Elevopgaver på Den Teokratiske Skole

HVER opgave på Den Teokratiske Skole giver dig en mulighed for at gøre fremskridt. Og hvis du går grundigt og samvittighedsfuldt til værks når du forbereder dig, vil din fremgang efterhånden blive tydelig for både dig selv og andre. (1 Tim. 4:15) Skolen vil hjælpe dig til at udvikle dine evner.

Er du nervøs ved tanken om at skulle tale til menigheden? Det er helt normalt, også selv om man har været med på skolen i nogen tid. Der er imidlertid visse ting der kan dæmpe nervøsiteten: Læs ofte højt derhjemme. Giv kommentarer ved menighedens møder så tit du kan. Og hvis du er forkynder, vær da regelmæssigt med i tjenesten. Alt dette vil give dig erfaring i at tale med andre. Det vil også være en hjælp for dig at udarbejde din elevopgave i så god tid at du kan nå at øve dig godt i at fremholde den. Husk desuden at det er venlige mennesker du skal tale til. Bed også til Jehova inden du skal op, uanset hvilket foredrag du skal holde. Han giver villigt af sin ånd til sine tjenere når de beder ham om det. — Luk. 11:13; Fil. 4:6, 7.

Vær beskeden i dine forventninger — det tager tid at blive en erfaren taler og en dygtig lærer. (Mika 6:8) Hvis du først lige har meldt dig til skolen, skal du ikke regne med at din første elevopgave bliver helt perfekt. Koncentrér dig blot om en enkelt taleegenskab ad gangen. Studér den pågældende lektion her i bogen, og gennemfør om muligt den øvelse der foreslås. Så har du allerede fået lidt træning med hensyn til denne taleegenskab inden du tager fat på din opgave. Og du vil snart blive dygtigere.

Forberedelse af en oplæsning

Når du skal forberede dig på at læse højt for en forsamling, er det ikke nok at du kan sige de ord der står i den trykte tekst. Du må have en klar forståelse af hele meningen med teksten. Læs dit stof igennem med dette for øje så snart du får det tildelt. Prøv at finde frem til meningen i hver sætning og tanken i hvert afsnit, sådan at din oplæsning kan fremhæve netop dette og du kan læse med den rette indlevelse. Hvis der forekommer ord du ikke kender, så se efter i en ordbog hvordan de skal udtales. Lær stoffet godt at kende. Hvis du ikke er så gammel endnu, kan dine forældre hjælpe dig.

Skal du oplæse et stykke fra Bibelen eller måske paragrafferne i en artikel i Vagttårnet? Hvis der findes en kassetteindspilning af teksten, kan du have stor gavn af at lytte til indtalingen og lægge mærke til udtale, frasering, betoning og modulation. Prøv at anvende noget af det samme i din oplæsning.

Men inden du begynder at arbejde med din opgave, bør du omhyggeligt læse lektionen om den taleegenskab du skal arbejde på. Efter at du nogle gange har øvet dig i at læse det tildelte stykke højt, er det en god idé at du repeterer den samme lektion. Prøv så at anvende forslagene i lektionen i så stor udstrækning som muligt.

Den træning du får på denne måde, vil være en god hjælp for dig i tjenesten på arbejdsmarken, hvor der jo ofte er anledning til at læse højt for andre. Guds ord har kraft til at ændre folks liv — derfor er det vigtigt at man læser godt når man læser højt fra Bibelen. (Hebr. 4:12) Du skal ikke forvente at have lært alle sider af oplæsningens kunst efter et par opgaver. Timoteus havde mange års erfaring som kristen ældste, men Paulus skrev alligevel at han skulle ’blive ved med flittigt at tage sig af oplæsning’. — 1 Tim. 4:13.

Tema og situation

Hvordan tager du fat på en opgave hvor der er anført en tænkt situation som ramme omkring samtalen?

Der er tre ting du skal være opmærksom på: (1) det opgivne tema, (2) hvad situationen er, og hvem du taler med, og (3) det punkt på vejledningsskemaet du skal arbejde på.

Du skal naturligvis indsamle noget stof om det tema der skal behandles. Men inden du gør for meget ud af dét, skal du tænke på hvordan situationen er, og hvem det er du taler med, for det vil have betydning for hvilket stof du skal bruge, og hvordan du skal fremholde det. I hvilken situation foregår samtalen? Skal du vise hvordan man kan fremholde budskabet for én man kender? Eller hvordan det kan gøres når man træffer én første gang? Er det en ældre eller en yngre person du taler med? Hvilken indstilling har den anden til det du vil fortælle? Hvor meget ved han eller hun om emnet på forhånd? Hvad vil du søge at opnå gennem samtalen? Svarene på dette er med til at afstikke de rammer du skal arbejde inden for.

Hvor kan du så finde stof der belyser det opgivne tema? På side 33-38 her i bogen finder du lektionen „Hvordan man går i dybden“. Læs den, og gør derefter brug af de studieredskaber du har til rådighed. I de fleste tilfælde vil du snart have mere stof end du kan bruge. Du skal blot læse nok til at vide hvor der er noget stof der kan anvendes, idet du hele tiden tænker på den situation der er rammen om din fremholdelse, og på den du skal tale med. Notér de punkter som passer hertil.

Før du lægger demonstrationen til rette og endeligt bestemmer hvilke punkter du vil tage med, bør du give dig tid til at læse lektionen om den taleegenskab du skal arbejde på. En af hovedårsagerne til at du har fået opgaven, er netop at du skal anvende denne vejledning.

Du vil blive afbrudt med et signal når din tid er gået, så du når kun at få din afslutning med hvis du har øvet dig på at dække stoffet inden for tiden. I tjenesten på arbejdsmarken er tiden ikke altid så nøje afmålt. Når du forbereder dig på en elevopgave, må du tænke på hvor mange minutter du har fået tildelt, men læg alligevel hovedvægten på at give god undervisning.

Hvis du skal vælge en situation. Se forslagene på side 82, og vælg en situation som vil kunne forekomme i tjenesten og samtidig vil give dig lejlighed til at bruge det tildelte stof på en realistisk måde. Hvis du har været tilmeldt skolen i nogen tid, kan du betragte de opgaver du får, som en mulighed for at blive dygtigere i forkyndelsen og lære noget som du ikke før har prøvet.

Hvis skolens tilsynsmand bestemmer situationen for dig, så betragt det som en udfordring der skal tages op. Det vil sikkert dreje sig om en form for forkyndelse. Hvis du aldrig har prøvet at forkynde under de omstændigheder, kan du hente idéer hos nogle som har. Er der tid til det, kan du jo gå ud og prøve det i praksis inden du skal holde indlægget. Så har du allerede opnået noget af det der er meningen med undervisningen på skolen.

Når det er et foredrag der skal holdes

Mandlige elever kan få til opgave at holde et lille foredrag for menigheden. Det man skal have i tanke under forberedelsen af sådan et foredrag, er det samme som nævnt i forbindelse med opgaver der skal løses i form af samtaler. Man taler blot til et andet publikum, og formen er anderledes.

Det vil normalt være bedst at tilrettelægge stoffet på en sådan måde at alle i salen kan få udbytte af det. De fleste af tilhørerne ved allerede en del om Bibelen. Måske er de endda godt kendt med det emne du skal tale om. Tag højde for hvor meget de i forvejen ved om emnet, og forsøg alligevel at give dem noget de kan have gavn af. Spørg dig selv: ’Hvordan kan jeg med dette stof uddybe værdsættelsen af Jehova som person både hos mig selv og hos dem jeg skal tale til? Hvad er der i stoffet som kan hjælpe os til at se hvad Guds vilje er? Hvordan kan det hjælpe os til at handle klogt i en verden der er domineret af kødelige ønsker?’ (Ef. 2:3) For at finde gode svar på disse spørgsmål må du studere grundigt. Når du bruger Bibelen i dit foredrag, skal du ikke bare læse skriftsteder. Ræsonnér ud fra det der står, og vis hvordan det fører frem til nogle konklusioner. (Apg. 17:2, 3) Prøv ikke at få for meget med. Præsentér stoffet sådan at det bliver let at huske.

Under din forberedelse skal du også tænke på fremholdelsen. Undervurdér ikke dette. Tal højt når du øver dig i at holde foredraget. Den indsats du gør for at sætte dig ind i de forskellige taleegenskaber og lære at mestre dem, vil betyde meget for din fremgang. Uanset om du er ny eller erfaren som taler, bør du forberede dig godt, sådan at du kan tale med en overbevisning og indlevelse der passer til stoffet. Og imens du løser dine opgaver på skolen, husk da det overordnede mål: at bruge den gave som talen er, og som Jehova har givet os, til ære for Ham. — Sl. 150:6.