Hvad er der sket med underholdningen?

HVORDAN kunne de gamle romere, mens deres kultur angiveligt var på sit højeste, betragte medmenneskers pinsler som underholdning? „Det kan kun forklares med et behov for nye og kraftigere stimulanser,“ skriver Gerhard Uhlhorn i The Conflict of Christianity With Heathenism. „Folk var mætte af enhver form for fornøjelse og søgte . . . en spænding som de ikke længere kunne finde på anden måde.“

Mange i vor tid har et lignende „behov for nye og kraftigere stimulanser“. Sandt nok flokkes de næppe for at betragte ægte myrderier og slibrigheder, men deres valg af underholdning afslører alligevel en tilsvarende optagethed af vold og sex. Overvej følgende.

Film. I de senere år har filmskaberne demonstreret „en forkærlighed for det perverse,“ udtaler filmanmelderen Michael Medved. „Filmverdenens budskab,“ tilføjer han, „synes at være at skildringer af grusomhed og psykopatisk adfærd fortjener større opmærksomhed og respekt end ethvert forsøg på at skildre det ædle og gode.“

Konkurrencen fra fjernsynet har tvunget filmproducenterne til nærmest at overskride alle grænser for at få folk til at gå i biografen. „Vi er nødt til at lave film med bid i; de skal være stærke og skille sig ud fra alt det som folk ser i fjernsynet,“ siger direktøren for et filmselskab. „Det er ikke fordi vi kun kan lave noget med splattereffekter og et [grimt] sprog, men det er det der skal til for at lancere en film.“ Ja, de færreste lader sig chokere af endda meget udpenslet filmvold. „Folk bliver immune over for effekter,“ siger instruktør Alan J. Pakula. „Dødstallene er firdoblet, eksplosionskraften er øget med flere megatons, og folk er også blevet kolde over for det. De har udviklet en umættelighed efter brutale indtryk.“

Fjernsynet. Utilslørede skildringer af sex i fjernsynet er nu almindelige i mange dele af verden, deriblandt Brasilien, Europa og Japan. På blot ét år vil gennemsnitsseeren i USA være stødt på cirka 14.000 skildringer eller omtaler af sex i fjernsynet. „Antallet af seksuelle temaer og de tydelige skildringer deraf synes ikke at være for nedadgående,“ rapporterer et forskerhold. „Tidligere tabuemner som incest, sadomasochisme og homoseksualitet er blevet lokkemad i den bedste sendetid.“

Ifølge bogen Watching America er der en grund til at fjernsynet tillader galskaben. Bogen siger: „Sex sælger. . . . Da tv-stationerne og produktionsselskaberne opdagede at det tiltalte flere seere end det frastødte, fik de langsomt øget deres produkts salgspotentiale ved at tillade at flere og flere tabuer blev overtrådt på en stadig mere utilsløret måde.“

Computerspil. De forholdsvis uskyldige Pac-Man og Donkey Kong har måttet vige for en ny type voldsomt sadistiske spil. Professor Marsha Kinder siger at disse spil er „værre end tv- og biograffilm“. De formidler „det budskab at man kun kan opnå magt gennem vold“.

På grund af det offentliges bekymring er en førende producent i USA nu begyndt at bruge et mærkningssystem på sine computerspil. Et „MA-17“-mærkat indikerer at det er et voksenspil uegnet for alle under 17 år, da det kan indeholde bandeord og stærk vold og sex. Nogle frygter imidlertid at en sådan mærkning kun vil gøre spillet mere attraktivt. En ung mand der er meget begejstret for at spille, siger: „Hvis jeg var 15 og så et spil med ’MA-17’-mærkat, ville jeg for enhver pris have fat i det.“

Musik. Et tidsskrift der analyserer indholdet af populær musik, hævder at ved slutningen af 1995 var kun 10 plader fra top 40-listen fri for bandeord og omtale af stoffer, vold eller sex. „Den musik der henvender sig til de helt unge, er chokerende; en stor del af den er direkte nihilistisk,“ rapporterer St. Louis Post-Dispatch. „Den [musik] nogle unge tiltrækkes af, er fuld af vrede og håbløshed og fremmer den opfattelse at verden og lytteren er fortabt.“

„Dødsmetal“, grunge og gangsta-rap synes at svælge i vold. Og ifølge en artikel i San Francisco Chronicle „forudsiger mange inden for underholdningsbranchen at de værste af grupperne er på vej mod toppen“. Sange der ophøjer vrede og død, er nu blevet populære i Australien, Europa og Japan. Nogle grupper har ganske vist forsøgt sig med et mere afdæmpet budskab. Avisen bemærker dog: „Vidnesbyrdene peger på at der ikke er et særlig stort marked for uskyld.“

Computere. Computeren er et værdifuldt og gavnligt redskab. Den er imidlertid også blevet brugt af nogle til at sprede underlødigt materiale. For eksempel nævner bladet Maclean’s at dette indbefatter „billeder og tekster om alt fra bizarre feticher til prostitution og pædofili — stof som ville chokere mange voksne, for slet ikke at tale om deres børn“.

Læsestof. Mange populære bøger er sprængfyldt med sex og vold. Et nyligt påhit i USA og Canada er blevet kaldt „chokfiktion“ — skrækkelige gyserhistorier der som målgruppe har børn helt ned til otteårsalderen. Diana West, der skriver i New York Teacher, hævder at disse bøger „gør de helt unge ufølsomme og forkrøbler deres åndelige liv før det er begyndt“.

Mange tegneserier der udgives i Hongkong, Japan og USA, skildrer „indædte og brutale krige, kannibalisme, halshugning, satanisme, voldtægt og brugen af bandeord,“ viser en undersøgelse foretaget af National Coalition on Television Violence (NCTV). „Intensiteten af volden og de fornedrede sexbeskrivelser i disse blade er forfærdende,“ siger dr. Thomas Radecki, forskningsleder ved NCTV. „Det viser hvor ufølsomme vi har tilladt os selv at blive.“

Nødvendigt at være på vagt

Verden af i dag er tydeligvis optaget af sex og vold, og det afspejles i underholdningsindustrien. Situationen minder om det som den kristne apostel Paulus beskriver: „Da de har mistet al moralsk sans, har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ (Efeserne 4:19) Af gode grunde er mange i dag på udkig efter noget bedre. Er du også det? Hvis du er, vil det glæde dig at vide at det er muligt at finde sund underholdning, hvilket den følgende artikel vil vise.

[Ramme/illustration på side 5]

Fjernsynet — en mulig fare

I USA fik fjernsynet sin offentlige debut i 1939 ved verdensudstillingen i New York. En af de tilstedeværende journalister udtrykte sin skepsis angående fremtiden for dette nye påfund. „Problemet med fjernsynet,“ skrev han, „er at folk skal sidde og stirre på en skærm; det har den amerikanske gennemsnitsfamilie ikke tid til.“

Som bekendt tog han fejl. Det siges at når gennemsnitseleven i USA går ud af skolen, vil han have brugt 50 procent mere tid foran fjernsynet end foran læreren. „Børn der ser meget fjernsyn, er mere aggressive, mere pessimistiske, vejer mere, har en ringere forestillingsevne, er mindre medfølende og knap så dygtige elever som dem der ikke ser så meget fjernsyn,“ hævder ph.d. Madeline Levine i sin bog Viewing Violence.

Hvilke råd kan hun give? „Børn må lære at fjernsynet, ligesom ethvert andet apparat i huset, har en særlig funktion. Vi lader ikke hårtørreren være tændt efter at håret er tørt, eller brødristeren brænde videre når brødet er ristet. Vi ved, hvad disse apparater bruges til og hvornår de skal slukkes. Vore børn må lære det samme om fjernsynet.“

[Ramme/illustrationer på side 7]

Underholdning forskellige steder i verden

Vågn op!-korrespondenter fra forskellige dele af verden er blevet bedt om at beskrive de lokale underholdningsmæssige tendenser. Her følger nogle af deres kommentarer.

Brasilien: „Tv-udsendelserne er blevet mere og mere fordærvede. Mange forældre er udearbejdende, og børnene overlades derfor ofte til at underholde sig foran fjernsynet. Videospil der skildrer rå vold, og cd-rommer med okkulte temaer er blevet meget populære.“

Tjekkiet: „Siden kommunismens fald er landet blevet oversvømmet med underholdning som vi aldrig tidligere har set det, deriblandt vestlige tv-programmer og pornobutikker. Unge går på diskoteker, i billardklubber og på barer. Den pågående reklamevirksomhed og gruppepresset har en meget stærk indflydelse på dem.“

Tyskland: „Desværre er mange forældre for trætte til at finde på underholdning for deres børn, så de unge søger ofte sammen for at hygge sig. Nogle isolerer sig med computerspil. Andre går til natlange technofester (raves) hvor der er et udbredt stofmisbrug.“

Japan: „Tegneserier er meget populære blandt unge og voksne, men de er ofte fyldt med vold, umoralitet og et dårligt sprog. Det er også almindeligt at spille hasard. En anden foruroligende tendens er at nogle piger ringer til annoncerede numre på telefonklubber for mænd med umoralske hensigter. Nogle ringer blot for sjov, mens andre går med til at mødes med én mod et vist beløb. Det har i nogle tilfælde ført til prostitution.“

Nigeria: „Ukontrollerede videoteatre dukker op overalt i Vestafrika. I disse faldefærdige skure er der fri adgang for alle, også børn. Der vises regelmæssigt pornofilm og skrækfilm. Lokalt producerede film der vises i fjernsynet, indeholder ofte spiritistiske scener.“

Sydafrika: „Der arrangeres mange technofester her, og ved disse er der nem adgang til narkotiske stoffer.“

Sverige: „I Sverige er det populært at gå på barer og natklubber, og kriminelle og narkohandlere færdes ofte disse steder. Film i fjernsynet og på video er fyldt med vold, spiritisme og umoralitet.“