Er der en mening med livet?

„’Hvorfor er vi her?’ Dette er det vigtigste spørgsmål et menneske kan tage stilling til. . . . Jeg tror på at livet har mening, på trods af den meningsløse død jeg har set. Døden har ingen mening, livet har.“

DISSE ord er skrevet af den kendte forfatter og tidligere kz-fange Elie Wiesel. Han var en af de mange som bladet Life stillede spørgsmålet: „Hvorfor er vi her?“ Selv om han havde set nogle af de værste sider af livet, var han overbevist om at livet har en mening.

Men ikke alle der blev spurgt var enige med ham. En taxachauffør ved navn José Martínez besvarede samme spørgsmål på denne måde: „Vi er her for at dø, ja, blot for at leve og dø. Jeg kører taxa, fisker, går i byen med min pige, betaler skat, læser lidt, og bereder mig på at dø . . . Livet er ét stort bluffnummer.“ For José er livet tydeligvis uden mening, uden hensigt.

Overraskende mange veluddannede mennesker vil give taxachaufføren ret. Evolutionisterne Richard E. Leakey og Roger Lewin skriver i deres bog Origins: „Måske er menneskeracen blot en frygtelig biologisk brøler, som har udviklet sig ud over grænsen for det at leve i harmoni med sig selv og verden omkring sig.“ Efter deres opfattelse er tilværelsen meningsløs.

Tilsvarende skriver evolutionisten Stephen Jay Gould: „Vi er her fordi en tilfældig gruppe fisk havde nogle egenartede finner som kunne omdannes til ben til landlevende skabninger; . . . fordi det på den ene eller den anden måde indtil nu er lykkedes en lille og svagelig art, der opstod i Afrika for en kvart million år siden, at overleve. Vi længes måske efter en dybere mening — men der er ingen.“ For Stephen Jay Gould er menneskelivet en meningsløs tilfældighed.

Gould har dog ret i noget af det han siger. Mange længes vitterligt efter at finde en dybere mening med livet. Når tragedien rammer, tænker mange ligesom den 11-årige Jason, der skrev: „Da min veninde Kim døde af kræft spurgte jeg min mor hvorfor Gud overhovedet havde ladet Kim blive født når han alligevel tog hende da hun kun var seks år.“ Instinktivt følte Jason at livet måtte have en mening, men han kunne ikke få det til at passe med sin venindes tragiske død.

Spørgsmålets betydning

Har det nogen betydning at vide om der er en mening med livet eller ej? Er det blot et filosofisk spørgsmål, eller har det betydning for dig? Mange har levet hele livet uden at skænke dette megen tanke. Og hvis José Martínez har ret, er det også tidsspilde at beskæftige sig med spørgsmålet.

Men hvis Elie Wiesel har ret og der er en mening med livet, bør vi bestemt forsøge at finde ud af hvad den går ud på. Ellers vil vi gå glip af hele idéen med den vidunderlige oplevelse det er at leve. Det ville være som at besøge et kunstgalleri uden at se på billederne eller gå på restaurant uden at bestille noget at spise.

Hvordan kan vi finde ud af om der er en mening med livet? I den næste artikel vil vi se på noget som kan hjælpe os til at besvare dette spørgsmål.

Menneskers søgen efter en mening

SIDEN Charles Darwins tid har biologer højrøstet forfægtet den teori at livet er et produkt af en udvikling og derfor dybest set meningsløst. Men mange føler instinktivt at dette er forkert. Et ungt par som betragter deres dejlige nyfødte barn, har svært ved at tro at dette nye liv er meningsløst. For dem er det et mirakel, et livsbekræftende under.

Ja, der er faktisk videnskabsmænd som ikke er af den opfattelse at livet er en meningsløs foreteelse. Hvorfor? På grund af det som The Encyclopedia Americana kalder „den ekstraordinært høje grad af kompleksitet og organisation hos alle levende væsener“. Opslagsværket siger videre: „En nøje undersøgelse af blomster, insekter eller pattedyr afslører hvor utrolig præcist alle dele er anbragt.“

En sydafrikansk forsker, dr. Louw Alberts, der har grundet over denne kompleksitet og smukke organisering — som findes hos selv de mest primitive levende væsener — er i Cape Times citeret for at sige: „Det er mere intellektuelt tilfredsstillende at anerkende at der findes en Gud, end blot at acceptere at [livet] er kommet ved et tilfælde.“ Om de levende organismers kemiske sammensætning siger den engelske astronom sir Bernard Lovell: „Sandsynligheden for . . . at et af de mindste proteinmolekyler skulle blive til ved en tilfældighed er ufattelig lille. . . . Den er reelt lig nul.“

Astronomen Fred Hoyle skriver tilsvarende: „Hele den ortodokse biologi bygger stadig på at livet opstod spontant. Men efterhånden som biokemikere lærer mere og mere om livets ærefrygtindgydende kompleksitet, bliver det tydeligt at chancerne for at det kunne opstå ved et tilfælde er så forsvindende små at de helt kan udelukkes. Livet kan ikke være opstået ved et tilfælde.“

Hvilken konklusion lægger det op til? Hvis livet ikke er opstået ved et tilfælde, må det være blevet konstrueret. Det må have en Konstruktør — en meget dygtig Konstruktør. Salmisten sagde meget rigtigt: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 139:14) Viser dette noget om hvorvidt der er en mening med livet?

Mennesker kan udtænke og konstruere forskellige ting. De bygger jetfly, anlægger olieraffinaderier, opfører elværker. Og de konstruerer meget andet som er mere eller mindre indviklet. Men intet menneske tegner og bygger noget kompliceret uden at have en hensigt med det. Der er en hensigt med alt hvad der fremstilles.

Men eftersom intet af det mennesker har fremstillet kan så meget som måle sig med de levende organismers kompleksitet, må livets Konstruktør bestemt heller ikke have skabt livet uden en hensigt. Det er topmålet af ufornuft at mene at vi er „underfuldt skabt“, for derefter at blive overladt til os selv, uden at livet skulle have en mening for os.

En søgen efter mening

At Gud havde en hensigt med at skabe mennesket fremgår også af den omstændighed at vi mennesker instinktivt søger efter en mening i livet. Psykologen Gilbert Brim siger om menneskets instinktive behov for en mening: „Mange føler at de kan udvikle sig og finde en udfordring i deres arbejde. Men de der ikke kan det, vil søge efter udfordringer og muligheder for at præstere noget andre steder: ved at tabe sig i vægt, ved at klare svære golfslag, ved at lave den perfekte omelet eller prøve noget nyt — måske søge nye eventyr — enten ved at dyrke drageflyvning eller ved at eksperimentere med nye fødevarer.“ Psykiateren Viktor Frankl siger endda: „Stræben efter en mening i livet er menneskets primære drivkraft.“

Lad os undersøge hvilke mål mennesker sætter sig i livet.

Hvad giver livet mening?

Da en teenager blev spurgt hvilke mål hun havde i livet, svarede hun: „Det er min drøm at få et rart sted at bo, en god bil og en flink kæreste at tage med i den. Jeg vil have tilfredsstillet mine ønsker. Jeg er den type der tænker mest på sig selv. Jeg vil have det som kan gøre mig lykkelig, ikke det der gør hele samfundet lykkeligt.“ Hvis du synes at det lyder selvisk, har du helt ret. Det er det. Men desværre er dette ikke en usædvanlig indstilling.

Kan man få behovet for en mening med livet tilfredsstillet ved at søge fornøjelser og materielle ting? Nej. Hvis vi kun går op i fornøjelser, bliver livet utilfredsstillende. Personer der gør dette til deres vigtigste mål i livet ender ofte med at have det på samme måde som en velhavende konge i fortiden der brugte sin magt og rigdom på at udforske de forskellige fornøjelser der fandtes dengang. Lyt engang til hvilken konklusion han kom frem til:

„Jeg samlede mig også sølv og guld, og kongers og provinsers særlige ejendom. Jeg skaffede mig sangere og sangerinder og hvad der er menneskesønnernes største glæder — en kvinde, ja, kvinder. . . . og se! alt var tomhed og jag efter vind.“ — Prædikeren 2:8, 11.

Mange har søgt at opnå tilfredshed ved at gøre karriere eller ved at bruge deres mentale eller fysiske styrke på at nå det de mente var værd at stræbe efter. Men efter et stykke tid har karrieren ikke tilfredsstillet deres behov for en mening med tilværelsen. Investeringseksperten Peter Lynch opgav sin lukrative stilling da han indså at der manglede noget vigtigt i hans liv. Hvad var det? Forholdet til familien. Han indrømmer: „Jeg elskede mit arbejde, men jeg stillede mig selv det spørgsmål som også andre har stillet: Hvad . . . gør jeg det her for? Jeg kender ingen som på sit dødsleje ville ønske at han havde tilbragt mere tid på kontoret.“

En teenagepige siger om sine mål i livet: „En af mine drømme er at gøre karriere. Men jeg tror at min største drøm er at få et lykkeligt familieliv.“ Ja, familien kan give mål og mening i tilværelsen. En ung gift kvinde siger: „Meget tidligt i livet så jeg det at få børn som noget af det vigtigste man er født til, noget af meningen med livet, og det har jeg aldrig tvivlet på at det var.“

Andre finder mening i tilværelsen ved at gå op i noget andet. En del — deriblandt forskere som hævder at livet er en meningsløs tilfældighed — finder mening i at stræbe efter viden. Evolutionisten Michael Ruse skriver: „Vi tørster efter viden, og dette hæver os over dyrene. . . . Et af vore største behov og en af vore største forpligtelser er at videregive fortidens opsamlede viden, vort livsmod og det vi har udrettet, til vore børn. . . . Stræben efter kundskab og succes er et særkende ved den menneskelige ånd.“

Nogle finder at det giver livet mening at kæmpe for en eller anden sag. De arbejder for at bevare sjældne dyrearter. Eller bekæmper forureningen og ødelæggelsen af miljøet. Omsorgsfulde mennesker forsvarer børns rettigheder eller taler de hjemløses og fattiges sag. Eller de kæmper imod stofmisbruget. Sådanne personer udretter ofte meget godt, og de føler at deres liv er indholdsrigt.

Frustration og skuffelse

Men vi må indrømme at folk ofte bliver skuffede selv når de sætter sig værdige mål i livet. Forældre som vier megen kærlighed og energi på at opdrage deres børn, mister dem nogle gange på grund af ulykker, kriminalitet, sygdom eller stofmisbrug. Og når børnene vokser op, bliver de måske smittet af denne verdens selviske ånd og gengælder derfor ikke deres forældres kærlighed.

Uselviske miljøforkæmpere bliver ofte skuffede over den rolle kommercielle interesser spiller, eller over andres ligegyldighed. De der arbejder for at bedre de fattiges kår bliver overvældet af opgavens enorme omfang. Personer som har et tilfredsstillende arbejde bliver måske tvunget til at gå på pension. En forsker som finder det tilfredsstillende at søge efter viden bliver måske grebet af frustration når hans liv går på hæld og der stadig er mange uløste gåder. En mand som har brugt hele sit liv på at opbygge en formue, opdager til sidst at han må overlade den til andre.

Den førnævnte konge fra fortiden skrev: „Jeg kom til at hade alt det, jeg sled med under solen, fordi jeg skal efterlade det til det menneske, som kommer efter mig; måske er det en vis, måske en dåre. Og han skal herske over alt det, jeg med visdom har slidt med under solen!“ — Prædikeren 2:18, 19, da. prøveovers. 1989.

Er livet dybest set uden mening, sådan som disse sandfærdige ord synes at antyde? Er de forskellige mål mennesker sætter sig blot en hjælp til at komme gennem de 70, 80 eller 90 år de har at leve i? Og har disse mål ingen værdi derudover? Jo. Faktisk viser de noget vigtigt om den måde vi er skabt på, og er et udtryk for at der er en vidunderlig hensigt med livet. Men hvordan kan man finde ud af hvad denne hensigt er?

[Illustrationer på side 7]

Nogle mener at det giver livet mening og indhold at stræbe efter viden

Mennesker fremstiller ikke noget kompliceret uden at have en hensigt med det

[Kildeangivelse]

Foto: NASA

Livets sande mening

FORESTIL dig at du besøger en vens værksted. Din ven er lige blevet færdig med et projekt som du er meget fascineret af. Det han har fremstillet er dygtigt udført og smukt formet. Men det er vanskeligt at se hvad det skal bruges til. Hvordan vil du finde ud af formålet med det? Du kunne jo spørge din ven; han vil sikkert med glæde fortælle dig det.

Hvordan kan vi finde ud af hvad der er meningen med livet? Hvorfor ikke spørge Gud, „livets kilde“? (Salme 36:9) Hvordan kan man gøre det? Lykkeligvis har han talt til os gennem Bibelen. Han har fået troende mennesker til at nedskrive sine tanker så vi kan forstå dem. Faktisk kan livets mening udtrykkes med få ord: Vi er her for at lære om Gud og for at gøre hans vilje. Bibelen siger: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

Er den forklaring ikke for enkel og ligetil? Slet ikke. At vi er til for at lære om Gud og for at gøre hans vilje har vidtrækkende betydning.

Guds oprindelige hensigt

At lære Guds oprindelige hensigt med menneskene at kende vil hjælpe os til bedre at forstå meningen med livet. Det vil også forklare hvorfor noget af det der blev nævnt i foregående artikel, er med til at gøre livet værd at leve i dag.

I Bibelens beretning om menneskets skabelse siges der: „Og Gud sagde videre: ’Lad os frembringe mennesker i vort billede.’“ (1 Mosebog 1:26) Mennesker har altså mulighed for at efterligne Gud, at besidde de samme fremragende egenskaber som han, deriblandt visdom, magt, retfærdighed og kærlighed. Det er derfor ikke overraskende at nogle finder tilfredsstillelse ved at tilegne sig viden eller beskæftige sig med noget der er en udfordring for dem mentalt eller fysisk. Og er det så underligt at det beriger manges tilværelse at hjælpe andre? Nej, slet ikke. Det er, til dels, hvad vi er skabt til at gøre.

Den bibelske beretning siger videre at menneskene fik til opgave at føre tilsyn med alt andet liv på jorden — „havets fisk og himmelens flyvende skabninger . . . og alle smådyr der myldrer omkring på jorden“. (1 Mosebog 1:26) Ikke så mærkeligt at mange i dag finder tilfredsstillelse ved at holde kæledyr og lege med dem. Nogle føler så stort et ansvar for dyrene at de kæmper for at bevare truede dyrearter eller deltager i kampagner mod mishandling af dyr.

Menneskene fik også besked på at ’underlægge sig jorden’. (1 Mosebog 1:28) Hvad indebærer det? Bestemt ikke at mennesker selvisk og uansvarligt skal drive rovdrift på jorden indtil alle dens ressourcer er opbrugt, dens atmosfære forurenet og dens have og landområder fyldt med affald. Nej, Gud satte et mønster for hvordan mennesker skulle underlægge sig jorden da han ’plantede en have i Eden, mod øst, og dér satte mennesket som han havde dannet’. (1 Mosebog 2:8) Denne Edens have var en model for hvordan jorden ville blive. Den afspejlede Guds hensigt med vor planet.

Den bibelske beretning forklarer: „Gud velsignede [den første mand og kvinde], og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.’“ (1 Mosebog 1:28) Gud ønskede at menneskene skulle få børn og befolke jorden. Han førte det første menneskepar sammen og holdt, så at sige, det første bryllup. (1 Mosebog 2:22-24) Ikke så mærkeligt at ægteskab og familieliv giver mange indhold og mening i tilværelsen!

Hvordan livet kunne have formet sig

Når vi studerer Bibelen fremgår det tydeligt at det var Guds hensigt at Adams familie skulle vokse og at den skulle udvide grænserne for Edens have indtil menneskene fyldte hele jorden. Jorden ville således blive til et paradis. Menneskene skulle ganske vist udnytte jordens rigdomme til egen gavn, men de skulle gøre det på en ansvarlig måde. Mennesket skulle være husholder over jorden, ikke plyndringsmand. Den ødelæggelse af jorden vi er vidne til i dag er stik imod Guds vilje, og de der deltager i den handler i modstrid med livets mening. — Åbenbaringen 11:18.

Vi lærer også noget andet af den bibelske beretning, nemlig at det ikke var Guds hensigt at mennesker skulle dø. Vore første forældre døde kun fordi de var ulydige imod Gud. (1 Mosebog 2:16, 17) Og eftersom de var ulydige, kunne de ikke længere opfylde hensigten med livet — de gjorde ikke længere Guds vilje. Ikke alene døde de, men også alle deres efterkommere blev underlagt døden fordi de arvede ufuldkommenheden fra dem. (Romerne 5:12) Oprindelig var menneskene skabt til at leve evigt, ikke til at dø. Det er sikkert derfor mange finder det nedslående at tænke på at deres livsgerning vil blive afbrudt af døden.

Guds hensigt opfyldes

Guds oprindelige hensigt med menneskene og jorden har ikke ændret sig. Han har stadig til hensigt at skabe en paradisisk jord befolket med en fuldkommen menneskeslægt. Men han har måttet træffe nogle foranstaltninger for at overvinde de sørgelige følger af vore første forældres fejltagelse. At gøre Guds vilje i dag vil sige at handle i harmoni med alle Guds foranstaltninger. Lykkeligvis giver Bibelen en beskrivelse af hvordan hans hensigt efterhånden vil blive opfyldt.

I Bibelens første bog læser vi at Gud forudsiger at der skulle fremstå et afkom som ville råde bod på den skade Adam og Eva havde forvoldt ved at handle i modstrid med Guds vilje. (1 Mosebog 3:15) I De Kristne Græske Skrifter („Det Nye Testamente“) læser vi at Jesus er dette „afkom“, og vi hører om hans syndfri liv og hans død for fjendernes hånd. Jesu død var egentlig et offer på vore vegne, et offer der åbnede mulighed for at vi kan få det evige liv som Adam og Eva forspildte. (Hebræerne 7:26; 9:28) Ja, Bibelen siger: „Enhver som tror på ham, . . . skal [ikke] gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

Men det er ikke alt. Efter sin død blev Jesus oprejst som en udødelig åndeskabning, og han hersker nu som konge i Guds himmelske rige. Snart vil Guds rige erstatte de nuværende jordiske regeringer med en ny verdens samfund. En bibelprofeti lover: „Riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Derefter vil dette rige føre tilsyn med det storslåede arbejde med at genoprette Paradiset på jorden og føre menneskeheden tilbage til et fuldkomment stade. Bibelen taler endog om at de døde vil blive oprejst så også de kan få lejlighed til at tage del i opfyldelsen af Guds storslåede hensigt med menneskeheden. (Apostelgerninger 24:15) Da vil følgende vidunderlige løfte få sin opfyldelse: „Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:11, 29.

Hvordan vi personligt får gavn af det

For personligt at få gavn af opfyldelsen af Guds storslåede hensigt med jorden, må vi først lære Gud at kende. Jesus Kristus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvordan kan vi gøre det? Vi lærer noget om Gud ved at betragte verden omkring os, skaberværket, deriblandt stjernehimmelen. (Salme 19:1) Men vi lærer især noget om Gud — og hans søn, Jesus Kristus — gennem Bibelen. Vi lærer om hans navn og hans egenskaber og finder i detaljer ud af hvad Gud har gjort for menneskeheden. Dette får os til at elske ham og bringer os nærmere til ham og hans søn.

At lære Gud at kende nærer vort ønske om at gøre hans vilje. Måske har vi bedt som Jesus lærte os: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Livets sande mening — som bringer virkelig tilfredshed — er at leve i harmoni med Guds vilje.

Hvad vil det sige at gøre Guds vilje? For Adams og Evas vedkommende indebar det at de skulle holde opsyn med dyreriget og underlægge sig jorden og fylde den med deres fuldkomne afkom. Hvis vi vil gøre Guds vilje i dag må vi lære om Jesu genløsningsoffer og udvise tro på det. Og vi må følge Jesu eksempel ved at forkynde ’den gode nyhed om riget’. — Mattæus 24:14.

At gøre Guds vilje vil også sige at opdyrke en personlighed som Guds. Vi må hade og afvise det samme som Gud hader — løgn, tyveri, nedbrydende sladder og ukontrolleret vrede. Vi må også undersøge hvilke egenskaber der har Guds godkendelse — kærlighed, glæde, fred, venlighed og godhed — og med hjælp fra Guds hellige ånd opdyrke dem. (Galaterne 5:19-24) Hvis vi ønsker at opnå evigt liv, må vi være mennesker som Gud ønsker skal leve evigt. Ja, at lære om Gud og gøre hans vilje giver mere indhold og mening i tilværelsen end noget som helst andet!

Forskellen

Millioner af mennesker rundt om i verden kan bevidne at det gør en stor forskel at lære livets sande mening at kende. Tag for eksempel Wayne, som var sønderknust efter sin første hustrus død. Den lokale præst var ikke i stand til at trøste ham, så Wayne lod sig involvere i frivilligt arbejde. Han tjente som officer i en forening for krigsveteraner og var aktiv i politiske grupper. Han giftede sig igen, men ægteskabet var stormfuldt. Han og hans kone havde ingen ledetråd i deres liv.

Men en dag fandt Wayne en bibel som han begyndte at læse i. Han læste den igennem på tre måneder, og sagde: „Nu ved jeg at der er en hensigt med at vi er sat her og et håb om liv efter døden.“ Han sagde til sin kone: „Vi bør finde nogle mennesker at komme sammen med som holder sig til Bibelen.“ Kort efter stødte de på Jehovas vidner, og deres drøftelser med dem øgede deres ønske om at gøre Guds vilje. Både Wayne og hans kone indviede deres liv til Gud, og deres familieliv blev langt bedre.

Susan, der er datter af presbyterianske missionærer, ønskede at bruge sit liv på at gøre noget til gavn for verden. En forelæsning om faren ved atomkraft overbeviste hende om at denne sag var af stor betydning. Hun forlod universitetet for at bruge al sin tid på at oplyse folk om dette problem. Da hun var 21, tjente hun som koordinator for et stort møde imod atomkraft. Senere blev hun besøgt af Jehovas vidner, lærte hvad Bibelen siger og fandt livets sande mening. Hun er stadig bekymret over at mennesker ødelægger jorden, men forstår nu at Gud vil løse disse problemer ved hjælp af sit rige. Nu hjælper hun derfor folk til at få tro på dette.

Marielle gjorde det til sit livsmål at nyde det verden har at tilbyde. Hun gik i gang med en karriere, og nød det søde liv i Los Angeles, hvor hun gik til fester og tog stoffer. Men da hun begyndte at studere Bibelen, lærte Gud at kende og begyndte at tjene ham, indså hun hvor tomt det alt sammen var. Hun siger at hendes liv er meget rigere nu hvor hun lever efter Guds hensigt.

Hver dag er der i hundredvis af mennesker som lærer livets sande mening at kende. Det gør stor forskel at leve i harmoni med livets sande mening og gøre vor kærlige, himmelske Faders vilje. Det kan forandre hele ens tilværelse. Vi opfordrer dig til selv at undersøge spørgsmålet. Det vil gøre dit liv rigere og mere indholdsrigt.

[Illustration på side 9]

Livets Giver havde en hensigt med at skabe menneskene

[Illustration på side 10]

Gud har ikke opgivet sin hensigt — at gøre jorden til et paradis beboet af fuldkomne mennesker