Hvad siger Bibelen?

Kan sande kristne regne med Guds beskyttelse?

NOGLE kristne skulle aflevere nødforsyninger til deres medtroende, og efter at have bedt til Gud kørte de med fare for livet i kortege gennem et krigshærget område. De kom sikkert igennem, til stor forbløffelse for de stridende hære. Blev de beskyttet af en engel fra Gud?

Et kristent ægtepar der havde tjent trofast i mange år blev dræbt da et fly styrtede ned i det område hvor de forkyndte fra hus til hus. Hvorfor ledte en engel fra Gud ikke dem eller flyet et andet sted hen? — Jævnfør Apostelgerninger 8:26.

Når man tænker over disse hændelser, kunne man spørge: Hvorfor dør nogle kristne mens de er i færd med at gøre Guds vilje, hvorimod andre overlever, og dét endda under meget farlige omstændigheder? Kan kristne regne med Guds beskyttelse, især i disse kritiske „sidste dage“? — 2 Timoteus 3:1.

Hensigten med Guds beskyttelse

Jehova Gud har lovet at velsigne og beskytte sit folk. (2 Mosebog 19:3-6; Esajas 54:17) Dette kom tydeligt til udtryk i det første århundrede, i den kristne menigheds barndom. Der blev udført mange forskellige mirakler. Jesus skaffede mad til tusinder; han og hans disciple kurerede enhver form for sygdom og skrøbelighed, uddrev overmenneskelige ånder af dæmonbesatte og oprejste endda døde. Under guddommelig ledelse voksede den nyoprettede menighed og fik et godt fodfæste. Men trods Guds hjælp døde mange trofaste kristne en for tidlig død. — Jævnfør Salme 90:10.

Tag blot Jakob og Johannes, Zebedæussønnerne. De blev udvalgt til apostle, og sammen med Peter var de blandt Kristi nære venner.a Jakob led imidlertid martyrdøden i år 44, mens hans broder Johannes levede helt frem til slutningen af det første århundrede. Begge gjorde tydeligvis Guds vilje. Hvorfor døde Jakob, mens Johannes fik lov at leve?

Den almægtige Gud kunne naturligvis have reddet Jakobs liv. Ja, kort efter at Jakob havde lidt martyrdøden blev Peter reddet fra døden af Jehovas engel. Hvorfor udfriede engelen ikke Jakob? — Apostelgerninger 12:1-11.

Brugt i gennemførelsen af Guds hensigt

For at forstå hvorfor visse enkeltpersoner beskyttes af Gud, må vi gøre os klart at det ikke blot skyldes at de skal have et længere liv, men at det er for at fremme noget langt vigtigere, nemlig gennemførelsen af Guds hensigt. Den kristne menighed er som et hele garanteret overlevelse fordi den er nært knyttet til gennemførelsen af denne hensigt. Kristus sagde imidlertid ligeud til sine disciple at de som enkeltpersoner kunne komme til at stå ansigt til ansigt med døden på grund af deres tro. Efter at have sagt dette talte Jesus ikke om mirakuløs udfrielse, men han understregede at man må ’holde ud til enden’. (Mattæus 24:9, 13) At nogle enkeltpersoner dengang blev beskyttet, mens andre ikke blev, betyder ikke at Gud er partisk. Han benyttede blot den person som havde de bedste muligheder for at gennemføre hans hensigt, som jo i sidste ende ville blive til gavn for hele menneskeheden.

Eftersom en for tidlig død i tjenesten for Gud er noget kristne kan komme ud for, bør vi have samme velafbalancerede indstilling til dette som de tre trofaste hebræere der blev dømt til døden fordi de tilbad Gud. De sagde til Babylons konge: „Hvis det sker, kan vor Gud som vi tjener, redde os. Han vil redde os ud af den brændende ildovn og af din hånd, o konge. Og hvis ikke, så skal du vide, o konge, at dine guder tjener vi ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“ — Daniel 3:17, 18.

Jehova beskyttede Peter og Johannes fordi de havde en nøgleposition i gennemførelsen af hans hensigt. Peter blev brugt til at styrke menigheden gennem hyrdearbejdet, hvilket indbefattede at han skrev to inspirerede bibelbøger. (Lukas 22:32) Johannes skrev fem bibelbøger og var en ’søjle’ i den første menighed. — Galaterne 2:9; Johannes 21:15-23.

Det er umuligt at forudsige nøjagtig hvordan og hvornår Jehova griber ind i forbindelse med sine tjenere. Det eneste der kan siges med sikkerhed er at Kristus lovede at være med sine disciple „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 28:20) Han vil især være ’med os’ ved at lade englene lede forkyndelsesarbejdet. (Mattæus 13:36-43; Åbenbaringen 14:6) Ud over dette generelle kan der ikke siges noget specifikt om hvordan Guds hjælp vil komme til udtryk eller om hvem der vil blive beskyttet af Gud. Hvad så hvis en kristen mener at han er blevet beskyttet og ledet af Gud? Eftersom dette ikke med sikkerhed kan be- eller afkræftes, bør man ikke sætte spørgsmålstegn ved sådanne påstande.

Er Gud kynisk?

I betragtning af at Gud tillader at kristne dør, kan man så ikke sige at han er kynisk? På ingen måde. (Prædikeren 9:11) Jehova gør noget for at vi skal leve, ikke blot i nogle få år eller endda årtier, men evigt. Med sit langt større overblik kan han manøvrere begivenhederne sådan at de bliver til evig gavn for alle som elsker ham og søger nær til ham. (Jævnfør Mattæus 18:14.) Gennemførelsen af hans hensigt vil betyde at alt det vi har lidt i denne tingenes ordning vil forsvinde — selv døden. Guds veje er fuldkomne, men så uforudsigelige at apostelen Paulus udbrød: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ — Romerne 11:33.

Intet kan skille os fra Guds kærlighed, og det spørgsmål kristne derfor må stille sig selv er ikke: ’Vil Gud beskytte mig?’ men: ’Har jeg Jehovas velsignelse?’ Hvis vi har det, vil han give os evigt liv, uanset hvad der sker med os i denne tingenes ordning. I forhold til evigt liv i fuldkommenhed, vil selv døden og enhver anden lidelse i den nuværende ordning synes „kortvarig og let“. — 2 Korinther 4:17.

[Fodnote]