem Jeremias valgte som venner. Han havde tydeligvis flere forbundsfæller — Ebed-Melek, Baruk, Seraja og Sjafans sønner. Hvordan var disse mænd? Hvilken berøring havde de med Jeremias? I hvilken forstand var de hans gode venner? Og hvordan hjalp de Jeremias til at bevare sin uangribelighed? Lad os undersøge dette og se hvad vi kan lære af det.

      12. (a) Hvad havde Jeremias og Baruk, som vist på side 58, tilfælles? (b) Hvem var Seraja, og hvad ved vi om ham?

      12 Jeremias’ nærmeste ven ser ud til at have været Baruk, Nerijas søn. Jeremias havde så stor tillid til Baruk at han dikterede Jehovas budskaber til ham og lod ham skrive dem ned og senere læse bogrullens indhold op, først i folkets påhør og derefter for Judas fyrster. (Jer. 36:4-8, 14, 15) Ligesom Jeremias troede Baruk fuldt og fast på at det Gud forudsagde, ville ske. De to mænd oplevede mange af de samme ting i løbet af de sidste 18 turbulente år for Juda. De tilbragte meget tid sammen om at udføre en fælles opgave fra Gud. De kom begge ud for vanskeligheder og måtte skjule sig for deres fjender. Og Jehova opmuntrede personligt både Jeremias og Baruk. Det ser ud til at Baruk tilhørte en fremtrædende familie af skriftlærde i Juda. Bibelen kalder ham „sekretæren“, og hans bror Seraja var en højtstående embedsmand. Ligesom Baruk samarbejdede Seraja senere med Jeremias om at forkynde Jehovas profetiske budskaber. (Jer. 36:32; 51:59-64) At disse to sønner af Nerija var villige til at arbejde sammen med Jeremias i disse vanskelige tider, må have styrket og opmuntret ham. Du kan også blive styrket og opmuntret af dem der trofast arbejder sammen med dig i Jehovas tjeneste.

      Hvad kan vi lære af Jeremias’ valg af venner?

      13. Hvordan viste Ebed-Melek sig at være en god ven for Jeremias, som skildret på side 63?

      13 En anden af Jeremias’ loyale forbundsfæller var Ebed-Melek. Da vrede fyrster kastede Jeremias i en tom cisterne for at lade ham dø der, var det en udlænding, etiopieren Ebed-Melek, der vovede at komme ham til undsætning. Han var en eunuk, det vil sige en embedsmand, i kongens hus. I fuld offentlighed henvendte han sig til Zedekias, som sad i Benjaminsporten. Modigt bad han om tilladelse fra Zedekias til at redde Jeremias op fra dyndet i cisternen. Ebed-Melek tog 30 mænd med sig, hvilket tyder på at han forventede at Jeremias’ fjender ville modsætte sig aktionen med vold. (Jer. 38:7-13) Vi ved ikke hvor meget Ebed-Melek ellers havde med Jeremias at gøre. I betragtning af det venskab de begge havde med Jehova, er det naturligt at antage at de var gode venner. Ebed-Melek vidste at Jeremias var Jehovas profet. Han sagde at fyrsterne havde „handlet ondt“, og han var villig til at sætte sin egen stilling på spil for at gøre det der var rigtigt. Ja, Ebed-Melek var et godt menneske. Endda i en sådan grad at Jehova gav ham denne forsikring: „Jeg vil udfri dig på [dagen for Jerusalems ulykke] . . . fordi du har stolet på mig.“ (Læs Jeremias 39:15-18). Hvilken fin anbefaling! Er det ikke også den slags venner du gerne vil have?

      14. Hvad ved vi om Sjafans familie og deres forhold til Jeremias?

      14 Nogle af Jeremias’ andre venner var tre sønner og en sønnesøn af Sjafan. De tilhørte en slægt af højtstående embedsmænd — Sjafan havde tjent som kong Josias’ statsskriver. Da Jeremias’ fjender første gang ønskede at dræbe ham, var „Sjafans søn Ahikams hånd . . . med Jeremias, så han ikke blev overgivet i folkets hånd“. (Jer. 26:24) Ahikam havde en bror ved navn Gemarja. Da Baruk oplæste Guds domsbudskaber i folkets påhør, hørte Gemarjas søn Mikaja det og fortalte sin far og andre fyrster om det han havde hørt. De var bekymrede for hvordan Jojakim ville reagere, og rådede Jeremias og Baruk til at skjule sig. Og da kongen afviste budskabet fra Gud, var Gemarja en af dem der indtrængende bad kongen om ikke at brænde bogrullen. (Jer. 36:9-25) Jeremias betroede en anden af Sjafans sønner, El’asa, at overbringe et profetisk brev til de jøder der var i landflygtighed i Babylon. (Jer. 29:1-3) Sjafan havde altså tre sønner og en sønnesøn der støttede Guds profet. Forestil dig hvor højt Jeremias må have værdsat sådanne mænd! De var venner, men ikke fordi de havde samme smag hvad angik mad og drikke, eller fordi de kunne lide den samme form for underholdning eller havde de samme fritidsinteresser. Nej, deres venskab var baseret på noget langt vigtigere.

      VÆLG GODE VENNER

      15. Hvordan var Jeremias et godt eksempel med hensyn til at vælge venner?

      15 Vi kan lære noget af det forhold Jeremias havde til de mennesker han færdedes iblandt, både onde og gode. Kongen, mange fyrster, falske profeter og hærførere forsøgte at tvinge ham til at ændre sit budskab. Men han gik ikke på kompromis. Hans standpunkt gjorde at han ikke ligefrem var vellidt af disse mænd, men det var heller ikke deres venskab han søgte. Til alle tider var Jehova hans bedste ven. Hvis prisen for at forblive trofast mod Gud var at han ville møde modstand, var Jeremias villig til at betale denne pris. (Læs Klagesangene 3:52-59). Men som vi har set, var Jeremias ikke den eneste der var fast besluttet på at tjene Jehova.

      16, 17. (a) Hvordan kan tjenere for Jehova være en hjælp for hinanden? (b) Hvor kan man finde de bedste venner, uanset hvilket land man bor i?

      16 Det der gjorde Ebed-Melek til en god ven, var at han troede på Jehova og stolede på ham. Denne mand havde mod til at handle beslutsomt og reddede derved Jeremias’ liv. Baruk tilbragte med glæde meget tid sammen med Jeremias og hjalp ham med at forkynde Jehovas budskaber. I dag kan venner i den kristne menighed være lige så dyrebare for os som disse mænd var for Jeremias. Cameron, en pionersøster på 20 år, sætter stor pris på den gode indflydelse som Kara, der også er pioner, havde på hende. Cameron siger: „Kara hjalp mig til at sætte Jehova først i mit liv, både ved det hun gjorde, og det hun sagde.“ De to søstre boede ret langt fra hinanden, men Kara ringede eller skrev regelmæssigt til Cameron for at høre om hun havde det godt, og for at de kunne opmuntre hinanden. „Hun kendte alt til mine familieforhold,“ siger Cameron. „Hun vidste hvad der var sket med min søster, og hvor svært det havde været for mig da hun blev oprørsk og forlod sandheden. Gennem hele denne tid var Kara der altid for mig, og jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hendes positive indflydelse og hjælp. Hun var en enorm støtte for mig.“

      Illustration på side 64

      17 Du kan også finde gode venner i alle aldre i den kristne menighed. Dine brødre og søstre tror på Jehova og elsker ham, har høje moralnormer, deler dit fremtidshåb og kommer sikkert ud for nogle af de samme prøvelser som du gør. Du kan arbejde nært sammen med dem i forkyndelsen. De kan opmuntre dig når du har det svært, og du kan også opmuntre dem. Når du har gode oplevelser i tjenesten for Jehova, vil de glæde sig sammen med dig. Desuden kan sådanne venskaber vare i al evighed. — Ordsp. 17:17; 18:24; 27:9.

      18. Hvad kan du lære af Jeremias’ valg af venner?

      18 Det er tydeligt hvad vi kan lære af Jeremias’ valg af venner. Husk på denne ubestridelige sandhed: Man kan ikke søge venskab med dem hvis tro er i strid med Bibelens lære, og samtidig selv bevare en stærk tro. I dag er det lige så vigtigt at handle i overensstemmelse med denne kendsgerning som det var på Jeremias’ tid. Jeremias var villig til at skille sig ud fra flertallet for at kunne forblive trofast og med Jehovas velsignelse fuldføre sin gerning. Er det ikke også din indstilling? Jeremias valgte venner som delte hans tro, venner der støttede ham i hans tjeneste. Ja, i dag kan alle trofaste kristne tage ved lære af Jeremias’ kloge valg af venner! — Ordsp. 13:20; 22:17.

      Hvordan kan du efterligne Jeremias’ eksempel når du skal afgøre hvem du vil have eller ikke vil have som venner?

  • „Adlyd dog Jehovas røst“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL SEKS

      „Adlyd dog Jehovas røst“

      1, 2. Hvilken indstilling har de der følger „den vante kurs“, ofte, og hvorfor må vi være anderledes?

      DET er ikke populært at være lydig i dag. Mange træffer beslutninger uden overhovedet at tænke ’Er det mon det rigtige at gøre?’ Deres indstilling er snarere ’Gør hvad du har lyst til’, eller ’Gør hvad du kan slippe godt fra’. Det kommer til udtryk når folk overtræder færdselsloven, investorer bryder økonomiske aftaler og højtstående embedsmænd overtræder love som de selv har været med til at indføre. Dette at man bare følger „den vante kurs“, selvom det man gør er forkert og måske skader andre, var også almindeligt på Jeremias’ tid. — Jer. 8:6.

      2 Vi ved at de der ønsker at have den almægtige Guds godkendelse, ikke bare kan følge „den vante kurs“. Det er værd at lægge mærke til at Jeremias beskrev den forskel der var mellem dem der ’ikke adlød Jehovas røst’, og dem der ønskede at adlyde ham. (Jer. 3:25; 7:28; 26:13; 38:20; 43:4, 7) Vi må hver især ransage os selv for at se hvad vi vil vælge at gøre. Hvorfor? Fordi Satans forsøg på at bryde Jehovas sande tjeneres uangribelighed er mere forbitrede end nogen sinde. Han er som en slange der ligger på lur og pludselig går til angreb med et dødeligt hug. Vores beslutning om at adlyde Jehovas røst hjælper os til at undgå denne slanges gifttænder. Men hvad kan styrke os i vores beslutning om at adlyde Jehova? Det Jeremias skrev, kan hjælpe os.

      DEN VI SKYLDER LYDIGHED

      3. Hvorfor fortjener Jehova at vi adlyder ham?

      3 Hvorfor fortjener Jehova at vi adlyder ham uden forbehold? En af grundene er, som Jeremias siger, at Jehova er „den der frembragte jorden ved sin kraft, den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord“. (Jer. 10:12) Jehova er universets Suveræn. Vi bør frygte ham mere end nogen anden hersker. Han har uindskrænket ret til at forlange at vi følger hans vise love, som altid er til varig gavn for os. — Jer. 10:6, 7.

      Illustration på side 69

      Når du drikker af det „levende vand“ fra Jehova, får du styrke til at adlyde

      4, 5. (a) Hvilken sandhed lærte jøderne i tider med tørke? (b) Hvad gjorde folk i Juda så det „levende vand“ fra Jehova gik til spilde? (c) Hvordan kan vi drikke det „levende vand“ fra Gud?

      4 Jehova er imidlertid ikke alene universets Hersker; han er også den der opretholder liv — vores liv. Dette blev på dramatisk vis gjort klart for jøderne på Jeremias’ tid. I Ægypten var man meget afhængig af vandet fra en flod, Nilen, men sådan var det ikke i det forjættede land. Guds folk var i stor udstrækning afhængig af regnen der kom på bestemte tider af året, og de opbevarede ofte regnvand i underjordiske cisterner. (5 Mos. 11:13-17) Kun Jehova kunne sende regn til at væde jorden så den kunne frembringe afgrøde. Han kunne imidlertid også holde den vigtige regn tilbage. På Jeremias’ tid kom de ulydige jøder til at opleve en række ødelæggende tørker der afsved deres marker og vingårde og udtørrede deres brønde og cisterner. — Jer. 3:3; 5:24; 12:4; 14:1-4, 22; 23:10.

      5 Jøderne satte stor pris på bogstaveligt vand, men de forkastede det „levende vand“ som Jehova så rundhåndet tilbød dem. Det gjorde de ved med overlæg at bryde Guds lov og indgå pagter og forbund med andre folkeslag. Jøderne var som nogle der i en tid med vandmangel hælder vand i en cisterne der er utæt, og de led under konsekvenserne af deres handlinger. (Læs Jeremias 2:13; 17:13). Der er absolut ingen grund til at vi skulle påføre os selv en lignende ulykke. Jehova forsyner os til stadighed med rigelig vejledning der er baseret på hans inspirerede ord. Men vi kan naturligvis kun få gavn af dette „levende vand“ hvis vi regelmæssigt studerer det og bestræber os for at leve efter det.

      6. (a) Beskriv kong Zedekias’ indstilling til det at adlyde Jehova. (b) Hvorfor var kongens handlemåde uklog?

      6 Efterhånden som tiden da Gud ville gøre regnskabet op med Juda, nærmede sig, var lydighed vigtigere end nogen sinde. Hvis jøderne som enkeltpersoner ønskede at få Guds godkendelse og beskyttelse, måtte de ændre sind og begynde at adlyde ham. Det gjaldt også Zedekias. Han holdt ikke fast ved det der var rigtigt. Da nogle af hans underordnede fortalte ham at de ville dræbe Jeremias, havde han ikke rygrad nok til at stå dem imod. Som vi læste i det foregående kapitel, overlevede Jeremias med Ebed-Meleks hjælp dette drabsforsøg, og senere lød hans tilskyndelse til Zedekias: „Adlyd dog Jehovas røst.“ (Læs Jeremias 38:4-6, 20). For sin egen skyld måtte kongen beslutte sig for om han ville adlyde Gud.

      Hvorfor var det rigtigt af Jeremias at blive ved med at tilskynde jøderne til at adlyde Gud?

      VÆR HURTIG TIL AT ADLYDE JEHOVA

      7. Nævn nogle situationer som kunne sætte din lydighed på prøve.

      7 I dag er det lige så nødvendigt at være lydig som det var på Jeremias’ tid. Hvor besluttet er du på at adlyde Jehova? Hvis du ved en fejltagelse kom ind på en pornografisk hjemmeside på internettet, ville du da vælge at se nærmere på den, eller ville du modstå fristelsen og hurtigt komme væk fra den? Hvad hvis en fra dit arbejde eller din skole der ikke deler din tro, inviterede dig på en date? Ville du da have styrke til at afslå tilbuddet? Hvad med frafaldnes litteratur og hjemmesider? Er det noget du føler dig tiltrukket eller frastødt af? I disse og andre situationer er det godt at huske på det der siges i Jeremias 38:20.

      8, 9. (a) Når de ældste prøver at hjælpe dig, hvorfor er det da klogt at lytte til dem? (b) Hvordan bør man se på det hvis man gentagne gange bliver vejledt af de ældste?

      8 Jehova sendte ofte Jeremias ud til sit folk med tilskyndelser som denne: „Vend dog om, hver fra sin onde vej, og sørg for at forbedre jeres veje og jeres handlinger.“ (Jer. 7:3; 18:11; 25:5; læs Jeremias 35:15). I dag gør kristne ældste også alt hvad de kan, for at hjælpe trosfæller der i åndelig henseende er i fare. Hvis de ældste på et tidspunkt vejleder dig om at undgå en uklog eller forkert handlemåde, så lyt til dem. De har samme mål med deres vejledning som Jeremias havde.

      9 Måske vil de ældste minde dig om nogle bibelske principper som de før har talt med dig om. Husk at det aldrig er let at skulle gentage en vejledning, og at det er endnu vanskeligere hvis den man forsøger at hjælpe, har samme indstilling som mange af jøderne på Jeremias’ tid. Betragt de ældstes gentagne bestræbelser for at hjælpe dig som et udtryk for Jehovas kærlighed. Tænk også på at Jeremias ikke ville have været nødt til at gentage advarslerne hvis folk havde lyttet til ham. Ja, hvis man vil undgå at blive vejledt for det samme flere gange, må man være hurtig til at følge de råd man får.

      Illustration på side 70

      Når de ældste prøver at hjælpe dig, så lyt til dem

      JEHOVA TILGIVER FRIT — MEN IKKE AUTOMATISK

      10. Hvorfor tilgiver Jehova ikke automatisk synder?

      10 Uanset hvor meget vi anstrenger os i dag, kan vi ikke til fuldkommenhed være lydige mod Jehova. Vi er derfor taknemmelige for at han er villig til at tilgive vores synder. Men Jehova tilgiver ikke synder automatisk. Hvorfor ikke? Fordi han betragter synd som noget der er afskyeligt. (Es. 59:2) Jehova vil derfor sikre sig at vi er værdige til at få hans tilgivelse.

      11. Hvorfor er det umuligt at slippe godt fra skjulte synder?

      11 Som vi har set, havde mange af jøderne på Jeremias’ tid for vane at være ulydige mod Gud og satte derved Jehovas tålmodighed og barmhjertighed på prøve. Kunne en af Guds tjenere i dag gøre noget lignende? Ja, hvis han eller hun ignorerer Jehovas vejledning og begynder at øve synd. I nogle tilfælde er dette sket helt åbent, for eksempel hvis nogen har indgået ægteskab uden at være bibelsk fri til det. Men selv hvis en synd ikke er kendt af andre mennesker, er en der er ulydig mod Jehova, slået ind på en farlig kurs. En der lever et dobbeltliv, tænker måske at ingen vil opdage det. Men sandheden er at Gud ser hvad der bor i et menneskes sind og hjerte, og han kan også se hvad der foregår bag lukkede døre. (Læs Jeremias 32:19). Hvad skal man da gøre hvis man virkelig har været ulydig mod Gud?

      12. Hvad må de ældste nogle gange gøre for at beskytte menigheden?

      12 Mange af jøderne nægtede at tage imod den hjælp Jehova gang på gang tilbød dem gennem Jeremias. I dag kan det også ske at en der har gjort sig skyldig i en alvorlig synd og ikke angrer, afviser de ældstes hjælp. I et sådant tilfælde må de ældste følge Bibelens vejledning om at beskytte menigheden ved at udelukke den der har syndet. (1 Kor. 5:11-13; se rammen „Et liv uden lov“ på side 73). Men vil det sige at han eller hun er fortabt for evigt, at vedkommende aldrig vil kunne vende tilbage til Jehova? Nej. Selvom israelitterne var ulydige i mange år, sagde Jehova til dem: „Vend om, I troløse sønner. Jeg vil helbrede jeres troløshed.“ (Jer. 3:22)a Jehova indbyder syndere til at vende om til ham. Ja, han pålægger dem ligefrem at gøre det.

      ET LIV UDEN LOV

      Hvordan var livet blandt jøderne efter Jerusalems ødelæggelse? I Klagesangene 2:9 giver Jeremias os en delvis beskrivelse af forholdene. Byens beskyttende mure var brudt ned, og dens porte og slåer var ødelagt. Men det var endnu værre at der „ingen lov“ var. Mente Jeremias at de overlevende var blevet til en uregerlig pøbel? Det er mere sandsynligt at han henviste til at jøderne havde mistet den åndelige sikkerhed og tryghed de nød gavn af dengang de trofaste præster og profeter vejledte dem i Guds lov. De falske profeter som folk nu så hen til, kunne ikke tilbyde dem nogen ægte „syner“, eller vejledning, fra Jehova; deres „syner“ var værdiløse. — Klages. 2:14.

      En der er blevet udelukket af den kristne menighed, føler måske at han befinder sig i en lignende situation. Han har mistet det nære venskab han engang havde med sine kristne brødre og søstre, og han nyder ikke længere gavn af de ældstes kærlige omsorg. Han modtager heller ikke den samme vigtige vejledning som før. I verden, hvor der „ingen lov“ er fra Jehova, føler han uden tvivl et stort tab. Han kan imidlertid vende om, få et godkendt forhold til Jehova og igen opnå store velsignelser. (2 Kor. 2:6-10) Men du er sikkert enig i at det er langt bedre at være lydig mod Jehova og dermed aldrig komme til at være uden lov.

      Hvorfor er det klogt at søge Guds tilgivelse når vi synder?

      ADLYD JEHOVA VED AT VENDE OM TIL HAM

      13. Hvis en synder ønsker at vende om til Jehova, hvad må han da erkende?

      13 For at kunne vende om til Jehova må man, som Jeremias sagde, spørge sig selv: ’Hvad har jeg gjort?’ Derefter må man, på grundlag af de bibelske normer, ærligt vedkende sig det man har gjort. De forhærdede jøder på Jeremias’ tid undgik bevidst at stille sig selv dette spørgsmål. De nægtede at erkende omfanget af deres synder; derfor hverken kunne eller ville Jehova tilgive dem. (Læs Jeremias 8:6). I modsætning hertil vil en angrende synder se i øjnene at han ved at være ulydig mod Jehova har bragt vanære over Guds navn og den kristne menighed. Hvis man virkelig angrer, vil man også være dybt bedrøvet over den skade man måske har forvoldt uskyldige mennesker. Man må forstå at det kun er når man erkender det fulde omfang af sine syndige handlinger, at Jehova vil tage ens anmodning om tilgivelse alvorligt. Der skal imidlertid mere til før man igen kan få et godt forhold til Gud.

      14. Hvordan kan man „vende om til Jehova“? (Se også rammen „Hvad er sindsændring?“).

      14 En der virkelig angrer, vil analysere sine motiver, ønsker og vaner. (Læs Klagesangene 3:40, 41). Han vil se nærmere på områder hvor det har vist sig at han har nogle svagheder, som for eksempel i sit forhold til det modsatte køn, i sit syn på alkohol og tobak samt i sin brug af internettet og i forbindelse med sine forretningsmetoder. Ligesom en husmoder der af hensyn til hygiejnen kommer helt ind i hjørnerne når hun gør rent i sit køkken, må en der angrer, gøre en stor indsats for at rense sit sind og forbedre sine handlinger. Han må „vende om til Jehova“ ved at leve op til Guds krav og følge hans normer. Nogle jøder på Jeremias’ tid vendte om til Jehova „på skrømt“. De gav det udseende af at de angrede, men ændrede hverken indstilling eller levevis. (Jer. 3:10) Til forskel fra dem vil en der i oprigtighed beder om tilgivelse, ikke forsøge at føre Jehova og hans menighed bag lyset. For ham eller hende er det vigtigste ikke blot at få et godt omdømme eller igen at kunne være sammen med sin familie og andre i menigheden, men helt at ophøre med det forkerte og at få Guds tilgivelse og godkendelse.

      HVAD ER SINDSÆNDRING?

      De hebraiske og græske ord der bruges i forbindelse med sindsændring i Bibelen, har at gøre med et menneskes indstilling; vedkommende fortryder en tidligere handling eller en handling han eller hun har haft til hensigt at gøre. Ordene beskriver også de følelser et sådant menneske har, blandt andet at det føler anger og finder trøst. (2 Sam. 13:39; Job 42:6) Bibelen gør det klart at ægte sindsændring indbefatter handlinger der udspringer af stærke og dybe følelser. Det er den slags sindsændring Jehova ser efter hos alle der hævder at de angrer deres synder. — Jer. 31:18, 19.

      15. Hvordan vil en der oprigtigt angrer, bede til Gud?

      15 Bøn til Jehova er vigtigt i forbindelse med sindsændring. I gammel tid var det ikke ualmindeligt at man løftede sine hænder mod himmelen når man bad. En der i dag oprigtigt angrer og beder til Jehova, løfter, som Jeremias udtrykker det, ’sit hjerte såvel som sine hænder til Gud’. (Klages. 3:41, 42) Når en angrende synder fortryder det han har gjort, hjælper det ham til at bringe sine handlinger i harmoni med sin bøn om tilgivelse. Hans bønner er oprigtige og kommer fra hjertet.

      Illustration på side 75

      ’Hvorfor lyttede jeg dog ikke?’

      16. Hvad kan tilskynde en synder til at vende om til Gud?

      16 Du forstår uden tvivl at en synder som fuldt ud erkender sine fejl, kan blive nødt til at overvinde sin stolthed. Men denne sandhed står fast: Jehova ønsker at syndere vender om til ham. Når Jehova ser at et menneske oprigtigt og af hjertet angrer, rører det hans eget hjerte. Han ’røres i sit indre’ fordi han ønsker at tilgive alle der angrer deres synder, ligesom han tilgav de israelitter der vendte tilbage fra landflygtigheden. (Jer. 31:20) Hvor er det trøstende at vide at Jehova lover dem der adlyder ham, fred og håb! (Jer. 29:11-14) De kan igen have fællesskab med Guds trofaste tjenere.

      LYDIGHED ER EN BESKYTTELSE

      17, 18. (a) Hvem var rekabitterne? (b) Hvad er de kendt for, som det fremgår af billedet på side 77?

      17 Det vil altid være en beskyttelse for os at adlyde Jehova fuldt og helt. Det ses af eksemplet med rekabitterne på Jeremias’ tid. Over to hundrede år forinden havde Jonadab, rekabitternes kenitiske forfader, som loyalt stillede sig på Jehus side, givet dem en række påbud. Et af dem var et forbud mod at drikke vin. Jonadab havde været død i mange år, men rekabitterne adlød stadig hans bud. For at sætte dem på prøve tog Jeremias dem med til et spiserum i templet, satte vin foran dem og indbød dem til at drikke af den. Men de sagde til ham: „Vi drikker ikke vin.“ — Jer. 35:1-10.

      18 Rekabitterne betragtede det som vigtigt at adlyde deres forfader, selvom han havde været død i mange år. Guds tjenere burde være endnu mere opsatte på at adlyde den levende Guds bud. Rekabitternes beslutning om at forblive lydige imponerede Jehova, og den stod i skarp kontrast til jødernes ulydighed. Gud lovede rekabitterne at de ville blive beskyttet mod den kommende ødelæggelse. Hvis vi skal overføre dette på os i dag, er det da ikke rimeligt at tro at de der uforbeholdent adlyder Jehova, vil blive beskyttet i den store trængsel? — Læs Jeremias 35:19.

      Illustration på side 77

      Hvorfor er det at angre en alvorlig synd en vigtig del af at være lydig? Hvordan kan man ved at være lydig undgå at skulle angre?

      DE DER ADLYDER JEHOVA, ER IKKE ALENE

      19. Hvordan kan Gud beskytte dig hvis du adlyder ham?

      19 Det var ikke kun i fortiden at Gud havde beskyttende omsorg for sit folk. I dag beskytter Jehova også dem der adlyder ham, mod noget der kunne skade dem åndeligt. Ligesom byer i fortiden var beskyttet af en høj mur, beskytter Guds lov i dag dem der studerer hans ord og hele tiden søger at følge det. Vil du holde dig inden for den beskyttende mur som Guds moralnormer udgør? Du kan være sikker på at det vil gå dig godt hvis du gør det. (Jer. 7:23) Der er mange eksempler på at det forholder sig sådan. — Se rammen „Det er en beskyttelse at adlyde Jehova“ på side 78.

      20, 21. (a) Hvad kan du være sikker på når du tjener Jehova? (b) Hvordan reagerede kong Jojakim på Guds budskab gennem Jeremias?

      20 Hvis man møder modstand, hvad enten det er i familien, på arbejdspladsen, i skolen eller fra myndighederne, kan det sætte ens beslutning om at tjene Gud på prøve. Men du kan være forvisset om at Jehova vil hjælpe dig gennem selv den mest vanskelige situation hvis du adlyder ham i alt. Glem ikke at Jehova lovede at han ville holde Jeremias oppe når han mødte hård modstand, og Jehova holdt sit løfte. (Læs Jeremias 1:17-19). I kong Jojakims dage blev det for eksempel tydeligt at Jeremias havde Guds støtte.

      21 Der var ikke mange herskere i Israel der modstod Guds talsmænd med så stor vrede som Jojakim gjorde. Det ses af det der skete med profeten Urija, en af Jeremias’ samtidige. Selvom Urija flygtede til et andet land, lod den onde kong Jojakim nogle mænd følge efter ham. Da Jehovas profet Urija blev bragt tilbage, slog kongen ham ihjel. (Jer. 26:20-23) I Jojakims fjerde regeringsår befalede Jehova Jeremias at nedskrive alle de ord Han indtil da havde talt, og derefter læse dem højt i templet. Senere fik Jojakim fat i Jeremias’ bogrulle og bad en embedsmand om at læse den højt. Efterhånden som læsningen skred frem, skar kongen bogrullen i stykker og brændte den stykke for stykke, selvom nogle af fyrsterne indtrængende bad ham om ikke at gøre det. Derefter sendte han nogle mænd hen for at arrestere Jeremias og Baruk. Hvad skete der så? „Jehova holdt dem skjult.“ (Jer. 36:1-6; læs Jeremias 36:21-26). Jehova tillod ikke Jojakim at skade disse to trofaste mænd.

      DET ER EN BESKYTTELSE AT ADLYDE JEHOVA

      En ung broder i Spanien har haft stor gavn af at adlyde Jehova. Han skriver: „En pige i skolen ville gerne komme sammen med mig. Hun var meget køn, men i mit hjerte vidste jeg at det er farligt at komme sammen med en der ikke elsker Jehova.

      Næsten samtidig forsøgte mine klassekammerater at presse mig til at komme med til en fest ved skoleårets slutning. Da jeg fortalte dem hvorfor jeg på grundlag af det Bibelen siger, ikke ville komme, hånede de mig. Jeg følte mig helt udenfor. Da jeg talte med en ældste i menigheden om det, spurgte han mig: ’Tror du at nogle der ikke respekterer dine beslutninger og moralnormer, kan blive dine sande venner?’ De ord gav mig styrke og hjalp mig til at modstå presset fra mine klassekammerater.

      Og jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det. Ved den fest blev en pige voldtaget. Samme nat blev tre af mine klassekammerater hårdt kvæstet i en trafikulykke fordi den der kørte, havde drukket for meget. Hvis jeg var taget med til den fest, havde jeg måske været i den forulykkede bil. Jeg takker Jehova fordi han gav mig styrke til at modstå presset i skolen.“

      22, 23. Hvordan hjælper Jehova sine tjenere, som et Jehovas vidne i Centralasien har erfaret?

      22 I dag kan Jehova også vælge at skjule sine tjenere så de er uden for fare. Men i de fleste tilfælde giver han dem simpelt hen mod og visdom til at adlyde ham og fortsat forkynde den gode nyhed. En enlig mor, som vi vil kalde Gulistan, har fire børn. Hun har mærket hvordan Jehova har hjulpet hende. I nogen tid var hun det eneste Jehovas vidne i et stort område i Centralasien hvor myndighederne modstår forkyndelsen af Riget. Den nærmeste menighed er mere end 400 kilometer væk, og derfor er Gulistan sjældent sammen med andre trosfæller. Trods modstand og andre problemer forkynder hun fra hus til hus og finder mange interesserede. Ifølge en nylig rapport studerer hun Bibelen med omkring 20 forskellige mennesker, og hun tager sig af en voksende gruppe af Jehovas får.

      23 Ligesom Gud hjalp Jeremias og har hjulpet Gulistan, vil han også villigt hjælpe dig og andre af sine lydige tjenere. Vær besluttet på at adlyde ham som din hersker mere end mennesker. Så vil modstand og andre forhindringer ikke holde dig tilbage fra offentligt at prise den eneste sande Gud der hvor du bor. — Jer. 15:20, 21.

      24. Hvilke fordele er der allerede nu ved at være lydig?

      24 Det er umuligt at opnå sand glæde og tilfredshed hvis vi vælger at leve uafhængigt af Skaberen. (Jer. 10:23) Efter at have set nærmere på hvad Jeremias skrev om lydighed, er der da nogle områder i dit liv hvor du i højere grad kunne lade Jehova styre dine skridt? Hans bud udgør den eneste vejledning der kan hjælpe os til at leve et liv der giver sand glæde og lykke. „Adlyd min røst,“ siger Jehova, „for at det kan gå jer godt.“ — Jer. 7:23.

      Hvad kan du lære om lydighed og dit forhold til Gud gennem Jeremias’ Bog?

      a Jehova talte her til nordriget Israel. De der kom fra dette tistammerige, havde været i landflygtighed i omkring 100 år da Jeremias forkyndte dette budskab. Han sagde at folket indtil da ikke havde ændret sind. (2 Kong. 17:16-18, 24, 34, 35) Men enkeltpersoner kunne ikke desto mindre vende om til Gud og endda vende tilbage fra landflygtigheden.

  • „Jeg vil mætte den trætte sjæl“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL SYV

      „Jeg vil mætte den trætte sjæl“

      1. Hvilken velsignelse ser du især frem til i den nye verden?

      „DEN nye verden.“ Hvad tænker du på når du hører disse ord? Tænker du på nogle af de bogstavelige velsignelser der er blevet lovet os, som for eksempel et fuldkomment legeme, rigeligt med sund mad, fredelige dyr eller trygge boligforhold? Du kan sikkert citere flere skriftsteder fra Bibelen som du bygger disse forventninger på. Der er imidlertid en velsignelse du ikke må overse: hvor godt du vil få det åndeligt og følelsesmæssigt. Uden den velsignelse ville der ikke være noget ved alt det andet.

      2, 3. Hvilken særlig velsignelse kan vi forvente ifølge Jeremias’ skrifter?

      2 Da Gud lod Jeremias forudsige at jøderne ville vende tilbage fra Babylon, nævnte han hvilke følelser der ville fylde dem: „Du vil endnu en gang pynte dig med dine tamburiner og gå ud i de leendes dans.“ (Læs Jeremias 30:18, 19; 31:4, 12-14). Gud tilføjede noget meget opmuntrende: „Jeg vil mætte den trætte sjæl, og enhver sjæl som lider savn, vil jeg fylde.“ I NET Bible gengives dette løfte således: „Jeg vil fuldt ud opfylde de trættes behov og fuldt ud styrke sjælen hos dem der er uden kraft.“ — Jer. 31:25.

      3 Sikke et løfte! Jehova sagde at han ville mætte den trætte og modløse, eller „fuldt ud opfylde“ hans behov. Og Gud holder altid hvad han lover. Jeremias’ skrifter giver os tillid til at vi også vil få vores behov opfyldt. Desuden giver de os indsigt i hvordan vi allerede nu kan blive opmuntret og være optimistiske. De viser også hvad vi kan gøre for at opmuntre og styrke andre der er trætte.

      4. Hvorfor kan vi sætte os i Jeremias’ sted?

      4 Dette løfte trøstede Jeremias, og det kan også trøste os. Hvorfor det? Husk hvad der blev sagt i kapitel 1 i denne bog — at Jeremias, ligesom Elias, var „et menneske med de samme svagheder som vi“. (Jak. 5:17) Lad os nu se på nogle få grunde til at Jeremias til tider kan have følt sig modløs og måske ligefrem deprimeret. Tænk også over hvordan du ville have det hvis du befandt dig i en lignende situation, og hvad der kunne gøre dig modløs. — Rom. 15:4.

      5. Hvad kan have gjort Jeremias modløs?

      5 Jeremias’ modløshed kan til dels have skyldtes forholdene i hans hjemby. Han voksede op i Anatot, en levitby der lå nogle få kilometer nordøst for Jerusalem. Jeremias har haft bekendte og måske også slægtninge i byen. Jesus sagde at en profet ikke nyder nogen ære på sin hjemegn, og det gjaldt også Jeremias. (Joh. 4:44) Indbyggerne i byen var ikke interesseret i Jeremias’ budskab og optrådte respektløst over for ham. Men det var ikke det hele. På et tidspunkt ’efterstræbte mændene fra Anatot Jeremias’ sjæl’. Truende sagde de: „Du må ikke profetere i Jehovas navn, hvis du ikke vil dø for vor hånd.“ Hvilken trussel fra naboer og muligvis slægtninge, der burde have stået på hans side! — Jer. 1:1; 11:21.

      Illustration på side 83

      6. Hvordan kan beretningen om Jeremias og „mændene fra Anatot“ gavne os hvis vores kolleger eller andre modstår os?

      6 Hvis du bliver udsat for pres fra naboer, skolekammerater, kolleger eller måske endda fra nogle i din familie, kan du finde trøst i den måde Jehova tog sig af Jeremias på. Dengang sagde Jehova at han ville ’hjemsøge’ dem i Anatot som modstod hans profet. (Læs Jeremias 11:22, 23). Denne forsikring hjalp Jeremias til at overvinde den modløshed han følte på grund af modstanden fra de lokale indbyggere. Senere ville Jehova „bringe ulykke over mændene fra Anatot“ — sådan som det også skete. Du kan være sikker på at Jehova ligeledes lægger mærke til det du kommer ud for. (Sl. 11:4; 66:7) Ved at du holder dig til Bibelens lære og gør det der er rigtigt, kan nogle modstandere måske stadig hjælpes til at undgå den ulykke der ellers vil ramme dem. — 1 Tim. 4:16.

      Hvordan viser Jeremias’ Bog at Jehova er interesseret i sine tjeneres følelser, og hvordan kan dette have hjulpet Jeremias?

      HVAD DER KAN GØRE EN MODLØS

      7, 8. Hvad blev Jeremias udsat for, og hvordan påvirkede det ham?

      7 Jeremias blev ikke blot udsat for verbale trusler. I Jerusalem var der for eksempel en fremtrædende præst ved navn Pasjhur.a Da han hørte Jeremias udtale en profeti, „slog Pasjhur profeten Jeremias og satte ham i blokken“. (Jer. 20:1, 2) Her er der sandsynligvis tale om meget mere end en lussing. Nogle mener at Pasjhur lod Jeremias slå eller prygle med op til 40 slag. (5 Mos. 25:3) Alt imens Jeremias blev udsat for fysisk overlast, kan folk have hånet og spottet ham og måske endda spyttet på ham. Men ikke nok med det. Pasjhur satte også Jeremias i „blokken“ natten over. Det hebraiske ord der er brugt her, tyder på at kroppen blev forvredet og bøjet sammen. Ja, Jeremias blev tvunget til at tilbringe en pinefuld nat i denne blok.

      8 Hvordan påvirkede alt dette Jeremias? Han sagde til Gud: „Jeg er blevet til latter dagen lang.“ (Jer. 20:3-7) Han fik endda den tanke at han ikke mere ville tale i Guds navn. Men som vi ved, kunne Jeremias ikke holde op med det. Det budskab han skulle forkynde, blev ’som en brændende ild lukket inde i hans knogler’, og han kunne ikke lade være med at tale i Jehovas navn. — Læs Jeremias 20:8, 9.

      Illustration på side 84, 85

      9. Hvordan kan vi have gavn af at tænke over det Jeremias kom ud for?

      9 Vi kan have gavn af denne beretning hvis vi bliver udsat for ondsindet latterliggørelse, uanset om det er fra slægtninge, naboer, kolleger eller skolekammerater. Det skulle ikke komme bag på os hvis vi fra tid til anden føler os modløse på grund af en sådan modstand. Vi kunne også blive nedtrykte hvis vi udsættes for vold fordi vi holder fast ved den sande tilbedelse. Jeremias, der var et ufuldkomment menneske, blev påvirket af sådanne ting, og det samme kan vi blive. Vi må imidlertid ikke glemme at Jeremias med Jehovas hjælp genvandt sin glæde og frimodighed. Hans modløshed varede ikke ved, og det behøver vores heller ikke at gøre. — 2 Kor. 4:16-18.

      10. Hvad fortæller Bibelen os om Jeremias’ følelser?

      10 Fra tid til anden ændrede Jeremias’ sindsstemning sig, endda drastisk. Har du det også sådan nogle gange — at du det ene øjeblik er optimistisk og positiv, og det næste øjeblik føler dig nedslået og trist? Som et eksempel på den glæde Jeremias følte, kan vi lægge mærke til ordene i Jeremias 20:12, 13. (Læs). Efter alt det Jeremias havde været udsat for fra Pasjhurs side, var han lykkelig for at være blevet ’udfriet af de ondes hånd’. Undertiden har du sikkert også haft lyst til at juble af glæde, ja, „synge for Jehova“, måske fordi du var blevet udfriet af en prøvelse, eller fordi du havde oplevet noget godt i dit liv eller i den kristne tjeneste. I sandhed en dejlig følelse! — Apg. 16:25, 26.

      Illustration på side 86

      Hvordan kan modstand og latterliggørelse påvirke os?

      11. Hvad bør vi huske angående Jeremias hvis vi af og til er modløse?

      11 Eftersom vi er ufuldkomne, kan vores sindsstemning eller humør også ændre sig. Jeremias havde først udbrudt: „I skal synge for Jehova!“ Men senere følte han sig dybt fortvivlet, og han græd måske. (Læs Jeremias 20:14-16). Han var så langt nede at han spekulerede på om det i det hele taget havde nogen værdi at han var blevet født! I denne triste tilstand sagde han at den mand der havde bekendtgjort hans fødsel, fortjente at lide samme skæbne som Sodoma og Gomorra. Men her er der noget vi skal lægge mærke til: Blev Jeremias ved med at være fortvivlet? Gav han op og tænkte at han bare måtte affinde sig med at være modløs? Nej. Han må have gjort en indsats for at overvinde sin nedtrykthed, og det lykkedes. Læg mærke til hvad der derefter fortælles i Jeremias’ Bog. Den anden Pasjhur, som var fyrste, kom på kong Zedekias’ vegne til Jeremias for at rådspørge ham angående babyloniernes belejring af Jerusalem. I stedet for at vige tilbage forkyndte Jeremias modigt Jehovas domsbudskab uden at lægge skjul på hvad udfaldet ville blive. (Jer. 21:1-7) Ja, Jeremias holdt sig aktiv som profet!

      12, 13. Hvad kan vi gøre hvis vi oplever perioder med nedtrykthed?

      12 Når Guds tjenere i dag bliver nedtrykte, kan det undertiden have en fysisk årsag — måske hormonale forandringer eller en biokemisk ubalance — og en læge har måske nogle forslag til hvad man kan gøre for at begrænse disse udsving. (Luk. 5:31) Det er dog ikke unormalt at vi nogle gange er i godt humør og andre gange i dårligt humør. De fleste negative følelser skyldes sikkert at vi er ufuldkomne og lever i en ufuldkommen verden. De kan opstå fordi man er træt, eller fordi man har mistet en man holder af. Hvis vi oplever det, kan vi tænke på at Jeremias i perioder var nedtrykt og alligevel havde Guds godkendelse. Det kan være nødvendigt at vi ændrer vores vaner så vi får mere hvile, eller giver os selv tid til at komme os efter et smerteligt tab. Men det er yderst vigtigt at vi bliver ved med at overvære møderne og regelmæssigt deltager i andre teokratiske aktiviteter. På den måde vil vi kunne bevare ligevægten og fortsat finde glæde ved at tjene Gud. — Matt. 5:3; Rom. 12:10-12.

      13 Uanset om det kun er en gang imellem du føler dig nedtrykt, eller det er noget du oplever ofte, kan det Jeremias erfarede, være til opmuntring for dig. Som nævnt var han til tider langt nede. Men det fik ham ikke til at vende sig bort fra den Gud som han elskede og tjente trofast. Når hans modstandere gengældte godt med ondt, vendte han sig til Jehova og stolede helt på ham. (Jer. 18:19, 20, 23) Lad os være besluttede på at efterligne Jeremias. — Klages. 3:55-57.

      Hvilken gavn kan du have af Jeremias’ Bog hvis du til tider føler dig nedtrykt eller er trist til mode?

      VIL DU STYRKE „DEN TRÆTTE SJÆL“?

      14. Hvordan blev Jeremias især styrket?

      14 Det er værd at lægge mærke til hvordan Jeremias blev styrket, og hvordan han selv styrkede andre ’trætte sjæle’. (Jer. 31:25) Det var især Jehova der styrkede Jeremias. Tænk på hvor opbyggende det ville have virket hvis Jehova sagde til dig: „Se, jeg har i dag gjort dig til en befæstet by . . . Og de skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig’, lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig’.“ (Jer. 1:18, 19) Det var ikke uden grund at Jeremias kaldte Jehova for „min styrke og min fæstning, og mit tilflugtssted på trængselens dag“. — Jer. 16:19.

      15, 16. Hvad kan vi lære af den måde Jehova styrkede Jeremias på?

      15 Læg mærke til at Jehova sagde til Jeremias: „Jeg er med dig.“ Det kan give os en idé om hvad vi kan gøre når nogen har behov for at blive styrket. Et er at vide at en trosfælle eller måske en slægtning har dette behov, noget andet er at gøre noget for at opfylde det. Den måde Jehova hjalp Jeremias på, vil mange gange også være den bedste måde vi kan hjælpe andre på, nemlig ved at være hos dem. På et tidspunkt kan man så sige nogle opmuntrende ord, uden dog selv at tale hele tiden. Det vil sikkert være til større opmuntring at vi bruger få men trøstende og opbyggende ord. Det vi siger, behøver ikke at være særlig velformuleret. Vi skal blot udtrykke os i enkle vendinger der vidner om vores interesse, omsorg og kærlighed. Sådanne ord kan gøre underværker. — Læs Ordsprogene 25:11.

      16 Jeremias bad: „Jehova, husk mig og vend din opmærksomhed mod mig.“ Hvad skete der så? Profeten fortæller: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte.“ (Jer. 15:15, 16) Dem vi gerne vil opmuntre, har uden tvivl også brug for at vi viser dem kærlig opmærksomhed. Den opmuntring vi kan give, kan ganske vist ikke måle sig med den Jehova kan give. Men vi kan nævne nogle tanker fra Guds ord. En sådan oprigtig og kærlig opmuntring, bygget på Bibelen, vil styrke dem der er modløse. — Læs Jeremias 17:7, 8.

      17. Hvad kan vi lære af det Jeremias gjorde i forbindelse med Zedekias og Johanan?

      17 Jeremias blev styrket af Jehova. Men han var også selv med til at styrke andre. Hvordan gjorde han det? På et tidspunkt fortalte kong Zedekias ham om sin frygt for de jøder der havde allieret sig med babylonierne. Jeremias styrkede kongen og opfordrede ham til at adlyde Jehova, for så ville det gå ham godt. (Jer. 38:19, 20) Efter at Jerusalem var faldet og der kun var en rest af jøderne tilbage i landet, overvejede Johanan, en af øversterne for kampstyrkerne, at føre folket til Ægypten. Men først spurgte han Jeremias til råds. Profeten lyttede til Johanan og bad så til Jehova. Senere overbragte han det opmuntrende svar fra Jehova, idet han sagde at det ville gå dem godt hvis de fulgte Jehovas anvisninger om at blive i landet. (Jer. 42:1-12) I begge tilfælde lyttede Jeremias før han talte. Hvis vi skal kunne styrke andre, er det meget vigtigt at vi lytter til dem. Lad dem fortælle hvordan de har det. Lyt til det der bekymrer dem, og det der går dem på. Sig noget opmuntrende når det er på sin plads. Vi kan ganske vist ikke overbringe en åbenbaring fra Gud til dem der trænger til opmuntring, men vi kan medtage styrkende tanker fra Guds ord, tanker der fokuserer på det fremtiden vil bringe. — Jer. 31:7-14.

      Illustration på side 91

      18, 19. Hvad viser beretningerne om rekabitterne og Ebed-Melek med hensyn til det at styrke andre?

      18 Hverken Zedekias eller Johanan tog imod det opmuntrende budskab Jeremias overbragte, og i dag kan der også være nogle der ikke umiddelbart ser ud til at reagere positivt på det vi siger. Det skal vi ikke lade os slå ud af. Der var andre der reagerede positivt på Jeremias’ ord, og der er sandsynligvis også mange der vil tage imod det vi siger. Tænk på rekabitterne, en gruppe kenitter der i mange år havde stået på venskabelig fod med jøderne. Deres forfader Jonadab havde blandt andet pålagt dem at de som udlændinge ikke måtte drikke vin. Da babylonierne angreb, bragte Jeremias rekabitterne ind i et af templets spiserum. På Guds befaling stillede Jeremias vin frem for dem. Men af respekt for deres forfader og i modsætning til Israels troløshed var rekabitterne lydige og ville ikke drikke vinen. (Jer. 35:3-10) Gennem Jeremias roste Jehova dem og gav dem et løfte for fremtiden. (Læs Jeremias 35:14, 17-19). Det er et eksempel vi kan følge når vi vil opmuntre andre: oprigtigt rose dem når som helst det er muligt.

      19 Jeremias styrkede også Ebed-Melek, en ætiopier der øjensynlig tjente ved kong Zedekias’ hof. Judas fyrster havde uretmæssigt kastet Jeremias i en dyndfyldt cisterne og overladt ham til at dø der. Ebed-Melek appellerede til kong Zedekias, som bemyndigede ham til at redde Jeremias. Og det gjorde han, selvom han risikerede at blive udsat for voldelig modstand. (Jer. 38:7-13) Det har sikkert gjort fyrsterne fjendtligt stemt over for Ebed-Melek, og han kan derfor have været bange for hvad der ville ske med ham. Jeremias forholdt sig ikke blot tavs i håb om at Ebed-Melek selv ville overvinde sin frygt. Han styrkede derimod Ebed-Melek og fortalte ham at Gud ville velsigne ham. — Jer. 39:15-18.

      20. Hvad bør vi ønske at gøre for vores brødre, både de unge og de ældre?

      20 Ja, i Jeremias’ Bog finder vi enestående eksempler på hvordan vi kan gøre det apostelen Paulus opfordrede brødrene i Thessalonika til at gøre: „Bliv . . . ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.“ Og han tilføjede: „Vor Herre Jesu Kristi ufortjente godhed være med jer.“ — 1 Thess. 5:11, 28.

      Hvad har du lært af Jeremias’ Bog som du vil bruge for at styrke „den trætte sjæl“?

      a Under Zedekias’ styre levede der en anden Pasjhur, en fyrste som opfordrede kongen til at lade Jeremias dræbe. — Jer. 38:1-5.

  • Vil du „blive i live“ ligesom Jeremias?
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL OTTE

      Vil du „blive i live“ ligesom Jeremias?

      1, 2. Hvorfor er det naturligt at være opmærksom på både enkeltpersoner og familien?

      EFTER at Josua havde opfordret israelitterne til at vælge hvem de ville tjene, sagde han: „Jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ (Jos. 24:15) Josua var besluttet på at være loyal over for Gud, og han var sikker på at det samme gjaldt hans familie. Mange år senere, da Jerusalems ødelæggelse nærmede sig, tilskyndede Jeremias kong Zedekias til at overgive sig til babylonierne. Hvordan ville det i så fald gå? „Du selv og din husstand skal blive i live.“ (Jer. 38:17) Kongen traf imidlertid et dårligt valg, og det kom ikke blot til at berøre ham selv, men også hans hustruer og sønner. Hans sønner blev dræbt for øjnene af ham; derefter blev han blindet og ført til Babylon som fange. — Jer. 38:18-23; 39:6, 7.

      2 I begge de udtryk der er fremhævet med kursiv, nævnes der én person direkte. Hver enkelt voksen skal stå Gud til ansvar. Men den pågældendes familie er også nævnt. Det er helt naturligt, for de fleste israelitter var gift og havde børn. Også i dag tillægger kristne familien stor betydning. Det fremgår både af Bibelens vejledning og af de emner der bliver taget op ved de kristne møder, for eksempel ægteskab, børneopdragelse og indbyrdes respekt i familien. — 1 Kor. 7:36-39; 1 Tim. 5:8.

      EN USÆDVANLIG BEFALING

      3, 4. Hvordan adskilte Jeremias’ situation sig fra de flestes, og hvordan kom det ham til gavn?

      3 Jeremias var en af dem der ’blev i live’, for han overlevede Jerusalems ødelæggelse. Hans situation var dog noget anderledes end de flestes. (Jer. 21:9; 40:1-4) Gud havde sagt til ham at han ikke måtte gifte sig og få børn eller deltage i visse andre ting der dengang hørte til jødernes liv. — Læs Jeremias 16:1-4.

      4 På Jeremias’ tid var det skik og brug at man giftede sig og fik børn. Det gjorde de fleste jødiske mænd, og derved sikrede de at arvelodden forblev i stammens og familiens eje.a (5 Mos. 7:14) Hvorfor skulle Jeremias ikke gøre det? Gud havde, på grund af det der lå forude, sagt til ham at han ikke måtte deltage i begivenheder hvor man normalt sørgede eller festede. Han skulle ikke trøste de sørgende eller spise sammen med dem efter en begravelse; han skulle heller ikke deltage i bryllupper. Det ville snart være forbi med sådanne sørgehøjtider og festlige begivenheder. (Jer. 7:33; 16:5-9) Jeremias’ handlemåde gav hans budskab større vægt og understregede hvor alvorlig den kommende dom ville være. Til sidst ramte ulykken. Kan du forestille dig hvordan de der i desperation greb til kannibalisme eller så ligene af deres kære rådne på gaden, må have haft det? (Læs Jeremias 14:16; Klages. 2:20) Man skulle derfor ikke have ondt af den ugifte Jeremias. Under den 18-måneder lange belejring og det medfølgende blodbad var der mange familier der blev udslettet, men Jeremias blev forskånet for at miste en ægtefælle og eventuelle børn.

      5. Hvordan skal kristne se på ordene i Jeremias 16:5-9?

      5 Men gælder ordene i Jeremias 16:5-9 også os? Nej. Kristne bliver opfordret til at „trøste dem som er i al slags trængsel“, og til at ’glæde sig med dem der glæder sig’. (2 Kor. 1:4; Rom. 12:15) Jesus overværede et bryllup og bidrog til festlighederne. Det der skal ske med denne onde tingenes ordning, er imidlertid alvorligt. Kristne vil måske komme til at lide afsavn eller blive udsat for prøvelser. Jesus understregede at vi må være parate til at gøre det der er nødvendigt for at kunne holde ud og forblive trofaste, ligesom vores brødre i det første århundrede der flygtede fra Judæa. Om man vil forblive ugift eller gifte sig, og om man vil have børn, er derfor noget man skal tænke alvorligt over. — Læs Mattæus 24:17, 18.

      Illustration på side 94

      6. Hvem kan have gavn af at tænke over den befaling Gud gav Jeremias?

      6 Hvad kan vi lære af at Gud befalede Jeremias ikke at gifte sig og få børn? I dag er der nogle trofaste kristne der ikke er gift eller ikke har børn. Hvad kan de lære af Jeremias? Og hvorfor bør de kristne som er gift og har børn, også være interesseret i denne side af Jeremias’ liv?

      7. Hvad bør det at Jeremias ikke måtte få børn, få os til at overveje?

      7 Lad os først se nærmere på det at Jeremias ikke måtte få børn. Jesus forbød ikke sine disciple at få børn. Men det er værd at lægge mærke til at han udtalte „ve“ over gravide kvinder og ammende mødre i forbindelse med den trængsel som kom over Jerusalem i år 66-70. I betragtning af deres situation ville denne periode blive særlig vanskelig for dem. (Matt. 24:19) Vi står nu over for en endnu større trængsel. Dette bør give stof til eftertanke hos de ægtepar der overvejer at få børn. Er det ikke rigtigt at disse kritiske tider synes at blive stadig vanskeligere at klare? Flere ægtepar har givet udtryk for at det er en stor udfordring at opdrage børn så de forbliver på livets vej og kan overleve afslutningen på den nuværende ordning. Hvert enkelt ægtepar må naturligvis selv afgøre om de vil have børn, men det er værd at tænke over Jeremias’ situation. Hvad så med Guds befaling om at Jeremias ikke engang måtte gifte sig?

      Hvilken usædvanlig befaling fik Jeremias, og hvad skulle det få os til at overveje?

      HVAD VI KAN LÆRE AF AT JEREMIAS FORBLEV UGIFT

      8. Hvorfor er det ikke nødvendigt at gifte sig for at behage Gud?

      8 Da Gud sagde til Jeremias at han ikke skulle gifte sig, opstillede han ikke en norm for alle sine tjenere. Ægteskabet er en god ordning. Jehova indstiftede ægteskabet i den hensigt at menneskene skulle befolke jorden, og at det skulle bringe dem stor glæde og tilfredshed. (Ordsp. 5:18) På Jeremias’ tid var det imidlertid ikke alle der var gift. Der kan have været nogle eunukker som havde tilknytning til Guds folk.b Desuden var der enker og enkemænd. Jeremias var altså ikke den eneste blandt Guds tjenere som ikke havde en ægtefælle. Han havde naturligvis en bestemt grund til ikke at gifte sig, og det samme gælder nogle kristne i dag.

      9. Hvilken bibelsk vejledning i forbindelse med ægteskabet bør vi tænke alvorligt over?

      9 Der er mange kristne der gifter sig, men det er dog ikke alle. Vi ved at Jesus ikke giftede sig, og han sagde at nogle af hans disciple ville have den gave at de i deres sind og hjerte kunne „give rum for“ den ugifte stand. Han opfordrede dem der kunne det, til at forblive ugifte. (Læs Mattæus 19:11, 12). Det vil derfor være rigtigt at rose, og ikke drille, dem der vælger at forblive ugifte for at kunne gøre mere i tjenesten for Gud. Der er ganske vist nogle kristne der på grund af omstændighederne er ugifte, i hvert fald for en tid. Det kan for eksempel være at de ikke har fundet en passende kristen ægtefælle, og det er al ros værd at de er besluttede på at følge vejledningen fra Gud om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Desuden er der nogle af Guds tjenere som er enker eller enkemænd.c Vi må aldrig glemme at Gud (og Jesus) altid har haft omsorg for dem der er alene. — Jer. 22:3; Læs Første Korintherbrev 7:8, 9.

      10, 11. (a) Hvad hjalp Jeremias til at bevare glæden som ugift? (b) Hvordan bekræfter erfaringer fra nutiden at de der forbliver ugifte, kan have et indholdsrigt liv?

      10 Som ugift kunne Jeremias derfor hente styrke hos Jehova. Hvordan kunne han det? Jo, Jeremias glædede sig over Jehovas ord. Det må have været en kilde til styrke og trøst for Jeremias i de mange år han var optaget af sin gudgivne tjeneste. Desuden undgik han omhyggeligt at være sammen med dem der måske ville gøre nar af ham fordi han var ugift. Han ville hellere ’sidde helt for sig selv’ end omgås dem der havde en sådan indstilling. — Læs Jeremias 15:17.

      11 Mange ugifte kristne — både mænd og kvinder, unge som ældre — følger Jeremias’ gode eksempel. Erfaringerne viser hvor gavnligt det er at være travlt optaget af tjenesten for Gud, at have en stor andel i meningsfyldte, åndelige aktiviteter. En forkynder i en kinesisktalende menighed siger for eksempel: „Pionertjenesten giver mit liv mål og mening. Som ugift søster har jeg et travlt og aktivt liv, og det hjælper mig til at undgå ensomhed. Jeg føler stor tilfredshed når dagen er gået, for jeg kan se at min forkyndelse virkelig hjælper folk. Det fylder mig med glæde.“ En pioner på 38 udtaler: „Hemmeligheden ved at være lykkelig er nok at man er i stand til at glæde sig over de positive sider ved enhver situation man befinder sig i.“ Og en ugift kristen i Sydeuropa siger ligeud: „Mit liv har måske ikke formet sig præcis sådan som jeg havde tænkt mig, men jeg er glad, og det vil jeg blive ved med at være.“

      Illustration på side 97

      12, 13. (a) Hvilket realistisk syn må vi have på den ugifte stand og på ægteskabet? (b) Hvad viser Paulus’ liv og vejledning med hensyn til det at være ugift?

      12 Mon Jeremias syntes at hans liv ikke havde formet sig sådan som han havde tænkt sig da han voksede op? Måske. Men han lagde sikkert mærke til at det også gjaldt mange der giftede sig og fik børn. En pioner i Spanien kommer med denne betragtning: „Jeg kender ægtepar der er lykkelige, og andre der er ulykkelige. Den kendsgerning overbeviser mig om at min lykke ikke afhænger af om jeg på et tidspunkt bliver gift eller ej.“ Jeremias’ erfaring — som blot er én ud af tusinder — viser tydeligt at det er muligt at få et meningsfyldt og lykkeligt liv som ugift. Det bekræftes også af apostelen Paulus, der skrev: „Jeg [siger] til de ugifte og til enkerne, at det er godt for dem at de forbliver som jeg.“ (1 Kor. 7:8) Paulus kan have været enkemand. Under alle omstændigheder var han ikke gift dengang han var fuldt optaget af missionærtjenesten. (1 Kor. 9:5) Er det ikke rimeligt at drage den slutning at det var en fordel for ham at være ugift? Det betød at han ’stadig kunne stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’ og således udrette meget godt. — 1 Kor. 7:35.

      „Jeg sætter stor pris på de stunder jeg har for mig selv. Jeg kan fordybe mig i bøn til Jehova. Jeg kan studere og grunde over tingene uden at blive distraheret. . . . Den ugifte stand har i høj grad bidraget til min glæde.“ — Babette

      13 Paulus blev også inspireret til at skrive følgende: „De der [gifter sig], vil få trængsel i kødet.“ Og han skrev videre: „Hvis nogen står fast i sit hjerte, idet han . . . har truffet den beslutning at han vil bevare sin jomfruelighed, han gør vel. Altså, også den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ (1 Kor. 7:28, 37, 38) Jeremias læste aldrig disse ord, men hans liv viser at man sagtens kan få et rigt liv i tjenesten for Gud som ugift. Ja, det kan i høj grad bidrage til at man får et meningsfyldt liv der er centreret om den sande tilbedelse. Kong Zedekias, der var gift, gav ikke agt på Jeremias’ råd, og han døde; men Jeremias, der var ugift, adlød Gud og ’blev i live’.

      Hvad kan vi lære af at Jeremias forblev ugift i mange år?

      HVORDAN VI KAN OPMUNTRE ANDRE OG SELV BLIVE OPMUNTRET

      14. Hvad understreger Paulus’ venskab med Akvila og Priskilla?

      14 Som nævnt tidligere var det på Jeremias’ tid mest almindeligt at man giftede sig og stiftede familie. Det samme var tilfældet da Paulus levede. De fleste kristne der havde familie, kunne sikkert ikke rejse udenlands for at forkynde, sådan som Paulus gjorde, men de kunne gøre meget lokalt, for eksempel ved at være til opmuntring for ugifte brødre og søstre. Da Paulus ankom til Korinth, åbnede Akvila og Priskilla deres hjem for ham, og de arbejdede sammen ved deres fælles håndværk. Men ikke nok med det. Det venskab der opstod mellem dem, har uden tvivl været til stor opmuntring for Paulus. Tænk på de mange hyggelige stunder de må have haft sammen, for eksempel over et måltid mad. Mon Jeremias har kunnet glæde sig over et lignende samvær? Han udnyttede ganske vist sin ugifte stand i tjenesten for Gud, men dermed være ikke sagt at han var en enspænder. Han kan have haft et nært forhold til gudfrygtige familier, som for eksempel Baruks og Ebed-Meleks. — Rom. 16:3; læs Apostelgerninger 18:1-3.

      15. Hvordan kan kristne familier være til opmuntring for dem der ikke er gift?

      15 Også i dag kan ugifte kristne have gavn af et nært venskab med familier, ligesom Paulus nød gavn af venskabet med Akvila og Priskilla. Er I som familie opmærksomme på at være noget for dem der ikke er gift? En søster fortæller åbenhjertigt: „Jeg har forladt verden og ønsker ikke at vende tilbage til den. Men jeg har stadig brug for at nogen viser mig omsorg og kærlighed. Jeg beder til Jehova om at han vil sørge for endnu mere åndelig føde og opmuntring til os der er enlige. Vi er ikke usynlige, og det er ikke os alle der er lige ivrige efter at blive gift. Men det er som om vi er overladt til os selv. Vi kan naturligvis altid vende os til Jehova, men når vi har brug for at være sammen med andre, er der så nogen i vores åndelige familie vi kan tale med?“ Det er der tusinder af ugifte brødre og søstre der oprigtigt kan svare ja til. De har fundet nære venner i deres menighed. Og deres vennekreds består ikke blot af brødre og søstre på deres egen alder. De kan lide at være sammen med andre, og derfor har de venner på forskellige alderstrin blandt familierne i den lokale menighed.

      Illustration på side 100

      16. Hvad kan man gøre for at opmuntre de ugifte i menigheden?

      16 Med lidt omtanke kan I være til opmuntring for de enlige ved nogle gange at inddrage dem i jeres families aktiviteter, som for eksempel jeres Teokratiske Familieaften. Det kan også betyde meget for en ugift broder eller søster at blive inviteret hjem til et måltid mad hos jer. Kunne I tage initiativet til at få en aftale om at gå ud i tjenesten sammen? Hvad med at spørge en ugift kristen om han eller hun har lyst til at være sammen med jeres familie i forbindelse med vedligeholdelsen af rigssalen? Eller kunne I fra tid til anden måske tage på indkøbstur sammen? Nogle familier har også indbudt en enlig pioner, en enke eller en enkemand til at tage med dem til et stævne eller på ferie. Et sådant samvær har vist sig at være til gensidig opmuntring.

      17-19. (a) Hvorfor er det nødvendigt at børn har en kærlig og ligevægtig indstilling når de skal tage sig af deres aldrende eller svagelige forældre? (b) Hvad kan vi lære af det Jesus gjorde for at sørge for sin mor?

      17 Et andet område der berører ugifte brødre og søstre, har at gøre med det at vise omsorg for aldrende forældre. På Jesu tid var der nogle fremtrædende jøder som udspekuleret undgik at tage sig af deres far og mor. De hævdede at det var vigtigere at leve op til visse religiøse forpligtelser som de selv havde opstillet, end at opfylde deres gudgivne forpligtelser over for deres forældre. (Mark. 7:9-13) Sådan bør det ikke være i kristne familier. — 1 Tim. 5:3-8.

      18 Men hvad nu hvis aldrende forældre har flere børn der er i sandheden? Hvis et af børnene er ugift, er vedkommende så selvskreven til at have hovedansvaret for at tage sig af forældrene? En søster i Japan skriver: „Jeg vil gerne giftes, men fordi det er mig der har ansvaret for at sørge for mine forældre, kan jeg ikke gifte mig. Jeg ved at Jehova forstår hvor krævende det er at tage sig af ens forældre, og hvor svært det kan være for en der ikke er gift.“ Kunne det tænkes at hun har gifte søskende der, hen over hovedet på hende, har besluttet at det er hendes ansvar at pleje forældrene? Det er værd at lægge mærke til at Jeremias også havde brødre der behandlede ham uretfærdigt. — Læs Jeremias 12:6.

      19 Jehova forstår hvordan de der er enlige, har det, og han føler med dem der befinder sig i en vanskelig situation. (Sl. 103:11-14) Aldrende eller svagelige forældre er imidlertid ikke kun forældre til dem af deres børn der ikke er gift, men til alle deres børn. At nogle af dem er gift og selv har stiftet familie, ophæver ikke de bånd der naturligt er mellem forældre og børn, og det fritager dem heller ikke for deres kristne pligt til at hjælpe når der er behov for det. Husk at selv da Jesus hang døende på marterpælen, var han sig sit ansvar bevidst og sørgede for sin mor. (Joh. 19:25-27) Bibelen indeholder ikke detaljerede regler for hvordan børn skal fordele opgaven med at tage sig af gamle eller svagelige forældre; den siger heller ikke at det er en selvfølge at ugifte børn har et større ansvar for at tage sig af dem. Da det er et ømtåleligt spørgsmål, er det nødvendigt at alle er rimelige og tager hensyn til hinanden når der skal lægges en handlingsplan, idet man tænker på Jesu eksempel med hensyn til at sørge for sin mor.

      20. Hvordan betragter du samværet med de ugifte i din menighed?

      20 Jeremias forudsagde under inspiration: „Man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder og sige: ’Kend Jehova!’ for de skal alle kende mig.“ (Jer. 31:34) I princippet kan vi allerede nu glæde os over et sådant enestående fællesskab i den kristne menighed, også med dem der ikke er gift. Ja, vi vil alle, både gifte og ugifte, gerne være til opmuntring for hinanden, og vi ønsker inderligt at vores ugifte brødre og søstre må „blive i live“.

      Hvad kan du gøre for yderligere at opmuntre ugifte brødre og søstre og selv blive opmuntret af dem?

      a I De Hebraiske Skrifter er der ikke noget ord for „ungkarl“.

      b Esajas talte profetisk til nogle der var eunukker i fysisk forstand, og som kun i begrænset omfang kunne tage del i tilbedelsen. Han forudsagde at eunukker ved deres lydighed ville få „noget som er bedre end sønner og døtre“, nemlig „et varigt navn“ i Guds hus. — Es. 56:4, 5.

      c Andre lever alene fordi deres ægtefælle, måske en der er anderledestroende, har ladet sig separere fra dem eller opnået en juridisk skilsmisse.

  • ’Søg dig ikke store ting’
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL NI

      ’Søg dig ikke store ting’

      1, 2. (a) Hvilket problem stod Baruk over for i Jojakims fjerde regeringsår? (b) Hvordan hjalp Jehova Baruk?

      BARUK, Jeremias’ trofaste sekretær, følte sig træt og udmattet. Det var omkring 625 f.v.t., i det fjerde år af den onde kong Jojakims regeringstid. Jeremias sagde til sin sekretær at han i en bogrulle skulle skrive de ord som Jehova gennem profeten havde udtalt om Jerusalem og Juda i løbet af de 23 år hans tjeneste havde varet. (Jer. 25:1-3; 36:1, 2) Baruk læste ikke indholdet af bogrullen for jøderne lige med det samme. Det gjorde han først det følgende år. (Jer. 36:9, 10) Men var der noget der tyngede Baruk?

      2 „Ve mig nu,“ sagde Baruk klagende, „for Jehova har føjet sorg til min lidelse! Jeg er blevet udmattet på grund af min sukken.“ Du har sikkert også fra tid til anden følt dig udmattet og givet udtryk for det, enten over for andre eller blot i dit stille sind. Uanset hvordan Baruks klagen kom til udtryk, hørte Jehova det. Han der ransager hjerter, vidste hvad det var der foruroligede Baruk, og gav ham en kærlig irettesættelse gennem Jeremias. (Læs Jeremias 45:1-5). Men hvorfor følte Baruk sig så udmattet? Skyldtes det den opgave han havde fået, eller måske de forhold hvorunder han skulle udføre den? Nej, årsagen skulle findes i hans hjerte. Baruk ’søgte sig store ting’. Hvad var det for ting? Hvilken forsikring gav Jehova ham hvis han tog imod hans råd og vejledning? Og hvad kan vi lære af det der skete med Baruk?

      HVAD VAR DE „STORE TING“?

      3. Hvad var årsagen til Baruks problem?

      3 Baruk må have været klar over hvilke „store ting“ der var tale om. Han vidste at ’Guds øjne hviler på menneskets veje, og at han ser alle dets skridt’. (Job 34:21) Når Baruk følte at han ikke havde „et hvilested“ mens han nedskrev Jeremias’ profetiske budskaber, skyldtes det ikke selve opgaven. Det skyldtes det der boede i hans hjerte — det han anså for at være af stor værdi. Baruk var opslugt af at søge sig „store ting“ og mistede derfor de vigtigere ting af syne, det der havde med Guds vilje at gøre. (Fil. 1:10) Det ord i grundteksten der er oversat med „søger“, indeholder tanken om en fortsat handling. Det var altså ikke blot en flygtig, forbigående tanke. Baruk var allerede i gang med at søge sig „store ting“ da Jehova advarede ham og sagde at han skulle holde op med det. Ja, Jeremias’ trofaste sekretær forsøgte at gøre Guds vilje samtidig med at han ’søgte sig store ting’.

      4, 5. Hvorfor kan de „store ting“ som Baruk søgte sig, have indbefattet berømmelse og status, og hvorfor var det på sin plads at Jehova advarede ham?

      4 Hvad var det Baruk var så optaget af? Måske har han søgt at opnå berømmelse og en høj status. Det er muligt at Baruk ikke kun var sekretær for Jeremias. I Jeremias 36:32 omtales Baruk som „sekretæren“. Arkæologiske fund tyder på at han var en højtstående embedsmand ved hoffet. På hebraisk er det den samme titel der er brugt om Elisjama, som kaldes „statsskriveren“, og som var en af fyrsterne i Juda. Det taler for at Baruk, som en af Elisjamas kolleger, havde adgang til „statsskriverens spiserum“ i „kongens hus“. (Jer. 36:11, 12, 14) Baruk må altså have været en lærd embedsmand ved hoffet. Hans bror, Seraja, var også embedsmand. Han „sørgede for indkvarteringen“ under kong Zedekias og ledsagede kongen på en vigtig rejse til Babylon. (Læs Jeremias 51:59). Som sådan havde Seraja sikkert ansvaret for forsyningerne og for kongens indlogering når han var på rejse — en meget betydningsfuld stilling.

      5 Man kan let forestille sig at en der havde en fremtrædende stilling, kunne blive udmattet af at skulle nedskrive det ene domsbudskab efter det andet mod Juda. Baruk kunne faktisk have sat sin stilling og karriere på spil ved at støtte Guds profet. Og tænk på de konsekvenser det ville få hvis Jehova rev det ned som han havde opbygget, sådan som vi læser i Jeremias 45:4. Så ville det være forgæves at Baruk havde søgt sig „store ting“ — hvad enten det var det at skabe sig et navn ved hoffet eller opnå materiel velstand. Hvis Baruk ville sikre sig en høj stilling i datidens jødiske ordning, der var viet til undergang, var det med god grund at Gud advarede ham mod sådanne ønsker.

      6, 7. Hvis eksempel fulgte Baruk dersom de „store ting“ han søgte sig, var materielle besiddelser?

      6 Det er også muligt at de „store ting“ Baruk søgte sig, indbefattede materiel velstand. De nationer der omgav Juda, satte deres lid til deres besiddelser og rigdomme. Der siges om Moab at det ’satte sin lid til sine gerninger og forråd’. Det samme gjorde Ammon. Og Jehova lod Jeremias beskrive Babylon som „rig på forråd“. (Jer. 48:1, 7; 49:1, 4; 51:1, 13) Men Jehova fordømte disse nationer.

      7 Hvis Baruk derfor var optaget af at søge sig besiddelser og rigdom, kan vi let forstå hvorfor Jehova advarede ham mod det. Når Jehova ’rakte sin hånd ud’ mod jøderne, ville deres huse og marker blive overdraget til deres fjender. (Jer. 6:12; 20:5) Forestil dig at du havde boet i Jerusalem samtidig med Baruk. De fleste af dine landsmænd — heriblandt fyrster, præster og kongen selv — mente at de skulle kæmpe mod de invaderende babyloniere. Men så blev du bekendt med Jeremias’ budskab: „Tjen Babylons konge og bliv i live.“ (Jer. 27:12, 17) Ville det have været let for dig at følge denne opfordring fra Gud hvis du havde haft mange materielle besiddelser i byen? Ville din indstilling til det du ejede, have hjulpet dig til at følge Jeremias’ advarsel, eller ville den have fået dig til at gøre som flertallet? Sagen er at alle de værdifulde ting der var i Juda og Jerusalem, også dem der fandtes i templet, blev taget som bytte og bragt til Babylon. Det ville altså have været nytteløst at stræbe efter materiel velstand. (Jer. 27:21, 22) Mon der er noget vi kan lære af det?

      Hvordan irettesatte Jehova kærligt Baruk da han søgte sig „store ting“? Hvorfor er det klogt at følge de advarsler der kommer fra Gud?

      „JEG VIL GIVE DIG DIN SJÆL SOM BYTTE“

      8, 9. Hvorfor var det ikke nogen lille ting at Baruk fik sin sjæl som bytte?

      8 Lad os nu se på følgende: Hvad ville Baruk få hvis han adlød Jehova? Han ville få sin sjæl! Den var blevet lovet ham „som bytte“. (Læs Jeremias 45:5). Det var forholdsvis få der overlevede, nemlig dem der adlød Guds befaling om at ’løbe over til’, det vil sige overgive sig til, kaldæerne. (Jer. 21:9; 38:2) Men nogle vil måske sige: ’Var det virkelig alt hvad de fik ud af at være lydige?’

      9 Forestil dig hvordan forholdene var under babyloniernes belejring af Jerusalem. Byen led frygteligt under den langvarige belejring. I modsætning hertil var Sodoma blevet omstyrtet „på et øjeblik“. I den forstand kan man sige at Jerusalems ødelæggelse var værre end Sodomas. (Klages. 4:6) Baruk havde nedskrevet det profetiske budskab om at indbyggerne i Jerusalem ville dø ved sværd, ved hungersnød og ved pest, og han må have set det gå i opfyldelse. Til sidst slap fødevareforsyningen i Jerusalem op. Hvor må det have været grufuldt at bo i en by hvor „blide kvinder“ kogte og spiste deres egne børn! (Klages. 2:20; 4:10; Jer. 19:9) Men Baruk overlevede. Ja, under sådanne forfærdelige forhold var livet som et „bytte“, som en belønning til sejrherrerne efter et slag. Baruk må altså have fulgt advarselen fra Gud om ikke at søge sig „store ting“. Og Jehova belønnede ham, hvilket fremgår af at han overlevede. — Jer. 43:5-7.

      Illustration på side 107

      VIL DU SØGE DIG „STORE TING“?

      10, 11. Hvad kan vi i dag lære af beretningen om Baruk?

      10 Baruk var travlt optaget af at gøre Guds vilje, men for en tid havde han et stærkt ønske om at skaffe sig „store ting“. Jehova advarede ham mod faren, og han undgik døden og led ikke åndelig skade. Kunne vi, ligesom Baruk, blive fristet og måske overmandet af ønsker vi nærer inderst inde — selv mens vi aktivt tjener Jehova?

      11 Det kan have været meget fristende for Baruk at skabe sig et navn. Kan du forestille dig hvordan han måske har tænkt ved sig selv: ’Vil jeg kunne beholde min stilling som „sekretæren“? Kunne jeg måske opnå et endnu højere embede?’ Hvad med os? Spørg dig selv: ’Har jeg ambitioner, som andre måske ikke kender til, om at gøre karriere i verden nu eller i den nærmeste fremtid?’ Og nogle unge kunne måske spørge sig selv: ’Kunne udsigten til at opnå prestige og økonomisk sikkerhed gennem en højere uddannelse friste mig til at søge mig „store ting“?’

      12. Hvordan søgte en broder at ære Jehova i stedet for at søge sig „store ting“, og hvad mener du om det valg han traf?

      12 En broder der i dag tjener på hovedkontoret, fik tilbudt et stipendium til universitetet da han var 15 år gammel. Til stor fortrydelse for sine lærere afslog han tilbuddet og foretrak at blive pioner. Men han bevarede ønsket om at lære. Han blev missionær på en fjerntliggende ø, hvor han måtte lære et sprog som kun blev talt af lidt over 10.000. Der fandtes ikke nogen ordbog på det sprog, så han udarbejdede selv en ordliste. Med tiden mestrede han sproget og fik til opgave at oversætte nogle af vores publikationer. Den ordliste han havde udarbejdet, blev senere brugt som grundlag for den første ordbog på det sprog. Ved et områdestævne fortalte han engang en stor tilhørerskare: „Hvis jeg havde taget den universitetsuddannelse, ville det jeg havde udrettet akademisk, kun have været til min egen ære. Men nu har jeg slet ingen verdslig uddannelse. Så det er ikke mig der skal have æren for det jeg har udrettet. Al æren går til Jehova.“ (Ordsp. 25:27) Hvad synes du om det valg han traf som 15-årig? I årenes løb har han fået mange forrettigheder blandt Guds folk. Hvad med dig? Hvordan vil du bruge dine evner og færdigheder? Er du besluttet på at bruge dem til ære for Jehova i stedet for at søge din egen ære?

      13. Hvorfor bør forældre tænke over det Baruk kunne have følt sig fristet af?

      13 Der kunne også være en anden fare: at man prøver at opnå „store ting“ for eller gennem dem man holder af og kan påvirke. Du har sikkert set forældre uden for den kristne menighed gøre alt for at deres børn skal få det bedre end de selv har haft det, eller ’blive til noget’ så de kan prale af dem. Måske har du hørt nogle sige: „Jeg ønsker ikke at mine børn skal arbejde lige så hårdt som jeg har skullet,“ eller: „Jeg vil gerne have at mine børn kommer på universitetet så de får et bedre liv end jeg har haft.“ Sådan kunne kristne forældre måske også tænke. Det kan godt være at man siger at man ikke søger „store ting“ til sig selv. Men kunne man gøre det indirekte, måske gennem en søn eller datter? Ligesom Baruk kunne have følt sig fristet til at opnå prestige og berømmelse gennem sin stilling eller karriere, kunne forældre måske have et ønske om at opnå anseelse gennem det deres børn udretter. Men mon ikke „den der ransager hjerter“, ville være klar over det, ligesom han var i Baruks tilfælde? (Ordsp. 17:3) Vil det ikke være på sin plads at bede Jehova ransage vores inderste tanker, ligesom David gjorde? (Læs Salme 26:2; Jeremias 17:9, 10). Jehova kan på forskellige måder, som for eksempel gennem dette kapitel om Baruk, gøre os opmærksomme på farerne ved at søge sig „store ting“.

      Hvordan kunne Baruk have søgt sig „store ting“? Hvad kan vi lære af det?

      FAREN VED „VÆRDIFULDE TING“

      14, 15. Hvordan kunne rigdom blive „store ting“ for os?

      14 Lad os antage at de „store ting“ Baruk søgte sig, var materiel rigdom. Hvis Baruk, som tidligere nævnt, havde været nært knyttet til sine besiddelser og ejendele i Juda, ville han sandsynligvis have haft svært ved at adlyde Guds befaling om at overgive sig til kaldæerne. Du har sikkert lagt mærke til at den rige ofte sætter sin lid til sin velstand, men Bibelen siger at den beskyttelse han opnår gennem rigdom, kun eksisterer „i hans fantasi“. (Ordsp. 18:11) Alle der tjener Jehova, kan have gavn af at minde sig selv om det Bibelen siger med hensyn til at have et ligevægtigt syn på det materielle. (Læs Ordsprogene 11:4). Alligevel er der måske nogle der tænker: ’Hvorfor ikke nyde bare en lille smule af det verden kan tilbyde?’

      15 Hvis man som kristen lægger stor vægt på det materielle, kan det føre til at man ønsker sig ting der er en del af en verden som vil forsvinde. Det gjorde hverken Jeremias eller Baruk. Mange år senere kom Jesus med en advarsel til dem der lever „på den dag da Menneskesønnen åbenbares“. Jesus sagde: „Husk på Lots hustru.“ Man kunne også sige: ’Husk på Jeremias og Baruk.’ (Luk. 17:30-33) Hvis vi føler os stærkt knyttet til materielle ting, kunne det være vanskeligt for os at følge Jesu’ ord. Glem ikke at Baruk rettede sig efter den advarsel han fik fra Gud, og derfor overlevede han.

      16. Giv et eksempel på hvordan nogle af Guds tjenere har holdt materielle ting på deres rette plads.

      16 Overvej den situation som vores brødre i Rumænien befandt sig i under det kommunistiske styre. Når agenter for regeringen foretog en razzia mod Jehovas Vidners hjem, beslaglagde de somme tider personlige ejendele, især ting der kunne sælges. (Klages. 5:2) Mange brødre og søstre var villige til at miste det de ejede. Nogle måtte efterlade alt hvad de havde, når de blev forflyttet; alligevel forblev de trofaste mod Jehova. Hvis du kommer ud for en sådan prøve, vil du da være så knyttet til materielle ting at det vil hindre dig i at forblive loyal over for Gud? — 2 Tim. 3:11.

      Illustration på side 111

      17. Hvordan kan nogle af dem der levede samtidig med Jeremias og Baruk, have været en hjælp for dem?

      17 Det er værd at lægge mærke til at Jeremias og Baruk hentede støtte hos nogle af deres samtidige. Zefanias profeterede under Josias’ styre, da Jeremias tjente som profet. Hvad ville Jeremias have ment om de ord vi læser i Zefanias 1:18? (Læs). Man kan ligefrem forestille sig hvordan Jeremias har delt disse inspirerede tanker med Baruk. Så var der også Ezekiel, der i 617 f.v.t. blev ført til Babylon som fange. Noget af det han foretog sig og profeterede om, tog direkte sigte på de jøder som stadig befandt sig i deres hjemland. Jeremias har derfor sikkert kendt til det Ezekiel sagde og gjorde, og omvendt. Det ville indbefatte det der står i Ezekiel 7:19. (Læs). Ligesom Jeremias og Baruk kan vi også have gavn af disse inspirerede ord. Når Jehovas dag kommer, vil folk påkalde deres guder for at blive frelst. Men hverken deres guder eller deres velstand vil kunne frelse dem. — Jer. 2:28.

      VIL DU FÅ „DIN SJÆL SOM BYTTE“?

      18. Hvad kan vi få „som bytte“, og hvad kræver det af os?

      18 Vi må huske at det Jehova har lovet os som bytte, er vores „sjæl“. Selvom nogle få af hans tjenere skulle dø under den forfølgelse der kan opstå under „den store trængsel“ når vilddyrets politiske horn vender sig mod religionen, vil de i virkeligheden ikke have mistet livet. De er blevet lovet deres „sjæl“ og vil opnå „det virkelige liv“ i den nye verden. (Åb. 7:14, 15; 1 Tim. 6:19) Vi kan imidlertid være sikre på at de fleste af Guds trofaste tjenere vil komme ud af den store trængsel. Ja, når Gud bringer ulykke over nationerne, vil ingen af dem der tjener ham trofast, være blandt „Jehovas slagne“. — Jer. 25:32, 33.

      Illustrationer på side 113

      Vælg det der virkelig har værdi (Sammenlign med side 46)

      19. Hvordan har eksemplet med Jeremias og Baruk styrket dig i din beslutning om ikke at søge dig „store ting“?

      19 Nogle kunne finde det skuffende at de måske kun vil overleve med deres „sjæl“ som bytte. Men er det noget at være skuffet over? Husk at da indbyggerne i Jerusalem døde på grund af hungersnøden, bevarede Jehova Jeremias i live. Hvordan gjorde han det? Kong Zedekias satte Jeremias i forvaring i vagtforgården, og „der blev hver dag givet ham et rundt brød fra bagernes gade, indtil alt brød var sluppet op i byen“. (Jer. 37:21) Ja, Jeremias overlevede! Jehova kan vælge at opretholde sit folk på mange forskellige måder. Men uanset hvordan han gør det, står det fast at han vil beskytte sine tjenere, for han har lovet dem evigt liv. Baruk overlevede Jerusalems ødelæggelse ved ikke at ’søge sig store ting’. I lighed hermed kan vi se frem til at overleve Harmagedon og glæde os over at kunne prise Jehova til evig tid fordi vi har fået vores „sjæl som bytte“.

      Hvorfor er det klogt ikke at søge sig „store ting“ i dag, men se frem til at få sin „sjæl som bytte“?

  • Spørger du daglig: „Hvor er Jehova?“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL TI

      Spørger du daglig: „Hvor er Jehova?“

      1, 2. (a) Hvordan var den åndelige tilstand blandt jøderne på Jeremias’ tid? (b) Hvad burde jøderne have gjort?

      JEREMIAS græd. Han var dybt bedrøvet over de forhold der rådede blandt hans folk, og over det Gud havde befalet at han skulle profetere om dets fremtid. Han ville ønske at ’hans hoved var vand og hans øjne en tårekilde’ så han kunne græde uden ophør. Det var med god grund at Jeremias sørgede over nationens tilstand. (Jer. 9:1-3; læs Jeremias 8:20, 21). Jøderne blev ved med at vrage Guds lov og adlød ikke hans ord, og derfor ville de blive ramt af ulykke. — Jer. 6:19; 9:13.

      2 Judas indbyggere, som elskede at høre deres religiøse ledere fortælle at alt var i den skønneste orden, var ikke oprigtigt interesseret i hvad Jehova syntes om deres adfærd. (Jer. 5:31; 6:14) De var som en patient der søger en læge som vil sige nogle beroligende ord, men ignorere alvorlige symptomer. Hvis du var alvorligt syg, ville du så ikke gerne have stillet en nøjagtig diagnose så du kunne blive behandlet i tide? I overført betydning burde jøderne på Jeremias’ tid have søgt at få en ærlig vurdering af deres åndelige tilstand. De skulle have spurgt: „Hvor er Jehova?“ — Jer. 2:6, 8.

      3. (a) Hvordan kunne jøderne have spurgt: „Hvor er Jehova?“ (b) Nævn en måde hvorpå jøderne kunne søge Jehova.

      3 At spørge: „Hvor er Jehova?“ ville for jøderne have betydet at de søgte Guds vejledning når de skulle træffe beslutninger, store såvel som små. Men det gjorde de ikke på det tidspunkt. Efter at Jerusalem var blevet ødelagt og de var vendt tilbage fra Babylon, skulle de imidlertid ’opsøge Jehova og søge ham’. Så ville de kunne finde ham og lære hans veje at kende. (Læs Jeremias 29:13, 14). Hvordan kunne de gøre det? En måde var ved at vende sig til Gud i oprigtig bøn for at bede om hans ledelse. Det var det kong David gjorde. Han bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier.“ (Sl. 25:4) Læg mærke til den opfordring Gud, som hører bøn, gav gennem Jeremias i kong Zedekias’ tiende regeringsår: „Kald på mig, og jeg vil svare dig og villigt fortælle dig om store og ufattelige ting som du ikke kender.“ (Jer. 33:3) Hvis kongen og det frafaldne folk vendte sig til Gud, ville han åbenbare dem „ufattelige ting“, nemlig at Jerusalem ville blive ødelagt og 70 år senere blive genopbygget.

      4, 5. På hvilke andre måder kunne jøderne have søgt Jehova?

      4 En anden måde jøderne kunne have søgt Jehova på, var ved at undersøge og tænke over hvordan han op gennem historien havde ledet sit folk. På den måde kunne de have fundet ud af hvad der havde haft Guds godkendelse, og hvad der havde medført hans vrede. De havde Moses’ skrifter og andre inspirerede historiske beretninger samt Judas og Israels kongers annaler. Ved at grunde over dem og lytte til Guds sande profeter kunne jøderne på Jeremias’ tid have fundet svar på spørgsmålet: „Hvor er Jehova?“

      5 En tredje måde jøderne kunne have søgt Jehova på, var ved at lære af deres egne og andres erfaringer. Ikke sådan at forstå at de skulle lære alting gennem bitter erfaring, men de kunne have haft gavn af at tænke over hvad de selv havde gjort tidligere, og hvordan Jehova havde set på det. Hvis de havde været årvågne, ville de have forstået hvordan Gud betragtede deres adfærd. — Ord. 17:10.

      Illustration på side 116

      6. Hvordan kan Jobs eksempel være til opmuntring for os?

      6 Men lad os nu overføre det på vores tid. Plejer du at spørge: „Hvor er Jehova?“ når du skal træffe beslutninger eller vælge hvilken vej du vil følge? Nogle må måske erkende at de ikke har gjort det så ofte som de burde have gjort. Hvis det på en eller anden måde gælder dig, må du ikke lade dig slå ud. Selv den trofaste patriark Job kæmpede med dette. Da han blev udsat for et stærkt pres, blev han selvcentreret. Elihu måtte minde Job om hvor almindeligt det er at mennesker undlader at spørge: „Hvor er Gud, den Mægtige som frembragte mig?“ (Job 35:10) Han tilskyndede Job: „Giv agt på Guds undergerninger.“ (Job 37:14) Det var vigtigt at Job lagde mærke til Jehovas vældige gerninger i forbindelse med skaberværket og menneskene. Gennem egen erfaring kom han til at forstå Jehovas veje. Efter at Job havde udholdt denne ildprøve og af Jehova var blevet hjulpet til at justere sin tankegang, sagde han: „Jeg [talte], men jeg forstod ikke det der er for underfuldt for mig og som jeg ikke har kendskab til. Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne.“ — Job 42:3, 5.

      7. Hvad vil vi nu se på, som skildret på side 116?

      7 Hvad Jeremias angår, blev han ved med at søge Jehova, og han fandt ham. Til forskel fra sine landsmænd blev han, i de mange år hans trofaste tjeneste varede, ved med at spørge: „Hvor er Jehova?“ I det følgende vil vi ud fra Jeremias’ eksempel se på hvordan vi kan søge Jehova og finde ham gennem bøn, studium og personlige erfaringer. — 1 Krøn. 28:9.

      Hvad indebærer det at spørge: „Hvor er Jehova?“ På hvilke måder kunne jøderne på Jeremias’ tid have stillet dette spørgsmål?

      JEREMIAS VENDTE SIG TIL JEHOVA I BØN

      8. Under hvilke omstændigheder henvendte Jeremias sig til Gud i bøn?

      8 I de mange år hvor Jeremias tjente som Jehovas talerør over for Judas folk, søgte han Jehova gennem inderlige bønner. Han bad Jehova om hjælp når han skulle forkynde et upopulært budskab, når han var ved at give op, og når der skete noget han ikke forstod. Jehova besvarede hans bønner og fortalte ham hvad han skulle gøre. Lad os se nogle få eksempler på det.

      9. (a) Hvad gav Jeremias udtryk for i Jeremias 15:15, 16, og hvordan besvarede Jehova hans bøn? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi i bøn giver udtryk for vores følelser?

      9 Engang da Jeremias skulle forkynde et fordømmende budskab, syntes han at alle nedkaldte ondt over ham. I en bøn bad han derfor Gud om at huske ham. Læg mærke til hans ord i Jeremias 15:15, 16, hvori han fortæller hvad han følte da Gud svarede ham. (Læs). I bønnen gav Jeremias udtryk for sin ængstelse. Men da han fandt Guds ord og så at sige tog dem i sin mund, blev han fyldt med glæde. Jehova hjalp ham til at værdsætte den store forret det er at bære hans navn og forkynde budskabet fra ham. Jeremias kunne tydeligt se ’hvor Jehova var’ i denne situation. Mon der er noget vi kan lære af det?

      10. På hvilken måde svarede Jehova da Jeremias sagde at han ikke mere ville tale i Jehovas navn?

      10 Ved en anden lejlighed, efter at præsten Pasjhur, Immers søn, havde slået ham, sagde Jeremias at han ikke mere ville tale i Jehovas navn. Hvordan besvarede Jehova Jeremias’ bøn? (Læs Jeremias 20:8, 9). I Bibelen siges der ikke noget om at Jehova talte til Jeremias fra himmelen. Men Guds ord blev som en brændende ild lukket inde i hans knogler, og han kunne ikke andet end forkynde det. Ja, fordi Jeremias ærligt fortalte Jehova hvordan han havde det, og handlede i overensstemmelse med det han vidste om Guds vilje, blev han motiveret til fortsat at gøre det rette.

      11, 12. Hvilket svar fik Jeremias på sit spørgsmål om hvorfor det tilsyneladende gik de ugudelige godt?

      11 Jeremias var også foruroliget over at se de ugudeliges fremgang. (Læs Jeremias 12:1, 3). Han satte på ingen måde spørgsmålstegn ved Jehovas retfærdighed, men han ville gerne have at Jehova tog sig af hans „sag“. Af hans frimodighed fremgår det klart at han havde et nært forhold til Jehova, ligesom et barn har det til en kærlig far. Jeremias kunne blot ikke forstå hvorfor mange af jøderne havde fremgang selvom de var ugudelige. Fik han et tilfredsstillende svar? Jehova forsikrede Jeremias om at han ville rykke de ugudelige op. (Jer. 12:14) Efterhånden som Jeremias så hvordan Jehova tog sig af det han havde bedt om, har det helt sikkert styrket hans tillid til Guds retfærdighed. Og det har ganske givet fået Jeremias til i endnu højere grad at vende sig til sin himmelske Far i bøn og udøse sit hjerte for ham.

      12 Ved slutningen af Zedekias’ regeringstid, da babylonierne belejrede Jerusalem, omtalte Jeremias Jehova som den „hvis øjne er åbne over alle menneskesønnernes veje, for at give hver enkelt efter hans veje og efter hans gerningers frugt“. (Jer. 32:19) Jeremias kunne se at Jehova er en retfærdig Gud der lægger mærke til hvad hver enkelt foretager sig, og hører sine tjeneres inderlige bønner. Og med tiden ville hans folk se flere og flere vidnesbyrd om at han giver „hver enkelt efter hans veje og efter hans gerningers frugt“.

      13. Hvorfor kan vi have tillid til at Guds vilje vil blive gennemført?

      13 Vi mener måske ikke at vi nærer nogen tvivl om hvorvidt Gud er retfærdig, og om visdommen i den måde hvorpå han gennemfører sin vilje nu og vil gennemføre den i fremtiden. Ikke desto mindre kan vi have gavn af at tænke over det Jeremias kom ud for, og af at udøse vores hjerte i bøn. Sådanne bønner kan styrke vores tillid til Jehova og til at hans vilje vil blive gennemført. Selvom vi måske ikke på nuværende tidspunkt helt forstår hvorfor tingene udvikler sig som de gør, eller hvorfor Guds hensigt skrider frem i det tempo den gør, kan vi i bøn give udtryk for vores tillid til at Gud har fuldstændig kontrol over situationen. Hans vilje vil blive gennemført på den måde og med den hastighed han finder bedst. Det er helt sikkert; der er ingen grund til at tvivle på det. Vi vil blive ved med at spørge: „Hvor er Jehova?“ i den forstand at vi under bøn søger at forstå hans vilje og er opmærksomme på vidnesbyrd om hvordan den bliver gennemført. — Job 36:5-7, 26.

      Hvad forsikres vi om gennem Jeremias’ erfaringer med hensyn til at søge Jehova i bøn?

      JEREMIAS FYLDTE SIT HJERTE MED KUNDSKAB

      14. Hvordan ved vi at Jeremias studerede Guds folks historie?

      14 Jeremias var fuldt ud klar over at det at stille spørgsmålet: „Hvor er Jehova?“ indebar at man også søgte ’kundskab om ham’. (Jer. 9:24) Han må have studeret Guds folks historie i forbindelse med at han skrev de bøger der nu er kendt som Første og Anden Kongebog. Han nævner specielt „bogen med Salomons historie“, „bogen med Israels kongers historie“ og „bogen med Judas kongers historie“. (1 Kong. 11:41; 14:19; 15:7) På den baggrund kom han til at forstå hvordan Jehova havde reageret i forskellige situationer. Jeremias kunne se hvad der behagede Jehova, og hvordan han så på de valg folk havde truffet. Han kunne desuden rådføre sig med de inspirerede skrifter der fandtes på den tid, såsom dem der var skrevet af Moses, Josua, Samuel, David og Salomon. Han havde uden tvivl også et godt kendskab til de profeter der levede før ham, og de der levede samtidig med ham. Hvordan var Jeremias’ personlige studium til gavn for ham?

      15. Hvordan kan det have gavnet Jeremias at undersøge Elias’ profeti?

      15 Jeremias nedskrev beretningen om den onde Jesabel, kong Akab af Samarias hustru. Hans beretning indeholder Elias’ profeti om at hundene ville æde Jesabel på Jizre’els jordlod. (1 Kong. 21:23) Og i overensstemmelse med det Jeremias skrev, blev Jesabel, omkring 18 år efter Elias’ ord, kastet ud ad et vindue, trampet på af Jehus heste og ædt af hunde. (2 Kong. 9:31-37) Det må have styrket Jeremias’ tro på Guds ord at studere Elias’ profeti og hvordan den blev opfyldt til mindste detalje. Ja, grunden til at Jeremias kunne holde ud i sin tjeneste, var at han styrkede sin tro gennem studiet af Jehovas gerninger i fortiden.

      16, 17. Hvad tror du satte Jeremias i stand til fortsat at advare de onde konger på hans tid?

      16 Lad os se på endnu et eksempel. Hvad tror du det var der satte Jeremias i stand til — trods forfølgelse — at blive ved med at advare ugudelige konger som Jojakim og Zedekias? En væsentlig grund var at Jehova havde gjort Jeremias „til en befæstet by og til en jernsøjle og til kobbermure“ mod Judas konger. (Jer. 1:18, 19) Men det er også værd at lægge mærke til at Jeremias havde sat sig grundigt ind i hvordan det var gået under Judas og Israels tidligere konger. Han var bekendt med at Manasse havde bygget „altre for hele himmelens hær i de to forgårde til Jehovas hus“, ofret sin egen søn i ilden og udgydt uskyldigt blod i store mængder. (2 Kong. 21:1-7, 16; læs Jeremias 15:4). Men Jeremias må også have vidst at da Manasse ydmygede sig og bad til Jehova, ’bønhørte han ham og lod ham vende tilbage til sit kongedømme’. — Læs Anden Krønikebog 33:12, 13.

      17 I sine skrifter nævner Jeremias ikke noget om at Jehova viste Manasse barmhjertighed. Men Manasse døde blot omkring 15 år før Jeremias begyndte sin tjeneste som profet. Så han må have hørt om hvad der skete da kongen angrede det onde han tidligere havde gjort. At studere Manasses grusomme adfærd og hvordan det gik ham, har sikkert hjulpet Jeremias til at se værdien af at opfordre konger, som for eksempel Zedekias, til at søge Jehovas barmhjertighed og loyale hengivenhed. Selv en konge der var berygtet for sin afgudsdyrkelse og blodsudgydelse, kunne vende om og blive tilgivet. Hvis det var dig der havde været i Jeremias’ situation, ville begivenhederne i forbindelse med Manasse da have styrket og motiveret dig til at holde ud under andre onde kongers styre?

      JEREMIAS LÆRTE AF ERFARINGER

      18. Hvad kunne Jeremias lære af Urijas eksempel?

      18 I løbet af sin tjeneste som profet har Jeremias helt sikkert lært meget af de erfaringer andre gjorde sig. En af hans samtidige var profeten Urija, der i Jojakims regeringstid profeterede mod Jerusalem og Juda. Men fordi Urija var bange for kong Jojakim, flygtede han til Ægypten. Kongen sendte imidlertid nogle mænd til Ægypten for at hente ham tilbage, hvorefter han lod ham dræbe. (Jer. 26:20-23) Mon Jeremias lærte noget af det der skete med Urija? Det at Jeremias, endda på selve tempelområdet, blev ved med at advare jøderne om den kommende domseksekvering, viser at han må have lært af denne begivenhed. Jeremias bevarede modet, og Jehova svigtede ham ikke. Han må have bevæget Ahikam, Sjafans søn, til at beskytte den modige Jeremias. — Jer. 26:24.

      19. Hvad kunne Jeremias lære af at Jehova blev ved med at sende profeter til sit folk?

      19 Jeremias lærte også af det han selv erfarede ved at blive benyttet af Jehova til at advare hans folk. I kong Jojakims fjerde regeringsår befalede Jehova at Jeremias skulle nedskrive alle de ord Han havde talt fra Josias’ tid frem til dette tidspunkt. Hvorfor bad Jehova ham om at gøre det? Det var for at tilskynde enkeltpersoner til at vende sig bort fra deres onde handlinger og opnå tilgivelse. (Læs Jeremias 36:1-3). Jeremias, der igen og igen måtte overbringe advarselsbudskaber fra Gud, appellerede endda indtrængende til folket om at holde op med deres vederstyggelige gerninger. (Jer. 44:4) Er det ikke tydeligt at Jeremias’ egne erfaringer må have lært ham at det var af medlidenhed med sit folk at Jehova havde sendt profeterne? Og ville det ikke have fået Jeremias til selv at vise medlidenhed? (2 Krøn. 36:15) Det var altså med god grund at Jeremias, efter at have overlevet Jerusalems ødelæggelse, kunne sige: „Det skyldes al Jehovas loyale hengivenhed at vi ikke har mødt vort endeligt, for hans barmhjertighed svigter aldrig. Den er ny hver morgen.“ — Klages. 3:22, 23.

      Illustration på side 123

      Hvordan må det have påvirket Jeremias at studere Guds handlemåde i fortiden og grunde over det han og andre havde erfaret? Hvad kan vi lære af det?

      SPØRGER DU DAGLIG: „HVOR ER JEHOVA?“

      20. Hvordan kan vi efterligne Jeremias og søge Jehova?

      20 Har vi, i forbindelse med de beslutninger der daglig skal træffes, gjort det til en vane at finde ud af hvad der er Guds vilje, ved at spørge: „Hvor er Jehova?“ (Jer. 2:6-8) I modsætning til datidens jøder så Jeremias altid hen til den Almægtige for at få hjælp til at afgøre hvilken vej han skulle vælge. Når vi daglig skal træffe beslutninger, vil det uden tvivl være klogt af os at efterligne Jeremias og finde ud af hvordan Jehova ser på tingene.

      21. Hvordan kan bøn hjælpe dig i forbindelse med forkyndelsen, for eksempel når nogen ikke tager venligt imod dig?

      21 Det er ikke kun når vi skal træffe store beslutninger eller står ved et vendepunkt i vores liv at vi skal søge Jehova. Lad os se på et eksempel. Du har besluttet at tage i tjenesten en bestemt dag. Men om morgenen vågner du op og ser at det er overskyet. Du synes ikke at det ligefrem indbyder til at gå i forkyndelsen. Det distrikt du skal ud i, er blevet gennemarbejdet mange gange, og du kan huske at nogle af dem der afviste dig, var nedladende eller direkte uforskammede. Kunne du her bede en bøn og spørge: „Hvor er Jehova?“ Det ville sikkert hjælpe dig til at tænke på hvor fantastisk et budskab du forkynder, og til i endnu højere grad at forstå at det er Guds vilje at du forkynder det. Og måske ville ordene fra Gud blive en kilde til fryd og glæde for dig, ligesom de blev for Jeremias. (Jer. 15:16, 20) Hvis du i forkyndelsen så møder en der er meget grov eller måske ligefrem truende, kan du igen give udtryk for dine følelser i bøn til Gud. Gør du det? Husk at Jehova gennem sin hellige ånd kan hjælpe dig til at svare på rette måde, og at dit ønske om at forkynde budskabet kan overvinde negative tanker. — Luk. 12:11, 12.

      22. Hvordan kunne ens bønner blive hindret?

      22 Det er godt at gøre sig klart at ens bønner kan blive hindret, eller „spærret“. (Læs Klagesangene 3:44). Jehova lyttede ikke til de oprørske jøder, for de ’vendte deres øre bort’ og fremturede i deres lovløse gerninger. (Ordsp. 28:9) Den lære man kan drage heraf, bør stå lige så klart for os som den uden tvivl stod for Jeremias: Hvis man ikke handler i overensstemmelse med sine bønner, vil det skuffe Gud og kan føre til at han ikke længere hører ens bønner. Det er noget vi for enhver pris må undgå.

      23, 24. (a) Hvad er en forudsætning for at kunne finde ud af hvad der er Jehovas vilje? (b) Hvordan kan du få mere ud af dit personlige studium?

      23 Ud over at bede inderlige bønner til Jehova om hans ledelse må vi fortsat have et personligt studium, for det er endnu en vigtig måde hvorpå vi kan lære Jehovas vilje at kende. I den henseende er vi bedre stillet end Jeremias. Vi har hele Bibelen. Ligesom Jeremias, der foretog et grundigt studium for at kunne skrive sin inspirerede historiske beretning, kan vi omhyggeligt undersøge Guds ord og søge efter vejledning fra Gud, idet vi spørger: „Hvor er Jehova?“ Når vi søger at lære hans vilje at kende, viser vi at vi sætter vores lid til ham, og vi vil blive „som et træ der er plantet ved vand og som sender sine rødder ud ved et vandløb“. — Læs Jeremias 17:5-8.

      Illustration på side 125

      24 Når du læser i De Hellige Skrifter og grunder over det du har læst, prøv da at forstå hvad det er Jehova ønsker at du skal gøre i forskellige situationer. Vær på udkig efter principper du gerne vil huske og anvende i dit liv. Når du i din bibellæsning støder på historiske beretninger, påbud fra Gud, bibelske principper og forskellige visdomsord, overvej da hvordan disse passager bør indvirke på de beslutninger du daglig må træffe. Som svar på dit spørgsmål: „Hvor er Jehova?“ kan Jehova ved hjælp af sit skrevne ord vise dig hvordan du kan klare endog meget vanskelige situationer. Ja, du vil opleve at Bibelen kaster lys over „ufattelige ting som du ikke kender“, ting som du ikke før har forstået. — Jer. 33:3.

      25, 26. Hvordan kan erfaringer være til gavn for os?

      25 Desuden kan du lære af dine egne og andres erfaringer. Det kan for eksempel være at du ser nogle der holder op med at stole på Jehova, ligesom Urija gjorde. (2 Tim. 4:10) Du kan lære af deres adfærd og undgå at lide samme ulykkelige skæbne. Og ligesom Jeremias satte pris på Jehovas barmhjertighed og medfølelse, må du altid minde dig selv om den loyale hengivenhed Jehova har vist dig. Uanset hvor fortvivlet en situation du befinder dig i, må du ikke tro at den Højeste er ligeglad med dig. Jehova har omsorg for dig, sådan som han også havde for Jeremias.

      26 Ved at grunde over hvordan Jehova har hjulpet enkeltpersoner i dag, vil du kunne se at han daglig leder os på forskellige måder. Tag for eksempel Aki, en ung søster i Japan. En dag da hun var i forkyndelsen sammen med kredstilsynsmandens kone, gav hun udtryk for at hun ikke var værdig til at være et vidne for Jehova. Aki følte at det kun var et spørgsmål om tid før Jehova ville forkaste hende, selvom hun gjorde sit bedste for at tjene ham. Idet hun henviste til Jesu ord i Åbenbaringen, sagde hun: „Jeg føler det som om Jehova skal til at udspy mig af sin mund, men jeg bønfalder ham om at give mig lidt mere tid.“ Kredstilsynsmandens kone så hende i øjnene og sagde: „Jeg har aldrig syntes at du var lunken!“ Senere gik Aki og tænkte over denne trøstende bemærkning. I virkeligheden var der jo ikke noget der tydede på at Jehova nogen sinde havde betragtet hende som lunken. Derefter bad hun til Jehova: „Send mig hvorhen du vil. Jeg vil gøre hvad som helst du ønsker jeg skal gøre.“ Omkring det tidspunkt besøgte hun et land hvor der var en lille japansk gruppe som havde behov for hjælp fra nogen der kunne tale sproget. Aki var født i netop det land, og det var derfor let for hende at flytte dertil og hjælpe. Men hvor kunne hun bo? En søster hvis datter lige var flyttet hjemmefra, tilbød hende et værelse. „Det var ligesom brikkerne i et puslespil der falder på plads; Jehova åbnede vejen for mig,“ siger Aki.

      27. Hvorfor bør spørgsmålet: „Hvor er Jehova?“ ligge til grund for alt hvad vi gør?

      27 Mange brødre og søstre kan fortælle om situationer hvor de har følt Guds ledelse, måske mens de læste i Bibelen eller under deres personlige studium. Det har du måske også erfaret. Sådanne oplevelser kan styrke dit forhold til Jehova og få dig til endnu oftere og endnu mere indtrængende at nærme dig ham i bøn. Vær forvisset om at når du daglig spørger: „Hvor er Jehova?“ vil han vise dig den vej du skal gå. — Es. 30:21.

      Hvad betyder det at spørge: „Hvor er Jehova?“ På hvilke måder kan du søge Jehovas ledelse?

  • „Hyrder efter mit hjerte“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL ELLEVE

      „Hyrder efter mit hjerte“

      1, 2. (a) Hvad kan der ske hvis en fåreflok ikke bliver beskyttet? (b) Hvad bestod en hyrdes arbejde i på Bibelens tid?

      HIROYASU var en lille dreng i Japan. Hans mor købte en vædder og et får, som han tog sig godt af. Hvert år fik fåret to lam, så flokken voksede hurtigt. Da han var 12 år gammel, havde han en 12-13 får. „En tidlig morgen, mens jeg stadig lå i sengen,“ fortæller han, „hørte jeg dem bræge. Jeg gik ikke ud til dem lige med det samme. Men da jeg endelig gjorde, så jeg en flok vilde hunde løbe væk fra mine lam, som havde fået maven flået op. Ude af mig selv ledte jeg efter moderfåret. Da jeg fandt hende, trak hun stadig vejret, men lå i en blodpøl. Det var kun vædderen der overlevede. Jeg var helt knust; jeg burde være gået ud til fårene i det øjeblik jeg hørte dem bræge. De var fuldstændig forsvarsløse over for hundene.“

      2 På Bibelens tid vidste alle hvad en hyrdes arbejde bestod i. Han ledte sine får til frodige græsgange og sørgede for at de var velnærede. Han beskyttede dem mod rovdyr og søgte efter de dyr der var kommet væk fra hjorden. (1 Sam. 17:34-36) Han fandt et sted hvor flokken kunne hvile sig uforstyrret. Hyrden hjalp også til når fårene skulle læmme, og han tog sig af de små lam. Mange af Bibelens skribenter, heriblandt Jeremias, brugte hyrden som et billede på en der havde fået ansvaret for at tage sig af andre, enten som deres hersker eller åndelige tilsynsmand.

      3. Hvordan anvendte Jeremias udtrykkene „hyrde“ og „vogte“?

      3 Nogle i den kristne menighed tænker måske kun på de ældste som hyrder når disse besøger brødrene i deres hjem for at hjælpe og opmuntre dem. Af den måde hvorpå Jeremias brugte udtrykkene „hyrde“ og „vogte“, kan vi imidlertid se at han anvendte dem om alle aspekter ved forholdet mellem Judas tilsynsmænd og folket. Gud fordømte ofte fyrsterne, profeterne og præsterne i Juda fordi de var dårlige hyrder og ikke havde folkets bedste på sinde. (Jer. 2:8) De vildledte, forsømte og behandlede deres „får“ dårligt alt imens de selvisk søgte deres egne interesser. Guds folk var åndeligt set blevet forsømt i chokerende grad. Jehova udtalte „ve“ over disse falske hyrder, og han forsikrede sit folk om at han ville give det kærlige, omsorgsfulde hyrder som ville beskytte hjorden. — Læs Jeremias 3:15; 23:1-4.

      4. Hvem tager sig af Guds hjord i dag, og med hvilken indstilling?

      4 Jehovas løfte fik en større opfyldelse på overhyrden for Jehovas får, Jesus Kristus, som blev hovedet for den kristne menighed. Han kaldte sig selv „den rigtige hyrde“ og havde ægte medfølelse med dem han ledte. (Joh. 10:11-15) I dag tager Jehova sig af sin hjord her på jorden ved hjælp af hyrder, salvede brødre blandt den trofaste og kloge træl såvel som samvittighedsfulde ældste blandt ’den store skare’. (Åb. 7:9) Disse hyrder bestræber sig for at have samme selvopofrende indstilling som Jesus. Ligesom ham vil de gerne give menigheden føde og tage sig af den. Ja, ve dem der forsømmer deres brødre eller spiller herrer over dem, eller som er grove og arrogante over for dem! (Matt. 20:25-27; 1 Pet. 5:2, 3) Men hvad ser Jehova efter hos kristne hyrder i dag? Hvad kan vi lære af Jeremias’ skrifter om den indstilling og de motiver ældste bør have i forbindelse med deres ansvarsopgaver? Lad os se nærmere på de opgaver de har med hensyn til at yde hjælp og beskyttende omsorg, at undervise inden for og uden for menigheden og at dømme.

      YDER BESKYTTENDE OMSORG

      5-7. (a) Hvordan forventer Jehova at hans får bliver behandlet, og hvorfor? (b) Hvordan kan de ældste vise at de har inderlig kærlighed til deres brødre, heriblandt dem der er kommet væk fra hjorden?

      5 Apostelen Peter kaldte Jehova „[vores] sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Pet. 2:25) Hvilken indstilling har Jehova til sine „får“? Det kan vi få svar på ved at gå tilbage til Jeremias’ tid. Efter at Jehova havde kritiseret de dårlige hyrder, som havde forsømt og spredt hjorden, sagde han at han ville „samle“ fårene og bringe dem tilbage til deres græsgang. Han lovede at han ville udnævne hyrder over dem ’som skulle vogte dem’, og som ville sørge for at beskytte dem mod glubske fjender. (Jer. 23:3, 4) Ja, Jehovas får var dyrebare i hans øjne. Det er de også i dag. Han har betalt en høj pris for deres evige velfærd. — 1 Pet. 1:18, 19.

      6 Ligesom bogstavelige hyrder må kristne tilsynsmænd ikke forsømme at tage sig af menigheden. Hvis du tjener som ældste, er du så vågen over for om nogle af dine brødre har det svært, og er du villig til straks at hjælpe dem? Den vise kong Salomon skrev: „Du bør vide nøjagtigt hvordan dit småkvæg ser ud; ret dit hjerte mod dine flokke.“ (Ordsp. 27:23) Dette vers sigter primært til den flid som kendetegner bogstavelige hyrder, men det kan i princippet også anvendes om den omsorg åndelige hyrder yder i menigheden. Hvis du tjener som ældste, gør du så en bevidst indsats for at bekæmpe enhver tilbøjelighed til at dominere andre? Alene det at Peter nævner at ældste ikke må ’spille herrer over dem der udgør Guds arv’, viser at det afgjort er muligt at det kunne ske. Hvordan kan du hjælpe hjorden sådan som det er beskrevet i Jeremias 33:12? (Læs). Enlige forældre, enker, sammenbragte familier, ældre samt børn og unge har især brug for opmærksomhed og hjælp.

      Illustration på side 130

      7 En bogstavelig hyrde må nogle gange søge efter et får der er faret vild. Undertiden kan det også være nødvendigt at en hyrde i menigheden søger efter og hjælper en der, af den ene eller anden grund, er kommet væk fra hjorden. Det kræver selvopofrelse og ydmyghed. Han må være tålmodig og bruge tid på at tage sig af dem der er blevet betroet i hans varetægt. Ældste i menigheden kunne spørge sig selv: ’Bestræber jeg mig for at være opmuntrende og opbyggende i stedet for kritiserende og fordømmende? Ønsker jeg af hjertet at blive en endnu bedre hyrde?’ Somme tider kan det kræve gentagne forsøg at hjælpe en til at se tingene fra Guds synspunkt. Hvis en broder eller søster er langsom til at tage imod en bibelsk vejledning (ikke bare en personlig mening), så tænk på den øverste hyrde og tilsynsmand, Jehova. Han ’blev ved med’ at tale til sit oprørske folk for at hjælpe det. (Jer. 25:3-6) De fleste af Guds tjenere i dag gør det der er rigtigt, men når det er nødvendigt, må ældste give vejledning, ligesom Jehova gjorde.

      8. Hvordan kan åndelige hyrder efterligne Jeremias’ eksempel?

      8 Jeremias bad for sine jødiske landsmænd mens der stadig var håb om at de ville vende tilbage til Jehova. I en bøn sagde han: „Husk at jeg har stået foran dig for at tale godt om dem, for at vende din forbitrelse fra dem.“ (Jer. 18:20) Disse ord viser at Jeremias ikke tænkte ondt om sine brødre, men fokuserede på deres gode sider. I dag må tilsynsmænd have den samme indstilling indtil det står helt klart at en person ikke vil ændre sind og er besluttet på at handle ondt. Et positivt skridt man kan tage, er at rose andre for det gode de gør, og at bede for dem og sammen med dem. — Matt. 25:21.

      Hvilket løfte gav Jehova gennem Jeremias med hensyn til åndelige hyrder? Hvordan kan kristne tilsynsmænd yde beskyttende omsorg?

      „DE VIL GIVE JER FØDE“

      9, 10. Hvorfor indebærer det at være en god hyrde (menighedsældste) at man underviser?

      9 I overensstemmelse med det der står i Jeremias 3:15, skal tilsynsmænd „give [andre] føde i form af kundskab og indsigt“, det vil sige undervise. (1 Tim. 3:2; 5:17) Det lovede Jehova sit folk at de gode hyrder ville gøre. Og han tilskyndede jøderne til at tage imod tugt og vejledning fra profeten Jeremias. (Læs Jeremias 6:8). Hvis får skal være sunde og raske, har de brug for næring. Hvis Guds tjenere skal forblive åndeligt sunde, har de brug for at blive næret og modtage vejledning ud fra Bibelen.

      10 Hvad undervisning angår, har ældste en tosidet opgave — at hjælpe dem der allerede er en del af menigheden, og at hjælpe dem der endnu ikke er sande kristne. Med hensyn til de sidstnævnte må vi huske følgende: En af de vigtigste grunde til at den kristne menighed eksisterer, er at den gode nyhed om Guds rige skal forkyndes. De ældste må derfor være nidkære forkyndere. (Jer. 1:7-10) Derved lever de op til det ansvar de har over for Gud, og er et godt eksempel for deres brødre. Når du som ældste følges med forskellige brødre og søstre i forkyndelsen, giver det dig mulighed for at hjælpe dem til at blive dygtigere forkyndere, og det forbedrer dine egne evner til at undervise. Og når du nidkært fører an i forkyndelsen, er det til stor opmuntring for andre, og det kan hjælpe hele menigheden til at gøre fremskridt.

      11, 12. Hvad må en ældste være opmærksom på for at være en god hyrde?

      11 Når de ældste underviser i menigheden, må de basere deres ord på Bibelen. Så vil det være sund, åndelig føde. Hvis hyrderne i menigheden skal være dygtige til at undervise, må de altså ivrigt studere Guds ord. Dette står i skarp kontrast til jødernes uduelige ledere, som Jeremias beskrev med ordene: „Hyrderne har båret sig dumt ad, og Jehova er de ikke tyet til. Derfor har de ikke handlet med indsigt, og alle deres græssende dyr er blevet spredt.“ (Jer. 10:21) De der skulle undervise, holdt sig ikke til Skriften og søgte ikke efter Gud. Derfor handlede de ikke víst. Jeremias udtalte en endnu kraftigere fordømmelse over de såkaldte profeter. — Læs Jeremias 14:14, 15.

      12 I modsætning til disse dårlige hyrder studerer kristne tilsynsmænd hvad Jesus sagde og gjorde, og følger hans eksempel. Så vil de kunne lægge visdom for dagen. Det kan ganske vist være en udfordring for dem at finde tid til at studere regelmæssigt i betragtning af alt det der lægger beslag på deres tid og opmærksomhed. Men hvis du tjener som ældste, erkender du så at din undervisning kun vil være gavnlig og sand, samt afspejle „kundskab og indsigt“, når du bygger den på Guds ord og den vejledning der kommer fra den trofaste og kloge træl? Hvis du opdager at du ikke gør så meget ud af dit personlige studium som førhen, hvad vil du da gøre for at du ikke kommer til at ligne de dårlige hyrder på Jeremias’ tid?

      Illustration på side 135

      13. Hvad gjorde Jeremias’ undervisning virkningsfuld, og hvad kan kristne hyrder lære af hans eksempel?

      13 Noget der gjorde Jeremias’ undervisning særlig virkningsfuld, var de illustrationer Jehova sagde han skulle bruge. Det må have været uforglemmeligt at se ham slynge en lertøjsflaske i jorden og udråbe at på samme måde ville Jerusalem og dens indbyggere blive knust! (Jer. 19:1, 10, 11) Ved en anden lejlighed lavede Jeremias sig ågstænger af træ, som han skulle bære for at skildre at hans folk ville lide som trælle under Babylon. (Jer., kap. 27-28) Gud har naturligvis ikke befalet at de ældste i din menighed skal udføre sådanne dramatiske billedhandlinger. Men værdsætter du det ikke når de krydrer deres undervisning med velvalgte illustrationer og oplevelser? Ja, velgennemtænkte og passende illustrationer og eksempler kan virke meget stærkt og motiverende.

      14. (a) Hvorfor talte Jeremias om „balsam i Gilead“? (b) Hvordan kan ældste styrke deres brødre åndeligt?

      14 Hvor kan vi være taknemmelige for den undervisning vi får af kristne hyrder! Jeremias kunne se at folket på hans tid havde behov for åndelig lægedom. Han spurgte: „Er der ingen balsam i Gilead? Eller er der ingen læge dér?“ (Jer. 8:22) Der var bogstavelig balsam i Gilead, den del af Israel der lå øst for Jordan. Denne aromatiske planteolie var kendt for sine lægende egenskaber og blev ofte anvendt til at lindre og behandle sår. Men der var ingen åndelig helbredelse. Hvorfor ikke? Jeremias sagde: „Profeterne profeterer løgn, og præsterne byder over andre med den magt de har. Og mit folk elsker det på den måde.“ (Jer. 5:31) Hvad med i dag? Er du ikke enig i at der i vor tid — ja, i din menighed — er „balsam i Gilead“? Lindrende balsam svarer til den trøst som omsorgsfulde kristne hyrder giver ved kærligt at henlede opmærksomheden på de bibelske principper, opmuntre brødrene samt bede for dem og sammen med dem. — Jak. 5:14, 15.

      Hvad sætter du især pris på ved de ældstes undervisning? Hvad gør deres undervisning virkningsfuld?

      „SÅLEDES HAR JEHOVA SAGT“

      15, 16. Hvorfor har både en bogstavelig og en åndelig hjord brug for omsorg?

      15 Forestil dig den glæde en bogstavelig hyrde føler når hans flittige og vedholdende arbejde bliver belønnet med at der fødes små, sunde lam. Han ved imidlertid at lammene har brug for omsorg for at kunne trives, og han sikrer sig at de får den rette næring. Nogle racer af får fødes med haler der er så lange at de rører jorden og derfor kan blive smudset til. Da hyrden gerne vil have at lammene er rene og sunde, vælger han måske at kupere deres haler, hvilket han gør med stor dygtighed for ikke at påføre lammet unødig smerte. Åndelige hyrder viser også kærlig omsorg over for fårene, menighedens medlemmer. (Joh. 21:16, 17) Det er desuden til stor glæde for de ældste at se interesserede arbejde hen imod at blive sande kristne. Tilsynsmændene i menigheden ønsker at alle fårene, både unge og ældre, skal være åndeligt sunde og velnærede, og derfor bliver de ved med at vise dem opmærksomhed, og de griber ind når det er nødvendigt. Dette indbefatter at de minder deres brødre om ’det Jehova har sagt’, det vil sige det der står i Bibelen. — Jer. 2:2, 5; 7:5-7; 10:2; Tit. 1:9.

      16 Jeremias måtte være modig for at kunne overbringe Guds budskab. Det må tilsynsmændene i menigheden også være, især når de er nødt til at tage bladet fra munden for at beskytte deres brødre. Det kan for eksempel være at en åndelig hyrde ser at der er behov for at gribe ind så et ’nyfødt lam’ eller måske endda et ’ældre får’ ikke bliver tilsmudset af Satans verden. Det er ikke engang sikkert at den der er i fare, søger vejledning. Men kunne en samvittighedsfuld hyrde bare lade stå til når en fra hans hjord er ved at komme på afveje? Selvfølgelig ikke. Han ville heller ikke tage let på situationen og lade som om alt er i orden når det tydeligvis ikke er tilfældet og kunne resultere i at en af hans trosfæller mistede sin fred med Jehova. — Jer. 8:11.

      17. Hvornår kan det være nødvendigt for en hyrde at vise et får særlig opmærksomhed, og hvordan må han gøre det?

      17 Hvis et uforsigtigt får bliver forledt til at begive sig bort fra hjorden, vil en opmærksom hyrde være hurtig til at lede det tilbage i sikkerhed. (Læs Jeremias 50:6, 7). Undertiden kan det også være nødvendigt for en tilsynsmand at ræsonnere fast men kærligt med en der er ved at begive sig ud på farlig grund. Måske lægger han mærke til at et forlovet par tilbringer tid alene sammen på steder hvor deres følelser kunne løbe af med dem. En venlig og forstående ældste vil kunne hjælpe parret til at undgå sådanne farlige situationer. Han vil passe på ikke at anklage dem, men gøre opmærksom på nogle ting som kunne føre til en adfærd Jehova hader. Ligesom Jeremias vil loyale ældste fordømme det som Gud fordømmer. Derved efterligner de Jehova, som, uden at være streng, rettede følgende indtrængende anmodning til sit folk gennem Jeremias: „Gør dog ikke denne vederstyggelighed som jeg hader.“ (Jer. 5:7; 25:4, 5; 35:15; 44:4) Værdsætter du virkelig den omsorg kærlige hyrder viser hjorden?

      18. Hvad kan de åndelige hyrders bestræbelser føre til?

      18 Det var naturligvis ikke alle dem Jeremias vejledte, der lyttede til ham. Men nogle gjorde. Da Baruk, Jeremias’ ven og sekretær, for eksempel havde brug for at blive vejledt, var Jeremias villig til at gøre det. (Jer. 45:5) Med hvilket resultat? Baruk fik Guds godkendelse og overlevede Jerusalems ødelæggelse. I dag er der også nogle der reagerer positivt når de ældste forsøger at hjælpe dem, og det opmuntrer de ældste til at fortsætte deres livreddende gerning med at ’tage sig af tilskyndelse og undervisning’. — 1 Tim. 4:13, 16.

      TUGT „I PASSENDE OMFANG“

      Illustration på side 138

      19, 20. Hvilket ansvar har de ældste i forbindelse med dem der begår synd?

      19 En anden opgave som tilsynsmændene har i dag, er at virke som dommere. Fra tid til anden må ældste tage sig af sager vedrørende dem der forsætligt synder, idet de ønsker at lede dem til sindsændring. Da Jehova tilskyndede dem der syndede, til at forlade deres onde vej, gjorde han det på en venlig men direkte måde. (Jer. 4:14) Hvis en i menigheden ikke vil ændre en syndig adfærd, må tilsynsmændene imidlertid gribe ind for at beskytte hjorden mod en potentielt fordærvende indflydelse. Som Bibelen foreskriver, kan de blive nødt til at udelukke vedkommende. Jehova forventer at de ældste følger hans retfærdsnormer i sådanne tilfælde. Det var kong Josias et godt eksempel på. „Han førte den nødstedtes og den fattiges retssag.“ Ligesom Jehova elskede han retfærdighed. Derfor kunne Jehova sige om det Josias gjorde: „Var dette ikke at kende mig?“ Fordi Josias øvede ret og retfærdighed, „gik det ham godt“. Giver det dig ikke en følelse af tryghed når de ældste i din menighed bestræber sig for at efterligne Josias’ eksempel? — Jer. 22:11, 15, 16.

      20 Vi kan have tillid til at Jehova tugter overtrædere „i passende omfang“. (Jer. 46:28) Alt efter omstændighederne og den indstilling en overtræder lægger for dagen, kan det derfor være nødvendigt at de ældste vejleder, formaner eller retleder en trosfælle. Og det kan endda blive nødvendigt at udelukke en synder der ikke ændrer sind. De ældste vil i så fald ikke bede offentligt for den der bliver udelukket og fortsætter med sin syndige adfærd; det ville ikke tjene noget formål.a (Jer. 7:9, 16) De vil imidlertid efterligne Jehova ved at vise den der er blevet udelukket, hvad han eller hun kan gøre for at genoprette sit gode forhold til ham. (Læs Jeremias 33:6-8). En udelukkelse kan ganske vist være smertefuld, men vi kan være sikre på at Jehovas normer er retfærdige og er til alles bedste. — Klages. 1:18.

      21. Hvordan bør Guds hjord have det, og hvordan kan du bidrage til det?

      21 Når menighedens hyrder forstår og følger Guds normer, vil hjorden være velnæret, sund og godt beskyttet. (Sl. 23:1-6) Det Jeremias sagde om motiver og indstilling hos gode og dårlige hyrder, kan være til gavn for kristne tilsynsmænd, der har den alvorlige opgave at tage sig af Guds får. Vi må derfor hver især spørge os selv: ’Vil jeg fortsat vise værdsættelse af det Jehova har gjort for at undervise, vejlede og beskytte sit folk, ved at støtte hyrderne, som vogter hjorden med „kundskab og indsigt“?’ — Jer. 3:15; 23:4.

      I hvilke situationer må tilsynsmænd vise mod? Hvad forventer Jehova af de ældste når de virker som dommere?

      a Se Vagttårnet for 1. december 2001, side 30-31.

  • „Var dette ikke at kende mig?“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL TOLV

      „Var dette ikke at kende mig?“

      1, 2. Hvorfor var det uklogt af Jojakim at påbegynde sit byggeprojekt?

      KONG JOJAKIM var i gang med at bygge sig et hus, og det skulle være stort og prægtigt. Der skulle være mindst to etager med rummelige værelser. De store vinduer betød at rummene fyldtes med sollys, og at en let brise kunne strømme gennem huset og gøre det behageligt for kongen og hans familie. Væggene skulle beklædes med velduftende cedertræ fra Libanon. Og cinnober, et farvestof der blev importeret, ville give de indre vægge den dybrøde glød der var så eftertragtet i andre lande hos dem der var højt på strå. — Jer. 22:13, 14.

      2 Udgifterne til projektet var enorme. På det tidspunkt havde omkostningerne ved at forsvare landet og opfylde Ægyptens krav om tribut åbenbart drænet statskassen. (2 Kong. 23:33-35) Men Jojakim fandt ud af hvordan han kunne betale for sit nye palads. Han holdt byggearbejdernes løn tilbage! Han lod folkene slide og slæbe, ja, behandlede dem som slaver, idet han betragtede deres arbejde som et bidrag til monarkiet.

      3. Hvilken forskel var der på Jojakim og hans far, og hvorfor?

      3 Gennem Jeremias fordømte Jehova kong Jojakim for hans selviskhed.a Han mindede ham om at hans far, kong Josias, havde vist en usædvanlig godhed og gavmildhed over for det jævne folk og de fattige. Josias havde ligefrem ’ført deres sag’ i retten. Jehova henledte Jojakims opmærksomhed på Josias’ omsorg for de dårligt stillede og spurgte: „Var dette ikke at kende mig?“ — Læs Jeremias 22:15, 16.

      4. Hvorfor er det vigtigt at vi lærer Jehova godt at kende?

      4 Efterhånden som forholdene i Satans verden forværres, har vi brug for den hjælp og beskyttelse Jehova giver dem der kender ham godt. Derfor må vi komme endnu nærmere til ham. Desuden må vi genspejle hans smukke egenskaber for at kunne forkynde den gode nyhed på rette vis. Men måske tænker du: ’Hvordan kan jeg lære Jehova lige så godt at kende som kong Josias gjorde?’

      HVAD DET VIL SIGE AT KENDE JEHOVA

      5, 6. (a) Hvilken indflydelse har en god far på sine børn? (b) Hvordan bør vi, til forskel fra Jojakim, reagere når vi lærer Jehovas veje at kende?

      5 Tænk på den indflydelse en god far kan have på sine børn. Når børnene for eksempel ser at han er gavmild over for nogle der er ringere stillet, vil de sandsynligvis føle sig tilskyndet til selv at være gavmilde. Når de ser at han viser deres mor kærlighed og respekt, vil det uden tvivl hjælpe dem til selv at være hensynsfulde over for det modsatte køn. Og når de ved at deres far er kendt for at være rimelig og ærlig i pengesager, kan det tilskynde dem til selv at være rimelige og ærlige. Ja, når børn lærer deres fars egenskaber at kende og lægger mærke til hans adfærd, vil de sikkert som voksne ønske at behandle andre sådan som deres far gør.

      6 At kende Jehova lige så godt som Josias gjorde, indebærer altså mere end blot at anerkende ham som universets suveræne Herre. Når vi læser i Bibelen, lærer vi hvordan Jehova behandler andre, og det giver os lyst til at være ligesom vores himmelske Far. Og vi får større kærlighed til Jehova når vi dag efter dag lever i overensstemmelse med hans normer. En der ignorerer Guds love og bestemmelser, og derved afviser at lade Gud øve indflydelse på hans liv, lærer derimod ikke den sande Gud at kende. Han er ligesom Jojakim, der kastede bogrullen med Jehovas ord i ilden. — Læs Jeremias 36:21-24.

      Illustrationer på side 143

      Josias og Jojakim reagerede vidt forskelligt på Guds ord

      7. Hvorfor bør du ønske at lære Jehova lige så godt at kende som kong Josias gjorde?

      7 Om vi vil kunne udføre vores hellige tjeneste på en god måde, og om vi vil komme til at leve i den nye verden, afhænger af at vi lærer Jehova godt at kende. (Jer. 9:24) Lad os ud fra Jeremias’ skrifter se nærmere på nogle få af Jehovas egenskaber. Tænk samtidig over hvordan du selv kan lære Jehova at kende og genspejle hans egenskaber, sådan som kong Josias gjorde.

      Hvorfor kan vi sige at kong Josias havde et nært forhold til Jehova? Hvad indebærer det at kende Jehova lige så godt som Josias gjorde?

      „HANS LOYALE HENGIVENHED VARER EVINDELIG!“

      8. Hvad er loyal hengivenhed?

      8 På mange sprog er det vanskeligt med et enkelt ord eller udtryk at definere den side af Jehovas personlighed der er kendt som loyal hengivenhed, eller loyal kærlighed. Ifølge et bibelopslagsværk beskriver det hebraiske ord samspillet mellem egenskaberne styrke, standhaftighed og kærlighed. Opslagsværket siger videre: „Hvis en gengivelse af ordet ikke indeholder alle tre elementer, vil noget af meningen uvægerlig gå tabt.“ En der viser loyal hengivenhed, er altså ikke blot et godt menneske. Han er oprigtigt interesseret i andre og prøver så godt han kan, at hjælpe andre med at dække deres behov, især deres åndelige behov. Hovedårsagen til at han handler på denne uselviske måde, er hans ønske om at behage den almægtige Gud.

      9. Hvad er Jehovas handlemåde i forbindelse med Israel et bevis på?

      9 Den bedste måde hvorpå man kan forstå hvad der ligger i det bibelske udtryk „loyal hengivenhed“, er ved at studere hvordan Jehova har taget sig af sine tjenere op gennem tiden. Jehova beskyttede israelitterne og gav dem føde under den 40 år lange ørkenvandring. I det forjættede land gav Jehova dem dommere for at frelse dem fra deres fjender og lede dem tilbage til den sande tilbedelse. Fordi Jehova i århundreder havde støttet dem i medgang og modgang, kunne han sige til dem: „Med en varig kærlighed elsker jeg dig. Derfor har jeg draget dig med loyal hengivenhed.“ — Jer. 31:3.b

      10. Hvordan kommer Jehovas loyale hengivenhed til udtryk i forbindelse med bøn, sådan som det fremgår af eksemplet med jøderne i Babylon?

      10 I dag får Jehovas tjenere også gavn af hans loyale hengivenhed. Tag for eksempel bøn. Jehova hører alle oprigtige bønner, men han lægger især mærke til de bønner hans indviede tjenere beder. Selvom vi i årevis bliver ved med at bede til ham om de samme problemer, mister han ikke tålmodigheden med os, og han bliver heller ikke træt af at lytte til vores bønner. På et tidspunkt lod Jehova Jeremias overbringe et budskab til nogle af de jøder der allerede var i landflygtighed i Babylon. De befandt sig mere end 800 kilometer fra templet, langt borte fra deres familie og venner i Juda. Men det at de var langt væk fra templet, afholdt ikke Jehova fra at høre deres lovprisning og deres bønner om hans godkendelse. Hvor må det have været trøstende for jøderne at høre de ord fra Jehova vi finder i Jeremias 29:10-12! (Læs). Disse ord gælder også dig og dine oprigtige bønner.

      Illustration på side 144

      11, 12. (a) Hvad lovede Jehova Jerusalems indbyggere? (b) Hvilken hjælp er til rådighed for dem der er blevet tugtet?

      11 Endnu et vidnesbyrd om Jehovas loyale hengivenhed er hans positive indstilling. Da Jerusalems ødelæggelse nærmede sig, fortsatte indbyggerne deres oprørske handlemåde, som var et oprør mod Gud. Hvilken fremtid ventede der dem? Ville de dø af hungersnød eller ved babyloniernes sværd? I bedste fald ville de komme i landflygtighed og til sidst dø i et fremmed land. Jehova havde imidlertid et ’godt ord’, et positivt budskab, til dem der angrede og ændrede deres adfærd. Han lovede at ’vende sin opmærksomhed’ mod dem og føre dem „tilbage til dette sted“, deres hjemland, fra det fjerne Babylon. (Jer. 27:22) De ville derfor udbryde: „Pris Hærstyrkers Jehova, for Jehova er god; for hans loyale hengivenhed varer evindelig!“ — Jer. 33:10, 11.

      12 På grund af sin loyale hengivenhed er Jehova en kilde til opmuntring for dem der set med menneskers øjne befinder sig i en vanskelig situation. I dag er der nogle som engang har været en del af den kristne menighed, men som har modtaget nødvendig og retfærdig tugt. De er måske overvældet af skyldfølelse og tøver med at vende tilbage til Guds folk. Det kan være at de spekulerer på om Jehova nogen sinde vil tilgive dem og igen tage imod dem. Jehova har ’et godt ord’ til sådanne. De kan få kærlig hjælp til at foretage de nødvendige forandringer i deres tankegang og levevis. Og det der er beskrevet i den foregående paragraf, kan i princippet også gælde dem — at Jehova vil bringe dem ’tilbage til deres sted’ blandt hans lykkelige folk. — Jer. 31:18-20.

      13. Hvorfor skulle det at Jehova støttede Jeremias, være til opmuntring for dig?

      13 Fordi Jehova er en Gud der viser loyal hengivenhed, støtter han sine trofaste tjenere. I disse sidste dage af Satans verden kan vi have tillid til at Jehova vil hjælpe og beskytte alle der søger Riget først. Husk at da Jerusalem gik sin undergang i møde, sørgede Jehova for føde til Jeremias og beskyttede ham. Han lod ham aldrig i stikken. (Jer. 15:15; læs Klagesangene 3:55-57). Hvis du er udsat for et stort pres, kan du være sikker på at Jehova vil huske alt det du har gjort for trofast at tjene ham. Hans loyale hengivenhed får ham til at støtte dig så du ikke vil ’møde dit endeligt’. — Klages. 3:22.

      Hvilken side af Jehovas loyale hengivenhed finder du især tiltalende, og hvorfor?

      „SÅ SANDT JEHOVA LEVER, . . . I RET OG I RETFÆRDIGHED!“

      14. Hvilke uretfærdigheder har du lagt mærke til for nylig?

      14 Nogle har tilbragt mange år i fængsel for en forbrydelse de aldrig har begået. Der har endda været tilfælde hvor en er blevet dømt til døden og man først efter henrettelsen fandt ud af at vedkommende var uskyldig. I nogle lande er forældre så desperate efter at skaffe mad at de sælger deres børn som slaver for at familien kan få noget at spise. Hvad føler du når du hører om sådanne uretfærdigheder? Hvad tror du Jehova føler? Bibelen siger klart og tydeligt at han ønsker at fjerne alle årsager til lidelse. Og han er den eneste der er i stand til det. Derfor kan de uskyldige og fattige der lider i dag, fatte mod. Jehova, der er en retfærdig Gud, vil udfri dem af deres ulykkelige situation. — Jer. 23:5, 6.

      Illustration på side 146

      15, 16. (a) Hvad understregede Jeremias om Jehova? (b) Hvorfor kan du stole på Guds love og løfter?

      15 På Jeremias’ tid var der nogle som forstod hvor ophøjet og retfærdig en Gud Jehova er. For eksempel nævnte Jeremias muligheden for at Israel ville vende om og angre dets synder og, som et vidnesbyrd om dette, sige: „Så sandt Jehova lever, i sandhed, i ret og i retfærdighed!“ (Jer. 4:1, 2) Hvor er det sandt, for uretfærdighed hører ikke hjemme i forbindelse med Jehovas hensigt. Der findes imidlertid også andre vidnesbyrd om at Jehova elsker retfærdighed.

      16 Jehova holder sit ord og er uden hykleri. Mange mennesker bryder ganske vist de løfter de giver, men det gør Jehova ikke. Selv naturlovene, som han har skabt, og som vi har gavn af, er uforanderlige. (Jer. 31:35, 36) Vi kan altså stole på hans løfter og domme, for de vil altid udvirke noget godt. — Læs Klagesangene 3:37, 38.

      17. (a) Hvad ser Jehova på når han dømmer? (b) Hvorfor kan du have tillid til den måde hvorpå de ældste tager sig af problemer i menigheden? (Se rammen „De dømmer på Jehovas vegne“ på side 148).

      17 Når Jehova dømmer, nøjes han ikke med at se på de ydre omstændigheder. Han ser bag om tingene for at kende alle detaljer i en sag. Desuden bedømmer han motivet. I dag kan læger ved hjælp af specialudstyr og særlige teknikker se en patients bankende hjerte og derved skaffe sig oplysninger om dets tilstand. Og de kan undersøge nyrerne, der filtrerer blodet. Men Jehova kan gøre meget mere. Han ransager det symbolske hjerte og de symbolske nyrer for at bedømme et menneskes motiver og inderste følelser. Han kan således se hvad der fik et menneske til at handle på en bestemt måde, og hvilke følelser vedkommende har i forbindelse med det han eller hun har gjort. Og som den Almægtige bliver han ikke overbebyrdet af alle de informationer der kommer ud af hans grundige undersøgelse. Når han dømmer os, anvender han alle disse oplysninger, og han gør det på en mere korrekt og ligevægtig måde end selv den mest indsigtsfulde jordiske dommer. — Læs Jeremias 12:1a; 20:12.

      DE DØMMER PÅ JEHOVAS VEGNE

      Gennem sit skrevne ord og den kristne menighed har Jehova oplært de ældste i hvordan de skal dømme. Han har bemyndiget dem til at repræsentere ham når der skal løses problemer i menigheden. Disse brødre er ufuldkomne, og de kan ikke læse andres hjerte, sådan som Jehova kan. Men de ønsker at behandle deres trosfæller i overensstemmelse med det eksempel den Almægtige Gud har vist. De beder om Jehovas ledelse og bestræber sig for at anvende relevante bibelske principper så de kan ’dømme med retfærdighed’, sådan som Jehova også selv gør. (Jer. 11:20) Vi har derfor god grund til at stole på de ældste, „for de våger over [vores] sjæle som de der skal aflægge regnskab“. — Hebr. 13:17.

      18, 19. Hvordan kan det at kende Jehovas retfærdighed påvirke os?

      18 Vi har derfor al grund til at have tillid til Jehova, selv hvis vores samvittighed undertiden plager os på grund af fejl vi tidligere har begået. Vi må aldrig glemme at Jehova ikke er en skånselsløs anklager der leder efter en grund til at straffe os, men er en medfølende dommer som ønsker at hjælpe os. Hvis der er noget som stadig piner dig — enten noget du tidligere har gjort, eller en uoverensstemmelse med en anden — så bed Jehova om at ’føre din sag’, eller hjælpe dig med dine følelser, så du kan lægge det bag dig.c Med hans hjælp vil du kunne se hvor stor værdi det har i hans øjne at du holder ud i tjenesten. — Læs Klagesangene 3:58, 59.

      19 Jehova, der er fuldkommen retfærdig, ønsker naturligvis at de der søger hans godkendelse, også selv gør det der er ret og retfærdigt. (Jer. 7:5-7; 22:3) En vigtig måde hvorpå vi kan gøre det, er ved uden fordom at forkynde den gode nyhed. Når vi samvittighedsfuldt kommer på genbesøg og leder bibelstudier, genspejler vi Jehovas norm for retfærdighed. Hvordan det? Jo, Jehova ønsker at alle slags mennesker skal lære ham at kende og opnå frelse. (Klages. 3:25, 26) Hvor er det en stor forret at vi kan være hans medarbejdere og genspejle hans retfærdighed i forbindelse med dette livreddende arbejde!

      Hvorfor er det en trøst at vide at Jehova er retfærdig? Hvordan kan vi hjælpe andre ved at genspejle Jehovas retfærdighed?

      „JEG VIL IKKE VÆRE FORTØRNET FOR STEDSE“

      20. (a) Hvad understregede Jeremias i forbindelse med Jehovas måde at tage sig af sit folk på? (b) Hvordan er det at Jehova ‘fortryder’, forbundet med hans tilgivelse? (Se rammen „I hvilken forstand ’fortryder’ Jehova?“)

      20 Nogle betragter udelukkende Jeremias’ Bog og Klagesangene som fordømmelser af ondskab. Men derved ser de bort fra at disse bøger beskriver hvordan Jehova kærligt lover at tilgive sit folk. Indtrængende sagde han til jøderne: „Vend dog om, hver fra sin onde vej, og sørg for at forbedre jeres veje og jeres handlinger.“ Og ved en anden lejlighed sagde Jeremias: „Nu skal I forbedre jeres veje og jeres handlinger og adlyde Jehova jeres Guds røst, så vil Jehova fortryde den ulykke han har udtalt imod jer.“ (Jer. 18:11; 26:13) Også i dag tilgiver Jehova alle der oprigtigt ændrer sind og holder op med at gøre det forkerte.

      21. Hvad vil Jehova gerne udvirke når han tilgiver nogen?

      21 Jehova nøjes imidlertid ikke med at tale om tilgivelse. Han handler også derefter. Gennem Jeremias gav Jehova følgende opfordring: „Vend om, du troløse Israel . . . Jeg vil ikke lade mit ansigt være mørkt af vrede mod jer . . . Jeg vil ikke være fortørnet for stedse.“ (Jer. 3:12) Gud føler ingen vedvarende vrede eller bitterhed over for dem han har tilgivet. Når nogen har begået en synd, ønsker Jehova derimod at genoprette det gode forhold. Hvis en der har syndet, ændrer sind og søger Jehovas tilgivelse, vil Jehova ’føre ham tilbage’ så han opnår hans gunst og velsignelse. (Jer. 15:19) Denne forsikring bør tilskynde alle der er kommet bort fra den sande Gud, til at vende tilbage til ham. Giver det vi ved om Jehovas tilgivelse, os ikke lyst til at komme nær til ham? — Læs Klagesangene 5:21.

      I HVILKEN FORSTAND ’FORTRYDER’ JEHOVA?

      Den storslåede måde hvorpå Jehova tilgiver, fremgår af hvordan han behandler dem der har øvet synd, men senere ændrer indstilling. Når Jehova ser at de vender om og adlyder ham, ’fortryder’ han. (Jer. 18:8; 26:3) I hvilken forstand?

      Jehova er fuldkommen og afsiger aldrig en forkert dom, så han fortryder ikke på samme måde som et menneske gør når det fuldstændig har fejlbedømt en sag. Nej, Jehova fortryder i den forstand at han ændrer sin handlemåde når han ser en forandring i et menneskes hjerte.

      Men der er ikke tale om at Jehova blot rent mekanisk annullerer en straf. Jehovas følelser over for en angrende synder ændrer sig. Nogle bibelforskere mener at det hebraiske udsagnsord der i ovenstående vers er oversat med „fortryde“, kommer af en rod der indeholder tanken om „at ånde dybt“, som med et suk. Dette kunne indikere at når Jehova ser en synder der viser ægte anger, er det som om han ånder dybt, eller drager et lettelsens suk. Han kan nu vise den angrende synder samme kærlige omsorg som han viser alle der har hans godkendelse. Vedkommende vil måske ikke slippe for alle konsekvenserne af sin synd, men Jehova glæder sig over hans ændrede indstilling. Han mildner den tugt, eller „den ulykke“, som ellers ville være på sin plads. (Jer. 26:13) Hvilken jordisk dommer ville forholde sig til ægte anger på denne måde? Jehova finder behag i at gøre det. — Jer. 9:24.

      Illustration på side 152

      22, 23. Hvordan bør vi efterligne Jehova i forbindelse med det at tilgive?

      22 Når nogen kommer til at fornærme os med tankeløse ord eller gerninger, vil vi så efterligne Jehova? Om fortidens jøder sagde Jehova at han ville „rense“ dem han tilgav. (Læs Jeremias 33:8). Han kan „rense“ dem der angrer, i den forstand at han lægger deres fejl bag sig og lader dem begynde på en frisk i tjenesten for ham. At man opnår Guds tilgivelse, betyder ganske vist ikke at man bliver renset for den nedarvede ufuldkommenhed og nu er fuldkommen, uden synd. Ikke desto mindre kan vi lære noget af det Jehova siger med hensyn til at rense et menneske. Vi kan bestræbe os for at lægge deres fejl, eller forseelser, bag os, i overført betydning „rense“ det billede vi i vores hjerte har af dem. Hvordan kan vi gøre det?

      23 Forestil dig at du har fået et arvestykke i form af en skål eller en vase. Hvis den blev snavset eller plettet, ville du så straks smide den ud? Sandsynligvis ikke. Du ville sikkert gøre den grundigt ren og fjerne snavset eller pletterne. Du vil jo gerne kunne nyde dens skønhed og se den funkle i sollyset. På samme måde kan vi gøre en indsats for at fjerne enhver nagende bitterhed eller eventuelle fjendtlige følelser vi nærer over for en broder eller søster som har fornærmet os. Vi må bekæmpe tilbøjeligheden til at dvæle ved de smertefulde ord eller handlinger. Når vi lægger dem bag os, renser vi det billede og de erindringer vi har i hjertet af den som vi har tilgivet. Når hjertet er blevet renset for negative tanker om vedkommende, vil det være lettere for os at genoprette det nære venskab der syntes at være mistet for altid.

      24, 25. Hvordan gavner det os at lære Jehova lige så godt at kende som kong Josias gjorde?

      24 Vi har nu lært Jehova bedre at kende ved at betragte nogle af hans egenskaber og gerninger. Vi kan se at et nært kendskab til Jehova er en stærk motivation til at tilbede ham på en måde han kan godkende. Hvis vi lærer Jehova lige så godt at kende som kong Josias gjorde, vil vores liv være præget af lykke, en anden af Hans egenskaber.

      25 Når vi lærer Jehova bedre at kende, vil det berige vores forhold til andre. Hvis vi bestræber os for at vise loyal hengivenhed, at øve ret og retfærdighed og at være tilgivende, vil vi blive tættere knyttet til vores venner i menigheden og sætte større pris på dem. Desuden vil vi blive dygtigere til at undervise på genbesøg og til at lede fremadskridende bibelstudier. Og de interesserede vil blive mere fortrolige med den kristne levevis ved at betragte vores eksempel. Så vil vi være bedre egnet til at hjælpe dem til at tjene Jehova på en antagelig måde, til at følge „den gode vej“. — Jer. 6:16.

      Hvilket budskab indeholder Klagesangene 5:21?

      a Med hensyn til hvordan det gik Jojakim, se kapitel 4, paragraf 12, i denne bog.

      b The New English Bible gengiver Jehovas ord således: „Fra gammel tid har jeg elsket dig inderligt, og jeg nærer stadig en usvigelig omsorg for dig.“

      c Hvis en broder eller søster har gjort noget der er en klar overtrædelse af Guds lov, skal menighedens ældste gøres opmærksomme på det så de kan tage sig af sagen og yde hjælp ud fra Bibelen. — Jak. 5:13-15.

  • „Jehova har gjort hvad han havde i sinde“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL TRETTEN

      „Jehova har gjort hvad han havde i sinde“

      1. Hvad sagde Jeremias angående Jehovas profetier efter Jerusalems ødelæggelse?

      JERUSALEM lå i ruiner. Røgen steg fortsat op fra de brande som de sejrende babyloniere havde påsat. Jeremias huskede stadig de grufulde skrig fra dem der blev dræbt. Han havde fået fortalt hvad der skulle ske, og begivenhederne fandt sted nøjagtigt som Gud havde forudsagt. „Jehova har gjort hvad han havde i sinde,“ sukkede Jeremias. Hvilken tragedie at Jerusalem var faldet! — Læs Klagesangene 2:17.

      2. Hvilken profeti som blev udtalt mange hundrede år forinden, så Jeremias blive opfyldt?

      2 Ja, Jeremias så opfyldelsen af mange profetier som Guds folk havde fået overbragt, også gamle profetier. Mange hundrede år forinden havde Moses fortalt israelitterne hvad konsekvenserne af at adlyde eller ikke at adlyde Gud ville være — enten „velsignelsen“ eller „forbandelsen“. Jehova ønskede det bedste for sit folk, velsignelserne. Forbandelserne, som var konsekvensen af ulydighed, ville derimod være grufulde. Moses havde advaret om — og Jeremias gentog — at nogle af dem der ignorerede og modstod Jehova, endda ville „spise deres sønners kød og deres døtres kød“. (5 Mos. 30:19, 20; Jer. 19:9; 3 Mos. 26:29) Nogle har måske spekuleret over om noget så frygteligt virkelig kunne ske. Ja, under den babyloniske belejring, da mad ikke var til at opdrive, skete det virkelig. Jeremias fortæller: „Med egne hænder har blide kvinder kogt deres børn. De tjente dem som trøstens brød under mit folks datters sammenbrud.“ (Klages. 4:10) Hvor tragisk!

      3. Hvorfor sendte Gud profeter til sit folk?

      3 Men Jehova sendte naturligvis ikke kun profeter som Jeremias for at de skulle forkynde ødelæggelse. Gud ønskede at hans folk vendte om og tjente ham trofast. Han ønskede at syndere ændrede sind. Det understregede Ezra med ordene: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig.“ — 2 Krøn. 36:15; læs Jeremias 26:3, 12, 13.

      Illustration på side 154

      4. Hvad følte Jeremias i forbindelse med det budskab han forkyndte?

      4 Ligesom Jehova havde Jeremias medlidenhed med sit folk. Det ses af det han sagde inden Jerusalems ødelæggelse. Han var dybt foruroliget over ulykken der nærmede sig. Det var en katastrofe der kunne undgås hvis bare folket ville lytte til Jeremias og adlyde Jehova. Prøv at forestille dig hvordan Jeremias må have følt det da han forkyndte Guds budskab. Han udbrød: „Mine indvolde, mine indvolde! Jeg pines slemt i mit hjertes vægge. Mit hjerte bruser i mig. Jeg kan ikke forblive tavs, for det er hornets lyd min sjæl har hørt, krigsalarmen.“ (Jer. 4:19) Han kunne simpelt hen ikke forholde sig tavs om den kommende ulykke.

      HVORDAN KUNNE HAN VÆRE SÅ SIKKER?

      5. Hvorfor var Jeremias sikker på at det han forkyndte, ville ske?

      5 Hvordan kunne Jeremias være så sikker på at det han profeterede om, ville ske? (Jer. 1:17; 7:30; 9:22) Han var en troens mand der havde studeret Skrifterne og vidste at Jehova er ophav til sande profetier. Historien havde vist at Jehova kan forudsige begivenheder som for mennesker synes umulige, for eksempel israelitternes udfrielse fra trældom i Ægypten. Jeremias kendte til beretningen om udgangen fra Ægypten og til det et øjenvidne havde sagt. Josuas ord til israelitterne havde lydt: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Jos. 23:14.

      6, 7. (a) Hvorfor bør vi være interesseret i Jeremias’ profetiske budskaber? (b) Hvad kan styrke din tillid til det budskab du forkynder?

      6 Hvorfor bør vi blive ved med at give agt på de profetier Jeremias udtalte? For det første fordi Jeremias af gode grunde var overbevist om at man kunne stole på Jehovas ord. For det andet fordi nogle af Guds udtalelser gennem Jeremias bliver opfyldt i dag, og vi vil snart se andre blive opfyldt. For det tredje fordi de mange bekendtgørelser som Jeremias udtalte i Guds navn, såvel som den kraft han udtalte dem med, gjorde ham til en ganske enestående tjener for Gud. En bibelforsker siger: „Jeremias rager op som en kæmpe, selv blandt de andre profeter.“ I Israels historie blev Jeremias betragtet som en så fremtrædende talsmand for Gud at nogle af dem der hørte Jesus tale, troede at han var Jeremias. — Matt. 16:13, 14.

      7 Som det var tilfældet med Jeremias, lever vi på en tid hvor vigtige bibelprofetier får deres opfyldelse. Og vi må ligesom Jeremias bevare tilliden til at Gud vil indfri sine løfter. (2 Pet. 3:9-14) Hvordan kan vi gøre det? Ved fortsat at styrke vores tro på at Guds profetiske ord er fuldstændig pålideligt. I den forbindelse vil vi i dette kapitel se på flere af Jeremias’ profetier som han selv så blive opfyldt. Andre profetier som vi vil se på, blev opfyldt på et senere tidspunkt. Og atter andre berører os direkte i dag og vil få indflydelse på vores fremtid. Benyt denne gennemgang til at styrke din tillid til Jehovas profetiske ord så du bliver endnu mere overbevist om at ’han vil gøre hvad han har i sinde’. — Klages. 2:17.

      Hvorfor brugte Jehova profeter? Hvorfor har du tillid til profetierne om en forestående ødelæggelse?

      PROFETIER SOM JEREMIAS UDTALTE OG SÅ OPFYLDT

      8, 9. Nævn en af de ting der gør Bibelen til en enestående bog.

      8 Mange prøver at forudsige fremtiden. Tænk for eksempel på astrologer, meteorologer, politikere og økonomer. Du har uden tvivl lagt mærke til hvor vanskeligt det er at forudsige nøjagtigt hvad der vil ske selv inden for en kort tid — et par dage eller uger. Men noget der kendetegner Bibelen, er dens nøjagtige profetier. (Es. 41:26; 42:9) Alle Jeremias’ profetier, hvad enten de drejede sig om den umiddelbare fremtid eller en fjern fremtid, viste sig at være ufejlbarlige. Mange af dem havde at gøre med enkeltpersoner eller hele nationer. Lad os først se på nogle profetier der blev opfyldt i Jeremias’ levetid.

      9 Hvem kan i dag forudsige hvordan verdenssituationen vil være om et år eller to? Hvilken analytiker af internationale forhold kan for eksempel med nøjagtighed forudsige hvem der vil sidde ved magten til den tid? Under inspiration forudsagde Jeremias imidlertid hvor stor en indflydelse Babylon ville få. Han sagde at Babylon var det „guldbæger“ som Gud ville bruge til at udgyde sin vrede over Juda og mange af de omkringliggende byer og folkeslag, og at disse ville blive undertrykt. (Jer. 51:7) Det var præcis hvad Jeremias og hans samtidige blev vidne til. — Jævnfør Jeremias 25:15-29; 27:3-6; 46:13.

      10. Hvad forudsagde Jehova angående fire af Judas konger?

      10 Jehova lod også Jeremias forudsige hvad der ville ske med fire af Judas konger. Med hensyn til Jehoahaz, eller Sjallum, en søn af kong Josias, forudsagde Gud at han ville blive ført i landflygtighed og aldrig ville vende tilbage til Juda igen. (Jer. 22:11, 12) Dette skete virkelig. (2 Kong. 23:31-34) Gud sagde om Jehoahaz’ efterfølger, Jojakim, at han ville blive begravet „som et æsel begraves“. (Jer. 22:18, 19; 36:30) Bibelen fortæller ikke nøjagtigt hvordan han døde, eller hvad der skete med hans lig, men den viser at hans søn Jojakin efterfulgte ham på tronen under belejringen. Jeremias forudsagde at Jojakin (også kaldet Konja eller Jekonja) ville blive ført i landflygtighed til Babylon og dø der. (Jer. 22:24-27; 24:1) Det fandt også sted. Hvad så med den sidste konge, Zedekias? Jeremias forudsagde at Zedekias ville blive overgivet til sine fjender, som ikke ville vise nogen skånsel. (Jer. 21:1-10) Hvad skete der? Disse fjender tog kongen til fange. De myrdede hans unge sønner for øjnene af ham, blindede ham og førte ham til Babylon, hvor han døde. (Jer. 52:8-11) Ja, alle disse profetier gik i opfyldelse.

      11. Hvem var Hananja, og hvad forudsagde Jehova om ham?

      11 I Jeremias, kapitel 28, læser vi at den falske profet Hananja i Zedekias’ regeringstid modsagde det budskab Jehova havde givet gennem Jeremias angående Babylons herredømme over Jerusalem. Hananja lod hånt om Guds ord og hævdede at trældomsåget som Nebukadnezar havde lagt på Juda og andre nationer, ville blive brudt. Under Jehovas ledelse afslørede Jeremias imidlertid Hananja som en falsk profet og gentog at mange nationer ville komme til at tjene babylonierne; han fortalte desuden den falske profet at han ville dø inden der var gået et år. Og sådan gik det. — Læs Jeremias 28:10-17.

      12. Hvordan reagerede de fleste af Jeremias’ samtidige på hans vigtigste profetiske budskab?

      12 Det vigtigste profetiske budskab som Gud gav gennem Jeremias, havde naturligvis at gøre med Jerusalems ødelæggelse. Jeremias advarede gang på gang om at byen ville blive omstyrtet medmindre jøderne vendte om fra deres afgudsdyrkelse, uretfærdighed og vold. (Jer. 4:1; 16:18; 19:3-5, 15) Mange af Jeremias’ samtidige troede ikke at Gud nogen sinde ville lade noget sådant ske. Guds tempel lå jo i Jerusalem. Hvordan kunne han tillade at dette hellige sted blev ødelagt? Det ville aldrig ske, troede de. Men vi ved at Jehova ikke lyver. Han gjorde hvad han havde i sinde. — Jer. 52:12-14.

      Illustration på side 160

      Forældre: Henvis til rekabitternes, Ebed-Meleks og Baruks gode eksempel når I hjælper jeres børn til at få mere tro

      13. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem vores tid og Jeremias’ tid? (b) Hvorfor bør vi interessere os for de løfter som Gud gav enkeltpersoner på Jeremias’ tid?

      13 I dag befinder Guds folk sig i en situation der ligner den som Jehovas loyale tjenere på Jeremias’ tid befandt sig i. Vi ved at Jehova snart vil bringe ulykke over alle der nægter at lytte til hans advarsler. Men vi kan, ligesom de jøder der holdt fast ved den sande tilbedelse på Jeremias’ tid, hente fortrøstning i hans profetiske løfter. På grund af rekabitternes trofasthed mod Jehova og mod deres forfaders bud sagde Gud at de ville overleve Jerusalems fald. Og det gjorde de. Et vidnesbyrd om dette er at „Malkija, Rekabs søn“, senere bliver nævnt som en af dem der hjalp med at genopbygge Jerusalem mens Nehemias var landshøvding. (Neh. 3:14; Jer. 35:18, 19) Jehova gav også Ebed-Melek en forsikring om at han ville overleve fordi han stolede på Gud og hjalp Jeremias. (Jer. 38:11-13; 39:15-18) På lignende måde lovede Jehova Jeremias’ medtjener Baruk at han ville få sin „sjæl som bytte“. (Jer. 45:1, 5) Hvilken konklusion når du frem til når du ser hvordan disse profetier blev opfyldt? Hvad tror du at Jehova vil gøre for dig hvis du er trofast? — Læs Andet Petersbrev 2:9.

      Hvad betød det for Ebed-Melek, Baruk og rekabitterne at Guds profetier er pålidelige? Hvad mener du om sådanne profetier?

      PROFETIER DER BLEV OPFYLDT SENERE

      14. Hvorfor var Guds profeti angående Babylon så bemærkelsesværdig?

      14 Gud forudsagde at Nebukadnezar ikke kun ville erobre Juda, men også Ægypten. (Jer. 25:17-19) Det må have syntes meget usandsynligt, for Ægypten havde stor magt og herskede endda over Juda. (2 Kong. 23:29-35) Efter Jerusalems fald planlagde en rest af jøder at forlade deres eget land for at søge sikkerhed i Ægypten. Og det på trods af at Jehova havde advaret dem mod at gøre det og tværtimod havde sagt at han ville velsigne dem hvis de blev i Juda. Hvis de derimod flygtede til Ægypten, ville det sværd som de var bange for, indhente dem dér. (Jer. 42:10-16; 44:30) Jeremias skriver ikke noget om hvorvidt han så babyloniernes invasion af Ægypten. Det vi ved med sikkerhed, er at opfyldelsen af Jehovas profetier overraskede de israelitiske flygtninge da babylonierne besejrede Ægypten i begyndelsen af det sjette århundrede før vor tidsregning. — Jer. 43:8-13.

      15, 16. Hvordan gik Guds ord om udfrielsen af hans folk i opfyldelse?

      15 Jeremias profeterede også om at Ægyptens erobrer, Babylon, selv ville falde. Omkring hundrede år inden det skete, forudsagde Jeremias i detaljer Babylons pludselige fald. Han sagde at de vande der beskyttede byen, ville „tørres bort“, og dens vældige krigere ville ikke kæmpe. (Jer. 50:38; 51:30) Disse profetier fik en nøjagtig opfyldelse da mederne og perserne ledte Eufratflodens vand bort og vadede gennem flodlejet for derpå at gå ind i byen, hvor de overraskede babylonierne. Du vil sikkert også finde det væsentligt at Gud havde erklæret at byen ville blive som en ubeboet ødemark. (Jer. 50:39; 51:26) Frem til i dag vidner den øde tilstand dér hvor det engang så mægtige Babylon lå, om nøjagtigheden af Guds profetier.

      16 Gennem Jeremias sagde Jehova at jøderne ville tjene babylonierne i 70 år. Derefter ville Gud føre dem tilbage til deres land. (Læs Jeremias 25:8-11; 29:10). Daniel troede fuldt og fast på denne profeti, og det var den der hjalp ham til at finde ud af hvornår „Jerusalems øde tilstand“ ville ende. (Dan. 9:2) Ezra sagde: „Jehova [vakte] kong Kyros af Persiens ånd for at fuldbyrde Jehovas ord ved Jeremias’ mund.“ Som forudsagt lod Kyros, der havde besejret Babylon, jøderne vende tilbage til deres land. (Ezra 1:1-4) Derefter kunne de hjemvendte jøder glæde sig over freden i landet og genindføre den sande tilbedelse, som Jeremias havde forudsagt. — Jer. 30:8-10; 31:3, 11, 12; 32:37.

      17. Forklar hvordan Jeremias’ ord om at der ville være „gråd“ i Rama, kan henvise til to forskellige situationer.

      17 Jeremias nedskrev også profetier der fik en opfyldelse langt senere. En af dem lød: „Således har Jehova sagt: ’I Rama høres en stemme, klage og bitter gråd; det er Rakel der græder over sine sønner. Hun har nægtet at lade sig trøste over sine sønner, for de er ikke mere.’“ (Jer. 31:15) Det ser ud til at nogle tilfangetagne jøder, efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., blev samlet i byen Rama, omkring otte kilometer nord for Jerusalem. Nogle af disse fanger blev måske henrettet i Rama. Det kan have givet anledning til en første opfyldelse af profetien om Rakel der græd over tabet af sine „sønner“. Over seks hundrede år senere fik kong Herodes imidlertid drengebørnene i Betlehem dræbt. I sit evangelium forklarer Mattæus at den bitre reaktion efter dette blodbad var en opfyldelse af Jeremias’ ord. — Matt. 2:16-18.

      Illustration på side 163

      Hvor er edomitterne i dag?

      18. Hvordan blev Guds profeti om Edom opfyldt?

      18 Endnu en profeti fik sin opfyldelse i det første århundrede efter vor tidsregning. Gennem Jeremias forudsagde Gud at Edom ville være blandt de nationer der kom til at lide på grund af babyloniernes invasion. (Jer. 25:15-17, 21; 27:1-7) Men Guds ord rakte videre end det. Edom ville blive som Sodoma og Gomorra. Vi er klar over hvad det betød — det ville være ubeboet for evigt, ja, ophøre med at eksistere. (Jer. 49:7-10, 17, 18) Det er nøjagtig hvad der skete. Hvor kan man finde navnene Edom og edomitter i dag? På nogle nutidige landkort? Nej. De findes hovedsagelig i bøger om oldtidshistorie og bibelhistorie eller ses på landkort der viser forholdene på den tid. Flavius Josefus fortæller at edomitterne i det andet århundrede før vor tidsregning blev tvunget til at antage jødedommen. Og efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t. ophørte de som folk betragtet med at eksistere.

      19. Hvad viser Jeremias’ Bog angående Guds evne til at opfylde profetier?

      19 Som du kan se, er det ene kapitel efter det andet i Jeremias’ Bog fyldt med profetier om enkeltpersoner og nationer. De fleste af disse profetier er allerede blevet opfyldt. Alene dette understreger værdien af at studere denne bog, for det fortæller os noget om hvor stor Jehova er. Han har gjort hvad han havde i sinde, og det vil han fortsat gøre. (Læs Esajas 46:9-11). Dette kan styrke din tillid til det Bibelen forudsiger. Faktisk får nogle af de profetier som Jeremias nedskrev, en opfyldelse der direkte berører dig og din fremtid. Lad os se lidt nærmere på nogle af disse i den sidste del af dette kapitel.

      Nævn nogle af de profetier der blev opfyldt efter Jeremias’ død. Hvorfor er disse profetier af betydning for dig?

      PROFETIER DER BERØRER DIG

      20-22. Hvorfor kan vi sige at visse bibelprofetier, deriblandt nogle i Jeremias’ Bog, har mere end én opfyldelse? Giv nogle eksempler.

      20 En profeti i Bibelen kan have mere end én opfyldelse. Det gælder for eksempel profetien Jesus udtalte som svar på disciplenes spørgsmål angående tegnet på hans „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Hans ord fik en opfyldelse i årene 66 til 70 e.v.t. Men det er tydeligt at visse dele af denne profeti vil få endnu en opfyldelse i den ’store trængsel’ som vil ramme hele denne onde verden. Det vil være „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Matt. 24:21) Lignende paralleller ses i Jeremias’ profetier. Nogle af dem fik en første opfyldelse i 607 f.v.t., men en anden opfyldelse ville finde sted langt senere, som det sås i eksemplet med profetien om „Rakel der græder over sine sønner“. (Jer. 31:15) Noget af det Jeremias forudsagde, henviser til den tid vi lever på, og opfyldelsen af det berører os personligt.

      21 Det fremgår af Åbenbaringens Bog. Under inspiration henviste apostelen Johannes til nogle profetier som Jeremias havde udtalt angående Babylons fald i 539 f.v.t. I Åbenbaringen ses nogle paralleller mellem denne begivenhed og det der senere ville ske i større omfang. En af Jeremias’ profetier som bliver opfyldt i nyere tid, handler om et stort imperiums fald — den falske religions verdensimperium, „Babylon den Store“. (Åb. 14:8; 17:1, 2, 5; Jer. 50:2; 51:8) Guds folk skulle „gå ud fra hende“ for ikke at blive ramt af det der ville overgå hende. (Åb. 18:2, 4; Jer. 51:6) Denne bys vande, et symbol på dens folk, eller tilhængere, ville ’tørre bort’. — Jer. 51:36; Åb. 16:12.

      22 Endnu en profeti som vil blive opfyldt i den nærmeste fremtid, er profetien om at Gud vil hævne Babylon den Stores mishandling af hans tjenere. Jehova siger: „Betal hende som hun har betalt.“ (Jer. 50:29; 51:9; Åb. 18:6) Og billedligt talt vil den falske religions domæne blive som en ødemark. — Jer. 50:39, 40.

      23. Hvilken genoprettelse af den sande tilbedelse, som Jeremias profeterede om, fandt sted i det 20. århundrede?

      23 Som du sikkert allerede har observeret, er Jeremias’ profetier også præget af optimisme. Han forudsagde at der ville ske en genoprettelse af den sande tilbedelse i nyere tid. Jødernes frigivelse fra fangenskab i det gamle Babylon pegede frem til Guds folks frigivelse fra Babylon den Store efter Rigets oprettelse i himmelen. Jehova hjalp i åndelig forstand sit folk til at genoprette den sande tilbedelse, og det førte til taknemmelighed og stor glæde. Han har velsignet deres bestræbelser for at hjælpe andre til at tilbede ham og få del i den rigelige åndelige føde. (Læs Jeremias 30:18, 19). Du har uden tvivl selv erfaret hvordan Jehova i dag har opfyldt sit løfte om at give sit folk hyrder — åndeligt modne mænd som virkelig har omsorg for fårene og ønsker at beskytte dem. — Jer. 3:15; 23:3, 4.

      24. Hvilke dramatiske ord af Jeremias venter stadig på at blive opfyldt?

      24 Jeremias’ ord til Guds folk i fortiden indeholdt både et løfte om bedre tider for de trofaste og en advarsel om ødelæggelse for dem der ikke bevarede deres gode forhold til Jehova. Sådan er det også i dag. Det er ikke svært at se hvor alvorlig en advarsel der ligger i disse ord: „Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden. Der bliver ikke holdt klage over dem, og de bliver ikke samlet eller begravet. Til gødning på jordens flade bliver de.“ — Jer. 25:33.

      25. Hvilket ansvar har Guds tjenere i dag?

      25 Ja, som Jeremias lever vi i kritiske tider. Som det var tilfældet på hans tid, kan folks reaktion på budskabet fra Jehova betyde liv eller død for dem. Guds folk i dag er ikke profeter. Gud inspirerer os ikke til at føje noget til hans ufejlbarlige og sande ord i Bibelen. Vi har imidlertid fået til opgave at forkynde den gode nyhed om Riget helt frem til enden på den nuværende tingenes ordning. (Matt. 28:19, 20) Vi ønsker under ingen omstændigheder at ’stjæle Jehovas ord’ ved at undlade at fortælle folk hvad der snart vil ske. (Læs Jeremias 23:30). Vi er besluttede på ikke at stjæle den kraft der ligger i Jehovas ord, og den virkning de kan have. Mange af de profetier som Gud lod Jeremias udtale, er allerede gået i opfyldelse. Det overbeviser os om troværdigheden af de profetier der endnu ikke er blevet opfyldt. Vi må fortælle folk at Gud med sikkerhed vil ’gøre hvad han har i sinde, og fuldbyrde det han gav som påbud fra fortids dage’. — Klages. 2:17.

      Illustration på side 166

      Vi må ikke ’stjæle Jehovas ord’ ved at undlade at fortælle folk hvad der snart vil ske

      26. Hvilken profeti vil blive behandlet i det næste kapitel?

      26 En gennemgang af Jeremias’ profetier ville imidlertid ikke være fuldstændig uden at vi beskæftigede os med Jehovas storslåede løfter om at indgå „en ny pagt“ med sit folk, en pagt hvis love han ville skrive på deres hjerte. (Jer. 31:31-33) Denne profeti og opfyldelsen af den, som direkte berører dig, vil blive behandlet i det næste kapitel.

      Hvilke profetier i Jeremias’ Bog er blevet opfyldt i nyere tid? Hvordan ser du på de profetier som endnu ikke er blevet opfyldt?

  • Du kan få gavn af den nye pagt
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL FJORTEN

      Du kan få gavn af den nye pagt

      1. Hvilke to ting som Jeremias fik til opgave, gennemførte han?

      DEN opgave Jehova gav Jeremias tjente to formål. Det ene var at „oprykke og nedbryde, . . . ødelægge og nedrive“. Det andet var at „bygge og plante“. Jeremias gennemførte den førstnævnte del af sin opgave da han afslørede de hovmodige jøders ondskab og forkyndte Guds dom over dem såvel som over Babylon. Men Jeremias’ profetier indeholdt også håb for fremtiden. Han forudsagde hvad Gud havde bestemt der skulle bygges, og hvad han havde bestemt der skulle plantes. Jeremias fuldførte for eksempel den anden del af sin opgave da han gjorde opmærksom på at jøderne ville vende tilbage til deres eget land. — Jer. 1:10; 30:17, 18.

      2. Hvorfor og i hvilket omfang eksekverede Jehova dom over sit folk?

      2 Jeremias’ budskab om genoprettelse betød ikke at Gud indtil da ville se gennem fingre med sit folks synder eller gå på kompromis med sine egne retfærdsnormer. Nej, han ville eksekvere dom over de selvrådige jøder. (Læs Jeremias 16:17, 18). Der var kun få som ’øvede ret’ eller ’søgte trofasthed’ i Jerusalem på Jeremias’ tid, og der var grænser for Guds tålmodighed. Jehovas ord lød: „Jeg er blevet træt af at fortryde.“ (Jer. 5:1; 15:6, 7) Disse jøder var „vendt tilbage til deres forfædres misgerninger, de første forfædre, som nægtede at adlyde“ Jehovas ord. Desuden vakte de Guds vrede som følge af deres utugtige forhold til falske guder. (Jer. 11:10; 34:18) Jehova ville retlede, ja, endda tugte, sit folk „i passende omfang“. Måske ville nogle af dem få øjnene op for det de havde gjort, og vende om til ham igen. — Jer. 30:11; 46:28.

      3. Hvorfor bør vi se nærmere på profetien om den nye pagt?

      3 Gennem Jeremias forudsagde Gud noget der ville være til varig gavn for langt flere mennesker — en ny pagt. Vi har gode grunde til at vise denne opmuntrende del af Jeremias’ Bog særlig interesse. Den nye pagt ville træde i stedet for den pagt som Gud, med Moses som mellemmand, indgik med Israel efter udfrielsen fra Ægypten. (Læs Jeremias 31:31, 32). Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, talte han om denne nye pagt, så den er bestemt af interesse for os. (Luk. 22:20) Apostelen Paulus omtalte denne pagt i sit brev til hebræerne. Han citerede fra Jeremias’ profeti og understregede vigtigheden af den nye pagt. (Hebr. 8:7-9) Men hvad er den nye pagt helt præcist? Hvorfor blev den nødvendig? Hvem har del i den, og hvordan kan du personligt få gavn af den? Det vil vi se på.

      HVORFOR BLEV DEN NYE PAGT NØDVENDIG?

      4. Hvad udrettede Lovpagten?

      4 For helt at kunne fatte betydningen af den nye pagt må vi forstå hvad formålet var med den tidligere pagt, Lovpagten. Lovpagten ville på mange måder være til gavn for det folk som ventede på det lovede afkom, der ville blive til velsignelse for mange. (1 Mos. 22:17, 18) Da israelitterne villigt accepterede Lovpagten, blev de Guds „særlige ejendom“. Under denne pagt kom nationens præster fra Levis stamme. Da Jehova ved Sinaj Bjerg indgik denne pagt mellem sig selv og nationen Israel, omtalte han at der ville komme „et kongerige af præster og en hellig nation“, uden dog at klarlægge hvornår og hvordan det ville ske. (2 Mos. 19:5-8) I mellemtiden gjorde Lovpagten det tydeligt at israelitterne ikke kunne overholde Loven til fulde. Den tydeliggjorde deres synder. Under Loven måtte israelitterne derfor regelmæssigt bringe ofre til soning af deres synder. Det stod klart at der var brug for noget mere, et fuldkomment offer som ikke behøvede at blive gentaget. Ja, der var et tvingende behov for varig tilgivelse af synd. — Gal. 3:19-22.

      5. Hvorfor profeterede Jehova om en ny pagt?

      5 Vi begynder altså at kunne forstå hvorfor Gud, selv mens Lovpagten endnu stod ved magt, lod Jeremias pege frem til en anden pagt, den nye pagt. Af godhed og kærlighed ønskede Jehova at gøre det muligt for mere end én nation at få varig hjælp. Om dem der ville være indbefattet i denne fremtidige pagt, sagde Gud gennem Jeremias: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jer. 31:34) Selvom dette løfte blev udtalt på Jeremias’ tid, giver det hele menneskeheden nogle vidunderlige fremtidsudsigter. Hvordan det?

      6, 7. (a) Hvordan reagerer nogle på deres egen syndighed? (b) Hvorfor kan det være opmuntrende for os at undersøge mere om den nye pagt?

      6 Vi er stadig ufuldkomne og bliver ofte mindet om det. En broder som kæmpede med et alvorligt personligt problem, har sagt: „Når jeg bukkede under for trangen, havde jeg det forfærdeligt. Jeg troede at jeg aldrig ville kunne rette op på det jeg havde gjort. Det var svært for mig at bede. Jeg begyndte altid med ordene: ’Jehova, jeg ved ikke om du hører denne bøn, men . . .’“ Nogle som har oplevet den slags tilbagefald, eller som har begået en synd, har følt det som om „en sky“ hindrede deres bønner i at nå frem til Gud. (Klages. 3:44) Andre har været plaget af erindringen om alvorlige synder de begik for mange år siden. Og selv kristne som er gode eksempler, kan komme til at sige noget som de senere fortryder. — Jak. 3:5-10.

      7 Ingen af os bør mene at vi aldrig vil kunne komme på afveje. (1 Kor. 10:12) Selv apostelen Paulus var opmærksom på at han fejlede. (Læs Romerbrevet 7:21-25). I den forbindelse er det godt at tænke på den nye pagt. Gud lovede at noget grundlæggende ved den nye pagt ville være at han ikke mere ville huske synder. Hvilket uvurderligt gode! Jeremias må have følt det bevægende at forudsige dette. Det kan også røre os dybt at lære mere om den nye pagt og om hvordan vi kan høste gavn af den.

      Hvorfor indgik Gud en ny pagt?

      HVAD ER DEN NYE PAGT?

      8, 9. Hvad har det kostet Jehova at gøre tilgivelse for synd mulig?

      8 Efterhånden som du lærer Jehova bedre at kende, vil du i højere grad forstå hvor god og barmhjertig han er mod ufuldkomne mennesker. (Sl. 103:13, 14) Da Jeremias profeterede om den nye pagt, fremhævede han at Jehova ville ’tilgive deres misgerning, og ikke mere huske deres synd’. (Jer. 31:34) Man kan forestille sig at Jeremias har spekuleret over hvordan Gud mon ville gøre en sådan tilgivelse mulig. Han ville i det mindste have forstået at når Gud talte om en ny pagt, havde han en overenskomst, eller kontrakt, mellem sig selv og mennesker i tanke. Gennem denne pagt ville Jehova på en eller anden måde udrette det som han havde inspireret Jeremias til at profetere om, herunder den forudsagte tilgivelse. Først senere ville Gud åbenbare flere detaljer angående sin hensigt, blandt andet hvad Messias ville udrette.

      9 Måske har du set forældre der er forsømmelige over for deres børn og ikke opdrager dem. Men er Jehova sådan? Nej, slet ikke! Det ses tydeligt af den måde hvorpå den nye pagt trådte i kraft. Frem for blot at slå en streg over al synd levede Gud omhyggeligt op til sine egne retfærdsnormer ved at tilvejebringe et juridisk grundlag for at kunne tilgive synder, og det med store omkostninger for sig selv. Du kan øge din forståelse af alt dette ved at studere hvad Paulus skrev om den nye pagt. (Læs Hebræerbrevet 9:15, 22, 28). Paulus talte om „udfrielse ved en løsesum“ og tilføjede at „uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted“. I forbindelse med den nye pagt er der ikke tale om offerblod af tyre eller geder, som det man ofrede under Lovpagten. Nej, den nye pagt blev sat i kraft med Jesu blod. På grundlag af dette fuldkomne offer kunne Jehova varigt ’tilgive misgerning og synd’. (Apg. 2:38; 3:19) Men hvem ville være med i denne nye pagt og opnå den nævnte tilgivelse? Ikke jøderne som nation betragtet. Jesus sagde at Gud ville forkaste den jødiske nation med dens dyreofre under Loven, og at han ville vende sin opmærksomhed mod en anden nation. (Matt. 21:43; Apg. 3:13-15) Denne nation viste sig at være „Guds Israel“, som består af kristne der er blevet salvet med hellig ånd. Kort sagt var Lovpagten en pagt mellem Gud og det kødelige Israel, mens den nye pagt er en pagt mellem Jehova Gud og det åndelige Israel, med Jesus som mellemmand. — Gal. 6:16; Rom. 9:6.

      Illustration på side 172

      10. (a) Hvem er Davids „spire“? (b) Hvordan kan mennesker få gavn af denne „spire“?

      10 Jeremias beskrev den kommende Messias som Davids „spire“, og det er meget passende. Allerede mens Jeremias tjente som profet, blev Davids kongelige ’træ’ fældet, men dets stub var ikke død. Efter nogen tid blev Jesus født i kong Davids slægtslinje. Han ville blive kaldt „Jehova er vor retfærdighed“, hvilket viser hvor stor betydning Gud tillægger denne egenskab. (Læs Jeremias 23:5, 6). Jehova tillod at hans enestefødte søn gennemgik lidelser og led døden her på jorden. Derefter kunne Jehova — i overensstemmelse med sin retfærdighed — anvende værdien af det genløsningsoffer Davids „spire“ havde bragt, som grundlag for tilgivelse. (Jer. 33:15) Dermed blev vejen åbnet for at mennesker kunne „erklæres retfærdige til liv“ og blive salvet med hellig ånd, hvorved de blev parthavere i den nye pagt. Som yderligere bevis på at Gud er interesseret i at retfærdigheden sker fyldest, har han også ladet mange som ikke er med i den nye pagt, få gavn af den. Dette vil vi nu behandle yderligere. — Rom. 5:18.

      Illustration på side 174

      „Messias’ lov“ motiverer os til villigt at tjene Jehova

      11. (a) Hvad er den nye pagts lov skrevet på? (b) Hvorfor er de „andre får“ interesseret i den nye pagts lov?

      11 Kunne du tænke dig at vide mere om den nye pagt? En væsentlig forskel mellem den nye pagt og Lovpagten er det de blev skrevet på. (Læs Jeremias 31:33). De Ti Bud fra Lovpagten blev skrevet på stentavler, som til sidst forsvandt. I modsætning hertil profeterede Jeremias om at den nye pagts lov ville blive skrevet på menneskehjerter, og at den ville vare ved. De der er parthavere i den nye pagt, de salvede kristne, påskønner i høj grad denne lov. Hvad så med dem der ikke direkte har del i den nye pagt, de „andre får“, som har håb om at leve evigt på jorden? (Joh. 10:16) De glæder sig også over Guds lov. På en måde er de som de fastboende udlændinge i Israel, der tog imod og nød godt af Moseloven. — 3 Mos. 24:22; 4 Mos. 15:15.

      12, 13. (a) Hvad er den nye pagts lov? (b) Hvorfor føler ingen der følger „Messias’ lov“, sig tvunget til at tjene Gud?

      12 Hvordan ville du svare hvis du blev stillet spørgsmålet: „Hvad er det for en lov som bliver skrevet på de salvede kristnes hjerte?“ Denne lov kaldes også „Messias’ lov“. Den blev først givet til de åndelige israelitter, dem der er med i den nye pagt. (Gal. 6:2; Rom. 2:28, 29) „Messias’ lov“ kan opsummeres med ét ord: kærlighed. (Matt. 22:36-39) Hvordan bliver denne lov skrevet på de salvedes hjerte? Som noget vigtigt må de studere Guds ord og bede til Jehova. Dette er imidlertid nogle træk ved den sande tilbedelse der må være en fast del af alle sande kristnes liv, også de kristne som ikke er parthavere i den nye pagt, men får gavn af den.

      13 „Messias’ lov“ bliver omtalt som „frihedens fuldkomne lov“ og „et frit folks lov“. (Jak. 1:25; 2:12) Mange blev født under Moseloven, men ingen fødes ind i den nye pagt eller under Messias’ lov. Ingen der bliver lydige mod Messias’ lov, er tvunget til at tjene Gud. De glæder sig derimod over at vide at Guds lov kan blive skrevet på hjerter, og at alle i dag kan få del i de varige velsignelser som Jeremias profeterede om i forbindelse med den nye pagt.

      Hvordan gjorde Gud tilgivelse mulig gennem den nye pagt? Hvordan kan du lære om den lov som skrives på hjerter?

      DEM DER FÅR GAVN AF DEN NYE PAGT

      14. Hvem nyder tydeligvis godt af den nye pagt?

      14 Efter at have lært at det er de 144.000 der er med i den nye pagt, kan nogle tro at det kun er dem der vil nyde godt af den. Det tror de måske fordi det kun er de salvede der nyder symbolerne ved den årlige højtid til minde om Kristi død, hvor vinen symboliserer „pagtens blod“. (Mark. 14:24) Men husk at de der er med i den nye pagt, bliver Jesu medarvinger og sammen med ham udgør Abrahams „afkom“, hvorved alle nationerne vil blive velsignet. (Gal. 3:8, 9, 29; 1 Mos. 12:3) Med den nye pagt vil Gud opfylde sit løfte om at velsigne hele menneskeheden gennem Abrahams „afkom“.

      15. Hvilken opgave er det forudsagt at de salvede vil få?

      15 Jesus Kristus, Abrahams primære afkom, tjener som ypperstepræst, og han bragte det fuldkomne offer der gør tilgivelsen af misgerning og synd mulig. (Læs Hebræerbrevet 2:17, 18). Gud pegede imidlertid for længe siden frem til „et kongerige af præster og en hellig nation“. (2 Mos. 19:6) I det kødelige Israel kom præsterne fra én bestemt stamme, og kongerne fra en anden. Så hvordan kunne denne lovede nation af kongepræster fremstå? Apostelen Peter stilede sit første brev til dem der var blevet helliggjort ved ånden. (1 Pet. 1:1, 2) Han omtalte dem som „et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom“. (1 Pet. 2:9) Salvede kristne, som er med i den nye pagt, vil derfor tjene som underpræster. Tænk på hvad det betyder! Vi kæmper en daglig kamp fordi synden, der stadig ’hersker som konge’, øver sin indflydelse på os. De der skal tjene som underpræster, har også været i den situation. (Rom. 5:21) De ved hvordan det føles når man begår fejl og plages af skyldfølelse. Sammen med Kristus vil de derfor have forståelse for os mens vi overvinder vores syndige tilbøjeligheder.

      16. Hvilken opmuntring kan den ’store skare’ finde i Åbenbaringen 7:9, 14?

      16 I Åbenbaringen 7:9, 14 siges der at den ’store skare’ er „klædt i lange, hvide klæder“ — et vidnesbyrd om at de har et rent forhold til Gud. Med udsigt til at overleve „den store trængsel“ bliver denne store skare nu indsamlet. I en vis forstand er de derfor allerede nu retfærdige i Guds øjne. De bliver erklæret retfærdige som Jehovas venner. (Rom. 4:2, 3; Jak. 2:23) Det er vel nok en stor forret! Hvis du er med i denne store skare, kan du være sikker på at Gud med glæde vil hjælpe dig i dine bestræbelser for at forblive ren i hans øjne.

      17. Hvad vil det sige at Jehova ikke mere vil „huske“ synder?

      17 Hvad sker der med de synder som bliver begået af dem der har Guds godkendelse? Som nævnt tidligere sagde Jehova gennem Jeremias: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jer. 31:34) Dette gør Gud for de salvede på grundlag af Jesu offer. Gud kan på lignende måde tilgive den store skares synder på grundlag af „pagtsblodet“. Når Jeremias siger at Gud ikke mere ville huske deres synd, betyder det ikke at hans hukommelse svigter så han ikke kan genkalde sig deres synder. Det viser derimod at Jehova, efter at have givet nødvendig tugt og tilgivet en angrende synder, lægger vedkommendes synd bag sig. Tænk på de synder kong David begik i forbindelse med Batseba og Urias. David blev tugtet og mærkede konsekvenserne af sine synder. (2 Sam. 11:4, 15, 27; 12:9-14; Es. 38:17) Men Gud blev ikke ved med at kræve David til regnskab for disse synder. (Læs Anden Krønikebog 7:17, 18). Som det fremgår af den nye pagt, vil Jehova ikke mere huske synder som han har tilgivet på grundlag af Jesu offer. — Ez. 18:21, 22.

      18, 19. Hvad kan vi lære af den nye pagt i forbindelse med tilgivelse?

      18 Den nye pagt fremhæver altså en vidunderlig side af Jehovas handlemåde over for syndige mennesker, både de salvede, som er med i den nye pagt, og dem der har et jordisk håb. Du kan være forvisset om at Jehova ikke vil bringe synder han har tilgivet dig, på bane igen. Ja, vi kan alle lære noget af Guds løfte om en ny pagt. Spørg dig selv: ’Forsøger jeg at efterligne Jehova ved ikke at rippe op i forseelser som andre har begået mod mig, forseelser som jeg allerede har sagt at jeg har tilgivet?’ (Matt. 6:14, 15) Det gælder små såvel som meget alvorlige forseelser, som for eksempel når en kristen har begået ægteskabsbrud. Hvis den uskyldige ægtefælle vælger at tilgive den angrende ægteskabsbryder, vil det da ikke være rigtigt ’ikke mere at huske’ den synd der blev begået? Det er ganske vist ikke altid let at lægge andres synder bag sig, men det er en måde hvorpå man kan efterligne Jehova.a

      19 Vi kan også anvende det vi her har lært i forbindelse med den nye pagt, når en der har været udelukket, ændrer sind og bliver genoptaget. Hvad nu hvis vedkommende har været årsag til at du led tab eller på en eller anden måde blev vanæret? Han eller hun er nu igen et godkendt medlem af menigheden. Hvordan vil det du læser i Jeremias 31:34, få dig til at tænke og reagere? Vil du tilgive overtræderen og ikke længere bringe vedkommendes synd på bane? (2 Kor. 2:6-8) Dette er noget som alle der værdsætter den nye pagt, må forsøge at praktisere.

      Hvordan kan du anvende det den nye pagt har lært dig angående tilgivelse?

      NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE VELSIGNELSER SOM FØLGE AF DEN NYE PAGT

      20. Hvordan adskiller din indstilling sig fra den som mange på Jeremias’ tid havde?

      20 På Jeremias’ tid sagde mange af jøderne i realiteten: „Jehova gør hverken godt eller ondt.“ (Zef. 1:12) Selvom de havde en vis kundskab om Jehova og hans egenskaber, troede de ikke at han ville gribe ind, eller at han forventede at de fulgte nogle bestemte normer. Du, derimod, ved at intet undgår Guds opmærksomhed. Du har en respektfuld frygt for Gud og ønsker virkelig at holde dig fra ondt. (Jer. 16:17) Samtidig har du personligt erfaret at Jehova er en kærlig Far. Han lægger mærke til vores gode gerninger, hvad enten andre ser dem eller ej. — 2 Krøn. 16:9.

      Illustration på side 179

      De der har tjent Gud trofast, vil få del i fremtidige velsignelser

      21, 22. Hvorfor har du ikke længere behov for at andre siger til dig: „Kend Jehova“?

      21 Noget væsentligt ved den nye pagt er dette: „Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte. Og jeg vil være deres Gud, . . . Og man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder og sige: ’Kend Jehova!’ for de skal alle kende mig.“ (Jer. 31:33, 34) De salvede som er på jorden i dag, har vist at Guds lov er i deres indre. De elsker de sandheder Bibelen indeholder, og sætter ikke deres lid til menneskers lære. Desuden har de med glæde videregivet deres bibelkundskab til dem der tilhører den store skare. Derfor har de der har håb om at bo på jorden, også lært Jehova at kende og er kommet til at elske ham. De følger villigt hans anvisninger og stoler på hans løfter. Det gælder sikkert også dig. Du har lært Jehova at kende og har et personligt forhold til ham, hvilket i høj grad gavner dig.

      22 Hvordan har du kunnet styrke dit forhold til Jehova? Du husker uden tvivl tilfælde hvor du har følt at han besvarede dine bønner. Gennem sådanne erfaringer voksede din værdsættelse af Jehova. Du har måske følt hans hjælp da du genkaldte dig et skriftsted som hjalp dig til at klare modstand. Værdsæt sådanne oplevelser. Efterhånden som du studerer Jehovas ord, vil din kundskab om ham vokse — noget du vedvarende vil høste gavn af.

      23. Hvordan kan det at kende Jehova frigøre dig fra foruroligende tanker?

      23 Den nye pagt er imidlertid også forbundet med en anden velsignelse som vi kan få del i allerede nu. Det at vi kender Jehova og ved at han tilgiver i overensstemmelse med sin pagt, kan frigøre os fra vedvarende skyldfølelse. For eksempel kan nogle der har fået foretaget en abort før de kendte til Guds normer, føle skyld og sorg fordi de med vilje afbrød et menneskeliv. Andre har måske følt noget lignende fordi de har deltaget i krig og været med til at slå andre ihjel. Jesu genløsningsoffer — grundlaget for den nye pagt — muliggør tilgivelse for alle der oprigtigt angrer. Er der derfor ikke god grund til at være overbevist om at hvis Jehova har tilgivet vores synd, så betragter han sagen som afsluttet? Vi har ikke nødig at gruble over synder som Jehova frit har tilgivet.

      24. Hvilken opmuntring finder vi i det der siges i Jeremias 31:20?

      24 Vi finder en malende beskrivelse af Guds villighed til at tilgive i Jeremias 31:20. (Læs). Flere årtier inden Jeremias’ tid straffede Jehova det nordlige tistammerige, Israel, (repræsenteret ved Efraim, den mest fremtrædende stamme) på grund af deres afgudsdyrkelse. De kom i landflygtighed. Men Gud havde dybe følelser for sit folk og viste dem kærlig omsorg. Han elskede dem stadig som ’et barn han holdt af’. Når han tænkte på dem, blev han ’rørt i sit indre’, ja, han havde stærke følelser for dem. Disse ord, som nævnes i forbindelse med den nye pagt, viser hvor tilgivende Jehova er over for dem der angrer noget forkert de har gjort.

      25. Hvorfor kan du være taknemmelig for at Jehova har sørget for den nye pagt?

      25 Jehovas løfte om at tilgive synd gennem den nye pagt vil få sin fulde opfyldelse ved slutningen af Kristi tusindårsrige. Sammen med de 144.000 underpræster vil Jesus Kristus bringe alle trofaste mennesker frem til fuldkommenhed. Efter den endelige prøve vil menneskeheden da i fuldeste forstand være en del af Jehovas universelle familie. (Læs Romerbrevet 8:19-22). I tusinder af år har alle mennesker, „hele skabningen“, sukket på grund af syndens byrde. Men til den tid vil de „opnå Guds børns herlige frihed“, frigjort fra synd og død. Du kan derfor nære fuld tillid til at du gennem den nye pagt, som er en kærlig foranstaltning fra Jehova, kan opnå store velsignelser. Gennem Davids „spire“ kan du nu og for evigt glæde dig over „retfærdighed i landet“. — Jer. 33:15.

      Hvordan kan du nu og i fremtiden få gavn af den nye pagt?

      a Guds villighed til at tilgive blev skildret i forbindelse med Hoseas’ handlemåde over for Gomer. Se kommentarerne til Hoseas 2:14-16 i bogen Lev med Jehovas dag i tanke, side 128-130.

  • „Jeg kan ikke forblive tavs“
    Gud taler til os gennem Jeremias
    • KAPITEL FEMTEN

      „Jeg kan ikke forblive tavs“

      1. Hvorfor forholdt Jeremias og andre af Jehovas profeter sig ikke tavse?

      „HØR Jehovas ord.“ Fra år 647 f.v.t. genlød disse ord i Jerusalems gader og stræder. Og Guds profet gav ikke op. Selv efter at byen 40 år senere var blevet ødelagt, gentog han denne appel. (Jer. 2:4; 42:15) Den almægtige Gud sendte profeter for at sikre sig at jøderne fik lejlighed til at høre hans ord og ændre sind. Blandt disse profeter blev Jeremias, som vist tidligere i denne bog, på en ganske særlig måde brugt som Guds talsmand. Da Gud bemyndigede Jeremias, sagde han til ham: „Du skal . . . rejse dig og sige dem alt hvad jeg påbyder dig. Du må ikke blive skrækslagen.“ (Jer. 1:17) Det var en krævende opgave. Jeremias kom til at lide smerte både fysisk og følelsesmæssigt, men på trods af sådanne trængsler følte han sig stærkt tilskyndet til at fuldføre sin tjeneste. Han sagde: „Mit hjerte bruser i mig. Jeg kan ikke forblive tavs.“ — Jer. 4:19.

      2, 3. (a) Hvordan efterlignede Jesu disciple Jeremias? (b) Hvorfor vil det være godt at følge Jeremias’ eksempel?

      2 Jeremias’ måde at udføre sin opgave som profet på kom senere til at tjene som et eksempel for andre af Jehovas tjenere. (Jak. 5:10) Kort efter pinsen i år 33 e.v.t. arresterede de jødiske myndigheder apostlene Peter og Johannes og beordrede dem til at holde op med at forkynde. Du husker sikkert deres svar: „[Vi] kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apg. 4:19, 20) Myndighederne truede Peter og Johannes med at behandle dem værre næste gang og lod dem derefter gå. Du ved hvad der så skete. Disse trofaste mænd hverken ville eller kunne holde op med at forkynde.

      3 Kan du høre hvordan Peters og Johannes’ ord i Apostelgerninger 4:20 giver udtryk for den samme nidkærhed som Jeremias havde? Er du, som en tjener for Jehova Gud i disse afgørende sidste dage, lige så besluttet på ’ikke at forblive tavs’? Lad os se hvordan vi ligesom Jeremias kan forblive stærke så vi kan forkynde den gode nyhed på trods af at forholdene i dag bliver værre og værre.

      FORTSÆT TRODS LIGEGYLDIGHED

      4. Hvilken indstilling havde mange i fortidens Jerusalem?

      4 Er Guds løfte om en vidunderlig fremtid under hans søns styre ikke det mest opmuntrende man kunne fortælle andre om? Alligevel siger mange i dag noget der minder om det nogle jøder sagde til Jeremias: „Hvad det ord angår som du har talt til os i Jehovas navn, så hører vi ikke på dig.“ (Jer. 29:19; 44:16) Jeremias mødte ofte en sådan reaktion. Det gør Jehovas tjenere også i dag, hvor mange siger ’Jeg er ikke interesseret’. Den udbredte ligegyldighed kan svække vores nidkærhed i forkyndelsen af Riget. Hvis det er sket for nogle i din menighed, eller måske for dig selv, hvad kan du da gøre?

      5. (a) Hvad var Jeremias’ reaktion på folks ligegyldighed? (b) Hvorfor er det farligt at være uinteresseret i den gode nyhed?

      5 Tænk på den indstilling Jeremias bevarede selvom de fleste i Juda ikke var interesseret i hans budskab. På et tidligt tidspunkt under Jeremias’ profetgerning gav Jehova ham en forudskildring af den kommende dom. (Læs Jeremias 4:23-26). Jeremias kunne derved se at tusinder af menneskers liv afhang af at de hørte og handlede efter de ord som han skulle tale. I dag befinder folk sig i en lignende situation, også de der bor i dit distrikt. Om „den dag“ hvor Gud bringer dom over den nuværende onde verden, sagde Jesus: „Den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:34-36) Ud fra det Jesus sagde, kan vi se at de der afviser den gode nyhed, befinder sig i en meget farlig situation.

      INTERESSEN BLEV VAKT

      En dame der blev besøgt i New Zealand, sagde at hun aldrig før havde talt med Jehovas Vidner, men at hun nu var interesseret. Samme uge havde hun overværet en begravelse for et Jehovas vidne fordi hendes mand arbejdede sammen med den afdøde søsters mand. Damen havde lagt mærke til at mange personligt havde trøstet enkemanden, og hun fandt den bibelske forklaring om en opstandelse logisk.

      Hun sagde at hun oplærte sygeplejersker til at arbejde på hospicer, hvor man tager sig af uhelbredeligt syge patienter. På grund af begravelsen som hun havde overværet, opfordrede hun sine elever til også at overvære en begravelse hos Jehovas Vidner. Hvorfor? Hun fortalte sine elever at Jehovas Vidner giver en forklaring på de dødes virkelige tilstand og fortæller om et vidunderligt fremtidshåb. Hun mente at sygeplejerskerne kunne bruge disse oplysninger når de skulle opmuntre deres patienter.

      Så selvom folk i længere tid ikke har været interesseret, kan Jehova altså give dem et ’hjerte til at kende ham’. (Jer. 24:7) Måske vil nogle af dem som du forkynder for, og som i øjeblikket er uinteresseret, en dag ændre indstilling og tage imod budskabet.

      Illustration på side 184

      6. Hvorfor må du fortsætte med at forkynde, også for dem som ikke viser interesse for budskabet?

      6 Men de der ryster ligegyldigheden af sig, så de lytter og handler efter Jehovas ord som vi forkynder for dem, vil til gengæld høste uvurderlige fordele. Gud åbner vejen for at vi kan undslippe ødelæggelsen og komme ind i hans nye verden. I en vis forstand forholdt det sig også sådan med Jeremias’ tjeneste. Judas indbyggere kunne undslippe ulykken. (Læs Jeremias 26:2, 3). For at hjælpe dem tilskyndede Jeremias dem i årtier til at „høre efter og vende om“, til at rette sig efter den sande Guds ord. Vi ved ikke hvor mange der ændrede sind og vendte om som følge af Jeremias’ forkyndelse. Men nogle gjorde, og det samme gælder mange i vor tid. Vi hører ofte beretninger om at nogle der ikke før reagerede positivt på vores forkyndelse, ændrer indstilling. (Se rammen „Interessen blev vakt“ på side 184). Giver det os ikke endnu større grund til at forblive aktive i det livreddende arbejde med at forkynde den gode nyhed?

      Hvorfor er du besluttet på at forkynde den gode nyhed selvom du måske møder ligegyldighed?

      MODSTANDERE KAN IKKE GØRE VARIG SKADE

      7. Hvordan forsøgte Jeremias’ fjender at få ham til at holde op med at profetere?

      7 Noget der var bemærkelsesværdigt ved Jeremias’ tjeneste, var den hyppighed hvormed modstandere forsøgte at sætte en stopper for ham og hans arbejde. Falske profeter modsagde ham offentligt. (Jer. 14:13-16) Når Jeremias gik rundt i Jerusalems gader, råbte folk skældsord efter ham og hånede ham. (Jer. 15:10) Nogle af hans fjender udtænkte andre metoder til at bringe ham i miskredit. (Jer. 18:18) Andre igangsatte en omfattende ’hviskekampagne’ for at få oprigtige mennesker til at vende ryggen til de sandheder fra Gud som Jeremias forkyndte. (Klages. 3:61, 62) Fik det Jeremias til at give op? Nej, tværtimod. Han fortsatte med at forkynde. Hvordan?

      8. Hvordan reagerede Jeremias når modstanderne intensiverede deres angreb mod ham?

      8 Det vigtigste våben Jeremias havde i kampen mod sine modstandere, var tillid til Jehova. I begyndelsen af Jeremias’ profetgerning havde Gud sagt til ham at han ville holde ham oppe og beskytte ham. (Læs Jeremias 1:18, 19). Jeremias stolede på dette løfte, og Jehova svigtede ham aldrig. Jo mere pres modstanderne lagde på Jeremias, og jo hårdere midler de brugte, desto mere voksede hans frimodighed, mod og udholdenhed. Læg mærke til hvordan disse egenskaber hjalp ham.

      9, 10. Hvilke begivenheder som Jeremias kom ud for, kan anspore dig til at være modig?

      9 Ved en lejlighed slæbte oprørske præster og profeter Jeremias hen til Judas fyrster for at få ham dræbt. Gjorde deres trusler ham så bange at han forholdt sig tavs? Nej. Han modbeviste disse frafaldnes anklager så effektivt at man lod ham leve. — Læs Jeremias 26:11-16; Luk. 21:12-15.

      10 Husk hvordan en præst ved navn Pasjhur, efter at have hørt Jeremias’ magtfulde budskab, satte ham i blokken. Pasjhur må have troet at dette ville give Jeremias en lærestreg så han nu ville forblive tavs. Derfor satte han ham fri næste dag. Men selvom Jeremias uden tvivl har følt smerte på grund af den tortur han var blevet udsat for, talte han direkte til Pasjhur og forkyndte Jehovas dom over ham. Ja, end ikke tortur kunne få Jeremias til at tie! (Jer. 20:1-6) Hvorfor ikke? Jeremias siger selv: „Jehova er med mig som en vældig kriger der får enhver til at skælve. Af den grund vil netop de der forfølger mig snuble og ikke klare sig.“ (Jer. 20:11) Selv de argeste modstandere kunne ikke få Jeremias til at vige tilbage. Han havde med god grund en stærk tillid til Jehova, og det kan du også have.

      11, 12. (a) Hvordan brugte Jeremias sund fornuft da Hananja modstod ham? (b) Hvilke fordele er der ved at man „finder sig i ondt“?

      11 Det er værd at huske at Jeremias ikke var fanatisk. Han brugte sin sunde fornuft når han stod over for modstandere. Han vidste hvornår det var klogest at trække sig tilbage. Tænk for eksempel på episoden med Hananja. Efter at denne falske profet i al offentlighed havde modsagt Jehovas profetiske ord, irettesatte Jeremias ham og forklarede hvordan man kunne kende en sand profet. For at illustrere hvordan folket ville blive underlagt Babylons åg, havde Jeremias båret et åg af træ, men Hananja blev voldelig og brækkede åget i stykker. Ingen kunne vide hvad Hananja ellers kunne finde på. Hvad valgte Jeremias derfor at gøre? Vi læser: „Da gik profeten Jeremias sin vej.“ Ja, Jeremias forlod stedet. Senere vendte han, under Jehovas ledelse, tilbage og fortalte Hananja hvad Gud ville lade ske — jøderne ville komme i trældom under Babylons konge, og Hananja ville dø. — Jer. 28:1-17.

      12 Denne inspirerede beretning viser klart at vi må være både modige og fornuftige når vi forkynder. Hvis vi i forkyndelsen møder en der vredt afviser de bibelske ræsonnementer og endda truer med vold, kan vi venligt trække os tilbage og gå videre til næste besøg. Der er ingen grund til at have en ophidset diskussion med nogen når vi forkynder den gode nyhed om Riget. Hvis man „finder sig i ondt“, åbner man vejen for at den besøgte kan blive hjulpet på et senere og måske mere gunstigt tidspunkt. — Læs Andet Timoteusbrev 2:23-25; Ordsp. 17:14.

      Illustration på side 187

      Hvorfor er det så vigtigt at stole på Jehova når vi forkynder den gode nyhed? Hvorfor må vi finde en balance mellem at være modige og at have sund dømmekraft?

      „VÆR IKKE BANGE“

      13. Hvorfor sagde Jehova til Jeremias: „Vær ikke bange“, og hvorfor er det godt at tænke på?

      13 De frygtelige forhold der herskede inden Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., påvirkede også Guds sande tjenere. Derfor sagde Gud forståeligt nok til Jeremias: „Vær ikke bange.“ (Jer. 1:8; Klages. 3:57) Og Jehova lod Jeremias sige de samme opmuntrende ord til andre blandt folket. (Læs Jeremias 46:27). Hvad fortæller det os? I denne farefulde endens tid kan vi også indimellem blive bange. Hvis det sker, vil vi da lytte til Jehova, som i realiteten siger til os: „Vær ikke bange“? Tidligere i denne bog talte vi om hvordan Gud hjalp Jeremias gennem en frygtelig tid. Lad os kort se på hvad der skete, og på hvad vi kan lære af det.

      14, 15. (a) Hvilken farlig situation kom Jeremias i? (b) Hvordan holdt Jehova sit løfte om at beskytte Jeremias?

      14 Efterhånden som babylonierne strammede deres tag om Jerusalem, greb hungersnøden om sig. I løbet af kort tid var der stor mangel på mad. (Jer. 37:21) Og som om hungersnøden ikke var nok, så var Jeremias fanget på et sted der kunne være blevet hans grav. Judas fyrster havde presset den viljeløse kong Zedekias til at indvillige i at lade Jeremias dø, hvorefter de smed ham ned i en dyb cisterne. Der var ingen vand i cisternen, kun en masse dynd. Da Jeremias sank ned i dyndet, må han have følt at hans situation var håbløs. Hvis du havde været i Jeremias’ sted, tror du så ikke at du ville have været bange? — Jer. 38:4-6.

      15 Selvom Jeremias kun var et menneske ligesom os, stolede han på Jehovas løfte om at han aldrig ville svigte ham. (Læs Jeremias 15:20, 21). Belønnede Jehova Jeremias’ tillid? Ja, det ved vi at han gjorde. Gud bevægede Ebed-Melek til at trodse fyrsterne og redde Jeremias. Med kongens tilladelse trak han Jeremias op af cisternen og reddede ham fra at dø i det dybe dynd. — Jer. 38:7-13.

      16. Hvilke farer udfriede Jehova sine trofaste tjenere fra?

      16 Jeremias havde nu fast grund under fødderne, men han var stadig i fare. På Jeremias’ vegne havde Ebed-Melek sagt til kongen: „Han vil dø af sult dér hvor han er, for der er ikke mere brød i byen.“ (Jer. 38:9) Der var så sparsomt med fødevarer i Jerusalem at folk var begyndt at ty til kannibalisme. Men Jehova trådte igen til og reddede sin profet. Og gennem Jeremias fik Ebed-Melek en garanti fra Jehova om at han ville blive beskyttet. (Jer. 39:16-18) Jeremias havde ikke glemt Guds løfte: „Jeg er med dig for at udfri dig.“ (Jer. 1:8) Disse to trofaste mænd nød gavn af den almægtige Guds beskyttelse, og hverken modstandere eller hungersnød kunne gøre det af med dem. De undgik døden i en dødsdømt by. Hvad er pointen? At Jehova havde lovet at han ville beskytte dem, og at han holdt sit løfte. — Jer. 40:1-4.

      17. Hvorfor må du have tro på Jehovas løfte om at han vil beskytte sine tjenere?

      17 Opfyldelsen af Jesu profeti angående afslutningen på denne tingenes ordning nærmer sig uafvendeligt sit klimaks. I nær fremtid vil der „være tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . , mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. (Luk. 21:25, 26) Vi må vente og se hvordan disse tegn vil vise sig, og hvordan mange menneskers frygt vil komme til udtryk. Men uanset hvad der sker, har du absolut ingen grund til at tvivle på om Jehova kan eller vil redde sit folk. For dem der ikke nyder hans gunst, er udfaldet til gengæld helt anderledes. (Læs Jeremias 8:20; 14:9). Selv når det kan se ud som om Guds tjenere befinder sig i en håbløs situation, som var de på bunden af en mørk og våd cisterne, kan Jehova redde dem! Guds ord til Ebed-Melek vil da gælde hans folk: „’Jeg vil visselig bringe dig i sikkerhed, og du skal ikke falde for sværdet; ja, du skal få din sjæl som bytte, fordi du har stolet på mig,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Jer. 39:18.

      Illustration på side 190

      ORD DER ER SKREVET TIL DIG

      18. (a) Hvilke ord ændrede Jeremias’ liv? (b) Hvad betyder Guds befaling i Jeremias 1:7 for dig?

      18 „Du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om.“ (Jer. 1:7) Da Jeremias fik denne befaling af Gud, ændrede det for altid hans liv. Fra da af ville han først og fremmest være optaget af at forkynde „Jehovas ord“, et udtryk der gentages mange steder i Jeremias’ Bog. I det sidste kapitel beretter Jeremias om indtagelsen af Jerusalem og om at byens sidste konge, Zedekias, blev ført i landflygtighed. Ja, Jeremias fortsatte med at undervise Judas indbyggere og tilskynde dem til at adlyde Jehova lige indtil det stod klart at hans opgave var fuldført.

      19, 20. (a) Hvorfor kan vi lære noget af Jeremias’ tjeneste? (b) Hvilken forbindelse er der mellem at forkynde og at finde glæde og tilfredshed? (c) Hvordan har det påvirket dig at studere Jeremias’ Bog og Klagesangene?

      19 Der er mange paralleller mellem Jeremias’ tjeneste og den offentlige forkyndelse som Jehovas Vidner udfører i dag. Ligesom Jeremias tjener du den sande Gud i en domstid. Der er naturligvis andre forpligtelser som du er nødt til at bruge tid og energi på, men forkyndelsen af den gode nyhed er langt det vigtigste arbejde du kan være optaget af i denne tingenes ordning. Gennem forkyndelsen kan du ophøje Guds store navn og tilkendegive at du accepterer Jehovas absolutte myndighed som universets Suveræn. (Læs Klagesangene 5:19). Du viser også enestående næstekærlighed når du hjælper andre til at lære den sande Gud at kende og forstå hvad han ønsker at vi skal gøre for at få evigt liv. — Jer. 25:3-6.

      20 Jeremias sagde om den opgave Jehova havde givet ham: „Dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova, Hærstyrkers Gud.“ (Jer. 15:16) Alle der af hjertet ønsker at tale på den sande Guds vegne, kan opnå en lignende glæde og tilfredshed. Vi har derfor al mulig grund til at blive ved med at forkynde Jehovas budskab, ligesom Jeremias.

      Hvordan kan Jeremias’ og Ebed-Meleks eksempel hjælpe dig til at vise mod? Hvilken egenskab som Jeremias besad, vil du gerne efterligne når du forkynder?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del