Hvordan har verden forandret sig?

HAR din verden forandret sig? Den græske filosof Heraklit der levede i oldtiden, sagde: „Intet varer ved undtagen forandringerne.“ Ja, hele vor tilværelse er konstant præget af forandringer.

Hvis du ser 10, 20, 30 eller flere år tilbage, hvilke forandringer har du så været vidne til? Måske har du set forandringer i form af nye strømninger og forkastelse af traditionelle værdinormer. Nogle forandringer vil du sikkert mene er af det gode, andre af det onde.

Er du over 70? Hvilke forandringer har du i så fald været vidne til siden din ungdom? Kan du huske dengang fjernsynet ikke fandtes? . . . da flyvemaskinerne bevægede sig i ’sneglefart’ hen over himmelen? . . . da de fleste rejser til fjerne lande foregik med skib? . . . da stofmisbruget var begrænset til opiumshuler, og biler var et særsyn? Ja, din verden har bestemt forandret sig.

Det forandrede forbrugersamfund

Men selv de yngre kan bekræfte at verden har forandret sig. For blot 45 år siden var verdensmarkedet domineret af vestlige produkter og vestlig viden. Nu er de sydøstasiatiske lande blevet førende inden for fremstilling af biler, computere, kameraer, fjernsynsapparater og andet elektronisk udstyr.

Dette fremgår af hvad en berejst kineser har udtalt til Vågn op! „For blot 30 til 40 år siden var det gennemsnitskineserens drøm at få en cykel og en symaskine. Det var den tids statussymboler. Nu drømmer han om at eje et farve-tv, en videobåndoptager, et køleskab og en motorcykel.“ Forbrugersamfundet har, både i Kina og i andre lande, forandret vores smag og ændret vore krav.

Indstillingen har ændret sig i takt med at velfærden har bredt sig. Pedro, en katalansk mand i begyndelsen af fyrrerne, siger: „For 30 år siden var det spaniernes store ønske at få en lille Seat 600. Nu vil de have tyske BMW’er!“ Jagdish Patel, der er bosiddende i De Forenede Stater, siger om en rejse til sit hjemland, Indien: „Det overraskede mig hvor mange biler der nu kører på de indiske veje. På hovedvejene kan man stadig se de gamle Hindustan-køretøjer, men nu har de følgeskab af moderne biler, scootere og motorcykler fremstillet i Indien på licens.“

Videnskabelige forandringer

For blot 25 år siden var Månen stadig blot et fængslende mysterium. Siden da har mennesket sat sine fodspor på Månen, opstillet videnskabelige måleinstrumenter i dette fremmede landskab og bragt sten med tilbage til analyse. Flyvninger med de amerikanske rumfærger er nu almindelige foreteelser, og amerikanske forskere taler om at etablere en permanent rumstation og foretage ekspeditioner til Mars.

Hvem havde for 15 år siden hørt om AIDS? Nu er sygdommen en plage i hele verden, og millioner lever i frygt for at blive smittet.

Politiske forandringer

For blot fire år siden var Berlin delt op af en tilsyneladende uigennemtrængelig mur. Dengang fandtes det kommunistiske Sovjetunionen og den kolde krig stadig. Nu er Berlin blevet valgt til det genforenede Tysklands hovedstad, og 11 af de 15 republikker der tidligere udgjorde Sovjetunionen har dannet et statssamfund af uafhængige stater.

For blot et par år siden var De Forenede Nationer hovedsagelig forum for magtkampe mellem henholdsvis den kapitalistiske og den kommunistiske blok, mens de såkaldt alliancefri nationer så til fra sidelinjen. Nu taler landene fra Øst og Vest om fred og sikkerhed, og De Forenede Nationer er begyndt at vise handlekraft. FN kan sende væbnede styrker til kriseområder overalt i verden. For tre år siden fandtes Jugoslavien og Tjekkoslovakiet endnu. I dag er begge splittet op i mindre, uafhængige stater.

Er verden, i betragtning af alle disse forandringer, da nået særlig vidt med hensyn til at skabe fred, retfærdighed og en rimelig fordeling af fødevarer og andre ressourcer? Er verden blevet mere civiliseret? Kan man gå på gaden uden at frygte for overfald? Er vi blevet så kloge at vi ikke længere hader hinanden på grund af race, religion, politik, livsstil eller sprog? Har forandringerne ført til sand fremgang for den menneskelige familie og for vort hjem, Jorden? Hvor er vi på vej hen? De følgende artikler vil belyse disse og andre spørgsmål.

Verden i opbrud — Hvor er vi på vej hen?

NOGLE forandringer har omfattende og langtrækkende konsekvenser for millioner af mennesker, ja, for hele verdens befolkning og for fremtidige generationer. Voldsforbrydelser, stofmisbrug, spredning af AIDS, vand- og luftforurening, og fældningen af regnskoven er blot nogle få udviklingstendenser som berører os alle. Afslutningen på den kolde krig og udbredelsen af Vestens demokrati med dens markedsøkonomi forandrer også tilværelsen og influerer på fremtiden. Lad os undersøge nogle af disse faktorer.

Hvordan kriminaliteten har ændret vores tilværelse

Hvordan er kvarteret dér hvor du bor? Kan du trygt færdes alene udendørs om aftenen? For blot 30 eller 40 år siden kunne mange forlade deres hjem uden at lukke og låse efter sig. Men tiderne skifter. Nu har nogle to eller tre låse i deres døre, samt tremmer for vinduerne.

Folk er i dag bange for at gå i deres pæneste tøj og bære deres smykker på gaden. Nogle er blevet slået ihjel fordi de har gået med en attraktiv skindjakke eller en minkpels. Andre er kommet i skudlinje under ildkampe mellem narkobander. Uskyldige personer, deriblandt mange børn, bliver hver dag såret eller dræbt. Det er risikabelt at parkere en bil på gaden medmindre den er sikret med et avanceret udstyr. I denne forrykte atmosfære har folk forandret sig. Troskab og ærlighed er næsten glemte dyder. Tilliden er forsvundet.

Kriminalitet og vold præger verden. Det vidner følgende avisoverskrifter om: „Politi og røvere, bander og narkoprostitution — Moskva har det hele“, „En ny æra i Korea — kriminalitetens æra“, „Gadekriminalitet rammer dagliglivet i Prag“, „Japan til angreb mod den organiserede kriminalitet — banderne svarer igen“, „I blækspruttens greb — Italiens førende mafiabekæmper bombedræbt“. Kriminaliteten gør sig gældende overalt.

Vore dages kriminalitet er mere voldelig end før. Menneskeliv er i lav kurs. Et slumkvarter i udkanten af Rio de Janeiro i Brasilien er af De Forenede Nationer „officielt blevet betegnet som verdens mest voldelige område. Her bliver mere end 2500 hvert år slået ihjel“. (World Press Review) I Colombia sender narkobaroner deres unge sicarios, lejemordere, ud på motorcykler for at inddrive gæld eller rydde konkurrenter af vejen. Og ve dig hvis du bliver vidne til en forbrydelse — enten i Colombia eller andetsteds. Du kan meget let gå hen og blive det næste offer.

En anden stor forandring er at flere og flere kriminelle bærer automatvåben, og et stadigt stigende antal borgere går med håndvåben til selvforsvar. Denne spredning af våben medfører en stigning i antallet af dødsfald og lemlæstelser, enten på grund af kriminalitet eller også på grund af ulykker. Det er nu en selvindlysende sandhed at hvem som helst kan blive forvandlet til en potentiel morder ved at bære skydevåben eller have et liggende i hjemmet.

Kriminalitet og narkotika

Hvem drømte for halvtreds år siden om at narkotika ville blive et verdensomspændende problem? Nu er det en af hovedårsagerne til kriminalitet og vold. I sin bog Terrorism, Drugs and Crime in Europe after 1992 (Terrorisme, narkotika og kriminalitet i Europa efter 1992) forudser Richard Clutterbuck at „narkotikahandelens vækst kan ende med at blive en af de største trusler mod den menneskelige civilisation. . . . Profitten giver ikke alene narkobaronerne en enorm økonomisk og politisk magt [Colombia er et slående eksempel], men er også med til at finansiere en uhyggelig stor del af kriminaliteten på verdensplan.“ Han siger desuden: „At den verdensomspændende terrorisme og voldskriminalitet holdes i gang skyldes for en stor del kokainhandelen. Kokamarkerne i Colombia forsyner stofmisbrugere i både Europa og USA.“

Den nuværende bølge af kriminalitet og de mange overfyldte fængsler vidner om at millioner af mennesker har en kriminel indstilling og at de ikke nærer særlig store ønsker om at forandre sig. Alt for mange har set at forbrydelser betaler sig. Som følge heraf har verden forandret sig — til det værre. Den er blevet farligere.

AIDS — en katalysator for forandring?

Hvad der først så ud til at være en sygdom som især ramte den homoseksuelle del af befolkningen, er nu blevet en lidelse der truer mennesker af enhver race og med en hvilken som helst livsstil. AIDS har ikke længere nogen yndlingsofre. I nogle lande i Afrika gør sygdommen voldsomt indhug i den heteroseksuelle befolkning. Dette har bevirket at seksuel promiskuitet ikke længere er på mode blandt visse mennesker, ikke af moralske årsager, men på grund af smittefaren. „Sikker sex“, lyder sloganet nu, og brugen af kondomer er den mest anbefalede form for forebyggelse. At undgå løse forbindelser er mindre populært. Men hvordan vil AIDS påvirke den menneskelige familie i den nærmeste fremtid?

Tidsskriftet Time skrev for nylig: „I år 2000 kan AIDS blive århundredets største epidemi og overgå influenzasvøben fra 1918. Denne katastrofe kostede 20 millioner mennesker livet, eller 1% af verdens befolkning — mere end dobbelt så mange som antallet af soldater der omkom i Første Verdenskrig.“ En ekspert siger at „størrelsen af denne epidemi er historisk“.

Skønt der ofres store millionbeløb på AIDS-forskning, er der ingen løsning i sigte. Ved en nylig AIDS-konference i Amsterdam i Holland samledes 11.000 forskere og andre eksperter for at drøfte problemet. „Stemningen var trykket, hvilket afspejlede sig i at det forløbne årti havde været præget af skuffelser, fiaskoer og stigende tragedier. . . . Menneskeheden er måske ikke kommet tættere på at besejre AIDS end da man begyndte. Der findes ingen vaccine, ingen helbredelsesmetode, nej, end ikke en effektiv behandling.“ (Time) For dem som i øjeblikket er HIV-positive og som risikerer at udvikle AIDS, tegner fremtiden sig dyster. Også på det punkt er udviklingen gået i den forkerte retning.

Forandringer inden for politik

Forandringerne i det politiske klima i de sidste fire år er kommet bag på mange ledere. Pludselig har Vesten ingen egnet modstander på den politiske kampplads. Det er blevet sammenlignet med at et spillelystent, suverænt basketballhold pludselig opdager at ingen vil spille imod det mere. I en artikel i 1990 i tidsskriftet Foreign Policy sammenfatter redaktøren, Charles William Maynes, dette dilemma med ordene: „Hensigten med amerikansk udenrigspolitik er ikke længere at frelse landet fra en katastrofal krig men at sikre den uventede fred som er brudt ud mellem De Forenede Stater og det tidligere Sovjetunionen.“

Spredningen af viden om atombomber udgør en ny trussel, alt imens der stadig forekommer krig med konventionelle våben — til stor glæde for verdens våbenhandlere. I en verden der angler efter fred væbner mange politiske ledere deres hære til tænderne. Og FN, som økonomisk set kører på pumperne, forsøger at læge verdens kroniske svulster.

Nationalismens forbandelse

Da det kommunistiske system begyndte at gå i opløsning, lancerede den amerikanske præsident George Bush begrebet „en ny verdensorden“. Men som mange politiske ledere har erfaret, er smarte slogans letkøbte. Det er langt sværere at udvirke positive forandringer. I bogen After the Fall — The Pursuit of Democracy in Central Europe (Efter murens fald — stræben efter demokrati i Centraleuropa) skriver Jeffrey Goldfarb: „De grænseløse forhåbninger til ’en ny verdensorden’ er hurtigt — og nogle gange ret så eftertrykkeligt — blevet efterfulgt af erkendelsen af at de fleste gamle problemer stadig er hos os. Befrielseseuforien . . . er ofte blevet overskygget af fortvivlelse over politiske spændinger, nationalistiske konflikter, religiøs fundamentalisme og økonomisk sammenbrud.“ Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien er et typisk eksempel på den splittende indflydelse som politik, religion og nationalisme øver.

Jeffrey Goldfarb fortsætter: „Xenofobi [frygt for fremmede] og utryghed hører nu med til livets barske realiteter i Centraleuropa. Demokrati medfører ikke automatisk bedre tider i økonomisk, politisk eller kulturel henseende, og markedsøkonomi lover ikke blot rigdom men skaber også uoverskuelige problemer for dem der ikke er vant til den slags.“

Men xenofobi og økonomisk usikkerhed skaber tydeligvis ikke blot problemer i Centraleuropa og republikkerne i det tidligere Sovjetunionen — det er et verdensomspændende problem. Den menneskelige familie må betale prisen i form af lidelse og død. Og det ser ikke ud til at denne dybt indgroede holdning som avler had og vold vil forsvinde inden for den nærmeste fremtid. Hvorfor ikke? Fordi den undervisning de fleste modtager — hvad enten den kommer fra forældre eller fra et nationalistisk orienteret skolesystem — indpoder os et had, en intolerance og en følelse af at være nationalt, etnisk, stammemæssigt eller sprogligt overlegne.

Nationalismen, som i ugemagasinet Asiaweek kaldes „den sidste grimme isme“, er en af de uforandrede faktorer som fortsat fremprovokerer had og blodsudgydelse. Bladet bemærker: „Hvis stolthed over at være en serber betyder at man hader kroatere, hvis frihed for en armenier betyder at man hævner sig på tyrkere, hvis uafhængighed for en zulu betyder at man undertvinger xhosaer, og demokrati for en rumæner betyder at man fordriver ungarere, så har nationalismen allerede vist sit hæsligste ansigt.“

Man mindes det Albert Einstein engang har sagt: „Nationalisme er en børnesygdom. Den er menneskehedens mæslinger.“ Næsten alle pådrager sig sygdommen på et eller andet tidspunkt, og den smitter fortsat. I 1946 skrev den britiske historiker Arnold Toynbee: „Patriotismen . . . har næsten fortrængt kristendommen som den vestlige verdens religion.“

Er der under de nuværende omstændigheder noget håb for at den menneskelige adfærd kan ændre sig? Nogle mener at det kun kan ske ved en drastisk forandring af undervisningssystemet. Økonomen John K. Galbraith har skrevet: „Fremskridt afhænger af befolkningen. Derfor er . . . udvikling umulig hvis ikke folket udvikles, hvorimod fremskridt er sikre hvis folk er frigjorte og uddannede. . . . Sejren over analfabetismen kommer i første række.“ Mon verdens undervisningssystemer vil lære børn kærlighed og tolerance frem for had og mistænksomhed? Hvornår vil dybt rodfæstede stammekonflikter og etniske stridigheder blive erstattet af tillid og forståelse, idet vi alle anerkendes som medlemmer af den samme menneskelige familie?

Der er tydeligvis brug for forandringer til det bedre. Sandra Postel omtaler i Verdens tilstand 1992 omvæltningerne i 1991 og tilføjer: „Resten af dette årti [må] føre til endnu mere dybtgående og omfattende forandringer, hvis vi skal holde fast ved et realistisk håb om en bedre verden.“ Og hvor er vi på vej hen? Richard Clutterbuck skriver: „Verden er fortsat ustabil og farlig. Den nationalistiske og religiøse ild brænder endnu. . . . 1990’erne kan gå hen og blive enten det farligste eller også det mest progressive årti i vort århundrede.“ — Terrorism, Drugs and Crime in Europe After 1992.

Miljøet under forandring

I de sidste par årtier er vi blevet mere miljøbevidste. Den voldsomme skovning har medført utallige dyre- og plantearters forsvinden. Og eftersom skovene er jordens lunger, reducerer ødelæggelsen af skovene også jordens evne til at forvandle kuldioxid til livsopretholdende ilt. En anden konsekvens er at muldlaget borteroderes og ørkenerne breder sig.

Nogle har råbt vagt i gevær. For eksempel den amerikanske politiker Al Gore. I sin bog Earth in the Balance — Ecology and the Human Spirit (Jorden på vippen — økologi og den menneskelige ånd) skriver den nuværende vicepræsident: „Med det nuværende tempo i skovningen vil praktisk taget alle tropiske regnskove forsvinde i det kommende århundrede. Hvis vi tillader at denne ødelæggelse fortsætter, vil verden miste det rigeste skatkammer af genetisk materiale — og dermed muligheden for at kurere mange sygdomme vi nu trækkes med. Ja, i hundredvis af vigtige medikamenter som nu er almindeligt brugt er udvundet af planter og dyr fra de tropiske skove.“

Al Gore tror at vores indvirkning på miljøet udgør en alvorlig trussel mod vor overlevelse. Han siger: „Efterhånden som vi ekspanderer ind i enhver tænkelig afkrog af miljøet, bliver vor civilisations sårbarhed mere og mere åbenlys. . . . I løbet af blot én generation er der risiko for at vi har forandret atmosfærens sammensætning langt mere drastisk end noget vulkanudbrud i historisk tid, og følgerne vil kunne mærkes i kommende århundreder.“

Ifølge Al Gore og andre er ikke alene vores atmosfære truet, men også vores livsvigtige vandforsyning. Det gælder især i ulandene, „hvor man tydeligst og mest tragisk mærker konsekvenserne af vandforureningen i form af et højt antal dødsfald som følge af kolera, tyfus, dysenteri og diarré“. Al Gore anfører at der er „mere end 1,7 milliarder mennesker som ikke har en tilfredsstillende forsyning af rent drikkevand. Mere end 3 milliarder har ingen ordentlige sanitære forhold [toilet og kloakafløb] og risikerer derfor at deres vand forurenes. I Indien lukker et hundrede og fjorten byer og landsbyer for eksempel toiletaffald og andet urenset spildevand direkte ud i Ganges.“ Og floden er livsnerve for millioner af mennesker!

Gautam S. Kaji, der er vicepræsident for Verdensbanken, har advaret en tilhørerskare i Bangkok om at „vandforsyningen i Østasien meget vel kan give anledning til krise i det kommende århundrede. . . . Skønt det er almindeligt kendt at en sikker drikkevandsforsyning har afgørende betydning for produktiviteten og sundhedstilstanden, står de østasiatiske myndigheder nu med en offentlig vandforsyning som leverer udrikkeligt vand . . . Spørgsmålet om en miljømæssig bæredygtig udvikling er blevet negligeret.“ Overalt i verden bliver et af livets grundelementer — rent vand — forsømt og spildt.

Alt dette er med til at forandre verden, en verden som mange steder bliver forvandlet til en kloak og som udgør en trussel mod menneskehedens fremtidige eksistens. Et afgørende spørgsmål er om stat og industri har den fornødne vilje og motivation til at forhindre en massiv udpinen af jordens ressourcer.

Har religionen forandret verden?

På det religiøse område har vi måske været vidne til en af menneskehedens største fiaskoer. Hvis et træ skal bedømmes på sine frugter, så har religionens frugter været had, intolerance og krig inden for egne rækker. For de fleste mennesker er det tilsyneladende med religion som det ofte er med skønhed — skinnet bedrager. Den er kun en tynd fernis som hurtigt krakelerer under pres fra racisme, nationalisme og økonomisk usikkerhed.

Eftersom en af kristendommens læresætninger lyder: ’Du skal elske din næste og elske din fjende,’ hvad kan man da sige om det der foregår i det tidligere Jugoslavien mellem romersk-katolske og græsk-katolske? Vil præsterne give folk syndsforladelse for alle deres myrderier og deres had? Har århundreders undervisning i „kristendom“ skabt andet end had og mord i Nordirland? Og hvad med de ikkekristne religioner? Har de frembragt en bedre frugt? Har hinduismen, sikhismen, buddhismen, shintoismen og islam haft en fredeligere historie, kendetegnet af gensidig tolerance?

I stedet for at have øvet en positiv indflydelse i retning af at civilisere mennesket, har religionen selv spillet en fanatisk rolle ved at puste til patriotismens bål og velsigne hærene i de to verdenskrige og i mange andre konflikter. Religion har ikke været en progressiv kraft der har ført til positive forandringer.

Hvad kan vi derfor forvente af religionen i den nærmeste fremtid? Hvad kan vi forvente at fremtiden rummer for den nuværende verdensordning — hvilke forandringer vil der ske? Den tredje artikel vil behandle disse spørgsmål under en særlig synsvinkel.

[Illustration på side 7]

Stigningen i voldskriminaliteten er blot ét symptom på forandring

[Illustrationer på side 8]

Nationalisme og religiøst had er fortsat skyld i blodsudgydelser

[Kildeangivelser]

Jana Schneider/Sipa

Malcom Linton/Sipa

[Illustrationer på side 9]

Menneskets ødelæggelse af miljøet truer biosfærens fine balance

[Kildeangivelser]

Laif/Sipa

Sipa

[Illustration på side 10]

Hitler hilses af pavelig nuntius Basallo di Torregrossa, 1933. Religionen har ofte i historien været indblandet i politik og nationalisme

[Kildeangivelse]

Bundesarchiv Koblenz

Verden i opbrud — Hvad rummer fremtiden?

HVORDAN kan verden forandre sig til det bedre? For eksempel ved at verdenslederne holder op med at tænke på deres egne interesser og i stedet fører menneskeheden hen imod gensidig tolerance, forståelse og fred.

Det betyder at stammefølelse og nationalisme må opgives og erstattes af international forståelse som kan bringe harmoni i verden.

Det betyder også at lederne i de kapitalistiske lande må erkende at profitmotivet alene er en utilstrækkelig etisk norm i en verden med massearbejdsløshed, hjemløshed og store sundhedsudgifter.

Derudover indebærer det en tro på at alle våbenfabrikanter snart vil begynde at gå ind for verdensfred og smede deres sværd om til plovjern.

Desuden kræver det at de kriminelle elementer i verden, deriblandt mafialederne, cheferne for de østerlandske forbryderkarteller og narkobaronerne i Sydamerika ændrer sig og vasker tavlen ren!

Eller med andre ord: En utopi, en umulig drøm. Hvis Gud lades ude af betragtning, er vi i en situation der svarer til den historikeren Paul Johnson beskrev i sin bog A History of the Modern World. Han skrev at et af de grundlæggende onder som har bidraget til vort århundredes „katastrofale fejltagelser og tragedier“, er „den arrogante tro at mænd og kvinder kan løse alle universets gåder ved deres eget intellekt alene“. — Jævnfør Esajas 2:2-4.

Der er imidlertid grund til at tro at en forandring til det bedre er nær. Jordens Skaber, vor planets Herre, Jehova Gud, vil nemlig gribe ind i menneskers anliggender for at redde sit værk. Bibelhistorien viser at Gud før i tiden har taget affære for at gennemføre sine hensigter, og Bibelens profetier viser at han snart vil gøre det igen for at opfylde sin oprindelige hensigt med menneskeheden og jorden. — Esajas 45:18.

En enestående Kilde til oplysninger

Denne enestående Kilde til pålidelige oplysninger om hvad fremtiden rummer beskrives af profeten Esajas med disse ord: „Husk de første ting fra fjerne tider, at jeg er Guddommen og at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort.“ — Esajas 46:9-11.

Hvorfor besidder Jehova Gud forudviden om begivenheder som vil berøre menneskeheden? Igen svarer Esajas: „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ Guds tanker om menneskehedens fremtid findes nedfældet i Bibelen. — Esajas 55:9.

„Kritiske tider som er vanskelige at klare“

Hvad forudsiges der i Guds ord, Bibelen, om vor generation? Den kristne apostel Paulus advarede: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.“ (2 Timoteus 3:1) Lige siden 1914 og den første verdenskrig er tiderne blevet mere og mere kritiske. Menneskets selviskhed, begær og magtsyge har drevet det til at begå flere og flere grusomheder, ikke alene mod hinanden men også mod naturen. Menneskets skalten og valten med miljøet truer dets børns og børnebørns fremtidige eksistens.

Tjekkoslovakiets forhenværende præsident, Vaclav Havel, gør opmærksom på denne fare idet han skriver om forholdene i sit hjemland: „Dette er blot konsekvenserne af . . . menneskets holdning til verden, naturen, andre mennesker, livet i sig selv. Dette er konsekvenserne . . . af nutidsmenneskets arrogance, mennesket som tror at det forstår alt og ved alt, som kalder sig selv for naturens og verdens herre. . . . Sådan var tankegangen hos det menneske der nægtede at anerkende noget . . . som højere end sig selv.“ Ord som ikke blot kan møntes på Tjekkoslovakiet, men som også gælder andre lande.

Al Gore skriver i den før citerede bog: „Jeg er overbevist om at mange mennesker har mistet troen på fremtiden, for i næsten alle dele af vores civilisation begynder vi at opføre os som om vores fremtid nu er så tvivlsom at det klogeste vi kan gøre er helt og holdent at koncentrere os om vore nuværende behov og kortsigtede problemer.“ (Earth in the Balance) Den fremherskende holdning til fremtiden synes at være pessimistisk.

Den nuværende situation skyldes til dels at følgende ord af Paulus er gået i opfyldelse: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:2-5.

Et bedre alternativ

Men Gud har til hensigt at forandre forholdene på jorden — til det bedre. Han har lovet at han vil skabe „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) For igen at omdanne denne forurenede jord til et paradis må Jehova Gud først „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Hvordan vil det ske?

I et symbolsk sprog angiver Bibelen at Gud snart vil indgive de politiske elementer, deriblandt De Forenede Nationer, den tanke at tage magten og prestigen fra den måske mest nedbrydende kraft i menneskehedens historie — den nationalistiske og splittende religion.a Martin van Creveld skriver i sin bog The Transformation of War: „I forbindelse med fremprovokering af væbnede konflikter tyder alt på at religiøs fanatisme og religiøse holdninger og læresætninger vil spille en større rolle i Vesten end de har gjort i de sidste 300 år.“ Måske på grund af sin indblanding i politik vil religionen blive angrebet af de politiske magter. Disse magter vil uafvidende udføre Guds vilje. — Åbenbaringen 17:16, 17; 18:21, 24.

Bibelen viser at Gud derefter vil vende sin opmærksomhed mod de udnyttende, vilddyragtige politiske elementer af Satans fordærvede verdensordning og angribe dem i sin afgørende krig, slaget ved Harmagedon. Efter at have fjernet de hensynsløse politiske systemer og deres mestermanipulator, Satan, vil vejen være banet for den fredfyldte nye verden som Gud har lovet.b — Åbenbaringen 13:1, 2; 16:14-16.

Jehovas vidner har i næsten 80 år gået fra hus til hus og forkyndt om disse kommende forandringer. I den tid har de også været vidne til de mange forandringer som menneskeheden har oplevet. De har været indsat i nazistiske fængsler og koncentrationslejre fordi de lever efter Bibelens principper. De har gennemgået lidelser i mange dele af Afrika, blandt andet som følge af borgerkrige og stammekrige. De har udholdt forfølgelse fra de fleste politiske og religiøse systemer på grund af deres neutralitet og deres nidkære forkyndelsesarbejde. Men trods alt dette har de set hvordan Gud har velsignet deres verdensomspændende undervisningsarbejde, idet de er vokset i antal fra nogle få tusind i 1914 til omkring fire og en halv million i 1993.

Grunde til optimisme

I stedet for at blive overvældet af pessimisme har Jehovas vidner et optimistisk livssyn fordi de er overbeviste om at forholdene snart vil forandre sig til det bedre her på jorden. Begivenhederne siden 1914 har været en opfyldelse af de profetier Jesus fremsatte. Disse begivenheder markerer at Jesus er usynligt nærværende i Rigets magt og at vi befinder os i endens tid for enhver menneskeskabt ny verdensorden, eller rettere „uorden“, som en fransk skribent i Le Monde beskrev de nærmeste fremtidsudsigter. Jesus sagde: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:7-32.

Menneskets „nye verdensorden“ er usikker på grund af fejl og mangler i menneskets natur — fejl såsom ambitioner, magtbegær, grådighed, korruption og uretfærdighed. Guds nye verden vil garantere ret og retfærdighed. Om Gud står der skrevet: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4.

Menneskets „nye verdensorden“ risikerer at blive præget af det som amerikaneren McGeorge Bundy, ekspert i udenrigspolitik, kalder „snæversynede nationalistiske følelser som demagogerne kan appellere til“. Han siger videre: „Vi ved fra historien hvordan økonomiske og sociale fiaskoer kan give sådanne ekstremister vind i sejlene. Vi ved også at uanset hvor det sker, er den slags nationalisme farlig.“

Guds nye verden garanterer harmonien og freden mellem folk af alle stammer og nationer, for de vil blive oplært i Jehovas kærlighed og upartiskhed. Esajas profeterede: „Og alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ (Esajas 54:13) Og den kristne apostel Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Der vil uden tvivl også i den nærmeste fremtid forekomme voldsomme forandringer i den verden som vi kender. Men de største forandringer, de mest varige og de mest velsignelsesrige, vil Gud stå bag, og han ’kan ikke lyve’. — Titus 1:2.

[Fodnoter]