Præmenstruelt syndrom — myte eller virkelighed?
Hun er opfarende og uforudsigelig. Det ene øjeblik er hun behagelig at være sammen med, det næste øjeblik er hun diskussionslysten. Hun giver udtryk for håbløshed og overreagerer på alt hvad man siger og gør for at opmuntre hende. Et lille problem bliver blæst op og ender med et voldsomt skænderi. Nogle få dage eller måske en uge senere forsvinder denne „anden“ kvinde og hun er sig selv igen . . . for en tid.
DET er ganske vist ikke alle kvinder der oplever så store humørsvingninger. Men i tiden op til menstruationen kan nogle føle sig som det kvindelige modstykke til dr. Jekyll og mr. Hyde. Hvad er årsagen til disse humørsvingninger? Er de virkelig et resultat af de forandringer der sker under kvindens menstruationscyklus?
Hvad er præmenstruelt syndrom?
Ifølge tidsskriftet American Journal of Psychiatry er det sandsynligt at kvinder som regelmæssigt inden menstruationen oplever „tilbagevendende symptomer der er så alvorlige at de griber ind i deres hverdag“, lider af præmenstruelt syndrom (PMS). PMS kan ikke påvises ved laboratorieforsøg, men et af kriterierne er en symptomfri periode af en eller to ugers varighed i hver menstruationscyklus. Nogle læger anslår at kun 10 procent af alle kvinder falder inden for denne definition.
Andre læger er uenige. De mener at langt flere kvinder, mellem 40 og 90 procent, lider af PMS. Ifølge disse læger er PMS en fællesbetegnelse for en række forskellige gener, såsom vægtstigning, træthed, ledsmerter, underlivssmerter, migræne, irritabilitet, brystspænding, grådtendens, øget appetit og humørsvingninger. Over 150 symptomer forbindes med PMS. Det er meget almindeligt at kvinder, også de der ikke længere menstruerer, oplever nogle få eller flere af disse symptomer. Men som regel er det kvinder mellem 30 og 40 år der rammes af PMS. For de fleste kvinder er PMS-symptomerne generende, men dog tålelige. I denne artikel vil vi fokusere på de mindre svære tilfælde af PMS.
Nancy Reame, der er forsker ved Michigan-universitetet, siger at PMS i De Forenede Stater ’ikke betragtes som en veldefineret sygdom’. I andre lande, derimod, tillægger man dette syndrom mange symptomer i varierende grad. „Nogle lande nævner flere markante fysiske symptomer, mens andre kulturer fremhæver de psykiske gener,“ siger hun. Nancy Reame, som har forsket i Kina, nævner kineserne som et eksempel. „I Kina er det ikke velset at have psykiske symptomer.“ Hun fortæller at når kvinderne bliver udspurgt om menstruelle problemer, fokuserer de gerne på underlivssmerter.
PMS’ historie
I 1931 blev PMS for første gang omtalt i en artikel med titlen „De hormonale årsager til præmenstruel spænding“, skrevet af dr. Robert T. Frank fra New York. Han havde observeret at kvinder ofte led af træthed, koncentrationsbesvær og nervøse spændinger i dagene op til deres menstruation.
Toogtyve år senere udgav to engelske læger, Katharina Dalton og Raymond Greene, en artikel i et medicinsk tidsskrift hvori udtrykket „præmenstruelt syndrom“ forekom. Dr. Dalton omtalte PMS som „den almindeligste og uden tvivl også den ældste sygdom i verden“. I 1980 blev hendes forskningsresultater — om virkningen af PMS på en kvindes adfærd — genstand for stor opmærksomhed da hun sammen med andre læger blev bedt om at stille en diagnose på to engelske kvinder der stod anklaget for mord. Ifølge lægernes teori kunne hormonforstyrrelser i en kvindes menstruelle cyklus indvirke på hendes adfærd. Som følge heraf fik begge kvinder nedsat straf. I en af kendelserne fik den tiltalte nedsat straffen for manddrab på grund af „forringet ansvarlighed“.
Men dette eksempel på en destruktiv adfærd hos kvinder synes at høre til sjældenhederne. Årsagen til en sådan adfærd og de generende symptomer som mange kvinder oplever i dagene inden menstruationen, er fortsat debatemne i lægelige og ikkelægelige tidsskrifter.
Er hormonale forstyrrelser på grund af kvindens cyklus virkelig skyld i disse symptomer? Eller er forestillingen om ukontrollable hormoner og den uregerlige kvindekrop blot en myte? Der er delte meninger om hvilken virkning hormonale forstyrrelser har på kvinder — hvis der overhovedet er tale om nogen. Mange forskere og læger er enige om at en større viden om den vekselvirkning der foregår mellem hjernen og hormonerne i æggestokkene under menstruationscyklusen, er en nøgle til forståelse af hvorfor nogle kvinder døjer med PMS.
Menstruationscyklus
Cirka en gang hver fjerde uge påbegynder kvindens krop en højst kompliceret cyklus med hormonale svingninger. „Menstruation“, der af mange omtales som „forbandelsen“, kommer af det latinske ord mensis, som betyder „måned“.
Menstruationscyklusen sættes i gang ved at hypotalamus i hjernen sender impulser til hypofysen. Når budskabet er modtaget, udskiller hypofysen FSH (et follikelstimulerende hormon). FSH bevæger sig gennem blodet til æggestokkene og stimulerer dannelsen af østrogen. En stigning af østrogenkoncentrationen bevirker at hypofysen udskiller LH (et luteiniserende hormon). LH hæmmer udskillelsen af FSH. En ægcelle modnes og bevæger sig ned til livmoderen. Efter ægløsning udskilles hormonet progesteron. Hvis befrugtning ikke finder sted, sker der et brat fald i progesteron- og østrogenkoncentrationen.
Når disse hormoner mangler, degenererer livmoderslimhinden, og blod, væske og væv bliver udskilt gennem skeden. Livmoderen er cirka tre til syv dage om at afstøde slimhinden helt, og menstruationscyklusen slutter. Når en cyklus ender, afgiver hjernen atter hormoner der er signalet til en ny cyklus.
Hormonernes krig?
Nogle hævder at det er en ubalance mellem østrogen og progesteron der forårsager de præmenstruelle symptomer. De fremfører som argument at hormonerne normalt arbejder fint sammen for at opretholde en perfekt balance. Hvis der produceres mere af det ene hormon end af det andet, bliver der krig, og de „tilskadekomne“ hormoner efterlades i kvindens krop.
Et forhøjet østrogenindhold kan gøre nogle kvinder irritable. For meget progesteron fremkalder nedtrykthed og træthed hos andre.
Andre forskere går ikke ind for teorien om at PMS skyldes en hormonal ubalance. De indvender at det for nogle kvinder er de psykologiske og sociale faktorer der spiller den væsentligste rolle i forbindelse med præmenstruelle symptomer. I en artikel om årsagerne til PMS skriver tidsskriftet Patient Care, at „der ikke hos kvinder med eller uden alvorligt PMS er observeret markante forskelle i udskillelsen af gonadotropin hvad mønster, forholdstal, mængde og tid angår“.
For eksempel kan stress fremskynde, forsinke eller forstærke PMS-symptomerne. Bogen PMS — Premenstrual Syndrome and You: Next Month Can Be Different (PMS — Præmenstruelt syndrom og dig: Næste måned kan være anderledes) bemærker: „Stress hæmmer hormonudskillelsen, hvilket kan føre til den form for hormonal ubalance der forværrer PMS-symptomerne.“ Helbredsproblemer, økonomiske vanskeligheder og familiekonflikter kan virke voldsomme og uløselige inden menstruationen.
Frygten for at blive stemplet
Ifølge nogle forskere kan en kvinde risikere at blive stemplet som en dårligere medarbejder eller beslutningstager hvis hun tydeligt bærer præg af menstruationsrelaterede symptomer. „På den måde kan samfundet sikre sig at kvinderne bliver på deres plads. Hvis man er inhabil en gang om måneden, betyder det at man ikke bør have ansvar for at skulle træffe store og vigtige afgørelser,“ siger psykologen Barbara Sommer.
Andre forskere mener at grunden til at PMS har vundet hævd blandt mange kvinder, er at de kan bruge denne lidelse som en undskyldning for deres opførsel. I et interview offentliggjort i bladet Redbook, siger ph.d. Carol Tavris, forfatter til The Mismeasure of Women, at PMS „giver en kvinde muligheden for at sige: ’Hvad er det jeg fejler?’ og ikke: ’Hvad er det der går galt i mit liv og som får mig til at føle mig så elendig?’“
I 1985 protesterede kvindelige psykiatere fra APA’s (American Psychiatric Association) kvindekomité mod at PMS skulle optages i psykiaterforeningens diagnostiske og statistiske håndbog. Tilstanden er dog omtalt i tillægget til 1987-udgaven som „late luteal phase dysphoric“ (sen luteinfase-depression); men en ekspertgruppe fra APA har foreslået at PMS bliver taget med i selve hovedteksten i den næste udgave, under betegnelsen „premenstrual dysphoric disorder“ (PMDD) (præmenstruel depressiv forstyrrelse). Hvis dette syndrom opføres i håndbogen, vil det være en anerkendelse af at det er en psykisk sygdom.
„Da det ikke er en sindslidelse, hører det slet ikke hjemme i bogen,“ bemærker dr. Paula Kaplan, tidligere rådgiver for ekspertgruppen. Hun tilføjer: „Næste gang en kvinde stiller op til posten som justitsminister, kan hun blive spurgt: ’Har De på noget tidspunkt lidt af PMDD?’“
Lindring på vej?
Debatten om PMS fortsætter i lægelige kredse. Der bliver opstillet mange teorier om årsagen til og behandlingen af PMS. Nogle læger mener at der muligvis er 18 variationer af PMS, med hver sine symptomer. En nylig undersøgelse har vist at zink måske er med til at udløse PMS-symptomer. Ifølge en anden undersøgelse kunne problemet skyldes mangel på B6-vitamin, der hos nogle forårsager mild depression.
Mange kvinder har forsøgt sig med en række behandlinger, som for eksempel lysterapi, søvnmanipulation, afspændingsteknikker, antidepressiva og stikpiller med progesteron for at blive tilbagevendende PMS-symptomer kvit. Men der er endnu ikke fundet en effektiv behandling.
Kvinder der lider af meget svære symptomer i dagene op til menstruationen, bør søge læge. Der findes ikke to tilfælde af PMS der er ens. Kvinder med denne lidelse fortjener at få fornuftig vejledning og passende behandling. Eftersom PMS let kan forveksles med symptomerne for andre alvorlige lidelser, såsom sygdomme i skjoldbruskkirtelen, endometriose (hvor livmoderslimhinde også udvikles uden for livmoderen) og depression, er det vigtigt at få foretaget en lægeundersøgelse.
En kvinde anbefales at føre en detaljeret fortegnelse over alle de fysiske og psykiske gener hun oplever i dagene op til menstruationen før hun aflægger det første besøg hos lægen. Det vil også sætte hende i stand til at tilrettelægge sin arbejdsdag bedre hvis hun på forhånd ved hvornår hun har en tendens til at være nedtrykt, irriteret eller deprimeret. Samtidig vil det hjælpe hende til at afgøre om hun lider af PMS.
Måske vil lægen foreslå at hun forsøger at fjerne de stressfremkaldende faktorer der måtte være i hendes liv. PMS kan også bekæmpes ved at man spiser en varieret kost og dyrker regelmæssig motion. Ifølge en universitetsundersøgelse har mad med mange kulhydrater og få proteiner forbedret humøret hos nogle kvinder der led af depression op til deres menstruation. Motion eller en rask gåtur i løbet af dagen kan også modvirke træthed og dårligt humør.
Hele familien, men især ægtemanden, kan naturligvis være til stor hjælp. Hver enkelt bør bestræbe sig for at være særlig venlig, omsorgsfuld og forstående når en kvindes månedlige cyklus volder hende problemer.
Debatten fortsætter
Nogle hævder at det er forkert at betegne de normale psykiske og fysiske forandringer som en kvinde oplever under menstruationscyklusen som et „syndrom“. Og andre afviser tanken om at kvinder lider af PMS, fordi de mener at det kan føre til en diskrimination af kvinder.
Men for mange kvinder er PMS en virkelig lidelse. Hver måned oplever de gener der gør det vanskeligt for dem at klare familie og arbejde. At søge efter lindring og forståelse kan være en frustrerende oplevelse eftersom diskussionen i lægelige og ikkelægelige kredse stadig drejer sig om hvorvidt PMS overhovedet eksisterer.
[Illustration på side 15]
Familien kan være til stor hjælp ved at være særlig venlig og omsorgsfuld