Et arbejde der kræver ydmyghed
1 Guds ord tilskynder os til at være „ydmyge af sind, [idet vi] ikke gengælder skade med skade . . ., men tværtimod velsigner“. (1 Pet. 3:8, 9) Denne vejledning gælder i særlig grad i forkyndelsen. Ja, den kristne tjeneste kan være en prøve på vores ydmyghed.
2 Ydmyghed er en egenskab som hjælper os til at udholde ubehagelige situationer. Når vi forkynder for fremmede, kommer vi uindbudt og er klar over at nogle vil reagere uvenligt. Det kræver ydmyghed at blive ved med at forkynde når vi modtages under disse omstændigheder. I et særlig vanskeligt distrikt gik to pionersøstre hver dag i to år fra hus til hus uden at komme til at tale med nogen. De holdt dog ud, og i dag er der to menigheder i dette område.
3 Når en er uhøflig: Ydmyghed vil hjælpe os til at efterligne Jesus når nogle er uvenlige eller uhøflige. (1 Pet. 2:21-23) Et sted blev en søster overfuset med skældsord, først af konen og derefter af manden, som bad hende om at forsvinde. Søsteren smilede blot og sagde at hun håbede at de kunne tale sammen en anden dag. Det gjorde så stort et indtryk på ægteparret at de lyttede til den næste forkynder der kom, og tog imod en indbydelse til at overvære et møde i rigssalen. Den søster der var blevet afvist, kom hen og hilste på dem og fik lov til at aflægge dem et besøg. Vi kan måske også blødgøre hårde hjerter ved at vise „mildhed og dyb respekt“. — 1 Pet. 3:15; Ordsp. 25:15.
4 Vær ikke hovmodig: Vores kundskab om Bibelen giver os ingen grund til at se ned på nogen eller bruge nedsættende betegnelser om dem. (Joh. 7:49) Guds ord råder os til „ikke at spotte nogen“. (Tit. 3:2) Når vi er ydmyge af hjertet, som Jesus var, giver vi andre ny styrke. (Matt. 11:28, 29) Vores ydmyghed er med til at gøre budskabet tiltalende.
5 Ja, ydmyghed hjælper os til at holde ud i et vanskeligt distrikt. Når vi er ydmyge, gør det indtryk på dem vi besøger, og de vil føle sig tiltrukket af det budskab vi forkynder. Men først og fremmest glæder det Jehova, som „skænker de ydmyge ufortjent godhed“. — 1 Pet. 5:5.