Chile — et enestående land og et enestående stævne

DE KOM i tusindtal, ja i titusindtal, til Santiago, Chiles hovedstad. Skønt byen har over fire millioner indbyggere gik denne tilstrømning ikke upåagtet hen — gæsterne bar nemlig blå reversmærker som annoncerede Jehovas Vidners stævne „Oplært af Gud“.

Fra det fjerne Japan kom der over 400, og fra USA var der mere end 700 tilrejsende. Et kontingent på over tusind argentinere kom ad luft- og landvejen. Dagbladet La Tercera skrev i en artikel efter stævnet: „Hvide, brune, gule og sorte ansigter vidnede om de forskellige racer og nationaliteter der var repræsenteret på det store stadion. Desuden var mænd og kvinder fra Mexico, Brasilien, Peru, Bolivia, Venezuela, Spanien og Japan særlig iøjnefaldende i deres folkedragter.“ Der var også delegerede fra Australien, Belgien, Canada, Danmark, England, Frankrig, Holland, Schweiz og Tyskland samt Paraguay og de fleste øvrige sydamerikanske lande. Over 4500 udenlandske besøgende strømmede til Santiago i ugen fra den 15. november 1993. Og dertil kom de 30.000 chilenske Jehovas vidner der tilbagelagde store afstande for at komme til Santiago. Hvorfor havde de så langt?

Chile — et enestående land

I geografisk henseende er Chile et helt enestående land. Som man kan se på et landkort består dets særpræg i at det er over 4300 kilometer langt, men intetsteds mere end 400 kilometer bredt. Faktisk er landets gennemsnitlige tværmål knap 180 kilometer. Hovedstaden, Santiago, ligger næsten midt i landet. Derfor var mange chilenske familier af Jehovas vidner nødsaget til at rejse hundreder af kilometer for at overvære det internationale stævne — i mange tilfælde med begrænsede midler til rådighed. Men de kom i tusindvis, bredt smilende.

Chile er de store variationers land — i nord ligger den tørre Atacama-ørken; i landets midte, omkring Santiago, har frodige vinmarker gunstige vækstbetingelser; og i syd strækker nogle skovklædte udløbere af Andesbjergene sig ned mod Stillehavet. Helt sydpå, mod Antarktis, findes der gletschere og fjorde.

De udenlandske gæster blev fascineret af Santiago. En af de delegerede genfortæller det sådan: „Vi fik indtrykket af uophørlig hektisk vrimmel, men alligevel var folk venlige og flinke. Jeg havde heller aldrig set så mange busser i gaderne. I snesevis af busselskaber kappedes om kunder. Små taxaer pilede omkring. Bagsiden af medaljen var forureningen, som Santiago forsøger at bekæmpe ved kørselsforbud hvor bilernes nummerplader afgør hvilke dage i ugen de må køre.“ Han tilføjer: „Det var også interessant at se skolebørnene der alle uden undtagelse var nydeligt klædt i skoleuniform. Her var ikke konkurrence eller gruppepres der kunne tvinge nogen til at gå i den sidste nye mode, hverken hvad tøj eller hvad sko angik! Og ingen så sjuskede ud.“

En hjertelig velkomst til de udenlandske gæster

Stævnet „Oplært af Gud“ begyndte torsdag den 18. november. Der ventede de udenlandske delegerede en overraskelse da de ankom til Estadio Nacional. På hele den godt 250 meter lange strækning fra busserne til stadionet trængtes chilenske brødre, søstre og børn for at byde de udenlandske brødre velkommen og trykke hænder. Mange havde endog lært nogle enkle sætninger på engelsk som: „Welcome to Chile!“ I de fire følgende dage blev der knyttet mange venskaber hen over sprogbarriererne. Foto- og videokameraer arbejdede på overtid, og der blev udvekslet souvenirs, navne og adresser i tusindvis.

Rekordtilstrømning

Man havde anslået at der ville komme cirka 60.000 til dette stævne — 44.000 chilenske Jehovas vidner, 4500 udenlandske gæster og resten interesserede. Forestil dig overraskelsen da der allerede torsdag og fredag var langt over 50.000 til stede. Lørdag var der 67.865 tilhørere om formiddagen, og om eftermiddagen steg tallet til 70.418. Søndag formiddag, da programmet omfattede et skuespil der handlede om nogle af de problemer Jehovas vidner kommer ud for i dag, blev højdepunktet nået med 80.981 tilstedeværende! Stadionet var fyldt til bristepunktet, og flere hundrede mennesker lyttede med ved højttalerne udenfor. Også denne tilhørerrekord gjorde stævnet til noget enestående — dette tal overgik nemlig tallet ved alle de øvrige stævner i denne verdensomspændende stævnerække. Dette overraskede de chilenske brødre og viste at de kan regne med vækst i den nærmeste fremtid.

På den elektroniske lystavle blev hvert foredrags tema bekendtgjort på spansk og engelsk. Endog bifald blev registreret her! Ved stævnets afslutning bragtes der afskedshilsener på flere sprog, deriblandt fransk, hollandsk, japansk og tysk.

Medieomtale af dåben

De chilenske medier kunne ikke forbigå en så iøjnefaldende begivenhed. Hver stævnedag fik god dækning i aviserne, radioen og fjernsynet. Det gjaldt især massedåben om lørdagen. Der var blevet opstillet tolv små bassiner ved den ene ende af fodboldbanen. Under dåbsforedraget rejste flere hundrede sig for at tilkendegive deres beslutning om at følge Kristi eksempel og tjene Jehova Gud. Efter at foredraget var sluttet med sang og bøn, indtog 24 brødre i hvide shorts og T-shirts deres pladser, to ved hvert bassin, klar til at forrette dåben. Desuden var nogle søstre parate til at gå til hånde. Så kom de første dåbskandidater ud fra omklædningsrummene og ud på banen, mænd og drenge til den ene side og kvinder og piger til den anden. De to rækker der bevægede sig hen mod bassinerne forekom endeløse. Alt forløb i god orden idet pressefotograferne indtog deres pladser. I løbet af en time var dåbshandlingen tilendebragt — 1282 nye vidner for Jehova havde været nedsænket i vand efter Jesu forbillede og var nu blevet kristne ordets tjenere.

Et farverigt farvel

Hele ugen havde vejret vist sig fra sin smukkeste side. Nu var det selvfølgelig også forår, en årstid hvor det normalt ikke regner. Søndag nærmede temperaturen sig 30 grader celsius, og næsten alle skærmede sig mod solen med farverige paraplyer og parasoller. Synet af dem fik én til at tænke på en sværm af sommerfugle der dækker et blomsterbed. Det afsluttende foredrag var til ende ved femtiden, men efter sangen og bønnen var der næsten ingen der forlod deres pladser. Ingen kunne bekvemme sig til at bryde op. Flere steder begyndte skarer spontant at synge Rigets sange; klapsalver bredte sig fra den ene ende af stadion til den anden; og der blev taktfast vinket med lommetørklæder og snurret med parasoller. Det var et bevægende sceneri — Andesbjergene som bagtæppe for et stadion fyldt med lykkelige, kærlige kristne der var taknemmelige for den ’oplæring fra Gud’ som havde forandret deres tilværelse.

Under søndagens program spankulerede to queltehues, chilenske viber, tværs over banen og nappede nu og da et insekt eller et frø. Fra tid til anden forstyrrede de programmet med deres hæse skrig. Under det afsluttende foredrag gik de dovent på vingerne, kredsede for at vinde højde, hvorpå de fløj deres vej — som om de havde fornemmet at programmet var ved at være forbi. De vender utvivlsomt tilbage, og også Jehovas vidner vil være glade for at vende tilbage for endnu en gang at opmuntre hinanden til glæde og tro i dette enestående land.

[Illustrationer på side 17]

Flere end 80.000 overværede stævnet i Santiago

[Helsides illustration på side 18]