Unge spørger:

Hvordan kan jeg holde op med at tage stoffer?

LANGSOMT begyndte stoffet at virke; Ann ventede på at den første bølge af velvære skulle skylle hen over hende. Hun havde prøvet det mange gange før. Hun plejede at lægge sig ned, lukke øjnene og synke hen i en døs så hun overhovedet ikke ænsede sine omgivelser.

Men denne gang gik det anderledes. Da hun lukkede øjnene og lod sig rive med af lykkefølelsen, gled hun over i bevidstløsheden. Hendes åndedræt blev besværet og hendes hjerte slog uregelmæssigt. Hun var nær ved at dø.

„Da jeg vågnede, var jeg på hospitalet,“ fortæller Ann. Man kan tydeligt se på hende at hun er taknemmelig over at være i live i dag, så hun kan fortælle sin historie. „Det har flere gange været ved at gå galt for mig, men heldigvis fik jeg den hjælp jeg havde brug for før jeg kom til at tage livet af mig selv.“

Ja, Ann var heldig, men det er tusinder af andre unge ikke. Hvert år dør et foruroligende antal unge af at tage stoffer. Mange andre ville egentlig gerne være stoffri, men deres forsøg på at holde op med at tage stoffer mislykkes.a Hvordan kan det være? Bogen Recovery and Relapse (Helbredelse og tilbagefald) giver os et fingerpeg: „Vort mål er i virkeligheden følelsesmæssig ædruelighed, ikke blot fysisk afholdenhed.“

En rådgiver ved et stort afvænningscenter i New York har sagt noget lignende til Vågn op!: „Hemmeligheden ved at komme ud af afhængigheden er ikke blot at holde op med at tage stoffer, men snarere at begynde at tænke i andre baner, ja, ændre holdning til livet. Man må nå frem til et punkt hvor man nyder livet mere uden stoffer end man gjorde med dem.“

Men hvordan kan man nå dertil? Ifølge flere narkoafvænningsprogrammer har afvænning både en fysisk og en følelsesmæssig side, og vi kan tilføje at en åndelig helbredelse også er nødvendig. Disse tre sider af sagen er betingelser for et lykkeligt liv uden stoffer.

Fysisk helbredelse

Det første skridt er fysisk helbredelse. (Et kommende nummer af Vågn op! vil behandle den følelsesmæssige og den åndelige helbredelse.) Det siger sig selv at fysisk helbredelse er betinget af at man holder op med at tage stoffer. Hvis man er fysisk afhængigb af narkotika, vil man sandsynligvis opleve nogle abstinenssymptomer, for eksempel angst, rysten, kvalme, søvnløshed, krampetrækninger og mentale forstyrrelser. — Se Ordsprogene 23:31, 32.

„Jeg var meget nervøs,“ fortæller Allan, der har været narkoman i 12 år. „Da jeg holdt op med at tage stoffer var abstinenssymptomerne så slemme at jeg ikke engang kunne køre bil.“ I betragtning af hvor kraftige abstinenssymptomerne kan være, vil det være klogt at søge hjælp hos en dygtig læge der har erfaring med narkoafvænning.

Når der er tale om fysisk eller følelsesmæssig afhængighed af narkotika, anbefaler de fleste narkobehandlere at man helt undgår medicin og andre stoffer der kan indvirke på sindet, det vil sige stoffer der påvirker én mentalt eller følelsesmæssigt. Enkelt udtrykt gælder dette stoffer der gør én døsig, søvnig, rolig, energisk, nervøs, mere opmærksom, eller som giver hallucinationer. Dette indbefatter beroligende midler, bedøvelsesmidler, sovemidler og alkohol, ja endda medicin der sælges uden recept, for eksempel midler mod forkølelse eller hoste, der kan indeholde ’stemningspåvirkende’ stoffer som antihistamin og alkohol.

Hvorfor bør en tidligere narkoman holde sig fra den slags midler? En publikation udgivet af en narkoafvænningsklinik forklarer: „Den eneste måde hvorpå man kan bryde ud af afhængigheden eller undgå at blive afhængig, er ved at lade være med at tage det første ’skud’, den første pille eller det første glas. . . . Vi lægger stor vægt på dette fordi vi ved at hvis man tager stoffer under nogen form, eller erstatter ét stof med et andet, udløser man afhængigheden igen.“

Lad os tage et eksempel: Forestil dig en heroinmisbruger der er på afvænning. Hvad kan der ske hvis han begynder at drikke alkohol efter at have været stoffri i nogen tid? Der vil være stor fare for at han igen begynder at føle trang til at blive høj. Og når først denne trang er opstået, vil det være meget vanskeligt for ham at undgå at komme ud i stofmisbrug igen. I Recovery and Relapse står der: „Afhængighed vil sige at man, når man først har sat processen i gang med et enkelt ’skud’, en pille eller en genstand, ikke kan standse igen ved egen viljestyrke.“ — Se Ordsprogene 23:35.

Netop dette skete for Allan, efter at han havde været stoffri i over et år. Under et hospitalsophold fik han et smertestillende middel som aktiverede hans trang til at blive høj. Hvad blev resultatet? „Da jeg var kommet hjem fra hospitalet drak jeg som en gal,“ fortæller Allan. „Til sidst begyndte jeg igen at tage alle de stoffer jeg kunne få fat i.“

Trangen til velvære

At tænke over hovedårsagen til stofmisbrug — trangen til velvære — kan hjælpe én til at forstå dette. Hensigten med stoffer der påvirker sindet er netop at indgive en følelse af velvære. Under visse omstændigheder tjener de et godt formål. Hvad ville der for eksempel ske hvis du kom ud for en alvorlig bilulykke og havde stærke smerter? Så ville din læge sikkert give dig et smertestillende middel der kunne hjælpe dig til at have det tåleligt mens du kom dig. Måske ville dette smertestillende middel samtidig virke afslappende ved at dæmpe din angst. Dette skyldes at medicinen indeholder stoffer som påvirker sindet, hvilket kan hjælpe alvorligt syge patienter til at blive hurtigere raske. — Se Ordsprogene 31:6.

Med narkomanen er det imidlertid noget andet. Hvorfor? Ja, hvad er grunden til at han tager stoffer? Er han syg? Er han kommet alvorligt til skade? I langt, langt de fleste tilfælde er narkomanen blot interesseret i stoffets indvirkning på sindet. Og hvorfor? Når han begynder at tage narkotika er det måske ’bare for sjov’, for at opnå nydelsen ved at blive høj, men det varer ikke længe før han opdager at stofferne øjeblikkelig (skønt midlertidigt) kan lindre livets følelsesmæssige problemer. Og jo oftere han tager narkotika, jo mere afhængig bliver han af at stikke af fra ubehagelige situationer og følelser ved hjælp af stofferne. Det er stoffets evne til at hjælpe ham med at ’slippe væk fra det hele’ der gør det så tiltrækkende; det er det der får ham til at tage mere og mere.

Problemet med afvænning fra stofmisbrug ligger altså ikke blot i den fysiske afhængighed, men også i den mentale afhængighed af stoffernes indvirkning på sindet. Efter at være blevet stoffri må den tidligere narkoman derfor i lang tid kæmpe for at lære at leve et lykkeligt liv uden narkotika.

Total afholdenhed er en nødvendighed!

Den konklusion vi må drage er altså: For at bryde afhængigheden er det nødvendigt at undgå enhver form for narkotika.c Bibelen siger: „Hvis din højre hånd bringer dig til snublen og fald, så hug den af.“ (Mattæus 5:30) Ja, det er bedst at vi med ét rask snit skærer båndene over til det der kan få os til at snuble. Vil du ikke mene at dette også gælder noget så livsfarligt som stofmisbrug? — 1 Peter 2:11.

Når en narkoman har besluttet at ville holde op med at tage stoffer, hvordan kan han da holde fast ved sin beslutning? Bibelen svarer: „Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind.“ (Romerne 12:2) Ja, han må begynde at tænke i andre baner og ændre sin holdning til livet. I stedet for at prøve at slippe væk fra livets ubehageligheder ved hjælp af narkotika, må han lære at se dem i øjnene og løse problemerne på en måde der giver ham mulighed for at glæde sig over livet på trods af de vanskeligheder han måske vil komme ud for.

Men hvordan kan dette lade sig gøre? Ved hjælp af de to næste skridt i afvænningen — den følelsesmæssige og den åndelige helbredelse. Dette vil blive behandlet i et kommende nummer.

[Fodnoter]

[Ramme på side 18]

„Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.

[Illustration på side 17]

Kan medicin gøre ham afhængig igen?

[Illustration på side 18]

Hvis du engang har været stofmisbruger bør du fortælle det til din læge inden han ordinerer dig medicin