Er det nødvendigt at lære hebraisk og græsk?

STØRSTEDELEN af Bibelen blev oprindelig skrevet på blot to sprog, nemlig hebraisk og græsk.a Skribenterne nedskrev deres tekster på disse sprog under Guds hellige ånds ledelse. (2 Samuel 23:2) Deres budskab omtales derfor som „inspireret af Gud“. — 2 Timoteus 3:16, 17.

De fleste bibellæsere i dag forstår imidlertid ikke hebraisk eller græsk, men gør brug af en oversættelse af Bibelen på deres eget sprog. Det er du sandsynligvis også nødt til. Eftersom disse oversættelser ikke hævder at være inspirerede, har du måske spurgt dig selv: ’Kan jeg være sikker på at få den fulde forståelse af budskabet i Bibelen ved at gøre brug af en oversættelse, eller burde jeg prøve at lære hebraisk og græsk?’

Noget man skal have i tanke

Før du kan svare på det, er der visse ting du skal have i tanke. For det første vil blot det at have kendskab til det hebraisk og græsk der blev talt på Bibelens tid, ikke i sig selv på en eller anden mirakuløs måde gøre det lettere at forstå og acceptere Bibelens budskab. Til jøderne på sin tid sagde Jesus: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig. Og dog ønsker I ikke at komme til mig for at I må få liv.“ (Johannes 5:39, 40) Hvad var deres problem? Var det at de ikke forstod hebraisk? Nej, de var godt kendt med sproget. Og alligevel sagde Jesus videre til dem: ’Jeg ved at I ikke har Guds kærlighed i jer.’ — Johannes 5:42.

Apostelen Paulus sagde noget lignende til de græsktalende kristne i oldtidsbyen Korinth: „Jøderne beder om tegn og grækerne søger efter visdom; men vi forkynder Kristus som pælfæstet, for jøderne en snublesten og for folk fra nationerne en tåbelighed.“ (1 Korinther 1:22, 23) Så det at folk talte enten hebraisk eller græsk, var altså ikke i sig selv nok til at de tog imod budskabet fra Guds ord.

Noget andet man skal have i tanke, er at selvom nogle i dag taler nutidshebraisk eller -græsk, er disse sprog markant anderledes end dem der blev brugt ved nedskrivningen af Bibelen. De fleste græsktalende i dag synes det er en udfordring at forstå bibelgræsk korrekt. Det skyldes at der er blevet føjet nye ord til sproget som har erstattet gamle udtryk, og mange af de ord der har overlevet, har nu fået andre betydninger. Det ord som i Apostelgerninger 7:20 og Hebræerbrevet 11:23 er gengivet med „køn(t)“, betyder for eksempel „morsom(t)“ på nutidsgræsk. Desuden er der sket omfattende ændringer i sprogets grammatik og sætningsbygning.

Selv hvis du lærte nutidshebraisk eller nutidsgræsk, ville det altså ikke nødvendigvis betyde at du forstod Bibelen mere nøjagtigt på originalsprogene. Du ville stadig være nødt til at sætte din lid til ordbøgers og grammatikbøgers forklaringer på hvordan disse sprog blev brugt da Bibelens bøger oprindelig blev nedskrevet.

En tredje ting man skal have i tanke, er at det kan være meget vanskeligt at lære et nyt sprog. Selvom det til at begynde med måske er relativt let at lære nogle få sætninger på et andet sprog, kan det kræve flere års vedvarende indsats at lære at forstå de fine nuancer i sproget og ordenes bibetydninger. I mellemtiden vil man måske erfare sandheden i det gamle ordsprog: „En smule lærdom er farlig.“ Hvordan det?

Hvad betyder ordet?

Er du nogen sinde blevet spurgt om betydningen af et bestemt ord af en person der var ved at lære dit sprog? Hvis du er, ved du at det ikke altid er let at svare på. Hvorfor ikke? Fordi et ord kan have mange forskellige betydninger. Måske måtte du bede vedkommende om at nævne et eksempel på hvordan ordet bruges i en sætning. Uden at kende denne sammenhæng ville det være vanskeligt for dig at afgøre hvilken betydning af ordet der var tale om. For eksempel kunne du blive spurgt om hvad det danske ord „bakke“ betyder. Dette ene ord kan have forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. Det kan enten betyde en stigning i terrænet, en flad plade til at bære service på eller en ting til at anbringe noget i. I en anden sammenhæng kan det hentyde til en lang fiskeline eller endda til et hold af matroser der spiser sammen. Når ordet beskriver en handling, betyder det at køre baglæns. Og når det indgår i udtrykket „bakke op“, kan det betyde at støtte et forslag som en person fremsætter; udtrykket „bakke ud af“ betyder at trække sig tilbage fra et forehavende; og „bakke på“ bruges om det at ryge pibe. Så det er altså ikke altid så ligetil at sige hvad et ord betyder; og selvom man har en ordbog, hjælper det kun til en vis grad.

En ordbog oplyser dig måske om alle de mulige betydninger af et ord. Nogle ordbøger opregner endda disse betydninger efter hvor almindelige de er i brug. Men det er kun ved hjælp af kendskab til og forståelse af den sammenhæng ordet forekommer i, at du vil kunne afgøre den specifikke betydning. Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig at du havde en smule medicinsk viden og ønskede at finde årsagen til nogle bestemte symptomer. Du kunne rådføre dig med et lægeleksikon. Dér ville du måske kunne læse at dine symptomer i 90 procent af tilfældene betyder én ting, mens de i de sidste 10 procent betyder noget helt andet. Du ville behøve meget mere viden for at kunne stille den rigtige diagnose. På samme måde hjælper det dig ikke at vide at et ord i 90 procent af tilfældene betyder noget bestemt, hvis du er i gang med at læse en vigtig tekst hvor ordet bruges i en anden betydning. Du er nødt til at vide mere om sammenhængen for at forstå ordet.

Når man skal studere ord der findes i Bibelen, er man også nødt til at kende og forstå den sammenhæng hvert enkelt ord forekommer i. For eksempel kan de hebraiske og græske ord der sædvanligvis oversættes „ånd“, have forskellige betydninger, afhængigt af hvilken sammenhæng de bruges i. Nogle gange kan de korrekt oversættes med „vind“. (2 Mosebog 10:13; Johannes 3:8) I andre sammenhænge henviser de til den livskraft der findes i alle levende skabninger, både mennesker og dyr. (1 Mosebog 7:22; Salme 104:29; Jakob 2:26) Usynlige, himmelske skabninger beskrives også som ånder. (1 Kongebog 22:21, 22; Mattæus 8:16) Guds virksomme kraft kaldes hans hellige ånd. (1 Mosebog 1:2; Mattæus 12:28) Det samme ord bruges også til at betegne den kraft der ligger bag og er bestemmende for et menneskes indstilling, sindelag eller følelser, samt den indstilling en gruppe mennesker lægger for dagen. — Josua 2:11; Galaterne 6:18.

Selvom en hebraisk eller græsk ordbog måske opregner disse forskellige betydninger, er det kun med en god forståelse af sammenhængen du kan afgøre hvilken betydning der er den rigtige.b Det gælder uanset om du læser Bibelen på grundsprogene eller bruger en oversættelse til dit eget sprog.

Er det forkert at bruge en oversættelse?

Nogle har gjort sig store anstrengelser for at lære bibelsk hebraisk eller græsk eller måske begge dele. Selvom de er klar over begrænsningerne i deres forståelse, glæder de sig over at være i stand til at læse Bibelen på dens originalsprog og føler at det har været alt sliddet værd. Men hvis du ikke er i stand til at gøre dette, skal du ikke blive nedslået og tro at du ikke kan komme til at forstå sandheden fra Bibelen. Og det af flere grunde.

For det første er det helt på sin plads at bruge en oversættelse af Bibelen. Faktisk gjorde de der nedskrev De Kristne Græske Skrifter, eller det såkaldt Nye Testamente, ofte brug af en græsk oversættelse når de citerede fra De Hebraiske Skrifter.c (Salme 40:6; Hebræerne 10:5, 6) Selvom de talte hebraisk og kunne have citeret direkte fra De Hebraiske Skrifter, havde de åbenbart ikke noget imod at bruge en oversættelse som flere af deres læsere havde adgang til. — 1 Mosebog 12:3; Galaterne 3:8.

For det andet kan man, selv hvis man forstår de sprog Bibelen er skrevet på, kun læse Jesu udtalelser i en oversat form. Det skyldes at det Jesus oprindelig sagde på sin tids hebraisk, af evangelieskribenterne blev nedskrevet på græsk.d Hvis nogen skulle mene at man kan få en ganske særlig visdom ved at læse på originalsproget hvad tjenere for Jehova skrev i gammel tid, har de måske ikke helt tænkt denne tanke til ende. De ord som Jesus, Jehovas mest ophøjede tjener, udtalte, blev faktisk kun nedskrevet i oversat form, nemlig på et af datidens mest udbredte sprog. Sådan inspirerede Jehova bibelskribenterne til at gøre, og det tyder på at det ikke er afgørende hvilket sprog vi læser Bibelen på. Det afgørende er at man læser det budskab Jehova har ladet inspirere, i en form som man kan forstå og lade sig påvirke af.

For det tredje skulle ’den gode nyhed’ Bibelen indeholder, gøres tilgængelig for ydmyge mennesker af „hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. (Åbenbaringen 14:6; Lukas 10:21; 1 Korinther 1:27-29) I overensstemmelse med dette kan langt de fleste mennesker i dag lære Guds hensigt at kende gennem en oversættelse af Bibelen på deres eget sprog. De behøver ikke først at lære et andet sprog. På mange sprog findes der endda flere forskellige oversættelser som læseren kan vælge imellem.e

Hvordan kan du sikre dig at du forstår den sandhed der findes i Bibelen? Jehovas Vidner har erfaret at det at studere Bibelen emnevis, hvor man tager sammenhængen i betragtning, er en god metode til at forstå det budskab der findes i Guds ord. For eksempel undersøger de et specifikt emne som „ægteskab“ ved at slå de vers op der handler om dette emne. På denne måde lader de én del af Bibelen forklare hvad en anden del betyder. Hvorfor ikke benytte dig af det tilbud om et gratis bibelkursus i hjemmet som Jehovas Vidner giver alle? Uanset hvilket sprog du taler, skal du vide at Gud ønsker at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4; Åbenbaringen 7:9.

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 22]

Septuaginta

De græsktalende jøder der levede samtidig med Jesus og hans apostle, gjorde i udstrakt grad brug af den græske Septuaginta. Det er en oversættelse af De Hebraiske Skrifter til græsk. Septuaginta er ikke kun betydningsfuld fordi det var det første kendte forsøg på at oversætte en del af Bibelen til et andet sprog; også oversættelsesprojektets omfang er imponerende. Arbejdet med Septuaginta blev påbegyndt af en gruppe oversættere i det tredje århundrede før vor tidsregning, og over hundrede år senere blev oversættelsen gjort færdig af andre.

De første kristne begyndte hurtigt at gøre effektiv brug af Septuaginta til at bevise at Jesus var Kristus, den lovede Messias. De gjorde så stor brug af den at nogle begyndte at betragte Septuaginta som en kristen oversættelse. Det førte til at den mistede sin popularitet blandt jøderne, og til at man udarbejdede adskillige nye oversættelser på græsk. En af disse oversættelser blev lavet af en jødisk proselyt ved navn Akvila i det andet århundrede efter vor tidsregning. I en beskrivelse af denne oversættelse omtaler en bibelforsker et „helt uventet træk“ ved den. Med gammelhebraiske bogstaver optræder Guds navn, Jehova, adskillige steder i Akvilas græske oversættelse.

[Kildeangivelse]

Israel Antiquities Authority

[Illustrationer på side 23]

Det er vigtigt at vi læser Bibelens inspirerede budskab i en oversættelse vi kan forstå og lade os påvirke af