Hvad siger Bibelen?
Rygningens risici
I 1950’erne omtalte en cigaretreklame et bestemt mærke som „lige hvad lægen sagde der skulle til“. Engang kunne sådanne slagord selvtillidsfuldt opreklamere cigaretter som gavnlige for helbred og livskraft — men tiderne er skiftet! Nu påbyder myndighederne i mange lande at cigaretpakker påtrykkes en advarsel om de alvorlige sundhedsrisici.
Men nogle rygere bilder sig ind at de tænker og arbejder bedre efter en cigaret. Måske hævder de at risikoen ikke er større end hvis man spiser slik for at få et hurtigt energitilskud eller drikker kaffe for at komme i gang om morgenen. Måske mener de at det kun er kroppen der kan tage skade. Har de ret? Er der hold i påstanden om at en cigaret — trods alle risici — øger rygerens præstationsevne?
En høj pris at betale!
Uanset om det er virkelighed eller indbildning at en cigaret øger koncentrationen og arbejdsevnen, er det hævet over enhver tvivl at prisen er høj. Ud over den langsigtede risiko for kræft og hjertesygdomme er der den umiddelbare følgevirkning: I løbet af syv til ti sekunder efter hvert sug mærker rygeren den opstemmende virkning af rusmidlet nikotin. Psykofarmakologen Nina Schneider fra Californiens universitet oplyser: „Det er stærkt vanedannende fordi det er noget man selv indtager og fordi det styrer humør og arbejdsevne.“
Lige så vanedannende som heroin og kokain? Ja, svarer USA’s medicinaldirektør i en advarsel der blev udsendt den 16. maj 1988. Denne fysiske afhængighed er ifølge hans forklaring årsagen til at nogle rygere „bliver ved trods negative fysiske, psykiske eller samfundsmæssige konsekvenser“.
Og hvilke konsekvenser! Udregninger fra 1985 viser at rygning dét år forårsagede 100.000 dødsfald i Storbritannien og 350.000 i USA, samt en tredjedel af alle dødsfald i Grækenland. Et belastende generalieblad, må man sige. Skurken, tobaksrøgen, er ikke blot unyttig for legemet som næringsmiddel, men i sagens natur skadelig.
Er nikotinen i tobaksrøg da værre end koffeinen i kaffe eller te? Set fra et lægeligt synspunkt er der ingen sammenligning. Som koffeinforskeren dr. Peter Dews fra Harvard-universitetet siger: „Generelt forringer koffeinen ikke folkesundheden på samme måde som cigaretrygning gør.“ Men denne lægelige anklage mod rygningen er kun en begyndelse.
En dårlig undskyldning under lup
Hvorfor rygning er noget helt andet end indtagelse af drikke og fødemidler, fremgår af legemets indretning. Prædikeren 7:29 siger at „Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for.“ (Da. aut.) Mens det at spise er en gudgiven naturlig legemsfunktion, er misbrug af rusgifte et menneskeligt påfund. Der findes ingen naturlig og mådeholden brug af disse vanedannende stoffer. Hvad enten de ryges, indtages i pilleform eller indsprøjtes med kanyler, påvirker de legemsfunktionerne på en naturstridig måde.
Derimod dækker næsten alt hvad vi spiser og drikker, vort legemes normale behov for brændstof og stoffer der fremmer vækst og vævsfornyelse. Sandt nok kræver bestemte lidelser at man afholder sig fra konserveringsmidler, mættede fedtsyrer og koffein. Og sukker er farligt for en diabetiker. Men for de flestes vedkommende har selv disse fødemidler en vis næringsværdi og kan risikofrit nydes med måde. Med rygning forholder det sig fuldstændig anderledes.
Ligesom at tage ’en enkelt kokainrus for fornøjelsens skyld’, er det farligt blot at ryge en eller to cigaretter. En statslig undersøgelse i England viser at unge der ryger blot to cigaretter, kun har 15 procents chance for at undgå rygevanen.
Usvækket åndelig ydeevne
Det siger sig selv at man ikke kan yde sit bedste som hjælpeløst offer for fysisk afhængighed af et rusmiddel — nikotinens „uimodståelige dragning“, som USA’s medicinaldirektør har kaldt den. Ifølge Bibelen må vi ikke lade legemet behandle os som trælle, men skal vise selvbeherskelse, evnen til at ’behandle legemet som en træl’. — 1 Korinther 9:24-27.
Tobak angriber ikke kun rygerens legeme — med risiko for kræft, emfysem og hjerte-karsygdomme — men også hans viljestyrke. Den snigende forurening bevirker at vanen praktisk talt trælbinder rygerens personlighed eller vilje. En skribent indrømmer i tidsskriftet Time: „Jeg har i 26 år været træl af cigaretter. I mindst ti år har jeg prøvet at blive vanen kvit. Kun nikotinvrag der gentagne gange forgæves har prøvet at aflægge rygevanen, kan rigtig forstå hvor vanskeligt det er at holde op.“
Med henvisning til Guds kærlighed pålægger Bibelen os at „rense os for enhver besmittelse [forurening] af kød og ånd“. — 2 Korinther 7:1; Kingdom Interlinear.
Hvorfor tager Gud sig af om vi misbruger vort legeme og vore åndsevner? Fordi han som Skaberen elsker os og tillægger det betydning at vi fuldt og helt udnytter de muligheder vi har som hans skabninger. Han appellerer til vor fornuft med ordene: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner [ikke skader].“ — Esajas 48:17.
Den egentlige udfordring består derfor i om vi vil være ærlige over for os selv til vort eget bedste. Rygning kan ikke undskyldes med at ’det virker beroligende’ eller har andre „fordele“ der i virkeligheden dækker over at man viger tilbage for abstinenssymptomerne. Lægeligt set har rygning — denne menneskeopfundne metode til at optage nikotin i blodkredsløbet via lungerne — været en katastrofe for den almene sundhed. Bibelsk set har den tilsidesat Skaberens rene normer og på nedværdigende måde forurenet menneskelegemet. Hvorfor da være ond ved sig selv? Hvor langt bedre er det ikke at rette sig efter ordsproget: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ — Ordsprogene 22:3.
[Illustration på side 26]
Vincent van Gogh: Kranium med cigaret, 1885.
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af Nationalmuseet, Amsterdam