Fik du fat i meningen?
1 „Med hvad?“ spørger du måske. Med de tilskyndelser vi fik ved sommerens stævne. Sagen er at vi alle må ransage os selv for at se om vi blot tager sandheden for givet, og for at bedømme om vi er sådan stillet at vi kunne gøre mere i tjenesten.
2 Dette blev magtfuldt understreget om torsdagen ved stævnet. Husker du temaet for dagen? „Et enestående privilegium: At samarbejde trofast med Gud.“ Det var den dag vi alle blev opfordret til at betragte os selv for at se hvor meget vi udretter i forkyndelsen
3 I dagens første foredrag, „Gå i Mesterens fodspor som pioner“, blev vi tilskyndet til at begynde i pionertjenesten hvis vi kunne lægge vore forhold sådan til rette. Jesus satte os et godt eksempel. Hans motiv var kærlighed, han var selvopofrende, han brugte megen tid i forkyndelsen. Har du alvorligt overvejet opfordringen til at tage pionertjenesten op? Hvis dine forhold tillader det, så ræk for enhver pris ud efter de mange velsignelser og glæder der følger med pionertjenesten. (Mal. 3:10) Der var også en appel til brødre, især ugifte unge brødre, om at søge på Betel. Har du tænkt på at stille dig til rådighed? Skriv til Selskabet efter en ansøgning.
4 Måske tillader dine forhold dig ikke at blive pioner eller at tjene på Betel lige nu. Men opfordringen vi fik torsdag eftermiddag gælder os alle. Vi gennemgik dér Paulus’ ord i Romerbrevet 10:10-17, der understreger at vi må vise vor tro og offentligt bekende den. I hvor stort omfang? Husker du foredraget „Vi slider i det og kæmper energisk“? At slide i det er ikke noget for den dovne. Jehova Gud og Jesus Kristus arbejder flittigt. Arbejder du også flittigt, og kæmper du energisk? Så har Jehova uden tvivl belønnet dig for dit flittige arbejde siden stævnet. — 1 Tim. 4:10.
5 Et af eftermiddagens højdepunkter var foredraget „Hele verden er Jehovas mark“. Det blev her påpeget at Jehova nærer stor interesse for menneskene og ønsker at de skal opnå livet. (Ez. 33:11) Vi kan indtage samme holdning som Jehova. Vi kan vise denne indstilling, blandt andet ved at deltage i forkyndelsen hver måned. Har du gjort det siden stævnet?
6 Som afslutning på dagens program erklærede vi vores tro. I denne erklæring blev hovedpunkterne i vores kristne tro ridset op. Var du med blandt dem der sagde „Ja“ for at tilkendegive at de var enige med den oplæste erklæring? Så har du uden tvivl også benyttet enhver lejlighed til at styrke andres tro med de tanker der kom frem. Hvor aktiv er din tro?
7 Fik du fat i meningen med alt dette? Følger du de forslag vi fik ved stævnet? Så påskønner du i sandhed det enestående privilegium det er at samarbejde med Jehova i hans gerning. (1 Kor. 3:9) I vore bønner, i vor tale og ved vor indsats i tjenesten kan vi vise at vi FIK fat i meningen!