Omkostningerne ved stofmisbrug

„NARKOTIKA er som en kølle,“ siger dr. Eric Nestler. Blot et enkelt slag af disse kemiske ’køller’ kan være dødbringende. Bogen Drugs in America siger: „Der rapporteres om tilfælde hvor folk er døde efter at have taget crack for første gang.“

Den nye bølge af syntetiske stoffer kan udgøre en lige så stor fare. „Naive unge der køber stoffer ved technofester, har ingen idé om hvad det er for en kemisk cocktail deres hjerne vil blive bombarderet med,“ advarer World Drug Report. De fleste unge bliver dog afhængige lidt efter lidt, hvilket fremgår af følgende eksempler.

„En virkelighedsflugt“

Pedro,a der er ud af en børneflok på ni, er vokset op i et barskt miljø i den spanske by Córdoba. På grund af faderens alkoholisme har han haft en traumatisk barndom. Da Pedro var 14 år, præsenterede hans fætter ham for hash. Inden der var gået en måned, var han afhængig.

Pedro fortæller: „At tage stoffer var et tidsfordriv, en virkelighedsflugt, en måde at blive accepteret på af de andre. Da jeg var 15, begyndte jeg at supplere hashen med lsd og amfetaminer. Jeg kunne bedst lide lsd, og for at skaffe penge til det blev jeg narkohandler. Jeg solgte for det meste hash. Engang lå jeg søvnløs en hel nat efter at have taget en overdosis lsd, og det føltes som om jeg var blevet skør. Det var en skræmmende oplevelse. Jeg indså at hvis jeg blev ved med at være på stoffer, ville jeg enten dø eller havne i fængsel. Men trangen til narkotika skubbede min frygt i baggrunden. Jeg blev stærkt afhængig af lsd og måtte have mere og mere for at ’blive høj’. Trods de skræmmende eftervirkninger kunne jeg ikke holde op. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme ud af mit misbrug.

Lsd var ikke billigt, så jeg lærte at plyndre guldsmedeforretninger, snuppe tasker fra turister og stjæle ure og tegnebøger fra forbipasserende. Som 17-årig var jeg allerede en kendt narkohandler i min bydel, og en gang imellem var jeg med til at begå væbnet røveri. På grund af mit ry i nabolaget som voldsforbryder fik jeg tilnavnet el torcido, som betyder ’den luskede’.

Når man kombinerer narkotika med alkohol, ændres ens personlighed ofte på en sådan måde at man bliver mere voldelig. Og ønsket om at skaffe mere stof er så stærkt at det sætter samvittigheden helt ud af spillet. Livet bliver en rutsjebane — man lever fra det ene trip til det næste.“

„Levede kun for stoffer“

Ana, Pedros kone, voksede op i Spanien under gode familiemæssige forhold. Da hun var 14 år, mødte hun nogle drenge fra en nærliggende skole der røg hash. I begyndelsen virkede deres mærkelige opførsel frastødende på hende. Hendes veninde Rosa blev imidlertid interesseret i en af drengene, og han overbeviste Rosa om at det ikke var skadeligt at ryge hash, og at hun ville synes om det. Rosa tog et sug og gav derefter cigaretten til Ana.

„Det gav mig en meget behagelig følelse, og i løbet af nogle få uger røg jeg hash hver dag,“ siger Ana. „Efter cirka en måned var hashens virkning aftaget, så jeg begyndte at tage amfetaminer sammen med hash.

Snart levede mine venner og jeg kun for stoffer. Vi talte ofte om hvem der kunne tage de største doser uden at få slemme bivirkninger, og hvem der kunne få det bedste trip. Jeg isolerede mig mere og mere fra samfundet og gik sjældent i skole. Hash og amfetaminer var ikke længere nok for mig, så jeg begyndte at sprøjte mig selv med et morfinderivat, som jeg købte på forskellige apoteker. Om sommeren tog vi til frilufts-rockkoncerter, hvor det altid var let at få fat i stoffer, som for eksempel lsd.

En dag greb min mor mig i at ryge hash. Mine forældre gjorde hvad de kunne for at beskytte mig. De fortalte mig om farerne ved stoffer og forsikrede mig om at de elskede mig og ønskede det bedste for mig. Men jeg betragtede deres forsøg på at hjælpe som utidig indblanding i mit privatliv. Da jeg var 16, bestemte jeg mig for at flytte hjemmefra. Jeg sluttede mig til en gruppe unge stofmisbrugere der rejste Spanien rundt og solgte håndlavede halskæder. To måneder senere blev jeg anholdt af politiet i Malaga.

Da politiet afleverede mig til mine forældre, tog de imod mig med åbne arme, og jeg skammede mig over det jeg havde gjort. Min far græd, noget jeg aldrig havde set ham gøre før. Jeg var ked af at jeg havde voldt dem sorg, men angeren var ikke stærk nok til at få mig til at opgive stofferne. Jeg fortsatte med at tage stoffer hver dag. Når jeg ikke var påvirket, tænkte jeg af og til på farerne ved mit misbrug — men ikke særlig længe.“

Fra murer til narkohandler

José, en god familiefar, smuglede i fem år cannabis fra Marokko til Spanien. Hvordan blev han involveret i det? José fortæller: „Mens jeg arbejdede som murer, begyndte en af mine arbejdskammerater at handle med narkotika. Jeg kunne godt bruge nogle flere penge, så jeg tænkte ved mig selv: ’Hvorfor ikke prøve at gøre det samme?’

Det var let at købe cannabis i Marokko. Jeg kunne få lige så meget jeg ville have. Jeg havde en speedbåd der snildt kunne slippe fra politiet. Når jeg havde fået smuglet stofferne ind i Spanien, solgte jeg dem i store portioner, cirka 600 kilo ad gangen. Jeg havde kun tre eller fire kunder, og de købte al den narkotika jeg kunne skaffe dem. Selv om der var politiovervågning, lykkedes det mig altid at få stofferne ind i landet. Vi narkohandlere havde meget bedre udstyr til vores rådighed end politiet.

Jeg tjente rigtig mange penge, og det var let. Én tur fra Spanien til Nordafrika kunne indbringe mellem 175.000 og 200.000 kroner. Inden længe havde jeg 30 mænd under mig. Jeg blev aldrig fanget, for jeg havde en stikker der kunne fortælle mig hvornår mine forretningsforehavender blev overvåget.

Nogle gange tænkte jeg på den skadelige virkning narkotikaen kunne have på andre, men jeg overbeviste mig selv om at cannabis hørte til de bløde stoffer som ikke var dødbringende. Eftersom jeg tjente mange penge, tænkte jeg ikke synderlig meget over det. Jeg tog aldrig selv stoffer.“

Dine penge og dit liv

Som disse eksempler viser, overtager narkoen kontrollen over folks liv. Når først man er afhængig, er det både svært og traumatisk at slippe ud af misbruget igen. Bogen Drugs in America siger: „I det vilde vesten truede banditterne deres ofre med våben og sagde: ’Pengene eller livet!’ Illegale stoffer er værre end disse banditter. De tager begge dele.“

Er det muligt at standse det udbredte og altødelæggende stofmisbrug? Den næste artikel vil komme ind på nogle løsninger.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

„I det vilde vesten truede banditterne deres ofre med våben og sagde: ’Pengene eller livet!’ Illegale stoffer er værre end disse banditter. DE TAGER BEGGE DELE“

[Ramme/illustration på side 10]

Vil dit barn sige nej til stoffer?

Hvilke unge kan være i farezonen?

a. De der gerne vil vise at de er selvstændige og tør løbe en risiko.

b. De der er efterladende med deres skolegang og ikke sætter sig åndelige mål.

c. De der føler sig på kant med samfundet.

d. De der mangler fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert.

e. De der savner støtte fra deres forældre, og hvis venner tilskynder dem til at tage stoffer. Forskere har bemærket at „et godt forhold mellem unge og deres forældre synes at være den bedste beskyttelse mod stofmisbrug“. — Kursiveret af os.

Hvordan kan du beskytte dine børn?

a. Ved at have et nært forhold til dem og ved at bevare en god kommunikation.

b. Ved at give dem en klar forståelse af hvad der er rigtigt og forkert.

c. Ved at hjælpe dem til at sætte sig nogle bestemte mål.

d. Ved at få dem til at føle at de er en del af en kærlig familie og et varmt fællesskab.

e. Ved at lære dem om farerne ved stofmisbrug. Børnene skal vide hvorfor de bør sige nej til stoffer.

[Kildeangivelse]

Kilde: World Drug Report, udgivet af FN

[Illustration på side 9]

Narkotika konfiskeret i Gibraltar

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Gibraltars politi

[Illustration på side 10]

Jeg havde en speedbåd som denne, der snildt kunne slippe fra politiet

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Gibraltars politi

[Kildeangivelse på side 9]

Godo-Foto