Hader du kritik?

KAN du huske hvornår du sidst har modtaget kritik? Det har alle fra tid til anden.

Måske har du prøvet at blive kritiseret af en der ønskede at hævde sig selv. Som oftest kommer kritikken dog fra personer der har ens ve og vel på sinde: Ens mand siger at der er noget galt med maden, ens kone synes ikke at slipset står til jakken, eller ens ven er bekymret fordi man ikke passer nok på sit helbred. Det kan også være at kritikken har karakter af oplæring, og bliver givet af arbejdsgiveren eller af forældrene, som ønsker at rette noget man siger eller gør.

Er du modtagelig for en sådan kritik? Eller bliver du irriteret og siger at andre ikke skal blande sig?

Mange har svært ved at tage imod kritik. De bliver vrede og føler sig krænkede. Andre mister deres selvtillid; de føler at de ikke duer til noget og bliver derfor deprimerede.

Har du det på samme måde? Så er du ikke noget særtilfælde, du har mange lidelsesfæller. Hvordan lærer man at tage imod kritik uden at overreagere? Denne artikel vil give seks råd der kan gøre det lettere. De kan hjælpe dig til at fjerne, eller i det mindste mildne, kritikkens brod.

1. Byd kritik velkommen

Vidste du at nogle er glade for kritik, ja, endda beder om det? I bladet Bits and Pieces hedder det: „Dygtige ledere . . . ved at de tager fejl en gang imellem. Derfor ønsker de at få alternative synspunkter frem — så de kan begrænse antallet af fejl og rette tidligere fejl hurtigst muligt.“

Ligesom andre lægger mærke til noget ved vores udseende som vi ikke selv ser — at kraven krøller eller slipset sidder skævt — kan de se træk ved vor personlighed der er skjult for vore egne øjne. Betragt deres iagttagelser som en hjælp og ikke som en trussel. Byd deres kritik velkommen som en lejlighed til at lære noget. Få noget positivt ud af det.

2. Se fornuftigt på dig selv

Er du meget selvkritisk? Går du og ruger over dine fejl og mangler? Hvis nogen påpeger en skavank, tilføjer du så straks en lang række andre svagheder?

Dr. Harold Bloomfield siger: „Hvis vi i forvejen nages af selvkritik, vil vi blive endnu mere bekymrede når andre kritiserer os. Selv hvis én giver ros og kun påtaler en ganske lille fejl, vil vi fokusere mere på vor utilstrækkelighed end på det vi klarede med bravur.“

Vi bør være rimelige når vi bedømmer os selv. Hvordan kan man afgøre hvad der er rimeligt? Forestil dig at din nære ven modtog en lignende kritik. Hvordan så du helst at han reagerede? Med selvmedlidenhed? Ved at miste besindelsen? Eller ved stolt at affærdige gode råd? Nej, du ville håbe han lyttede til kritikken uden at føle sig trådt for nær, og at han ærligt tog den til sig og så den som en kærkommen lejlighed til at udvikle sin personlighed.

Hvorfor ikke gøre det samme selv?

3. Bed om yderligere detaljer

„Jeg kan ikke tage din indstilling!“ Ville du bryde dig om at høre det? Nej, for sådanne bemærkninger virker sårende, ikke sandt?

Det bedste du kan gøre er at bede om en yderligere forklaring. I sin bog Conversationally Speaking forklarer Alan Garner: „Ofte bliver kritik givet i generelle vendinger . . . Ved at bede om enkeltheder finder man ud af præcist hvad det er vedkommende sætter fingeren på. . . . Ligesom en journalist skal man spørge: Hvem, hvad, hvornår, hvor, hvorfor og hvordan.“

I det foreliggende tilfælde kunne du for eksempel spørge: ’Hvilken indstilling er det du tænker på?’ Hvis vedkommende stadig ikke er specifik nok, kunne du spørge: ’Hvorfor er den irriterende? Kan du give et eksempel?’ Da du ønsker at få noget at vide og ikke er ude på at diskutere, kan sådanne spørgsmål hjælpe dig og den anden til at komme frem til noget konkret. Spørgsmålene vil afsløre om kritikken er berettiget eller ej, og vil samtidig give dig lidt mere tid til at tænke sagen igennem.

4. Gyd olie på vandene

Hvad nu hvis den der kritiserer dig er ophidset? Dr. David Burns’ råd lyder: „Forsøg først, uanset om kritikeren har ret eller ej, at finde noget I kan blive enige om.“ Hvorfor er det en fordel? Som regel afvæbner det ham og får ham ned på jorden så han er lettere at tale fornuft med.

Hvis du straks stiller dig i forsvarsposition — som man er tilbøjelig til hvis kritikken er uretfærdig — vil du måske kaste ved til bålet. Dr. Burns bemærker: „Du vil erfare at din modstanders angreb bliver stærkere!“ Det er derfor bedst at finde et punkt hvor I kan mødes før I drøfter stridspunkterne.

5. Fokusér på indholdet, ikke formen

En moder modtog en klage over hendes søns opførsel i nabolaget. Klagen blev fremsagt i en skarp og krigerisk tone. Moderen kunne nemt have affærdiget naboens bemærkninger som urimelige, hvilket hun også følte sig fristet til.

Efter at have forvisset sig om at der var noget hold i kritikken, sagde hun til sin søn: „Det er ikke altid dem vi holder mest af der påpeger vore fejl, men alligevel kan vi lære af det. Du må tage det som en lejlighed til at gøre forbedringer.“

Har du nogen sinde fået en skarp reprimande? Måske viste det sig at vedkommende var jaloux eller manglede empati. Du eller en anden kan måske hjælpe vedkommende på det punkt når lejlighed byder sig. Men afvis ikke at der kan være noget rigtigt i det han siger, blot fordi han taler meget bramfrit. Koncentrér dig om kritikkens indhold. Er der noget om snakken? Gå i givet fald ikke glip af denne chance for at forbedre dig.

6. Kom kritikken i forkøbet

Det kommer måske bag på dig, men faktisk er du til en vis grad selv herre over hvor hyppigt og hvor strengt du bliver kritiseret. Dette gælder især irettesættelser fra overordnede. Hvordan det?

I gamle dage var sort kommen eller spidskommen meget udbredt i Palæstina. Men modsat andre afgrøder blev den ikke tærsket med tunge hjul eller i en tærskeslædes valser. Nej, den blev tærsket med en stav eller kæp. Hvorfor denne blidere behandling? Fordi kommenplantens små bløde frø ikke behøvede den hårde tærskning men faktisk kunne tage skade af den.

I Esajas’ Bog i Bibelen bruges sort kommen som billede på forskellige grader af tugt. Når en person tager imod en blid irettesættelse, behøver han ikke at tugtes med strenghed. — Esajas 28:26, 27.

Du kan altså undgå en alvorlig retledning ved straks at give agt på en mild kritik. Det kan for eksempel være at du ofte kommer for sent på arbejde. Få hellere bugt med uvanen nu før din arbejdsgiver påtaler det. Har han allerede nævnt det for dig? Så gør omgående noget ved problemet, før han tager mere drastiske skridt.

Vær modtagelig for kritik

Kritik kan gøre ondt. Måske ønsker du at folk ville lade dig være i fred, ville holde op med at dømme og med at give ’nyttige råd’.

Kritikken hører ikke op blot fordi man ønsker det eller tager til genmæle. Det ligger i den menneskelige natur at være kritisk. Du er ikke herre over om folk viser taktfølelse når de uopfordret giver vejledning.

Men i stedet for at blive ophidset skulle du hellere arbejde på det du kan gøre noget ved, nemlig din måde at reagere på. Brug nogle af artiklens forslag, så vil du tage brodden af kritikken. Det vil komme dig selv til gode.

Hvordan man giver kritik

Hvis du er nærtagende over for kritik, har du måske også svært ved selv at sige noget til andre. Her er nogle retningslinjer du kan have i tanke:

Fat dig i korthed. For at undgå at såre den andens følelser er man ofte tilbøjelig til at stå og væve, så det er uklart hvad man mener.

Lad være med at slå ned på den mindste fejl hos andre. Det virker irriterende, og til sidst vil andre vende det døve øre til når du åbner munden. De vil måske endda prøve at undgå dig. Alle er ufuldkomne og begår fejl. Man kan ikke komme dem alle til livs på én gang. Hvis fejlen ikke er alvorlig, så se gennem fingre med den. Bibelen siger: „Kærlighed dækker over en mængde synder.“ — 1 Peter 4:8.