Tillæg ikke andre dårlige motiver

EN FREMTRÆDENDE tv-prædikant fordømte i skarpe vendinger en kollega der havde begået ægteskabsbrud. Inden der var gået et år, blev han selv afsløret sammen med en prostitueret.

I et andet tilfælde udsendte en førende stormagt nogle repræsentanter der skulle få krigsførende grupper til at sætte sig ved fredsbordet. I mellemtiden sendte det samme land hemmeligt sine våbenhandlere ud til fremmede nationer for at sælge våben for milliarder af dollars.

Eftersom dette himmelråbende hykleri er blevet så almindeligt, er det da så underligt at skepticismen i stor udstrækning har fortrængt tilliden? Mange sætter næsten automatisk spørgsmålstegn ved andres motiver.

Som kristne må vi undgå en sådan indstilling til vore trofaste medkristne. Det er rigtigt at Jesus Kristus opfordrede os til at være „forsigtige som slanger“ når vi var blandt fjender, men han sagde ikke at vi skulle være mistroiske over for hans sande disciple. (Mattæus 10:16) Hvilke farer ligger der i at tillægge andre dårlige motiver? På hvilke områder må vi især være på vagt for at undgå en sådan tilbøjelighed? Og hvordan kan vi værne om det værdifulde forhold til vore medkristne?

Hvad vi kan lære af fortiden

Man dømmer rent faktisk andre når man uberettiget tillægger dem dårlige motiver. Vi kunne lige så godt sige at deres ord eller gerninger blot er et påskud for at skjule noget lusket og ondskabsfuldt. Men det egentlige problem er ofte at man har misforstået situationen. Det understreges af den bibelske beretning i Josua kapitel 22.

Israelitterne havde indtaget det forjættede land, og stammerne havde netop fået anvist deres områder. Ruben og Gads stamme samt Manasses halve stamme byggede derefter ved Jordanfloden et alter „som kunne ses vidt omkring“. De andre stammer troede fejlagtigt at det var et tegn på frafald, og at de tre stammer nu ville bringe deres ofre på dette store alter i stedet for at drage til mødeteltet i Silo, det fastsatte tilbedelsessted. Straks traf de andre stammer forberedelser til at drage op i et felttog imod dem. — Josua 22:10-12.

Det taler dog til deres fordel at de samtidig opsøgte deres israelitiske brødre ved at udsende en delegation anført af Pinehas. Efter at de tre stammer havde hørt anklagen der omfattede troløshed, oprør og frafald fra Jehova, forklarede de hvorfor de havde opstillet dette store alter. Det skulle ikke være et offeralter, men ’være et vidne’ på Israels stammers enige tilbedelse af Jehova. (Josua 22:26, 27) Delegationen vendte hjem, tilfredse over at deres brødre ikke var i færd med noget forkert. Derved blev en borgerkrig og en frygtelig blodsudgydelse afværget.

Denne beretning kan lære os aldrig at være hurtige til at skyde andre dårlige motiver i skoene. Ofte vil noget der ved en overfladisk bedømmelse virker rigtigt, forholde sig helt anderledes når man undersøger det nærmere. Dette gælder mange sider af en kristens liv.

Vores syn på de ældste

Når de ældste varetager deres ansvar med at „vogte Guds menighed“, kan de indimellem finde det nødvendigt at vejlede forskellige medlemmer af menigheden. (Apostelgerninger 20:28) Hvordan reagerer vi for eksempel hvis en ældste taler et alvorsord med os angående vore børn i forbindelse med emner som dårligt selskab eller uret adfærd over for en af det modsatte køn? Antager vi at han har et skjult motiv, og siger vi til os selv: ’Han har aldrig brudt sig om vores familie’? Hvis vi lader sådanne følelser påvirke os, kunne vi komme til at fortryde det senere. Vore børns åndelige sundhed kunne være i fare, og vi bør værdsætte nyttig bibelsk vejledning. — Ordsprogene 12:15.

Når vi bliver vejledt af en ældste, bør vi ikke lede efter tilslørede motiver. Lad os i stedet tænke på hvordan vi kan få gavn af hans råd fra Bibelen. Apostelen Paulus skrev: „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:11) Vær taknemmelig for de råd de ældste giver, og tænk sagen objektivt igennem. Husk at det ofte er lige så vanskeligt for de ældste at give vejledning som det er for os at modtage den.

Følelser over for ens forældre

Nogle unge betvivler deres forældres motiver når de pålægges visse begrænsninger. De siger måske: ’Hvorfor laver mine forældre så mange regler? De vil åbenbart ikke have at jeg skal nyde livet.’ Men i stedet for at drage denne konklusion bør de unge analysere situationen objektivt.

I mange år har forældrene taget sig af deres børn. Det har krævet store ofre i materiel henseende og på andre områder. Er der nogen fornuft i at tro at de nu har besluttet sig for at gøre livet surt for deres teenagebørn? Er det ikke mere fornuftigt at tro at det er kærlighed som driver forældrene til at beskytte deres børn og drage omsorg for dem? Mon ikke det er den samme kærlighed som får dem til at pålægge børnene visse begrænsninger nu hvor de står over for nye udfordringer i livet? Det vil være meget ukærligt og utaknemmeligt at tillægge omsorgsfulde forældre dårlige motiver. — Efeserne 6:1-3.

Vores indstilling til medkristne

Mange har en tilbøjelighed til at dømme andre på forhånd og sætte dem i bås. Hvad hvis vi selv har en sådan indstilling og er mistroiske over for visse personer? Kunne det tænkes at vi er blevet påvirket af verden i denne henseende?

Lad os for eksempel antage at en af vore åndelige brødre har et flot hjem og en dyr bil. Bør vi automatisk slutte at han derfor er materialist og ikke sætter Rigets interesserer først i sit liv? Nogle kristne har måske råd til at købe sådanne ting, men det betyder ikke at de har dårlige motiver eller ikke ’søger riget først’. Det kan være at de er travlt optaget af åndelige aktiviteter og rundhåndet bruger deres materielle midler til at fremme Rigets interesser på en diskret måde. — Mattæus 6:1-4, 33.

Der var både rige og fattige i den kristne menighed i det første århundrede. (Apostelgerninger 17:34; 1 Timoteus 2:3, 4; 6:17; Jakob 2:5) Gud vurderer ikke mennesker på baggrund af deres økonomiske situation, og det bør vi heller ikke gøre. Vi bør elske vore prøvede og trofaste medtroende der „intet gør som følge af en ensidig holdning“. — 1 Timoteus 5:21.

I denne verden som ligger i Satans magt, har fordom og mistro mange forklædninger. En mand kan for eksempel blive stemplet som voldelig eller materialistisk ene og alene ud fra sin baggrund. Som kristne må vi imidlertid undgå en sådan holdning. Der er ikke plads til hykleri og mistro i Jehovas organisation. Alle sande kristne må søge at efterligne Jehova Gud, som ikke er ’uretfærdig eller partisk’. — 2 Krønikebog 19:7; Apostelgerninger 10:34, 35.

Lad kærlighed være drivkraften

Bibelen siger at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) Vi må derfor betragte vore medtroende som nogle der, ligesom os selv, bestræber sig for at yde Jehova en antagelig tjeneste. Hvis vi har ladet mistro eller andre negative følelser påvirke vores forhold til en åndelig broder eller søster, må vi bede Gud om hjælp til at bekæmpe en sådan indstilling så vi ikke bliver et bytte for Satan. (Mattæus 6:13) Han overbeviste Eva om at Jehova havde dårlige motiver, at han ikke interesserede sig for hende og nægtede hende en frihed der kunne bibringe hende sand lykke. (1 Mosebog 3:1-5) Det tjener Satans sag hvis vi tillægger vore brødre dårlige motiver. — 2 Korinther 2:11; 1 Peter 5:8.

Hvis vi opdager at vi har en tilbøjelighed til at skyde andre dårlige motiver i skoene, bør vi grunde over det eksempel Jesus Kristus satte. Til trods for at han var en fuldkommen søn af Gud, søgte han ikke at finde dårlige motiver hos sine disciple. Jesus havde i stedet øje for det gode i dem. Da disciplene kappedes om hvem af dem der var størst, gik han ikke ud fra at de havde dårlige motiver og erstattede dem med 12 nye apostle. (Markus 9:34, 35) Eftersom apostlene var ufuldkomne, kunne de i større eller mindre grad have været påvirket af den frafaldne jødedom som lagde vægt på stolthed og klasseskel. Jesus vidste at den egentlige drivkraft hos hans disciple var kærlighed til Jehova. De blev rigt belønnet for at vise denne kærlighed og holde sig til Jesus. — Lukas 22:28-30.

Hvis vi ser på vore trofaste trosfæller med mistro, vil det være det samme som at kigge gennem en linse der forvrænger billedet. Intet vil svare til virkeligheden. Lad os derfor kigge gennem kærlighedens linse. Der er rigeligt med vidnesbyrd om at loyale medkristne elsker os og fortjener vores kærlige omsorg. (1 Korinther 13:4-8) Vi må derfor vise dem kærlighed og tage os i agt for at tillægge andre dårlige motiver.

[Illustration på side 26]

Hvordan ser du på andre som trofast tjener Gud?

[Illustration på side 27]

Tillid og respekt gør Jehovas vidner til en lykkelig familie