En bedre forståelse

„DET er ikke nogen rar periode i en kvindes liv,“ indrømmer en kvinde som er kommet gennem overgangsalderen. „Men jeg tror man kan lære noget af det. Jeg har lært at respektere mine begrænsninger. Hvis der er behov for at jeg skåner mig selv lidt mere og hviler mig, gør jeg det.“

En undersøgelse af kvinder som er blevet bragt i bladet Canadian Family Physician viste at „uvisheden om hvad man kan vente sig“ var det sværeste i forbindelse med overgangsalderen. Kvinder som derimod lærte at betragte den som en naturlig overgangsperiode var „mindre bekymrede, mindre deprimerede og mindre irritable, og de så lysere på tilværelsen“.

Hvad det er

Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary beskriver menopausen på denne måde: „Periode med naturligt menstruationsophør som oftest indtræder i 45-50-årsalderen.“ Menopausen er også blevet defineret som menstruationens endelige udeblivelse.

Hos nogle kvinder ophører menstruationen pludseligt; én menstruationscyklus ender og afløses aldrig af en anden. Hos andre bliver menstruationen uregelmæssig med intervaller på tre uger til flere måneder. Når der er gået et helt år uden menstruation, kan en kvinde være sikker på at overgangsalderen begyndte da hun havde sin sidste menstruation.

Hvornår og hvorfor den indtræffer

Arvelige anlæg, sygdom, stress, medicinsk behandling og kirurgiske indgreb kan have indvirkning på hvornår en kvinde går ind i overgangsalderen. I Nordamerika indtræder overgangsalderen gennemsnitlig omkring det 51. år. Tidspunktet ligger som regel fra begyndelsen af fyrreårsalderen til midten af halvtredserne og sjældent før eller senere. Statistikker viser at kvinder som ryger er tilbøjelige til at komme tidligere i overgangsalderen og at overvægtige kvinder kommer senere i overgangsalderen.

Ved en kvindes fødsel findes alle hendes æg allerede i æggestokkene, flere hundrede tusind. Under hver menstruationscyklus modnes mellem 20 og 1000 æg. Ét af æggene, eller en sjælden gang mere end et, løsnes fra en af æggestokkene og kan nu befrugtes. De andre modne æg går i opløsning. Under ægmodningen falder og stiger produktionen af østrogen og progesteron med jævne mellemrum.

Hos en kvinde begynder østrogen- og progesteronniveauet at falde, enten gradvis eller i intervaller, når hun er i slutningen af trediverne, og der er ikke længere ægløsning under hver cyklus. Menstruationsperioderne bliver uregelmæssige, og som regel går der længere tid imellem dem; menstruationsblødningen ændrer mønster idet den enten aftager eller bliver kraftigere. Til sidst ophører ægløsningen, og menstruationen udebliver.

Den sidste menstruation er kulminationen på en proces med ændringer i hormonbalancen og i æggestokkenes funktion, en proces der kan have taget op til ti år. Mindre mængder af østrogen bliver imidlertid stadig produceret i æggestokkene i 10 til 20 år efter menopausen. Binyrerne og fedtcellerne producerer også østrogen.

Mærkbare ændringer

Det væv der er følsomt over for eller er afhængigt af østrogen, bliver påvirket når østrogenniveauet falder. Hedeture menes at være et resultat af hormonale ændringer i den del af hjernen hvorfra kroppens temperatur reguleres. Man ved ikke præcis hvordan denne mekanisme fungerer, men det ser ud til at kroppens termostat bliver skruet ned, så temperaturer der tidligere var behagelige pludselig føles for varme og resulterer i hedeture hvor kroppen transpirerer for at blive afkølet.

I bogen The Silent Passage — Menopause skriver Gail Sheehy: „Halvdelen af alle kvinder der får hedeture vil begynde at få dem mens de stadig har regelmæssig menstruation. Det kan begynde allerede i fyrreårsalderen. Undersøgelser viser at de fleste kvinder har hedeture i to år. En fjerdedel har det i fem. Og ti procent har det resten af livet.“

På dette tidspunkt bliver vaginalslimhinden tyndere og mere tør på grund af den faldende østrogendannelse. Gail Sheehy siger at kvinder også kan få symptomer som „nattesved, søvnløshed, ufrivillig vandladning, pludselige anfald af oppustethed, hjertebanken, gråd uden grund, vredesudbrud, migræne, kløen, myrekryb [og] hukommelsesbesvær“.

Depressioner

Kan den nedsatte østrogenproduktion forårsage depressioner? Dette spørgsmål har været genstand for megen debat. Det synes at være tilfældet hos nogle kvinder, som for eksempel dem der har været plaget af humørsvingninger op til deres menstruation og som har døjet med søvnforstyrrelser på grund af nattesved. Kvinderne i denne gruppe lader til at være meget følsomme over for de følelsesmæssige eftervirkninger af en svingende hormonbalance. Ifølge Gail Sheehy føler disse kvinder det som regel „som en stor befrielse når de er kommet gennem overgangsalderen“ og hormonbalancen stabiliseres.

Kvinder som pludselig kommer i overgangsalderen på grund af strålebehandling, kemoterapi eller et kirurgisk indgreb hvor begge æggestokke fjernes, får ofte sværere symptomer. Disse behandlingsformer kan forårsage et pludseligt fald i østrogenniveauet og dermed igangsætte symptomer på overgangsalderen. I disse tilfælde kan der ordineres østrogentilskud, afhængigt af kvindens helbred.

Graden og typen af symptomer varierer væsentligt fra den ene kvinde til den anden, selv blandt kvinder som er i familie med hinanden. Det skyldes at hormonkoncentrationen er forskellig fra kvinde til kvinde og ikke daler i samme tempo. Kvindens følelser, stressniveau, psyke og fremtidsudsigter er også medvirkende faktorer.

Tidspunktet for overgangsalderen falder ofte sammen med andre stressfremkaldende omstændigheder, såsom det at skulle tage sig af aldrende forældre, indtrædelse på arbejdsmarkedet, at se sine børn vokse op og flytte hjemmefra, og andre tilpasninger der må foretages midtvejs i livet. Sådanne stressfaktorer kan give fysiske og følelsesmæssige symptomer, deriblandt hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne, ængstelse, irritation og depression som fejlagtigt tilskrives overgangsalderen.

En fase i livet

Overgangsalderen er ikke slutningen på en kvindes produktive liv — kun hendes evne til at give liv videre ophører. Efter at en kvinde har haft sin sidste menstruation bliver hendes humør som regel mere stabilt og svinger ikke med den månedlige hormoncyklus.

Vi har fokuseret på kvindens menstruationsophør fordi der her finder en mærkbar forandring sted, selv om der kun er tale om en overgangsperiode hvor en kvinde ophører med at være i den fødedygtige alder. Pubertet, graviditet og fødsel er også overgangsperioder som ledsages af hormonale, fysiske og følelsesmæssige forandringer. Menopausen er ganske rigtigt den sidste, men altså ikke den eneste, periode med hormonale ændringer i en kvindes liv.

Overgangsalderen er blot en fase i enhver kvindes liv. En tidligere chefredaktør ved tidsskriftet Journal of the American Medical Women’s Association har skrevet: „En dag vil folk måske holde op med at betragte menopausen som en krise eller endda som en ’overgangsalder’ og mere rigtigt se den som ’endnu en forandring’.“

Bogen Women Coming of Age siger beroligende at slutningen på kvindens frugtbarhed „er lige så naturlig og uundgåelig som det at hun kommer i den fødedygtige alder. At komme i overgangsalderen er faktisk et tegn på fysisk sundhed — et tegn på at [hendes] indre ur virker.“

Hvad kan man gøre for at komme så let som muligt gennem overgangsalderen? Og hvordan kan ægtefællen og familiens medlemmer være en støtte i denne periode? Den næste artikel vil behandle disse spørgsmål.

[Illustration på side 6]

Overgangsalderen falder ofte sammen med andre stressfremkaldende omstændigheder, som for eksempel det at tage sig af aldrende forældre