Hvad siger Bibelen?
Kan en homoseksuel være en ordets tjener?
I JANUAR 1987 lå Robert Arpin for døden på grund af AIDS. Dette er i sig selv ikke længere nyhedsstof. Men Robert Arpin var præst og hørte til det stigende antal gejstlige der åbent erklærer sig som homoseksuelle.
I de senere år er der ikke blot mange homoseksuelle der er „trådt ud af skabet“; der er også udgået mange af katolske præsteseminarier. En andetårs studerende fra det teologiske fakultet ved Det Katolske Universitet i De Forenede Stater, sagde i den forbindelse til avisen National Catholic Reporter: „Jeg vil anslå at mellem 60 og 70 procent i min klasse er homoseksuelle og at forholdet er nogenlunde det samme på seminariet som helhed.“ I en kommentar til tendensen til homoseksualitet på seminarierne sagde Anthony Kosnick, der er redaktør af bladet Human Sexuality: „Det er langt mere udbredt end jeg havde forestillet mig.“
Det er forskelligt hvordan trossamfund ser på homoseksuelle præster. Mange mennesker er imidlertid mere interesserede i hvad Bibelen har at sige om emnet end hvilken holdning der er fremherskende lige i øjeblikket. Hvilken norm har Gud opstillet for præster? Kan en homoseksuel være præst?
Præster i Israel
I det gamle Israel var Jehova Guds norm for præster meget høj. (3 Mosebog, kapitel 21) Eftersom de var repræsentanter for den Allerhelligste, var de også nødt til at bevare sig selv åndeligt, fysisk og moralsk rene. Gud befalede: „Enhver der rører ved alteret skal være hellig.“ Da Israels første ypperstepræst, Aron, og hans sønner blev indsat som præster, måtte de derfor gennemgå en syvdages renselsesceremoni før de kunne udføre deres hellige pligter. — 2 Mosebog 29:37.
Det var også præsternes ansvar at undervise i Guds lov og, sammen med dommerne, sørge for at Loven blev håndhævet. (Malakias 2:7) Et af lovbudene var en tydelig fordømmelse af homoseksualitet. Gud påbød: „Og når en mand ligger hos en af mandkøn som man ligger hos en kvinde, har de begge gjort noget vederstyggeligt. De skal ubetinget lide døden.“ (3 Mosebog 20:13) Præsterne måtte naturligvis også overholde denne lov.
Når præsterne undlod at værne om Guds lov blev de fordømt, som i tilfældet med ypperstepræsten Eli og hans to umoralske sønner. (1 Samuel 2:12-35; 4:17, 18) Senere, på profeten Ezekiels tid, sagde Jehova: „[Israels] præster har krænket min lov, og de bliver ved med at vanhellige mine helligdomme.“ På grund af dette forkastede Gud dem. — Ezekiel 22:26, 31.
Den kristne norm
Normen for dem der fører an i tilbedelsen i den kristne menighed er ligeledes høj. Blandt de kvalifikationer der nævnes i Bibelen siges der at en tilsynsmand skal være „ulastelig“, „mådeholden i vaner“, „sund i sindet“, „egnet til at undervise“, „have et godt vidnesbyrd fra udenforstående“. (1 Timoteus 3:1-7) En kristen tilsynsmand må altså være udadlelig. Hans syn på hvad der er passende og upassende må finde støtte i Bibelen, og hans egen opførsel må ikke volde anstød hos dem han søger at vejlede. Lever en homoseksuel op til disse bibelske normer?
Umiddelbart før apostelen Paulus gav disse retningslinjer advarede han Timoteus mod visse medlemmer af menigheden som ønskede „at være lovlærere“. Timoteus skulle befale dem der ødelagde troen hos andre „ikke at føre en anden lære“. Dernæst advarede han Timoteus om at „lovløse og uregerlige, ugudelige og syndere“, og især „mænd som ligger hos mænd“ var „i modstrid med den sunde lære“. (1 Timoteus 1:3-11) En der skal føre an i menigheden må ikke underminere Bibelens gavnlige undervisning, hverken i ord eller gerning. — Jævnfør Romerbrevet 2:21.
Alvoren i denne tilskyndelse kan også ses af det Paulus skrev til Titus, der befandt sig på Kreta. Blandt kravene til dem der skulle indsættes som ældste, eller tilsynsmænd, blev det understreget at en sådan skal være „uangribelig“, „retfærdig“, „en som kan beherske sig“ og „som holder sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning“. (Titus 1:5-9) Det „troværdige ord“ omfattede et af Paulus’ tidligere breve til de kristne i Korinth, hvor han skrev at „mænd som ligger hos mænd“ ikke skal arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10) Hvis en tilsynsmand holdt fast ved „det troværdige ord“, ville han være i stand til at „retlede dem som siger imod“. (Titus 1:9) Hvordan kan en homoseksuel retlede andre når hans egen livsform er i modstrid med „det troværdige ord“? Apostelen Peter sagde desuden om „falske lærere“ at „mange vil følge deres skamløse gerninger“. — 2 Peter 2:1, 2.
’Jeg vil afvise dig’
Overvej følgende: I et syn så profeten Zakarias fra det syvende århundrede f.v.t. ypperstepræsten Josua klædt i snavsede klæder. Hvordan kunne klæderne blive renset så han kunne fortsætte som præst? „Hvis du adlyder mine love, og udfører de pligter jeg har tildelt dig,“ sagde Gud, „så skal du fortsat tage vare på mit tempel.“ (Zakarias 3:7, Today’s English Version) Til enkeltpersoner som ikke adlyder Guds love, deriblandt de love som forbyder homoseksuelle handlinger, siger Gud: „Fordi du har afvist kundskab, vil jeg også afvise dig, så du ikke skal tjene som præst for mig.“ — Hoseas 4:6.
Kan en homoseksuel da være en ordets tjener? Nej. Mennesker der ikke lever op til de krav Bibelens „sunde lære“ stiller, kan ikke være Guds sande tjenere. — Titus 2:1; 1 Timoteus 1:10; se også Romerbrevet 1:24-27, 32.
[Illustration på side 13]
Hvordan kan en tilsynsmand undervise andre hvis hans egen livsform er i modstrid med „det troværdige ord“?