Unge spørger:

Hvorfor får min bror al opmærksomheden?

„Det irriterer mig at uanset hvordan mine søskende opfører sig — det være sig godt eller dårligt — så får de en masse opmærksomhed. Men jeg bestræber mig for at rette mig efter mine forældre, og mig tager de blot for givet.“ — Kay på 18 år.a

„Der bliver taget mere hensyn til mine brødre og søstre, og de får en bedre behandling. Den smule opmærksomhed jeg får, er for det meste i form af vejledning. Jeg ville have det meget bedre hvis jeg vidste at de også blev vejledt.“ — Ruth på 15 år.

„For mig at se får mine storesøskende mere opmærksomhed og må mere end mig.“ — Bill på 13 år.

LIGE fra fødselen har vi alle brug for vore forældres opmærksomhed. Hvis du synes du bliver forfordelt, er det ikke så mærkeligt at du måske føler dig såret og bliver vred. Især hvis din bror eller søster — det være sig den ældste, den yngste, den mest velopdragne eller selv den mest ulydige — hele tiden bliver trukket frem i rampelyset. Du føler det måske som David da han skrev: „Jeg er blevet glemt som en der er død og ude af hjertets tanker; jeg er blevet som et beskadiget kar.“ — Salme 31:12.

Det kan gøre ondt at se ens søskende få den opmærksomhed som man selv havde regnet med at få. Men at man har det sådan, betyder ikke at man ikke er elsket eller værdsat. Nogle gange får unge ekstra opmærksomhed fordi de har særlige evner eller er meget udadvendte. Kenneth på 11 siger: „Min lillebror, Arthur, går kun i tredje klasse, men han spiller i en musikgruppe med børn fra femte klasse. Han er også god til sport og matematik. Faktisk får han topkarakterer i alle fag i skolen. Af og til tror jeg at andre bedre kan lide ham end mig, men jeg er ikke misundelig — i hvert fald ikke særlig meget.“

Nogle unge synes at kunne beslaglægge næsten al deres forældres tid ene og alene fordi de er de ældste eller de yngste. Om den unge mand Josef siger Bibelen: „Israel elskede Josef mere end alle sine andre sønner, fordi han var hans alderdoms søn.“ (1 Mosebog 37:3, 4) Attenårige Todd følte derimod at hans storebror udelukkende blev favoriseret fordi han var ældst. Han siger: „Da vi i forbindelse med et skoleprojekt blev bedt om at medbringe et yndlingsbillede af os selv som barn, kunne jeg kun finde nogle få billeder af mig selv, hvorimod der var masser af billeder af min storebror. Jeg spekulerede på hvorfor.“

Hvis en af dine søskende får ekstra opmærksomhed, er det imidlertid ofte fordi vedkommende har problemer, måske nogle som du slet ikke kender til. Cassandra på 22 siger: „Da jeg var omkring 16 år, havde min storebror det meget svært. Han havde ikke gjort op med sig selv om han ville tjene Jehova, og mine forældre gav ham næsten al deres opmærksomhed. Dengang forstod jeg ikke hvorfor. Jeg syntes slet ikke at de var interesserede i mig. Jeg blev ked af det og følte mig overset. Egentlig blev jeg også temmelig vred.“

Hvorfor de favoriserer

Nogle gange kan forældre imidlertid godt lastes for direkte at favorisere. En mor indrømmer: „Vi ved at vores søn, Paul, er sig smertelig bevidst at vi er meget stolte af vores datter. Han har taget bladet fra munden og fortalt at vi altid ser på hinanden når Liz siger noget. Først vidste vi ikke hvad han mente, men så gik det op for os at vi altid udvekslede disse ’er-hun-ikke-bare-skøn-blikke’. Efter at han har gjort os opmærksom på det, har vi virkelig bestræbt os for ikke at gentage det.“

Men hvorfor favoriserer forældre i det hele taget? Måske spiller deres egen opvækst ind. Hvis ens mor for eksempel er vokset op som den mindste i en børneflok, kan hun måske nemmere identificere sig med sit yngste barn. Uden at tænke over det kommer hun måske til at tage parti for den sidstankomne. En far eller mor kan også føle sig umiddelbart tiltrukket af det barn som han eller hun deler gemyt eller interesser med. Læg mærke til hvad Bibelen siger om Isak og Rebekka og deres to tvillingesønner, Jakob og Esau: „Drengene voksede så op, og Esau blev en mand der kendte til jagt, en mand der færdedes i vildmarken, men Jakob en uangribelig mand der boede i telte. Og Isak kom til at elske Esau, fordi det betød vildt i hans mund, hvorimod Rebekka elskede Jakob.“ — 1 Mosebog 25:27, 28.

Hvad kan man gøre hvis ens forældre tilsyneladende foretrækker ens bror eller søster?b Måske kan du stille og roligt prøve at tale med dine forældre om det. (Ordsprogene 15:22) Undlad at lyde anklagende, og lyt med respekt til hvad de har at sige. Det kan hjælpe dig til at se tingene med deres øjne og måske tage brodden af din frustration. (Ordsprogene 19:11) En teenager siger: „Det irriterede mig virkelig at mor følte sig mere tiltrukket af min bror end af mig. Da jeg nævnte det for hende, sagde hun at eftersom han ligner sin far så meget, stod han hende meget nær. Fordi jeg ligner min mor en hel del, føler far sig draget til mig. Og da hun og jeg er så ens, går vi hinanden på nerverne. Min far og min bror har også deres indbyrdes spændinger fordi de ligner hinanden så meget. Da mor forklarede det på den måde, kunne jeg godtage det, selv om jeg ikke ligefrem var begejstret.“

Er forskelsbehandling uretfærdigt?

Hvorfor kan forældre ikke bare behandle alle deres børn fuldstændig ens? Den nu attenårige Beth siger: „Da jeg var cirka 13, syntes jeg at min bror og jeg skulle have nøjagtig den samme behandling. Men jeg var altid den der blev skældt ud, mens han slap godt fra alt muligt. Og han var mere sammen med far; de arbejdede på bilen. Det var bare så uretfærdigt.“

Men forskelsbehandling er ikke nødvendigvis uretfærdigt. Tænk for eksempel på hvordan Jesus Kristus behandlede sine apostle. Han elskede uden tvivl alle 12, men han inviterede kun tre af dem til at være vidne til visse særlige begivenheder, deriblandt opstandelsen af Jairus’ datter og forvandlingen på bjerget. (Mattæus 17:1; Markus 5:37) Jesus havde desuden et særligt nært forhold til apostelen Johannes. (Johannes 13:23; 19:26; 20:2; 21:7, 20) Var det at gøre forskel? Ja. Var det uretfærdigt? Nej. Jesus har måske følt at nogle af apostlene har stået ham særlig nær, men han overså ikke de andre apostles behov. — Markus 6:31-34.

Det kan også godt være at en af dine søskende får megen opmærksomhed på grund af vedkommendes evner, personlighed eller behov. Naturligvis kan det gøre ondt at være vidne til det. Men spørgsmålet er: Bliver dine behov virkelig tilsidesat? Når du har brug for dine forældres råd, hjælp eller støtte, er de der så til at hjælpe dig? Hvis de er, kan du så sige at de har gjort dig uret? Bibelen tilskynder os til at tage os af andre „efter deres behov“. (Romerne 12:13) Da du og dine søskende er særskilte individer med forskellige behov, er det simpelt hen ikke muligt for dine forældre hele tiden at behandle jer ens.

Føromtalte Beth lærte at ligebehandling ikke altid er retfærdigt, og at retfærdig behandling ikke altid er ens behandling. Hun siger: „Jeg begyndte at forstå at min bror og jeg er to forskellige personer der har brug for at blive behandlet individuelt. Set i bakspejlet fatter jeg ikke at jeg ikke har kunnet indse det noget før. Det hænger åbenbart sammen med hvordan man ser på tingene når man er i den alder.“

Lær at udvise dømmekraft

Ja, ens syn på tingene har meget at gøre med hvordan man reagerer følelsesmæssigt over for den situation man befinder sig i. Ens følelser kan ligesom solbriller farve ens opfattelse af tingene. Og det følelsesmæssige behov for at få sine forældres opmærksomhed og godkendelse kan være meget stærkt. Forskerne Stephen Bank og Michael Kahn siger: „Selv hvis forældre kunne det umulige, nemlig behandle deres meget forskellige børn upartisk, så ville hvert barn alligevel mene at forældrene foretrak et af de andre.“

Det virker ikke som om de tre unge fra indledningen har det særligt godt. Men der er noget interessant ved deres situation — de er søskende. Hver af dem tror at de andre søskende får al opmærksomheden, mens de selv bliver overset. Man har altså ofte et lidt forvrænget syn på tingene. „En mand med dømmekraft er koldsindig,“ står der i Ordsprogene 17:27. Når man udviser dømmekraft, ser man realistisk og objektivt på situationen, og lader sig ikke lede af følelser alene. Selv om dine forældre ikke behandler jer alle ens, kan dømmekraft hjælpe dig til at se at de alligevel er oprigtigt interesserede i jer alle. At indse dette kan være en hjælp til at undgå vrede og bitterhed.

Men hvad skal man gøre hvis man tydeligvis ikke får den opmærksomhed som man med rette kan forvente? Dette vil blive behandlet i en senere artikel i Vågn op!

[Fodnoter]

[Illustration på side 26]

Det kan virke uretfærdigt når ikke alle behandles ens