Ny Verden-oversættelsen — en videnskabelig og ærlig oversættelse

„FULD af forfalskninger!“ Sådan sagde modstandere om Martin Luthers bibeloversættelse i det 16. århundrede. De mente at de kunne bevise at Luthers bibel indeholdt „1400 kætterske fejl og løgne“. I dag anses Luthers bibel for at være en milepæl i bibeloversættelsesarbejdet. Bogen Translating the Bible (Om bibeloversættelse) kalder den oven i købet „et genialt værk“.

Her i det 20. århundrede er Ny Verden-oversættelsena også blevet anklaget for at indeholde forfalskninger. Hvorfor? Fordi den mange steder afviger fra den traditionelle gengivelse og lægger vægt på at bruge Guds navn, Jehova. Den er altså ukonventionel. Men gør det den til et falskneri? Nej. Den er oversat med megen omhu og med øje for detaljen. Det der måske forekommer uvant, skyldes en oprigtig bestræbelse for at gengive nuancerne i grundsprogene nøjagtigt. For eksempel siger den hollandske teolog C. Houtman om Ny Verden-oversættelsen: „Flere traditionelle gengivelser af vigtige udtryk i grundteksten er blevet erstattet af andre, åbenbart i den hensigt at få den bedst mulige forståelse frem.“ Lad os betragte nogle eksempler.

Anderledes — men ikke forkert

For det første er ord som på Bibelens grundsprog er forskellige men som i betydning ligger nært op ad hinanden, gengivet med forskellige ord på modtagersproget hvor dette er muligt. Herved bliver bibellæseren gjort opmærksom på mulige betydningsnuancer. Således gengives synteʹleia med „afslutning“ (engelsk „conclusion“) og teʹlos med „ende“ (engelsk „end“), mens begge ord oversættes med „ende“ i mange andre bibeloversættelser. (Mattæus 24:3, 13) Ordet kosʹmos gengives med „verden“, aiōnʹ med „tingenes ordning“, og oikoumeʹnē med „beboede jord“. Mange bibeloversættelser bruger ordet „verden“ for de to eller alle tre græske ord, selv om der er forskel på dem i betydning. — Mattæus 13:38, 39; 24:14.

På samme måde skelner Ny Verden-oversættelsen nøje mellem gnōʹsis („kundskab“) og epiʹgnōsis („nøjagtig kundskab“) — en forskel som mange bibeloversættelser ser bort fra. (Filipperne 1:9; 3:8) Den skelner også mellem taʹfos („gravsted“), mnēʹma („grav“), mnēmeiʹon („mindegrav“) og haiʹdēs („Hades“, i Bibelen brugt om den døde menneskeheds fælles grav). (Mattæus 27:60, 61; Johannes 5:28; Apostelgerninger 2:29, 31) Flere bibeloversættelser skelner mellem taʹfos og mnēmeiʹon i Mattæus 23:29, men gør det ikke konsekvent andre steder. — Se Mattæus 27:60, 61, New International Version.

Der er vist omhu ved gengivelsen af verbernes tider. Første Johannesbrev 2:1 lyder ifølge den danske autoriserede bibeloversættelse: „Synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.“ Kort efter gengiver samme oversættelse Første Johannesbrev 3:6 således: „Enhver, der bliver i ham [Jesus], synder ikke.“ Hvis ingen af Jesu disciple synder, hvordan skal Første Johannesbrev 2:1 da forstås?

Ny Verden-oversættelsen kaster lys over denne tilsyneladende modsigelse. Første Johannesbrev 2:1 lyder i denne oversættelse: „Jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“ Verbet hos Johannes står i aorist i dette vers, og det betyder at der er tale om at begå en enkelt syndig handling, noget vi alle kommer til fordi vi er ufuldkomne. Men Første Johannesbrev 3:6 lyder: „Enhver som forbliver i samhørighed med ham øver ikke synd; enhver som øver synd har hverken set ham eller lært ham at kende.“ Johannes brugte her nutid, som viser at der er tale om en fortsat og sædvanemæssig syndig levevis der ville gøre ethvert krav fra en person om at være kristen, til skamme.

Støtte i andre bibeloversættelser

Nogle uvante udtryk som siges at være opfundet af Jehovas Vidner, støttes af andre bibeloversættelser eller af græske ordbøger. Ny Verden-oversættelsen gengiver Jesu ord til forbryderen der blev henrettet samtidig med ham, således: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) I den græske grundtekst findes der ingen skilletegn, som for eksempel kommaer, men i en oversættelse sættes der som regel en eller anden form for skilletegn for at lette læsningen. De fleste sætter imidlertid skilletegnet sådan at det kommer til at lyde som om Jesus og forbryderen kom i Paradiset selv samme dag. For eksempel hedder det i den danske autoriserede oversættelse: „Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.“ (Også den nye prøveoversættelse af 1989) Det er dog ikke alle oversættelser der gengiver passagen på denne måde. Professor Wilhelm Michaelis gengiver den således: „I sandhed, allerede i dag forsikrer jeg dig: (en dag) vil du være med mig i paradis.“ (Das Neue Testament, Leipzig 1934) Denne oversættelse er langt mere logisk end den foregående. Den døende forbryder kunne ikke være kommet i Paradiset med Jesus den dag, for Jesus blev ikke oprejst før på tredjedagen efter sin død. I mellemtiden var han i Hades, menneskehedens fælles grav. — Apostelgerninger 2:27, 31; 10:39, 40.

Ifølge Mattæus 26:26 i Ny Verden-oversættelsen sagde Jesus da han indstiftede Herrens aftensmåltid, om brødet, før han gav det til disciplene: „Dette betyder mit legeme.“ De fleste andre oversættelser gengiver verset: „Dette er mit legeme“, og denne ordlyd bruges som støtte for læren om at brødet ved nadveren er Kristi bogstavelige kød. Det ord der i Ny Verden-oversættelsen er oversat med „betyder“ (estinʹ, af eimiʹ) er en form af det græske ord for „at være“, som også kan gengives med „at betyde“. Thayers Greek-English Lexicon of the New Testament siger at dette ord „ofte [er] det samme som at betegne, betyde, indebære“. Gengivelsen „betyder“ er ganske logisk her. Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid havde han endnu sit kød i behold, så brødet kunne umuligt være hans bogstavelige kød!b

Johannes 1:1 lyder ifølge Ny Verden-oversættelsen: „Ordet var en gud.“ Mange bibeloversættelser siger imidlertid: „Ordet var Gud“, og dette benyttes som støtte for treenighedsdogmet. Det er derfor ikke overraskende at tilhængere af dette dogme ikke bryder sig om gengivelsen i Ny Verden-oversættelsen. Men Johannes 1:1 er ikke blevet forfalsket for at skulle bevise at Jesus ikke er den almægtige Gud. Ny Verden-oversættelsen holder sig nøje til den græske tekst. Ydermere har Jehovas Vidner — sammen med mange andre — længe før Ny Verden-oversættelsen så dagens lys, gjort indsigelse imod at man her skrev „Gud“ med stort begyndelsesbogstav. Fem tyske bibeloversættere siger ligeledes „en gud“ i dette vers.c Mindst tretten andre har brugt udtryk som „af guddommelig art“ eller „af gudekategori“. Disse gengivelser stemmer med andre skriftsteder som viser at Jesus i himmelen rigtignok var en gud i den betydning at han var af guddommelig natur. Men Jehova og Jesus er ikke det samme væsen, den samme Gud. — Johannes 14:28; 20:17.

Guds personlige navn

I Lukas 4:18 citerer Jesus en profeti af Esajas (61:1) og anvender den på sig selv. Han siger ifølge Ny Verden-oversættelsen: „Jehovas ånd er over mig.“ Mange mener at oversættelsen ikke burde bruge navnet Jehova her. Det er dog blot ét af de mere end 200 steder hvor navnet forekommer i Ny Verden-oversættelsens Græske Skrifter, det såkaldte Nye Testamente. Det er rigtigt at intet eksisterende, tidligt græsk håndskrift af Det Nye Testamente indeholder Guds personlige navn, men der er forsvarlige grunde til at navnet er taget med i Ny Verden-oversættelsen. Det skyldes ikke et tilfældigt lune. Andre oversættelser gør noget lignende. Mindst elleve tyske oversættelser bruger navnet Jehova (eller Jahve) i Det Nye Testamentes tekst, mens fire oversættelser har navnet i parentes efter „Herre“.d Mere end 70 tyske oversættelser bruger det i fodnoter eller kommentarer.

I Israel blev Guds navn brugt frit og uhindret i mere end tusind år. Det er det hyppigst forekommende navn i De Hebraiske Skrifter (Det Gamle Testamente), og der findes intet overbevisende vidnesbyrd om at det var ukendt for folk i almindelighed, eller at udtalen var gået i glemme i det første århundrede efter vor tidsregning, da jødekristne blev inspireret til at skrive Det Nye Testamentes bøger. — Rut 2:4.

Wolfgang Feneberg udtaler i det jesuitiske tidsskrift Entschluss/Offen (april 1985): „Han [Jesus] holdt ikke sin Faders navn tilbage fra os, men han betroede os det. Ellers er det uforklarligt hvorfor den første bøn i Fadervor lyder: ’Lad dit navn blive helliget!’“ Feneberg siger videre at „i førkristne håndskrifter for græsktalende jøder blev Guds navn ikke omskrevet med kýrios [Herre], men blev skrevet med tetragrammet [JHWH] med hebraiske eller gammelhebraiske bogstaver. . . . Vi finder mindelser om navnet i kirkefædrenes skrifter; men de er ikke interesserede i det. Ved at oversætte navnet med kýrios (Herre) viste kirkefædrene at de var mere interesserede i at overføre kýrios’ herlighed til Jesus Kristus.“ Ny Verden-oversættelsen genindfører navnet i bibelteksten, men kun hvor der er et godt, tekstmæssigt velunderbygget grundlag for at gøre det. — Se Appendix 1D i den engelske studieudgave af Ny Verden-oversættelsen.

Nogle anker over brugen af formen „Jehova“ for Guds navn i Ny Verden-oversættelsen. I de hebraiske håndskrifter forekommer navnet blot som fire konsonanter, JHWH, og mange hævder at den rette udtale er „Jahve“ og ikke „Jehova“. Derfor mener de at det er fejlagtigt at bruge formen „Jehova“. Sandt at sige er bibelforskerne på ingen måde enige om at formen „Jahve“ repræsenterer den oprindelige udtale. Det der er sikkert er imidlertid at mens Gud bevarede bogstaverne JHWH i sit navn over 6000 steder i Bibelen, bevarede han ikke den udtale af det som Moses hørte på Sinaj. (2 Mosebog 20:2) Udtalen er derfor ikke det vigtigste i øjeblikket.

I Europa har formen „Jehova“ været almindeligt anerkendt i århundreder og bruges i mange bibeludgaver, deriblandt jødiske oversættelser. Det forekommer utallige gange på bygninger, mønter og andre steder, i trykte værker og i mange salmer som synges i kirkerne. I stedet for at prøve at gengive navnet med den oprindelige hebraiske udtale, bruger Ny Verden-oversættelsen altså den form af Guds navn som er den almindeligt brugte på de forskellige sprog som denne oversættelse foreligger på. Det er nøjagtig hvad andre bibeloversættelser gør med Bibelens øvrige navne.

Hvorfor den hårde kritik?

Luthers bibel blev kritiseret fordi den var lavet af en mand der afslørede manglerne ved samtidens traditionelle religion. Hans oversættelse banede vej for at menigmand kunne se rigtigheden af det han sagde. På samme måde kritiseres Ny Verden-oversættelsen fordi den er udgivet af Jehovas Vidner, der åbent erklærer at mange af kristenhedens lærepunkter ikke stammer fra Bibelen. Dette fremgår af Ny Verden-oversættelsen, ja, af en hvilken som helst bibeloversættelse.

Ny Verden-oversættelsen er en nøjagtig, omhyggelig og videnskabelig oversættelse. I 1989 udtalte den israelske professor Benjamin Kedar: „I min sprogvidenskabelige forskning i forbindelse med den hebraiske bibel og oversættelser deraf, rådfører jeg mig ofte med den engelske udgave af New World Translation. Herved har jeg gentagne gange fået bekræftet den opfattelse at dette værk afspejler en oprigtig bestræbelse for at nå frem til en forståelse af teksten der er så nøjagtig som muligt. Oversættelsen bærer præg af et bredt kendskab til grundsproget, og gengiver grundtekstens ord på et andet sprog forståeligt uden at afvige unødvendigt fra det hebraiske sprogs særlige struktur. . . . Der er et vist spillerum ved tolkning eller oversættelse af enhver sproglig ytring. I ethvert givet tilfælde kan den sproglige løsning derfor diskuteres. Men i New World Translation har jeg aldrig bemærket fordomsfulde forsøg på at lægge noget i teksten som den ikke giver rum for.“

Millioner af bibellæsere verden over bruger Ny Verden-oversættelsen fordi den er en nutidig bibeloversættelse som gengiver de bibelske udtryk nøjagtigt. For hele Bibelens vedkommende er den nu oversat til ni sprog, og for De Kristne Græske Skrifters vedkommende til yderligere to sprog; den er i øjeblikket under udarbejdelse på tyve sprog til. At oversætte Bibelen nøjagtigt betyder flere års omhyggeligt og flittigt arbejde, men vi ser frem til med tiden at have Ny Verden-oversættelsen på disse mange sprog, så endnu flere ved hjælp af den kan få en bedre forståelse af „livets ord“. (Filipperne 2:16) I betragtning af at den allerede har hjulpet millioner, er den værd at anbefale.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 28]

Ny Verden-oversættelsen er ved at blive oversat til yderligere 20 sprog

[Ramme på side 29]

EN OVERSÆTTELSE ANBEFALER SIG SELV

Et Jehovas vidne i Tyskland havde en samtale med en ældre dame, som hun læste Habakkuk 1:12 for: „Er du ikke fra urtid, Jehova? Min Gud, min Hellige, du dør ikke.“ Damen protesterede, for i hendes bibel stod der: „Lad os ikke dø.“ Vidnet gjorde opmærksom på at Ny Verden-oversættelsen holder sig nært til grundteksten. Da damen kunne hebraisk, hentede hun sin hebraiske bibel og fandt til sin overraskelse at Ny Verden-oversættelsen er nøjagtig. De jødiske skriftlærde (soferim) har ændret ordlyden langt tilbage i tiden fordi de syntes at den oprindelige tekst viste manglende ærbødighed for Gud. Med få undtagelser foretager de tyske bibeloversættelser ingen ændringer for at korrigere denne tekstrettelse. Ny Verden-oversættelsen har ført stedet tilbage til sin oprindelige ordlyd.

[Illustration på side 27]

New World Translation foreligger nu komplet på dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, portugisisk, spansk og tysk