Højere uddannelse — en forberedelse til hvad?

FOR nogle få år siden skrev spalteredaktør Bill Reel en artikel i New York-avisen Daily News hvori han fremsatte nogle nøgterne kendsgerninger om højere uddannelse.

„Hvad ved du så efter fire års højere uddannelse?“ spørger han. „Ikke for at fornærme nogen, men du ved ikke ret meget. Jo, måske ved du en hel del om romantikkens digtere eller om renæssancemalere eller datateknologi eller regnskabsmetoder. Jeg håber i det mindste du har lært nok til at tjene til livets opretholdelse. . . . Men ingen der er 22 år ved ret meget. Man har ganske enkelt ikke levet længe nok. Visdom opnås kun med alderen. Vær derfor ydmyg.

Du går ud af gymnasiet med store fremtidsdrømme. Men sørgeligt nok vil de fleste af dine forventninger briste. Det siger jeg ikke for at virke demoraliserende, men du kan lige så godt høre sandheden: Når du har erhvervet dig de ting du tragter efter, hvis du da erhverver dig dem, og når du har opnået den succes du stræber efter, hvis du da opnår den, vil du stadig ikke føle dig tilfreds. I netop de øjeblikke hvor du forventer at nyde din triumf, vil du føle tomhed snarere end tilfredshed, depression snarere end opstemthed, bekymring snarere end en indre ro.“

Hvad angår de materialistiske fristelser som sådanne højt uddannede mennesker vil blive stillet over for, gør Bill Reel opmærksom på „at alle de blade der henvender sig til intelligente, velhavende unge amerikanere der befinder sig øverst på den sociale rangstige — med andre ord henvender sig til dig — bugner med annoncer for alkohol, superelegante biler, smart tøj, avancerede stereoanlæg og eksotiske skønhedsmidler. Medierne håber at de kan suge dig ind i et uophørligt orgie af iøjnefaldende forbrug. De vil gøre alt for at overbevise dig om at du umuligt kan undvære noget som du faktisk blot ønsker dig. De vil forsøge at forvirre begreberne og blande ønsker og behov sammen i dit letpåvirkelige sind.

Mange af jer vil blive forført af disse veltalende mediebedragere, der er eksperter i at udnytte enhver karakterbrist du måtte have. . . . Uanset hvilke prangende materielle ejendele du kommer til at besidde vil de ikke gøre dig tilfreds. Snarere tværtimod. Jagten på ejendele vil være som en umættelig appetit der vil æde dig op.“