Nyheder på nært hold

Hvorfor forkynde evangeliet?

Det dalende medlemstal i visse store kirkesamfund skyldes ifølge nogle autoriteter at kirkegængerne ikke forkynder evangeliet. Medlemsflugten har bekymret Kristi Forenede Kirke (USA) så stærkt at man i 1988 vedtog at man i en fireårig periode ville prioritere „evangelieforkyndelse og medlemstilgang“.

Avisen St. Petersburg Times oplyser at andre store kirker i USA, deriblandt den presbyterianske og den episkopale kirke, har taget lignende skridt. Et nyligt rundspørge blandt 200 amerikanske menigheder i Kristi Forenede Kirke har imidlertid vist at mange af de 1,6 millioner medlemmer ikke er indstillet på at tale med andre om deres tro. Én spurgte: „Hvorfor skal vi absolut tale med andre når vi ellers er gode mennesker?“ Og en anden erklærede: „Hvis man lever efter sin tro, behøver man ikke at tale om den.“

Wade Clark Roof, der er medforfatter til bogen American Mainline Religion, erkender imidlertid at „troens beståen er uløseligt forbundet med den måde hvorpå folk taler om deres religiøse og åndelige liv.“

Hvis det at være ’et godt menneske’ og have tro er nok til at behage Gud, hvorfor skrev apostelen Paulus da: „Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed“? Til sine trosfæller i Rom skrev han: „Hvis du offentligt bekender det ’ord i din egen mund’, at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst. For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ — 1 Korinther 9:16; Romerne 10:9, 10.

Sex som salgsargument

Efter at professor Mamoru Fukutomi havde forestået en undersøgelse i Tokyo af over 390 blade og andre publikationer indkøbt i løbet af en måned, oplyste han at over halvdelen af bladenes cirka 1100 tegneserier, selv de der var for børn, indeholdt sexscener.

„Den typiske sexskildring“ viste ifølge professoren „en mand der lidt efter lidt overvinder en kvindes modvilje“ mod samleje. Næsten 80 procent af fotografierne i de analyserede populære blade „fremstillede udfordrende kvinder,“ hedder det i avisen The Daily Yomiuri. Kun 40 procent af de afbildede kvinder var fuldt påklædte; resten var iført „undertøj, badedragt eller ingenting“. Derimod var 75 procent af mændene påklædte.

Hvilken indvirkning kan dette have på børn og unge? I Ordsprogenes bog beskriver Bibelen levende hvordan en ung mand der mangler „et godt motiv“ opsøger en prostituerets hus. (Ordsprogene 7:7-13, fodnote i studieudgaven af NW) Om hende siges der: „Snart på gaden, snart på torvene, nær hvert hjørne står hun på lur. Og hun griber fat i ham.“ I vor tid ligger selv læsestof ’på lur for at gribe fat’ i børn og unge. Bibelen giver derfor denne indtrængende opfordring: „Måtte dit hjerte ikke bøje af mod hendes veje. Flak ikke om på hendes stier.“ — Ordsprogene 7:25.

Hvem er mest kristen?

„Uanset om en kristen vælger at blive soldat eller militærnægter er det forkert af ham at påstå at han er mere kristen end den der gør det modsatte. Det vil end ikke være rigtigt at betvivle at modparten er kristen blot fordi han har en anden indstilling.“

Denne erklæring blev offentliggjort af det tyske Evangelisk-Lutherske Kirkeråd i juli sidste år. Anledningen hertil var ifølge talsmænd for kirken at man ville tage til genmæle mod visse medlemmers påstand om at militærnægtelse er et mere „positivt tegn“ på at man er kristen end soldatertjeneste er. Kirkerådet medgav at kristne kunne afskaffe krig ved „personligt at afstå fra voldsanvendelse“, men hævdede at dette også lod sig gøre ved at man for at sikre freden bekæmpede vold med militærmagt.

I sin bog History of Christianity skrev Edward Gibbon at de kristne i det første århundrede „nægtede at tage nogen som helst aktiv del i det civile styre eller i det militære forsvar af riget“, og at „det var umuligt at de kristne kunne påtage sig at være soldater, embedsmænd eller fyrster uden at give afkald på en mere hellig tjeneste“.

Spørgsmålet er derfor ikke hvem der er mest kristen, men hvorvidt den der afviger fra de første kristnes eksempel overhovedet er kristen. Paulus skrev: „Selv om vi vandrer i kødet, fører vi ikke krig efter hvad vi er i kødet. Vor krigsførelses våben er nemlig ikke kødelige.“ — 2 Korinther 10:3, 4.